Nå ja....
Tyksakken kan, på trods af sine snart 2 år, ikke gå ned ad trapperne Hvis han så har forvildet sig op på 1. salen, mens vi andre er i stueetagen, ja så sidder han da bare deroppe og hyyyyyyler og bjæffer og lyder ultra ynkelig, indtil nogen gider komme og bære ham ned
Er vi for længe om at spise aftensmad, så vandrer han hvileløst rundt, kigger bedende på min mor og eller mig og ender med at flade helt ud på gulvet med et suk. Andre gange sætter han sig foran madskabet. Hvis vi ikke rejser os, så kommer han tilbage til bordet, og sådan kan han blive ved.
Til tider har han også stået og stirret intenst ind i et hjørne af køkkenet. Det ser så tåbeligt ud, og den stakkels sultne hund bliver ved længe