Hop til indhold

CharlotteHvalp2016

Members
  • Antal indlæg

    5
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Køn
    Kvinde

Seneste besøgende på profilen

Blokken med seneste besøgende er deaktiveret, og bliver ikke vist til andre

CharlotteHvalp2016's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Først: Jeg er glad for at jeg har læst bøger og jeg vil til enhver også anbefale andre at gøre det... Og selvfølgelig stille sig kritisk til tingene. Jeg har en bedre baggrund for at kunne give hunden en harmonisk og tryg tilværelse nu end jeg havde haft hvis jeg ikke havde læst bøgerne. Jeg har med vilje læst om forskellige opdragelsesretninger og endt med en metode som vi har lyst til at bruge på vores hvalp. Bliver jeg givet et råd, som jeg decideret ikke bryder mig om, vil jeg naturligvis ikke følge dem fordi det er imod min intuition og min opfattelse af den forskning der er lavet på hundeadfærd... men derfor vil jeg jo gerne høre hvad der er af alternativer som folk bruger i forskellige situationer (som kan være helt normale hvalpesituationer eller mere unormale situationer), så jeg kan tage en velinformeret beslutning. Men jeg er jo selvfølgelig også uddannet forsker, så det ligger nok i min natur, hehe Og jeg har været rigtigt glad for de forslag som har været herinde, og det har klart hjulpet os i vores tankegang og vi har lært en masse af jeres svar. Så tak for det allesammen :5up: Nå, men så til opdatering om hunden: Det, som har hjulpet bedst (efter mit første indlæg her) på vores lille hvalp når han pludselig får et flip mens vi er i nærheden, er at berolige ham med stille stemmeføring og lange stryg langs siden af kroppen mens han ligger på jorden, eller hvis han er meget vild, så løfte ham op på skødet og ae ham på maven (han elsker at ligge på ryggen og blive aet på maven). Nogle gange kæmper han i nogle minutter, men man kan se på hans ansigt præcis hvornår han begynder at slappe mere af. Andre gange kræver det meget mere tålmodighed fra os, inkl. et par bidmærker hist og her. Tak til dig, Vikingekys.. Dit indlæg er rigtigt godt. Og jeg har det godt med lange indlæg; jeg er selv typen som har svært ved at gøre tekster kortfattede, haha. Jeg kan dog se at jeg skal lære at formulere mig bedre på internettet. Det har aldrig været min intention at straffe vores hvalp for at være usikker i en situation eller nogensinde ellers - derfor den positive opdragelse (og vi straffede ham selvfølgelig heller ikke og jeg leder ikke efter en måde at straffe ham på, heller ). Vi går meget ind for at gøre ham så tryg som mulig i alle situationer og miljøer, og der passer straf simpelthen ikke ind i min mening. Det er muligt at straf (ikke vold, selvfølgelig) kan passe på voksne, sikre hunde, men jeg tvivler stærkt på at det er vejen frem med en forsigtig hvalp. Vi havde i den pågældende situation i dyrebutikken desværre ikke lært at læse ham tidligt nok. Vi så hans udtryk alt for sent: da var han i gang med rigtig knurren og bid. Set i bagklogskabens lys skulle han ikke have været i den situation overhovedet og han skulle have mødt ekspedienten på en bedre måde først, fordi han er mere usikker en hvalp end jeg har mødt før, men det ved vi til næste gang. Heldigvis er vi nok blevet bedre til aflæsning af ham nu vi har haft ham nogle flere dage. Vi roser (som fra dag 1) hvalpen for at være rolig og for at slappe af. Vi roser ham når han lægger sig ned eller sætte sig i stedet for at hoppe op for at få opmærksomhed. Og så roses han selvfølgelig i rolige møder med hunde, mennesker og vores kanin. Eller nær andre distraktioner.
  2. Hej, dejlgit at høre at det ikke bare er vores Men hvad gjorde du så for at få ham til at stoppe?
  3. Hej allesammen, hvor er det dejligt at finde et sted med gode råd som kommer hurtigt og fra mange forskellige mennesker Ja, vi har virkeligt forsøgt at læse os godt op på det med hvalp/hund med fire hundebøger (to korte introduktionsbøger fra Ian Dunbar og så Canis' "Klikkertrening for din hund" og "100 % positiv hverdagslydighet" af Arne Aarrestad og Siri Linnerud. Og så læst en masse på internettet. Der er så mange meninger om hundeopdragelse, men jeg blev godt overbevist af Aarrestad og Linneruds argumenter. Men AnneMangetal, du har fuldstændigt ret. Teoriprøven er ikke det samme som at køre i rigtig bil. Det mærker vi godt nu Alle Ian Dunbars "når du gør sådan, vil hunden reagere sådan"-postulater passer ikke altid helt Jeg tror at I alle har helt ret i det I skriver, og det er dejligt at høre jeres meninger. Vi havde læst lidt rundt omkring, og nogle folk skrev at adfærdslen kunne skyldes stress, mens andre skrev at det var en understimuleret hvalp som blev destruktiv.. men I ser ud til at være enige, og så er det lettere for os at finde en god fremgangsmåde til at håndtere hvalpen Tak! Vi har overvejet om vi skal prøve at "flytte base" i stuen. Vi har en kæmpestor stue og har lavet en base for os og for hunden i den ene del af stuen. Men vi opdager jo at når hunden er med på soveværelset, lægger den sig i sin seng og sover indenfor få sekunder. Og selvom den vågner tidligt om morgenen, ligger den bare og hygger med sig selv - også selvom den opdager at vi er vågne og ligger og snakker roligt. Når vi rejser os fra sengen, sætter den sig i sin seng og logrer roligt og hilser venligt. Så dér er vi utroligt heldige med en dejlig, dejlig hvalp, som sover godt og hygger med sig selv. Jeg står op kl. 5 og tager ham ud og tisser og så vil han gerne i seng igen og sove nogle timer mere, så vi sover alle tre nogle timer mere. Men så vi står op sådan rigtigt og han bliver båret ned ad trapperne og kommer ind i stuen, løber han ind i "basen" og når vi kommer ind, begynder han at bide efter vores ankler. Når han bider i hænder og er rolig, er alt normalt og han øver sig på at holde vores hånd i munden i sin mund uden at bide hårdt. Hvis han bider hårdt, klynker vi, og han stopper straks, og søger øjenkontakt og begynder så gerne at slikke vores hænder i stedet eller bide lidt blødere. Dette er fuldt acceptabelt og helt normalt, så vi synes det er helt fint. MEEEENN når han er gearet og vi går rundt i stuen eller ude i haven, bidder han hårdt efter ben og fødder. Ingen bidinhibering dér. Vi har forsøgt med klynking, hyl eller "av" og det ser ud til at opilne ham endnu mere. Så har vi forsøgt med ignorering og vende ryggen til ham; der begynder han bare at humpe vores ben i stedet. Vi har også forsøgt at gå ud af basen i stuen (dvs. den anden side af hegnet) og vente med ryggen til ham til han bliver rolig, og så gå ind i igen. Umiddelbart fungerer sidste taktik bedst, men der går ikke mange minutter før hans synes at vores ankler er gode at bide i igen. Vi har også givet ham alternative ting at bide i, men de er ikke ligeså sjove som vores ankler. Vi har forsøgt at lægge hundens seng ned i stuen, men når sengen er der, synes han mere at det er et sted, hvor den skal lege træk-kamp med sengetæppet. Når han sover i stuen, gør han det helst ved vores fødder; ikke i sengen. Når han er vågen i stuen eller udenfor på græsplænen foran vores hus, så er han som regel vild. Tror I at det vil hjælpe at flytte base i huset? Jeg er enig i at hunden skal lære at slappe af og vi må passe på ikke at stimulere den for meget det næste stykke tid. Men vi mangler konkrete forslag til hvordan vi gør det (udover at give mad i Kongs og spredt ud på gulvet). Jeg er også begyndt på en taktik jeg læste om på nettet, hvor jeg langsomt stryger ham fra siden af hovedet og ned langs siden af kroppen til at slapper af. Han virker til at kunne lide nærvær, så nogle gange kommer et godt suk fra ham når han endelig lægger sig. Men så går der nogle sekunder og så hører han en lyd fra en nabo eller i vores hus og han farer op. Jeg forsøger så igen at berolige ham. Nogle gange falder han i søvn helt ind til mig. Men nogle hjemmesider skriver, at man skal undgå for meget fysisk kontakt med sin hund, da den bliver afhængig.. Og jeg frygter at få hvalpen til at tro at jeg er i gang med at rose den for at være vild. Eller at jeg trøster den, hvilket nogle hundeadfærdseksperter siger er et absolut no-go, da det vil øge nervøsiteten. Så jeg frygter at taktikken giver bagslag. Men det virker klart som om at han er stresset, og vi frygter selvfølgelig at vi gør noget som vil forværre situationen og vi vil gerne gøre det her rigtigt, så erfaringer fra andre som har oplevet noget lignende er meget velkomne Jeg har været omkring hvalpe og voksne hunde før og har aldrig set denne type adfærd så tidligt før hos en hund. Et andet alternativ for at få ham roligere er at begynde på burtræning, da mange siger at det får deres hunde til at slappe af at kunne gå ind i et bur. Angående socialisering med mennesker: Han løber gladeligt over til alle mennesker og ser ikke ud til at være bange (andet end for ham som lugtede af kat og så ekspedienten i butikken). Han er meget opmærksom på børn og er specielt interesseret i at hilse på dem. Især hvis de er højlydte. Jeg lod ham hilse på to 9-årige piger i weekenden, men bad dem sætte sig og være helt rolige og give ham en godbid når han var rolig omkring dem. Både han og pigerne så ud til at have en god oplevelse af det. Og ja, DorteDK, jeg prøver selvfølgelig lige at vedhæfte et foto eller to LuckyLuna - tak for kommentaren om ekspedienten. Vi håber at du har ret i at det er ufiltreret hvalpeopførsel og ikke er til at sammenligne med en voksen hund som gør samme Jeg kan lade jer alle vide hvordan det går om nogle dage. Kom dog gerne med indspil til hvad I tror om de forskellige beroligelsesmetoder af overgearede hvalpe.. især i forhold til humping og bid i benene. Men vi holder pause i for voldsom miljøtræning og klikkertræning. Vi kan også forsøge med lidt langsommere og roligere socialisering, men starte med nogle hviledage nu. Angående legetøj med pivelyde... Jeg er først og fremmest kaninelsker og har haft en del kaniner gennem min opvækst. Vi blev rådet til af kaninvenner med hunde at undgå for mange pivedyr af den grund. Her er foto af den dejlige hund i sin seng med en Kong, han lige har båret ind og fortærret Og så et foto af hvordan han elsker at sove eller bare ligge og hygge sig med at rulle rundt på ryggen i sin seng
  4. Hej! Mange tak for svar; vi vil i hvert fald prøve med snoren og stoppe med træning. Jeg tror helt sikkert at han er stresset om dagen. Men hvordan får vi ham til ro når han, så snart han vågner, løber hen til vores fødder og bider dem? Jeg læste på nettet at det kan være en form for opmærksomhedssøgning og at hvalpen skal lære at søge opmærksomhed på en bedre måde. Skal siges at vores klikkertræning har været i 15 minutter om dagen, så ikke ret meget egentlig i forhold til klikkertræningsbogens opfordring (som også siger at man kan begynde på førstedagen med hvalpen). Hvalpen opfanger ting hurtigt. Men vi kan sagtens give den en klikker-pause Vi leger heller ikke vilde lege med ham, og ingen apport eller legetøj med pibe-lyd. Han kommer fra et hjem med tv som konstant kørte, og et barn som var ekstremt aktivt. Kan det have noget af betydning at han ikke ved hvordan han kan slappe af mens han er vågen og det er noget, vi kan vise ham? Han sover generelt en del, og vi lader ham gøre det velvidende om at hvalpe gerne vil sove en masse. Vi forstyrrer ham ikke når han sover. Han sover også gerne hele natten uden problemer. Dog ikke i bur, bare på et tæppe på gulvet i soveværelset indtil videre.
  5. Hej! Kæresten og jeg har købt en miks mellem border collie og golden retriver (efter gode HD-frie og rolige forældre). Sælgeren er en god person som har gjort sit bedste for at lave nogle gode hvalpe, og han holder meget af hvalpene. Han er ikke professionel opdrætter, dog. Vi forsøgte vores bedste at udvælge vores hvalp ud fra at han så ud til at være den hvalp som var bedst til ikke at være alt for anmasende overfor gæster og andre hunde, men som ikke var nervøs heller. Derudover så han ud til at sove godt selv med forstyrrelser i nærheden, og kom rigtigt godt overens med den aktive søn til opdrætteren. Vi tog ham hjem i fredags, så vi har kun haft ham i tre dage. Vi træner klikkertræning og positiv opdragelse efter norske bøger (dvs. fuldstændig uden brug af straf, da det har vist sig at kunne skaffe problemer for hundens lydighed og interesse i sin ejer). Han er ekstremt modtagelig overfor klikkertræning og har allerede lært sit navn og sit. Dæk og indkaldning er ikke 100 % sikker endnu, men godt på vej. Han er selvfølgelig uselvstændig (som hvalpe er når de er 9 uger gamle) og følger fint med os når vi går tur - både med og uden bånd. Vi sørger for at rose ham med klikker og godbid hver gang han søger kontakt med os eller går pænt ved siden af os. Så vi håber at han fortsætter med at foretrække at være i nærheden af os. Og så miljøtræner vi ham og forsøger at socialisere ham med hunde og mennesker af forskellig slags. Vi nok fået os en meget intelligent hund, hvilket vi også gerne ville have fordi vi er så interesserede i klikketræningen og lydighedsopdragelse, eventuelt træne spor med ham hvis han viser sig at kunne lide det. Han synes at det er morsomt at klikkertræne og bliver opmærksom og glad når vi skal træne. Man kan se at han virkeligt tænker og bliver glad når han finder løsningen. Han logrede helt vildt da han gennemskuede "dæk" og hørte klikkelyden. Og han kommer logrende på indkalding og når han hører sit navn. Han får sin daglige ration mad igennem klikkertræningen og ved at finde maden i sin Kong (legetøj til at gemme mad i). Han er ikke god til at søge. Han er god til at hilse på os, og når vi går hen til ham, sætter han sig ned og kigger på os og logrer. Hvis han hopper op af os, vender vi os rundt og ignorerer ham til han har sat sig. Vi hilser først når han sidder pænt. Vores udfordring lige nu: Han er nu, på tredjedagen, begyndt at bide mere og lege mere voldsomt. "Hvalpebiding" er normalt og vi træner på at lade den forstå hvornår den bider for hårdt og ved at han med tiden kan lære sig af med det. Vi følger alle regler om ignorering og give ham alternativ og rose når han bider i de ting han har lov til at bide i. Han er dog begyndt at blive meget vild i sin leg i dag. Og han er begyndt at gø af naboen. Eller bjæffe af os hvis vi ignorerer ham når han bider i vores fødder. Og han er i en alder af præcis 9 uger også begyndt at humpe vores ben i dag. Og en fremmed persons ben. Og selvom han var renlig lørdag og søndag, har han tisset ved døren og i sin seng i dag. Vi var en tur på dyrebutikken for at købe en bedre sele til ham i dag, og han knurrede af ekspedienten som gav ham selen på. Ikke den der "lege-knurren"... men en rigtig knurren. Og han lavede ansigtsudtrykket som til en hund som skulle til at bide seriøst.. med siden af ansigtet til ekspedienten, en stram mund og vidt opspilede øjne og fuldstændigt spændt i kroppen og ørerne. Han begyndte at nappe ud efter den stakkels ekspedient, som dog tog det hele pænt. Møder med andre folk har generelt gået fint. Han har "hvalpebidt" dem og ellers lagt sig med ryggen på jorden eller hilst pænt på dem. en enkelt mand blev han ekstremt bange for, og manden sagde at han selv havde haft hund og aldrig havde fået den reaktion før. Det viste sig dog at han nu havde katte, og det måske kunne være derfor. Vores hund har mødt to hunde i går som de eneste på vores tre dage med ham. Det første møde var en gammel hundhund på hans egen størrelse og mødet gik roligt og fint. Næste møde var med en 1-årig kæmpestor golden retriever hanhund. Denne hanhund var vældig interesseret i hvalpen og ville gerne humpe den, så den blev holdt tilbage af dens ejere. Vores hvalp var lidt forsigtig i starten, men syntes hurtigt at den store golden retriever var morsom. Han klarerede umiddelbart mødet godt. Kort sagt har vi en hund, som enormt gerne vil lave klikkertræning og er villig til at lære. Vi har forsøgt 100 % positiv opdragelse uden nej og straf, men er kommet fuldstændigt til kort for hvordan man kan opdrage på hunden uden straf når den bider ud efter en person i en alder af 9 uger. Og er begyndt at humpe ben. Vi ved ikke om alt det her er normal hvalpeopførsel i så ung en alder (humping har jeg set hos mange hanhunde, men da først når de er blevet lidt ældre, og hvalpebiding er normalt også; det ved jeg). Men vi er bekymrede for den tidlige humping af folks ben kombineret med den adfærd han viste i dyrebutikken i dag med seriøst knurren og truende ansigtsudtryk. Hvad har I af gode råd?
×
×
  • Tilføj...