Hop til indhold

søster lagkage

Members
  • Antal indlæg

    15.069
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af søster lagkage

  1. Hej Damer (og enkelte mænd :mrgreen:)

    Jeg har startet en side, der hedder http://dengodehundepsykolog.wordpress.com/. Faktisk er motivationen i første omgang at advare mod dårlig adfærdsbehandling som "The Dog Whisperer", som vi jo kender herindefra, og som jeg desværre synes, at jeg ser mere og mere til.

     

    Jeg kunne også godt tænke mig at få noget indhold på omkring hvordan man så ser, om en adfærdsbehandler er dygtig og seriøs. Og måske noget mere generelt om hundeadfærd og adfærdsbehandling. Men jeg er jo ikke selv professionel på nogen måde, så ville sådan set bare opfordre til, at de af jer der er uddannede instruktører/behandlere o.lign., bidrager med indhold, hvis I skulle have lyst. Jeg har også skrevet med en instruktør fra det tidligere PAFF, som gerne vil hjælpe mig med lidt indhold - hende der har skrevet det åbne brev til TV2, som jeg citerer.

     

    Normalt er jeg ikke typen, der udstiller folk online, men jeg synes, at The Dogwhisperers adfærdsbehandling er så åbenlyst useriøs og skadelig, at jeg vil gøre en undtagelse - jeg synes ikke, at alle de rosende omtaler af ham i medierne skal stå uimodsagt. Så håbet er, at folk der Googler hans navn, også finder min kritik - så må de jo selv vurdere på den baggrund.

     

    Ja, det var sådan set bare til information, men skulle nogen føle sig kaldet til deltagelse, er I altså mere end velkomne :mrgreen:

    • Like 1
  2. nu er det jo bare helt almindelig sex mellem to kærester, hvilket næppe kan chokere nogen, så jeg tror egentlig, at jeg vil kommentere på skammens tråd alligevel :lol:

     

    jeg kendte ikke min hvalp så godt dengang jeg skrev denne tråd for fire år siden, og jeg havde heller ikke samme overblik over, på hvilke punkter han adskiller sig fra gennemsnitshunden. derfor syntes jeg 1. det var virkelig underligt og frustrerende og 2. at de fleste råd var uoverskuelige/ubrugelige.

     

    når jeg kigger på min hund nu, kan jeg godt se, at han f.eks. har en meget lavere reaktionstærskel end de fleste andre hunde. han skal ikke have meget stimulus af hverken positiv eller negativ art, før han reagerer kraftigt med stress/vokaliseren/fysisk uro. på det punkt, er hans tærskel noget lavere end de fleste hundes, og derfor tror jeg måske, at nogen ikke fattede, at jeg ikke bare bad hunden holde kæft, og jeg på den anden side ikke fattede, at folk fik det til at lyde så nemt. jeg ved i dag, at halfdan er virkelig følsom og virkelig reaktiv og at han tit skal have nye ting ind med ske.

     

    desuden er det nok gået mere op for mig, HVOR separationssensitiv halfdan er, og hvorfor "kan du ikke bare sætte ham udenfor døren" virkede totalt uoverskueligt-umuligt. desuden kan jeg tydeligt læse på nogen af forslagene, at de kommer fra folk, der ikke har haft bichon, og derfor måske ikke helt kan sætte sig ind i, hvor fuldstændig vanvittigt sådan en kan larme :mrgreen:

     

    det er sjovt. som man bliver så meget klogere på sin hund. og eftersom der jo ikke er noget odiøst i at en mand og en dame har sex, og at det lyder anderledes og ser anderledes ud, end når de sover, kan jeg da også fortælle, at halfdans sensitivitet ift. sexen ligesom bare gik nedad. jeg kan ikke huske, om det ændrede sig pludseligt eller mere gradvist, sjovt nok. men han vænnede sig simpelthen bare til det. han kan stadig køre op, når vi kører op - uanset hvorfor :genert: og kan finde på at trampe rundt på os, halse etc. nu kan jeg bede ham skride og stoppe, for jeg ved, at han ved, hvad der foregår og ikke er angst. vi kan nu også sagtens kysse og alt muligt andet, uden at han blander sig eller interesserer sig det mindste, men for ham var det altså naturligt fra start, at alt vi foretog os, var han hundrede procent opmærksom på og deltagende i. hvor meget han på den måde adskiller sig fra de fleste hunde(racer/typer) er nok først senere gået op for mig.

     

    nu er han for det første blevet mere voksen. for det andet har han fundet ud af, hvor kedeligt det meste af vores aktivitet er. og for det tredje har han fået en baby, hvilket helt sikkert var en stor belastning for hans lille system, med alt det larm og aktivitet som det indebar. men som også har lært ham utroligt meget og givet ham en helt andet ro og forståelse for, at han godt kan/bliver nødt til at slappe af, selv om vi måske ikke gør det.

     

    så den lykkelige slutning på historien er altså, at vi nu knalder flittigt og lystigt stort set uden uvelkomne indblandinger - til trøst for de andre med problemet, der måtte forvilde sig ind i denne forfærdelige tråd :lol:

  3. det kommer meget an på din dyrlæge, så det tør jeg næsten ikke spå om. jeg mener, at et almindeligt besøg hos min dyrlæge koster en 3-400 kroner, og så kommer der selvfølgelig eventuel medicin og prøver oveni. men det er i hovedstadsområdet og nok dyrere end gennemsnittet. men hvis hun ikke har fejlet noget i 7 år, har hun da sparet op på dyrlægekontoen ;-) jeg tør i hvert fald dårligt tænke på, hvad vores har kostet i diverse småskavanker i hans 4 leveår :lol:

     

    hvis du husker det, ville det være fint med en opdatering på, hvad hun fejler - god bedring :-)

  4. det kan jo være skæl eller andet, der dækker over andre hudproblemer, som westien jo desværre er meget disponeret for. jeg ville også svinge forbi dyrlægen, som ret nemt kan tage et hudskrab og undersøge for mider etc. + give noget kløestillende til i har fået en diagnose.

     

    min hund var i en periode meget plaget af lopper, og umiddelbart tænker jeg, at hvis de sorte skæl er så mange og synlige, burde i også se levende lopper. det gjorde vi i hvert fald.

  5. jeg har også en dejlig löwchen :-D

     

    personligt ville jeg, hvis jeg havde et "traume" omkring alene-hjemme-problemer holde mig fra bichoner, som jo generelt er ekstremt selskabeligt anlagt og har et ry for at have det gennemsnitligt sværere ved at lære at være alene - hvilket passer ret godt med de hunde, som jeg kender/til. kender godt nok mange, også cotoner og havanesere, som har haft udfordringer ift. dette.

     

    min egen hund lærte at være alene uden de helt store problemer som hvalp, men efter en flytning har vi desværre haft store problemer, og han er pt. på angstdæmpende medicin som hjælper. kan huske lige da vi fik ham, og han SKREG, hvis man gik på toilettet, og jo nærmest havde fysisk kontakt med os 24 timer i døgnet, at jeg tænkte, at han lærer det jo ALDRIG. hold kæft det tog lang tid at bare kunne lukke døren mellem os, fordi han var så vildt opmærksom på, hvor vi var konstant. men han lærte det jo.

     

    derudover er han en fantastisk hund. han er så tolerant, rummelig, kærlig, ukompliceret, livsglad, sjov og aktiv. han er også meget vokal og har en lav stresstærskel. det er vist ret forskelligt fra hund til hund. men i det store og hele er han ekstremt nem og den perfekte familiehund, der elsker alle i hjemmet, går til livet med ukuelig optimisme og er frisk på det hele, også hvis det hele er flere ugers apatisk sofasteneri pg.a. sygdom.

     

    han elsker alt samvær, derfor også træning, men han er ikke på nogen måde specielt talentfuld eller motiveret ift at arbejde. han gør sig umage og prøver, men specielt driftig eller lærenem kan man ikke kalde ham. til gengæld er han fandme sød.

     

    jeg ville nok kigge i retning af lhasa apso, shih tzu, tibetansk spaniel og nogle af de andre lidt mere selvkørende selskabshunde. selv om i helt sikkert vil kunne trives med en löwchen, hvis du kan lægge alene-traumet fra dig og gå til projektet uden for meget bekymring - for det er nok ikke et godt udgangspunkt for succes.

  6. Altså narkose, der skal hunden da ventileres/hjælpes med at trække vejret og eller tilsluttes maskine, mener jeg. Det andet er "bare" en dyb bedøvelse - prøv at Google det? Vil næsten vædde med, at det ikke er fuld narkose, når han ikke opereres ellign

  7. Det lyder ikke som narkose men som sedering. Jeg ved ikke, om der er forskel ift hvor belastende det er. Halfdan har været i narkose et par gange ifbm operation og sederet ifbm scanning, røntgen etc. Jeg synes, at han kommer sig ca lige hurtigt over begge dele.

  8. Ja det er lige som at høre Aya, det er dog kun når der er mennesker i lokalet, har filmet hende alene med tv'et og der er ingenting.

     

    det samme her - halfdan har tv'et kørende, når han er alene hjemme, og siger generelt overhovedet ingenting (efter han er stoppet med at hyle, men det er en helt anden historie) heldigvis føles det ikke rigtigt som et reelt problem for os, fordi vi har ret godt styr på at stoppe ham. men jeg håber, at du får løst problemet :-)

  9. det lyder meget som halfdan - jeg ser det lidt som en kombination af generel sensitivitet/over-opmærksomhed/let-stressbarhed, en tendens til at være vokal/snakkende i stort set alle situationer og så en meget opmærksomhedssøgende/os-fokuseret adfærd. vi har ikke fundet nogen gylden løsning, men det er klart aftaget med alderen + han er blevet nem at stoppe.

     

    men nogle dage er klart værre end andre - engang imellem må vi tage lyden af tv'et, fordi alle lyde bare sætter gang i den store knurre-koncert. andre dage, som i dag, sover han som en sten i sofaen, uanset hvad der foregår omkring ham. reagerer aya også sådan på tv'et?

  10. der er da ingen der dømmer nogen :vedikke: synes vi holdningsmæssigt breder os ret meget over spektret her, og selv om jeg er med på, at det måske er lidt følsomt, hvis man selv er involveret, skal man nok enten forsøge at læse med lidt mere objektivitet og distance til sagen eller alternativt helt undlade at google historien, hvis man ikke kan holde ud at læse andres holdninger og teorier. man kan jo dårligt sige, at folk ikke må diskutere sagen.

  11. genkender det så meget :lol: holger er også det sygeste lille torturapparat, selv om jeg synes, at vi har været meget opmærksomme på at arbejde på god, respektfuld relation fra starten. halfdan er heldigvis god til at håndtere situationerne, indtil vi når at komme ham til undsætning, men for helvede jeg glæder mig til, at babyen gror hjerne. de var så søde sammen, indtil han begyndte at kunne styre sine arme :lol: - nu ligger de primært tæt, når holger sover.

     

    jeg er MEGET opmærksom på ham omkring fremmede hunde, som heldigvis ikke interesserer ham så meget. men halfdan stoler jeg virkelig ufatteligt meget på (selv om jeg er klar over, at hundefolk hader denne udtalelse fra småbørnsfamilier, men sådan er det nu altså) - og jeg ville ikke orke have barn med en hund, som ikke havde en vis tolerancetærskel, selv om jeg er helt klar over, at det ikke er noget, man nødvendigvis kan forvente.

  12. Jeg forstår ikke helt jeres modstand, jeg synes da, TS udtrykker stor tålmodighed, glæde ved hunden, positiv tilgang til den og vilje til at arbejde med problemerne? Og har endda søgt professionel hjælp før. At det så måske ikke er helt realistisk at få det gyldne råd online hos nogen, der slet ikke kender hunden eller har set den, er en anden ting.

     

    Jeg har selv haft en hund, der nappede og bed en del under leg og også efter hvalpetiden, til stor irritation - faktisk er det mere eller mindre "bare" gået over. Men her er tale om en lille hund, der ikke er specielt driftig eller vedholdende, så problemet er givetvis noget større hos jer.

     

    Og til barn og hund-diskussionen: Jeg er med på, at der skal være noget bevidsthed omkring samværet. Men at hunden lege-napper har i mine øjne ikke meget at gøre med dens "farlighed" over for barnet - og selv om børn selvfølgelig ikke må lege med hundens mad, og selv om man selvfølgelig skal være opmærksom på, at hunden har sine ressourcer i fred, er det jo ikke nødvendigvis lig med nærdød, at babyen rør kødbenet, hvis hunden ikke har noget særligt ressourceforsvar o.lign. Mit barn har da også holdt min hunds kødben, mens den tyggede i det, suttet lidt på noget kallun, kastet godbidder til hunden, delt en bolle med ham osv. Hvis man kender sin hund, dens tærskler og signaler, så kan man jo godt vurdere en fornuftig måde for de to at interagere - og mon ikke TS kender sin hund godt nok?

     

    Jeg ser for mig en stor, klodset, over-the-top unghund, som ikke har fået lært bidehæmning ordentligt i hvalpetiden, hvilket kombineret med en lidt overstadig energi giver problemer - jeg læser slet ikke tikkende, farlig bombe, der skal omplaceres.

  13. en hund, der slet ikke er vant til børn og et barn, der slet ikke er vant til hunde - for mig virker det ikke specielt vildt, at det kan ske. det er selvfølgelig mega synd for alle parter. faktisk passer vi pt. en hund, der ikke er specielt børnevant, og jeg havde nok ikke lige tænkt over, hvor stort og lidt besværligt et ansvar det er. det går dog fint, men hun har jo slet ikke den tryghed ved barnet, som halfdan har.

  14. Ja, AHA og BHA skulle være helt fantastisk. Har hørt om rigtig mange som er vildt glade for mærket "Paula's Choice" som netop også har BHA og AHA produkter.

     

    jæs, det var også det jeg læste mig til, og så er hans produkter overskuelige i pris og jeg kunne lige få dem et sted, hvor jeg også kunne få alt det andet, som jeg manglede. det er så lækkert! er HELT færdig med cliniques tre-trins system i hvert fald :lol:

  15. jeg bruger noget der hedder peter thomas roth. min hud har altid været fedtet og med tendens til urenheder. efter jeg er stoppet med skin tonic og halløj og gået over til at bruge hans glycolic acid moisturizer (og noget billigt cleanse før og hans gode dagcreme efter) er min hud blevet SÅ meget pænere. det er kun en måneds tid siden, at jeg skiftede, og det har gjort en kæmpe forskel for min huds ensartethed generelt. det der AHA-syre er åbenbart toppen. besluttede mig for at researche lidt, før jeg købte, og det kunne åbenbart svare sig.

  16. Nu var det egentlig også mere den anden vej rundt jeg undrede mig. At man hører så mange herinde, der mener at man skal have 100% kontrol over sin hund før den bliver sluppet, at man skal aftale med ejeren først hvis to hunde skal hilse, osv.. men hvor går de tur henne, for jeg møder dem aldrig. :vedikke:

     

    det er sjovt, at vi har præcis samme oplevelse :lol: jeg er SÅ bange for at få skæld ud, når jeg engang imellem slipper halfdan steder, hvor jeg ikke må - på stranden f.eks. og jeg er lynhurtig til at sætte ham i snor, når der nærmer sig nogen. blot for at opleve, at de 8 ud af 10 gange selv kommer slentrende med en løs hund, som de absolut hverken har fuld eller delvis kontrol over. og de virker oftest rimeligt komplet uforstående overfor, hvorfor jeg dog holder min hund tilbage. "er han aggressiv/syg/i løbetid" etc., bliver jeg ofte spurgt.

     

    og det er helt klart hf, der har jaget en skræk i livet på mig, og det er både godt og skidt. skidt fordi jeg som beskrevet ofte føler mig overdrevent/unødigt hensynsfuld/forsigtig, men også godt, fordi jeg har fået forståelse for, at der er mange hunde, som faktisk ikke kan håndtere andre hunde tæt på - og jeg kan sagtens se, at det ofte må være svært at gå tur med den slags hund, når de fleste ejere er som dem jeg møder. rimeligt ligeglade. og så er det jo fint nok at selv være totalt helligfrom - lige på det område i hvert fald :mrgreen:

  17. halfdan har ikke noget perfekt indkald, men jeg er jo en af de mere afslappede typer, hvilket jeg ofte har fået hug for i hundeskovstråde :genert: men altså. jeg er blevet meget mere forsigtig med at slippe halfdan, fordi jeg lidt er blevet forskrækket over, hvor sure folk bliver over løse hunde herinde. det har virkelig gjort mig opmærksom.

     

    så halfdan bliver stort set kun sluppet i de hundeskove, hvor jeg kender kulturen. og så ER han i øvrigt blevet ret stabil, jeg tror, at det er flere år siden, at han er løbet fra mig. og jeg oplever, at selv om jeg herinde er på laissez-faire-holdet, er jeg altså ude i virkeligheden meget mere opmærksom og har meget bedre styr på min hund end stort set alle jeg møder.

     

    jeg har jo så en hund, der ikke går på jagt og har en temmelig lille aktionsradius, så i praksis er han faktisk virkelig nem at gå løs med og meget artig. og når jeg igen-igen-igen møder en ustyrlig og ikke engang særligt venlig hund uden en ejer i umiddelbar nærhed, kan jeg egentlig godt tænke, at jeg måske bekymrer mig for meget.

  18. Halfdan er også kræsen og svær at motivere med mad. Frolic og den slags kan man stykke skråt op. Eller: han ynder at tage det, og så spytte det ud igen, når man kigger væk :lol: generelt har jeg mest succes med rent kød, men en ting der vinder over alt andet, er de små færdigfrikadeller på køl fra netto. Det er halfdancrack.

×
×
  • Tilføj...