Doberfan
-
Antal indlæg
10.369 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
85
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Doberfan
-
-
Jeg har vaeret uden computer i ca. en maaned nu, og hold da op hvor har jeg savnet at laese her paa hunde-forum. Fik en slem virus og min PC er stadig paa vaerksted. Jeg har saa koebt en iMac som skulle vaere nogenlunde immun overfor virus. Nu skal der bruges lidt tid til at laese op paa alle de nye indlaeg, samt undersoeges om Mac kan haandtere de danske bogstaver.
Og saa blev jeg foroevrigt angrebet af en hund i onsdags, mit bag/inderlaar er totalt blaat/sort og har fire klare stiksaar. Racen siges at vaere en "mountain cur" hvilken jeg aldrig har hoert om foer. Heldigvis har den alle relevante vaccinationer og der er ingen infektion, saa det er vel heldigt sluppet trods alt.
Jeg er super glad for at kunne komme her igen og ser frem til forhaabentlig mange gode nyheder om og super billeder af jeres vidunderlige hunde.
-
::Held og lykke, og rigtig god bedring til din smukke hund.
-
Jeg synes det er et skide svaert spoergsmaal. Jeg kan sagtens forestille mig, at nogle hunde "knaekker" psykisk af saadan et liv, men naesten alle de hunde jeg har haft, har vaeret interneret i kortere eller laengere tid, og alle som en har de simpelthen bare elsket alle mennesker.
Min foerste var paa internat i 16 mdr.!! Det skyldes, at det internat ikke ville lade nogen adoptere dobermans, fordi der paa disse kanter desvaerre stadig er nogle afsindige mennesker der arrangerer hundeslagsmaal, og de kan godt lide at bruge dobermans som "bait" til at traene deres stakkels kamphunde. De kunne til gengaeld heller ikke naenne at aflive hende, fordi hun var saa ufattelig kaerlig.
Her hvor jeg bor er der en del internater, hvor hundene har max tre dage til at blive adopteret, ellers ryger de i gaskammeret, fordi der simpelthen ikke er plads til alle dem der kommer ind. Ogsaa derfor er der saa mange "rescue" grupper for alle mulige racer, de redder hundene ud af internatet og saetter dem i pleje indtil de kan finde et permanent hjem.
Det er virkelig nogle helteagtige personer i mine oejne, de ofrer al deres tid paa at redde disse doedsdoemte dyr uden at faa noget til gengaeld udover at se glaeden, naar hundene endelig finder deres egen famlie.
Jeg kender nogle stykker, der har over ti hunde i pleje. Jeg ville oenske jeg kunne have mere end mine tre, men hvis jeg oensker at forblive gift, sker det vist ikke...
-
:5up:
Lonny, din signatur siger det hele. Haaber de kommer til fornuft.
PS min computer er inficeret med virus og er hos e-doktoren, saa bruger min mands laptop - baer over med de manglende danske bogstaver....
-
Lidt bagefter herovre så også lidt forsinket herfra, men hvor ser han dog fantastisk godt ud i den alder.
Stort tillykke!!
-
øøøh, Buddha
hvad er det der for et kæmpe kræ? og har det ædt din hvalp?
:lol:Hahaha, motoren har fået turbo.
-
:klap::klap::klap::klap::klap::klap:
Er helt flad af grin! Umulia med egen klovn. :banan:
-
Skønne billeder!
Ah, Sherlock :hjerte:
-
Så ung han var, det må virkelig være hårdt. Det eneste der er værre, er at se dem lide.
Smuk, dejlig dreng. Hvil i fred, Joey.
-
Jeg er spændt på at høre hvordan hun reagerer på det.
Hvis det er effektivt, tror jeg, jeg vil prøve det med min ene hund, som er rædselsslagen for tordenvejr.
-
Jeg tror vi alle har fortrudt, når vi har stået i samme situation som dig. Det er meneskelig og en normal reaktion. :ae:
100% enig, der er altid et lille "hvad nu hvis....."
Slå det ud af hovedet, hvis du kan. Du gjorde det rigtige.
-
Jeg hylder altså også når visse mennesker synger.
-
:klap:
Nej, for nogle sjove billeder, kanon godt fanget! Det må ski have været ren underholdning.
Ja, din signatur siger jo det hele.
-
Denne her er måske mere relevant i "Når ens hund har lavet noget lort" tråden, da det helt bogstaveligt er det, det handler om, men det var ejeren der kvajede sig.
Chase skal altid sk*de inden træning, og i går aftes var da heller ingen undtagelse. Jeg samler op og smider posen bag i min pick-up truck så jeg kan smide det ud, når jeg kommer hjem.
Men da jeg kom hjem var der ingen pose. Og så huskede jeg jo lige, at der var parkeret en pick-up magen til min lige ved siden af... Vi træner på en parkeringsplads bag et stort hospital, så der er ingen garanti for, at den bil tilhørte en af de andre hundeejere, men det håber jeg....
-
Sikke fantastiske nyheder at vågne op til (ja, jeg er jo lidt bagud herovre).
Bare så usigelig glad og lettet på dine vegne. :klap::klap::klap::klap::klap:
-
Jeg har huller i ørerne
Så jeg er bandemedlem, psykopat og selvmordstruet
Udover det er jeg et miljøsvin (ejer en firhjulstrækker), jeg er ryger og småfed, så alt i alt, så hører jeg vist til på samfundets bund
Du glemte hundemishandler! :blink:
Ja, der er vist intet håb for dig, Lonny...
-
Stakkels, stakkels dig. Hvor må det gøre ondt.
Men flot at du var villig til at tage en hurtig beslutning og få det overstået, før hun fik alt for mange smerter af det.
-
Da jeg havde min første rescue doberman, Dini, var vi ude at gå tur langs med en sø som er afgrænset af et dige. Det er ikke "helt" lovligt at have løse hunde der, men der var totalt mennesketomt, og Dini var en super venlig pige og så knyttet til mig, at hun aldrig bevægede sig særligt langt væk fra mig, så af kom snoren og vi tullede glad afsted.
Nu er det sådan, at politiet af og til patruljerer der, og inden længe så jeg en politibil nærme sig bagfra på diget. Dini var lidt foran mig, jeg kaldte på hende, og hun kom løbende hen til mig - men så fortsatte hun op ad diget, sprang op med forpoterne i det åbne vindue på politibilen og slikkede betjenten i hovedet.
Og jeg tænkte, nej, nej, nej, bøde, arrest, hvad ved jeg.. Men heldigvis var det en hundeglad betjent, for han grinede bare, og sagde, at det måske var en god ide at tage snoren på.
-
Alle de hanner jeg har haft, er blevet kastreret uanset alder. Det ligger i sagens natur, at en Rescue organisation jo kæmper mod overpopulation, så det er en helt fast regel.
Og jeg kender til utallige - igennem samme organisation - og jeg har ikke hørt om en eneste negativ reaktion. Alle mine og alle dem jeg kender har været super glade, kærlige og aktive hunde som går fint i spænd med andre hunde af begge køn.
Nu skal det siges, at jeg jo af gode grunde ikke kendte dem før de blev kastreret, så om/hvordan deres adfærd har ændret sig, ved jeg ikke.
-
Og her til aften kæmpede hun slet ikke, vi kunne holde hende i et løst greb og hun forsøgte ikke engang at dreje hovedet væk :klap:
:5up::banan::klap:
-
Prøv at kigge inde på annonceforum, der var nogen der søgte en voksen golden. De ville vist godt nok have en tæve, men det kunne da være de kunne overtales.
-
Jeg har det så nærmest omvendt - jeg bliver til stadighed imponeret over hvor meget tillid mine hunde har, til mig og til mennesker generelt, efter hvad de har været udsat for. Jeg tager hunde ind, der har været misbrugt/vanrøgtet/negligeret og alligevel udviser de den største tillid og kærlighed.
Og nej, der er da ingen af dem der ligefrem nyder at få klippet negle eller renset ører eller hvad har vi, men det er et kort moment af nødvendigt ubehag, og så er livet ellers fedt igen.
Vi mennesker kunne lære meget af deres evne til at tilgive.
-
1
-
-
Sidst men ikke mindst.. Så bliver jeg altså nødt til at pointere at jeg ville være meget skeptisk ved en opdrætter som var villig til at lade en hundehvalp tilbringe sine første 7 måneder i et bur på en kennel - ligegyldigt HVAD grunden er....
Det faldt også mig i øjnene. Absolut ikke en god start på at hundeliv, så jeg håber meget I kan komme til enighed, så hvalpen får en normal opvækst med socialicering og som tilhørende en familie.
Jeg tager af og til fosterhunde ind for vores Rescue, og det gør jeg gratis for at bidrage til at holde organisationen i live, men det er altid voksne hunde. En hvalp er jo noget helt andet.
Har ingen ide om prisen, men jeg håber sådan for hvalpens skyld at I finder ud af noget.
-
Altså den stakkels tøs, hvad hun ikke skal gå igennem.
Jeg ville sådan ønske, jeg havde et råd, men er helt blank.
Og så fire gange om dagen, sikke et helvede for jer. :ae:
Hej igen
i Præsentér dig selv
Besvaret
Tak skal I have!
Hunden der bed mig tilhoerer en af vores naboer. Jeg saa ejeren ude i hendes have og stoppede op for at sige hej. Hunden kommer loebende med rejste boerster - men det goer han altid og vi plejer bare at ignorere ham, men denne gang gik han lige rundt om mig og saa sagde det haps. Han gav slip med det samme og saa luntede han tilbage til sin ejer og saa lidt flov ud..