Doberfan

Jeg kender også sådan en lab på kommodeben, den er blandet med basset og virker sund og rask. Og er i øvrigt DØD charmerende.

OMG!!!! :megaked:

Eeeeeendelig!!!! Det ser ud som om de har en fest sammen. :klap:

Hvor er det et godt initiativ. :5up::5up::5up:

Herlige billeder og videoer. Hun er bare smuk!

Me too!

Har han ikke så meget pels, at du kan lave noget hentehår-agtigt? Nej, skønt at Møffe er hjemme igen, så er alt bare i orden. Bare rolig, han skal nok lave ballade om en dag eller to.

Det er "kun" i indledningen, at det er så barske sager. Læs videre, du vil ikke fortryde det!

Øv øv øv. :ae: Kan godt forstå dine tanker, og det er rigtig flot, at du sætter hendes velfærd frem for dine egne følelser.

Sov godt!

Jeg vil da gerne ha' en historie alligevel! Og det har Rikke sikkert også brug for, når hun skal vente på at få Møffe hjem.

Jeg kender ikke det mærke du nævner, men mine hunde får et foder, der har laks som hovedingredient, og det har de fået i årevis og trives virkelig godt på det. De får så godt nok lidt kød blandet i aftensmaden for det meste, og godbidderne er som regel lever eller kylling.

:banan::klap::klap2:

Der er syv timers tidsforskel, så lige nu er den lige ved at være kvart i fem.

Ja, lige nu er jeg da lidt glad for tidsforskellen. Og Rikke, håber du vil opdatere her, selvom det bliver sent. Så kan jeg også sove i nat.

Altså, Møffedreng, du kan da ikke være bekendt at gøre din mor så bekymret. Rikke, rigtig godt at du så det. Hvis først han havde fået forstoppelse, så var det en meget alvorligere sag. Ikke at evt. operation af maven ikke er det, men så langt mindre kompliceret. :ae:

Tillykke, hvor er det bare flot! Elsker det sidste billede i dit første indlæg, hvor I bare står og smiler til hinanden!

Lige præcist sådan jeg føler.

Det er jo lige der, forskellen ligger. Hun ville have et stykke hud med hår skåret af hunden. Hvis det bare var hår/pels ville jeg end ikke have registreret det.

Har totalt problemer med hvor jeg skulle skrive dette og under hvilken overskrift.. Har en god bekendt, tidligere staldvært for min hest og en fælles hundeelsker, som jeg holder utroligt meget af og som jeg alligevel ikke helt forstår. Hun fik for nogle år siden en dejlig blue merle GD, som blev hendes alt og intet, specielt efter hun fik konstateret MS og manden forlod hende, fordi han "ikke kunne kapere hendes sygdom". Hunden fik konstateret forstørret hjerte, men har klaret sig fint med det i nogle år. Indenfor de sidste dage blev hunden meget syg med "pyometra", en alvorlig bakteriel infektion i livmoderen som krævede omgående operation. Min bekendte er i mellemtiden i Indien for at blive behandlet for hendes MS, og da hun forstod alvoren i situationen skrev hun til dyrlægen, at hvis hunden ikke klarede den, ville hun have et stykke af dens pels. Hunden klarede den ikke, hun døde i går. Men jeg står lidt af på det med at ville have et stykke af pelsen. Jeg ved, den er død og ikke kan mærke noget, og jeg har mistet adskillige hunde og fået dem kremeret, så hvorfor går det mig på at få skåret et stykke af pelsen? Jeg har beholdt halsbånd og ID mærker fra hunde jeg har mistet, men pels?? Nej, det kan jeg ikke med. Og så føler jeg mig sådan totalt dobbeltmoralsk, da jeg holder meget af alle former for dyr, men ikke har det mindste imod at gå i sko lavet af læder.

Præcist! For mig at se er den største fare ved at tage en hund i pleje, at du aldrig vil af med den igen. Det sker for mig og alle de andre i rescue gruppen igen og igen. Vi kalder det "foster failure" hvilket har en negativ klang, men det er jo positivt, både for hunden og (pl)ejeren, så det er sådan lidt "tillykke med endnu en fiasko". Med untagelse af Cash, så er alle mine "adoptivbørn" startet som plejehunde. Og måske har jeg bare været ekstremt heldig, men det største problem jeg har haft var en hundeseng, der blev bidt i stykker, eller også er det så ubetydeligt, at jeg ikke engang kan huske det. Chase, som er min seneste "foster failure", havde være adopteret ud to gange og begge gange leveret tilbage fordi han var for destruktiv. De gav ham til mig som et "projekt" fordi jeg var så totalt sønderknust over tabet af Cash. Jeg puttede ham i et bur den første nat, men efter at have brugt lidt timer med ham, syntes jeg, at buret var totalt unødvendigt, og udover at vælte et par skraldespande, har han ikke begået hærværk af nogen art siden. Medmindre man tæller blå mærker på lårene, fordi kræet mener han er en skødehund som skal springe op i sofaen og putte.

Håber egentlig det er noget, vi aldrig finder ud af. En hurtig google-søgning gav mig en beretning om GD/gravhundeblandinger, hvor hvalpene ikke var levedygtige. Fx. var hovederne alt for store til at deres hals kunne bære dem. Sådan af ren nysgerrighed, er der en speciel grund til, at du tænker over det, eller var det bare en strejftanke?

Interessant spørgsmål... Sadie som også har HD elsker at kravle - til trods for at det ikke er noget vi nogensinde har trænet, det er bare en måde hun godt kan lide at ligge på og få kløet lidt på maven ved at trække sig frem, enten på græs eller gulvtæppe.