råd søges til førstegangsejere, 9 uger gammel hvalp

[CharlotteHvalp2016]

Hej!

 

Kæresten og jeg har købt en miks mellem border collie og golden retriver (efter gode HD-frie og rolige forældre). Sælgeren er en god person som har gjort sit bedste for at lave nogle gode hvalpe, og han holder meget af hvalpene. Han er ikke professionel opdrætter, dog.

Vi forsøgte vores bedste at udvælge vores hvalp ud fra at han så ud til at være den hvalp som var bedst til ikke at være alt for anmasende overfor gæster og andre hunde, men som ikke var nervøs heller. Derudover så han ud til at sove godt selv med forstyrrelser i nærheden, og kom rigtigt godt overens med den aktive søn til opdrætteren.

 

Vi tog ham hjem i fredags, så vi har kun haft ham i tre dage.

Vi træner klikkertræning og positiv opdragelse efter norske bøger (dvs. fuldstændig uden brug af straf, da det har vist sig at kunne skaffe problemer for hundens lydighed og interesse i sin ejer). Han er ekstremt modtagelig overfor klikkertræning og har allerede lært sit navn og sit. Dæk og indkaldning er ikke 100 % sikker endnu, men godt på vej. Han er selvfølgelig uselvstændig (som hvalpe er når de er 9 uger gamle) og følger fint med os når vi går tur - både med og uden bånd. Vi sørger for at rose ham med klikker og godbid hver gang han søger kontakt med os eller går pænt ved siden af os. Så vi håber at han fortsætter med at foretrække at være i nærheden af os. Og så miljøtræner vi ham og forsøger at socialisere ham med hunde og mennesker af forskellig slags.

 

Vi nok fået os en meget intelligent hund, hvilket vi også gerne ville have fordi vi er så interesserede i klikketræningen og lydighedsopdragelse, eventuelt træne spor med ham hvis han viser sig at kunne lide det. Han synes at det er morsomt at klikkertræne og bliver opmærksom og glad når vi skal træne. Man kan se at han virkeligt tænker og bliver glad når han finder løsningen. Han logrede helt vildt da han gennemskuede "dæk" og hørte klikkelyden. Og han kommer logrende på indkalding og når han hører sit navn.

Han får sin daglige ration mad igennem klikkertræningen og ved at finde maden i sin Kong (legetøj til at gemme mad i). Han er ikke god til at søge.

Han er god til at hilse på os, og når vi går hen til ham, sætter han sig ned og kigger på os og logrer. Hvis han hopper op af os, vender vi os rundt og ignorerer ham til han har sat sig. Vi hilser først når han sidder pænt.

 

Vores udfordring lige nu:

Han er nu, på tredjedagen, begyndt at bide mere og lege mere voldsomt. "Hvalpebiding" er normalt og vi træner på at lade den forstå hvornår den bider for hårdt og ved at han med tiden kan lære sig af med det. Vi følger alle regler om ignorering og give ham alternativ og rose når han bider i de ting han har lov til at bide i. Han er dog begyndt at blive meget vild i sin leg i dag. Og han er begyndt at gø af naboen. Eller bjæffe af os hvis vi ignorerer ham når han bider i vores fødder. Og han er i en alder af præcis 9 uger også begyndt at humpe vores ben i dag. Og en fremmed persons ben. Og selvom han var renlig lørdag og søndag, har han tisset ved døren og i sin seng i dag. Vi var en tur på dyrebutikken for at købe en bedre sele til ham i dag, og han knurrede af ekspedienten som gav ham selen på. Ikke den der "lege-knurren"... men en rigtig knurren. Og han lavede ansigtsudtrykket som til en hund som skulle til at bide seriøst.. med siden af ansigtet til ekspedienten, en stram mund og vidt opspilede øjne og fuldstændigt spændt i kroppen og ørerne. Han begyndte at nappe ud efter den stakkels ekspedient, som dog tog det hele pænt. Møder med andre folk har generelt gået fint. Han har "hvalpebidt" dem og ellers lagt sig med ryggen på jorden eller hilst pænt på dem. en enkelt mand blev han ekstremt bange for, og manden sagde at han selv havde haft hund og aldrig havde fået den reaktion før. Det viste sig dog at han nu havde katte, og det måske kunne være derfor.

 

Vores hund har mødt to hunde i går som de eneste på vores tre dage med ham. Det første møde var en gammel hundhund på hans egen størrelse og mødet gik roligt og fint. Næste møde var med en 1-årig kæmpestor golden retriever hanhund. Denne hanhund var vældig interesseret i hvalpen og ville gerne humpe den, så den blev holdt tilbage af dens ejere. Vores hvalp var lidt forsigtig i starten, men syntes hurtigt at den store golden retriever var morsom. Han klarerede umiddelbart mødet godt.

 

Kort sagt har vi en hund, som enormt gerne vil lave klikkertræning og er villig til at lære. Vi har forsøgt 100 % positiv opdragelse uden nej og straf, men er kommet fuldstændigt til kort for hvordan man kan opdrage på hunden uden straf når den bider ud efter en person i en alder af 9 uger. Og er begyndt at humpe ben.

 

Vi ved ikke om alt det her er normal hvalpeopførsel i så ung en alder (humping har jeg set hos mange hanhunde, men da først når de er blevet lidt ældre, og hvalpebiding er normalt også; det ved jeg). Men vi er bekymrede for den tidlige humping af folks ben kombineret med den adfærd han viste i dyrebutikken i dag med seriøst knurren og truende ansigtsudtryk.

 

Hvad har I af gode råd?

[Lykkeliv]

Første indskyldelse er at jeres hvalp lyder en smule stresset (gøen, humpen, voldsom bidning).

I har haft ham i 3 dage - ro på med klikkertræning, dæk og alt det der.

Han skal lære at være hos jer, have belønning for kontakt og indkald, roses for at gøre sig ren ude og så ellers "bare være". That's it.

Som du selv skriver, har I købt jer en meget aktiv blanding. Der skal nok blive masse af tid til træning og aktivering. Ro på med det lige nu, ellers ender i med at sætte hans aktivitetsbarre så højt at I ikke selv kan følge med når han bliver voksen.

 

Han var ikke renlig da I fik ham. I har bare været heldige at ramme rigtigt Ud når han har sovet, spist og leget. Ros en masse. Hvis hvalpen ikke kan koncentrere sig om at gøre sig færdig, så behold snoren på og hold jer i ro.

 

Mht. opkørtheden så kan jeg anbefale snor-ro til opkørte hundehvalpe. Snor på og så ellers ignorer, de fleste hvalpe vil falde til ro af ren kedsomhed i løbet af relativt kort tid og lægge sig til at sove ved jeres fødder.

 

Svært at vide hvad der skete med ekspedienten, men en hvalp er ikke aggressiv. Han har måske været utryg. En anden gang kan I med fordel fjerne hvalpen fra situationen og lade den se det hele an på afstand. Og så kan de fleste hundehvalpe købes med godbidder

[CharlotteHvalp2016]

Hej!

 

Mange tak for svar; vi vil i hvert fald prøve med snoren og stoppe med træning. Jeg tror helt sikkert at han er stresset om dagen. Men hvordan får vi ham til ro når han, så snart han vågner, løber hen til vores fødder og bider dem? Jeg læste på nettet at det kan være en form for opmærksomhedssøgning og at hvalpen skal lære at søge opmærksomhed på en bedre måde.

Skal siges at vores klikkertræning har været i 15 minutter om dagen, så ikke ret meget egentlig i forhold til klikkertræningsbogens opfordring (som også siger at man kan begynde på førstedagen med hvalpen). Hvalpen opfanger ting hurtigt. Men vi kan sagtens give den en klikker-pause Vi leger heller ikke vilde lege med ham, og ingen apport eller legetøj med pibe-lyd. Han kommer fra et hjem med tv som konstant kørte, og et barn som var ekstremt aktivt. Kan det have noget af betydning at han ikke ved hvordan han kan slappe af mens han er vågen og det er noget, vi kan vise ham?

 

Han sover generelt en del, og vi lader ham gøre det velvidende om at hvalpe gerne vil sove en masse. Vi forstyrrer ham ikke når han sover. Han sover også gerne hele natten uden problemer. Dog ikke i bur, bare på et tæppe på gulvet i soveværelset indtil videre.

[Lykkeliv]

Hej!

 

Mange tak for svar; vi vil i hvert fald prøve med snoren og stoppe med træning. Jeg tror helt sikkert at han er stresset om dagen. Men hvordan får vi ham til ro når han, så snart han vågner, løber hen til vores fødder og bider dem? Jeg læste på nettet at det kan være en form for opmærksomhedssøgning og at hvalpen skal lære at søge opmærksomhed på en bedre måde.

Jeg tror I må vurdere fra gang til gang om han er fuld af pep og gerne vil lege eller om han i virkeligheden er overtræt og overgearet.

 

Det er en god idé at tilbyde ham fornuftige legeaktiviteter når han ikke er overtræt, og stoppe ham fra at bide I jer osv. Jeg har bedst succes med at sige et højt *piiiv* når hvalpen kommer til at bide, det stopper de fleste straks på og så kan man nå at rose for at de gør noget andet. Fx. leger med eget legetøj.

Hvis han ikke reagrer på piv, kan det være en god indikator for at det er kammet over for ham.

 

Jeg forstår sagtens man har lyst til at betinge klikker og lære det lille nye væsen alt muligt, men jeg vil fortsat argumentere at den lille hvalp først og fremmest har brug for at bruge energi på at lære jer, omgivelser osv. at kende og at træning må komme i det små og hen af vejen.

Decideret aktivering af hvalpen er ikke nødvendigt før senere. De er rigeligt aktiveret af at udforske og lære verden at kende.

[luckyluna]

Helt enig med lykkeliv. Ro på. I skal kun lave nye ting hver anden dag I gennemsnit plejer at være en god huskeregel. Og kun træne få min af gangen.

 

Med ekspedienten har han sikker synes det grimt at blive håndteret af em fremmed og brugt sit hundesprog på bedste vis. Og der er hvalpe I den alder m

Mere ufiltrerede end voksne hunde.

 

Sørg for at det er jer der holder og håndterer ham indtil han er blevet mere tryg ved fremmede.

[Siri]

Enig med Lykkeliv. Har I fundet et sted at gå til træning?

Lad være med at lade fremmede håndtere ham, hvis han er utryg (som han har været med ekspedienten). Væn ham til at møde fremmde på en fornuftig måde i stedet.

[Gæst DorteDK]

Jeg ville også få lidt ro på - men sådan overordnet (lige bortset fra humpningen som er lidt tidligt synes jeg, eller for mange indtryk på en gang?) lyder det som en helt normal hvalp, husk på det er bare en "baby" som ikke aner hvordan man skal opføre sig.

 

Mit bedste bud er at få tilmeldt Jer noget hvalpesocialisering/-træning. Det betyder rigtig meget synes jeg - held og lykke og et billede ville da ikke gøre noget

[AnneMangetal]

Det virker til at I har gjort en masse for at forberede jer på hvalpen, og I har godt styr på teorien bag at være hvalpeejer. Men lidt som at køre bil, så hjælper teoriprøven ikke meget når man først sidder bag rattet - her skal man lære at have føling for koblingspunkt, hvor meget bilen fylder osv. Så ro på, tag jer tid til at lære hvalpen at kende, lære hans grænser, lade ham udforske verden og blive en glad, tryg og nysgerrig hund.

 

Jeg er enig med de andre i at I lyder til at have en overstimuleret hvalp. Som allerede kører i ekstremerne, måske fordi han hele tiden presses til at præstere. Som de andre skriver, må I lære ham ro, og tage tingene i et meget lavere tempo fremadrettet.

 

Jeg er klar over at Canis i den ekstreme version træner helt uden forbud. Imidlertid er det ikke en model der passer på alle hunde. Faktisk har jeg aldrig oplevet en velfungerende hund, som ikke kender ordet "nej" og får sat grænser. For mig er det en vigtig del af opdragelsen. Det bliver også gavnligt i træning, at man med tiden kan fejlmelde hunden (ikke med "nej", men med et andet ord der fortæller den at den ikke gør hvad du beder om).

 

Langt de fleste steder vil der være hvalpehold hvor instruktørerne kender klikker-koncepterne, og der kommer jo flere og flere som træner efter denne metode fra start. Så lad jer ikke holde tilbage af at der ikke er plads på jeres lokale Canis-hold, men find et hvalpehold i en forening (DKK, DcH) eller et privat sted, hvor der også risikerer at være folk der ikke bruger klikker. Det vigtigste er at I kommer afsted på hold hurtigst muligt. Så kan I altid skifte til rene klikkerhold senere.

 

Og så studser jeg over at han ikke må have pivedyr. Ikke at pivedyr er et must, men hvalpe skal altså også have lov til bare at være vilde og skøre hvalpe af og til. Min erfaring er at hvalpe kan få futtet alt deres ballade af med en halv times leg med sig selv og et pivedyr. Og i min verden er det også vigtigt at hunden lærer at underholde sig selv. Min yngste hund (en meget stor hvalp på 2,5 år) har et piveko med piv i alle 4 ben og en rigtig slasket krop. Den bliver rusket og kastet op i luften mens hun spurter rundt i huset eller haven. Og det sker hver eneste aften. Det er hendes måde at vise livsglæde og hygge sig. Hun elsker at vi griner af hende, og at den ældre hund af og til deltager lidt i legen. Den dag hun ikke længere gør det, ved vi at der er et eller andet i vejen - hendes leg er et sundhedstegn.

 

Jeg synes man skal være varsom med at gøre verden for firkantet for en hund. Lad den få lidt plads og rum til at være hund, og så skal det nok gå alt sammen:-)

[Isabelle]

Som udgangspunkt siger jeg til mine hvalpefamilier, at de første par dage skal hunden bare lære sin nye familie og sit nye hjem at kende. Træning og lufteture og miljøtræning kan godt liiiiiiige vente 2-3 dage.

 

Jeg forstår (heller) ikke helt, at hvalpen ikke må have pivedyr. Hold da op, hvor har mine tre haft meget fornøjelse af deres legetøj - helst med piv. Fie på to år har stadig en kurv fuld af alskens sjove tøjdyr, som slæbes ud i haven og tumles med.

Her Fie (9-10 uger) med en af yndlingsbamserne - der har piv i ben og arme.

 

[Gæst DorteDK]

Lige en indskudt bemærkning mine hunde er næsten 11 og 4 år og de elsker pivedyr stadigvæk og har altid haft dyr med piv i

[Ulla H]

Jeg ville bestemt også bede jer sætte jeres ambitionsniveau en del ned. Og lige huske, at sådan en lille trold kun har været rigtig på benene i nok 4 -5 uger. At muskler skal opbygges i harmoni med kroppens vækst. At hvile og sove er yderst vigtigt i denne fase. At alt nyt skal foregå i harmonisk tempo.

Jeg synes det er vigtigere at lære verden at kende i små etaper med indsigt fra jeres side, mht hvor hurtigt i går frem..

Og vær glad for , I har fundet en sund hvalp. Jeg mener ikke der bør være så stor forskel på at leve et ubekymret liv hos opdrætter og så skulle præstere efter en uge i nyt hjem.

[Nollike]

Først og fremmest tillykke med hvalpen

Jeg er enig med de andre og har bare en indskudt bemærkning omkring det med at humpe: Min hvalp (nu 14 mdr.) humpede fra dag 1 den ene af vores andre hunde og det var et tydeligt tegn på stress. Hver gang han var opkørt, så fik hun lige en tur Han har dog til dato aldrig humpet hverken mig eller andre mennesker, men din hvalp har jo ikke muligheden for at humpe en anden hund. Jeg tror at du skal se det som et symptom og når han gør det, er det hans måde at fortælle at han har brug for at få ro på.

[CharlotteHvalp2016]

Hej allesammen,

hvor er det dejligt at finde et sted med gode råd som kommer hurtigt og fra mange forskellige mennesker

 

Ja, vi har virkeligt forsøgt at læse os godt op på det med hvalp/hund med fire hundebøger (to korte introduktionsbøger fra Ian Dunbar og så Canis' "Klikkertrening for din hund" og "100 % positiv hverdagslydighet" af Arne Aarrestad og Siri Linnerud. Og så læst en masse på internettet. Der er så mange meninger om hundeopdragelse, men jeg blev godt overbevist af Aarrestad og Linneruds argumenter.

Men AnneMangetal, du har fuldstændigt ret. Teoriprøven er ikke det samme som at køre i rigtig bil. Det mærker vi godt nu Alle Ian Dunbars "når du gør sådan, vil hunden reagere sådan"-postulater passer ikke altid helt

 

 

Jeg tror at I alle har helt ret i det I skriver, og det er dejligt at høre jeres meninger. Vi havde læst lidt rundt omkring, og nogle folk skrev at adfærdslen kunne skyldes stress, mens andre skrev at det var en understimuleret hvalp som blev destruktiv.. men I ser ud til at være enige, og så er det lettere for os at finde en god fremgangsmåde til at håndtere hvalpen Tak!

Vi har overvejet om vi skal prøve at "flytte base" i stuen. Vi har en kæmpestor stue og har lavet en base for os og for hunden i den ene del af stuen. Men vi opdager jo at når hunden er med på soveværelset, lægger den sig i sin seng og sover indenfor få sekunder. Og selvom den vågner tidligt om morgenen, ligger den bare og hygger med sig selv - også selvom den opdager at vi er vågne og ligger og snakker roligt. Når vi rejser os fra sengen, sætter den sig i sin seng og logrer roligt og hilser venligt. Så dér er vi utroligt heldige med en dejlig, dejlig hvalp, som sover godt og hygger med sig selv. Jeg står op kl. 5 og tager ham ud og tisser og så vil han gerne i seng igen og sove nogle timer mere, så vi sover alle tre nogle timer mere. Men så vi står op sådan rigtigt og han bliver båret ned ad trapperne og kommer ind i stuen, løber han ind i "basen" og når vi kommer ind, begynder han at bide efter vores ankler.

Når han bider i hænder og er rolig, er alt normalt og han øver sig på at holde vores hånd i munden i sin mund uden at bide hårdt. Hvis han bider hårdt, klynker vi, og han stopper straks, og søger øjenkontakt og begynder så gerne at slikke vores hænder i stedet eller bide lidt blødere. Dette er fuldt acceptabelt og helt normalt, så vi synes det er helt fint. MEEEENN når han er gearet og vi går rundt i stuen eller ude i haven, bidder han hårdt efter ben og fødder. Ingen bidinhibering dér. Vi har forsøgt med klynking, hyl eller "av" og det ser ud til at opilne ham endnu mere. Så har vi forsøgt med ignorering og vende ryggen til ham; der begynder han bare at humpe vores ben i stedet. Vi har også forsøgt at gå ud af basen i stuen (dvs. den anden side af hegnet) og vente med ryggen til ham til han bliver rolig, og så gå ind i igen. Umiddelbart fungerer sidste taktik bedst, men der går ikke mange minutter før hans synes at vores ankler er gode at bide i igen. Vi har også givet ham alternative ting at bide i, men de er ikke ligeså sjove som vores ankler.

Vi har forsøgt at lægge hundens seng ned i stuen, men når sengen er der, synes han mere at det er et sted, hvor den skal lege træk-kamp med sengetæppet. Når han sover i stuen, gør han det helst ved vores fødder; ikke i sengen. Når han er vågen i stuen eller udenfor på græsplænen foran vores hus, så er han som regel vild.

 

Tror I at det vil hjælpe at flytte base i huset? Jeg er enig i at hunden skal lære at slappe af og vi må passe på ikke at stimulere den for meget det næste stykke tid. Men vi mangler konkrete forslag til hvordan vi gør det (udover at give mad i Kongs og spredt ud på gulvet). Jeg er også begyndt på en taktik jeg læste om på nettet, hvor jeg langsomt stryger ham fra siden af hovedet og ned langs siden af kroppen til at slapper af. Han virker til at kunne lide nærvær, så nogle gange kommer et godt suk fra ham når han endelig lægger sig. Men så går der nogle sekunder og så hører han en lyd fra en nabo eller i vores hus og han farer op. Jeg forsøger så igen at berolige ham. Nogle gange falder han i søvn helt ind til mig. Men nogle hjemmesider skriver, at man skal undgå for meget fysisk kontakt med sin hund, da den bliver afhængig.. Og jeg frygter at få hvalpen til at tro at jeg er i gang med at rose den for at være vild. Eller at jeg trøster den, hvilket nogle hundeadfærdseksperter siger er et absolut no-go, da det vil øge nervøsiteten. Så jeg frygter at taktikken giver bagslag. Men det virker klart som om at han er stresset, og vi frygter selvfølgelig at vi gør noget som vil forværre situationen og vi vil gerne gøre det her rigtigt, så erfaringer fra andre som har oplevet noget lignende er meget velkomne Jeg har været omkring hvalpe og voksne hunde før og har aldrig set denne type adfærd så tidligt før hos en hund.

Et andet alternativ for at få ham roligere er at begynde på burtræning, da mange siger at det får deres hunde til at slappe af at kunne gå ind i et bur.

 

Angående socialisering med mennesker: Han løber gladeligt over til alle mennesker og ser ikke ud til at være bange (andet end for ham som lugtede af kat og så ekspedienten i butikken). Han er meget opmærksom på børn og er specielt interesseret i at hilse på dem. Især hvis de er højlydte. Jeg lod ham hilse på to 9-årige piger i weekenden, men bad dem sætte sig og være helt rolige og give ham en godbid når han var rolig omkring dem. Både han og pigerne så ud til at have en god oplevelse af det.

 

 

Og ja, DorteDK, jeg prøver selvfølgelig lige at vedhæfte et foto eller to

 

LuckyLuna - tak for kommentaren om ekspedienten. Vi håber at du har ret i at det er ufiltreret hvalpeopførsel og ikke er til at sammenligne med en voksen hund som gør samme

 

Jeg kan lade jer alle vide hvordan det går om nogle dage. Kom dog gerne med indspil til hvad I tror om de forskellige beroligelsesmetoder af overgearede hvalpe.. især i forhold til humping og bid i benene. Men vi holder pause i for voldsom miljøtræning og klikkertræning. Vi kan også forsøge med lidt langsommere og roligere socialisering, men starte med nogle hviledage nu.

 

 

Angående legetøj med pivelyde... Jeg er først og fremmest kaninelsker og har haft en del kaniner gennem min opvækst. Vi blev rådet til af kaninvenner med hunde at undgå for mange pivedyr af den grund.

Her er foto af den dejlige hund i sin seng med en Kong, han lige har båret ind og fortærret

 

Og så et foto af hvordan han elsker at sove eller bare ligge og hygge sig med at rulle rundt på ryggen i sin seng

[CharlotteHvalp2016]

Først og fremmest tillykke med hvalpen

Jeg er enig med de andre og har bare en indskudt bemærkning omkring det med at humpe: Min hvalp (nu 14 mdr.) humpede fra dag 1 den ene af vores andre hunde og det var et tydeligt tegn på stress. Hver gang han var opkørt, så fik hun lige en tur Han har dog til dato aldrig humpet hverken mig eller andre mennesker, men din hvalp har jo ikke muligheden for at humpe en anden hund. Jeg tror at du skal se det som et symptom og når han gør det, er det hans måde at fortælle at han har brug for at få ro på.

 

Hej, dejlgit at høre at det ikke bare er vores Men hvad gjorde du så for at få ham til at stoppe?

[Nollike]

Jeg satte en hånd på brystet og skubbede ham roligt ned og så tog jeg ham væk og fik ro på ham. Jeg har en enkelt gang måttet sidde i 45 min. i soveværelset og (forsøgte, det var ikke nemt, han var totalt opkørt) at ae ham blidt, give ham noget at tygge i (det beroliger at spise), talte roligt til ham og alt hvad jeg ellers lige kunne finde på. Efter 45 min. faldt han (endelig!) i søvn. Men det var min egen skyld, han havde oplevet for meget den dag (i bedste mening naturligvis)

[Nollike]

Det jeg skriver nu er skrevet i den allerbedste mening, så du må endelig ikke misforstå! Jeg er selv på samme måde, så jeg føler at jeg kan tillade mig at sige det

Ulempen ved at lære mere om hunde og adfærd kan være at man bliver så bange for at gøre noget galt, at man til en vis grad mister sin sunde fornuft og at reagere på det man ser og føler Ens hund skal have det bedste og den bedst mulige start på livet og i stedet for at føle efter i maven, så læser og læser man og spørger til råds og bliver i virkeligheden mere og mere forvirret Og jeg tror at det er det der er ved at ske for dig...

Det som mest af alt faldt mig for brystet i dit lange indlæg ovenfor var det med at man skulle passe på med at give sin hund for meget fysisk kontakt, for så bliver den afhængig. Hvad er da det for noget? Jeg må indrømme at den påstand er jeg aldrig stødt på før, men da jeg læste det sad jeg og tænkte "hvordan føles det i maven"? For mit vedkommende strider det mig helt vildt imod og jeg kan overhovedet ikke se fornuften i det Hvis det er et gensidigt ønske om fysisk kontakt og nærvær, hvad skulle det så skade? Jeg tænker tvært imod at det giver et bånd hund og ejer imellem. Nu er jeg ikke adfærdsbehandler eller noget i den stil, men jeg kan give dig eksemplerne fra de to hunde jeg har i øjeblikket: Jeg har min golden retriever Noomi som nu er 8 år. Noomi har altid været en meget selvstændig dame, som i øvrigt bed helt sindssygt som hvalp, så meget at jeg nogle gange sad og overvejede at kaste hende ud over altanen Jeg troede at jeg skulle have denne her nuttede lille isbamse som jeg skulle sidde og nuldre med i sofaen, men i stedet fik jeg "Puppy from Hell" Hvis ikke hun spiste eller sov, så bed hun! Jeg lignede en nålepude og en del af mit tøj gik i stykker i den periode. Som dig spurgte jeg til råds her, der og alle vegne og fik heldigvis det råd at det ville gå over når hun skiftede tænder og det gjorde det! Noomi blev den blideste hund i verden, der er simpelthen ikke ondt skabt i hende Mht. det med at give for meget nærvær, så tror jeg altså at det ret meget handler om hundens sind. For jeg har virkelig givet Noomi meget nærvær, nusset hende alt det jeg overhovedet har formået (og fået lov til af hende ), men med svigtende held Noomi ER bare ikke en nussehund og jeg har ikke det bånd til hende som jeg havde ønsket og håbet på, måske af samme årsag? Hun er meget selvstændig og selv om man siger at golden retrievers er en pleaserhund, så har Noomi åbenbart ikke læst den side i "golden retriever bogen", Noomi pleaser kun en og det er hende selv

Så fik jeg Zaro Zaro er en belgisk hyrdehund og af en helt anden støbning end Noomi. Han er ikke nær så selvsikker som hende og det spiller selvfølgelig også ind, men har fået samme opmærksomhed, kæl, nus og nærvær som jeg forsøgte at give hende, men i modsætning til Noomi så har han taget imod og jeg fik hurtigt et meget tættere bånd til ham end jeg nogensinde har haft til Noomi :hjerte: Zaro følger mig rundt i min gang i huset, ligger ved siden af mig når jeg arbejder hjemmefra og holder i det hele taget meget øje med hvor jeg er. Hvis han er ude og lege med vores andre hunde (vi har fire ialt + en som er lånt ud, lang historie), så kommer han jævnligt ind for lige at se hvor jeg er Zaro er en drøm at træne med, han synes at det er helt vildt sjovt og elsker at lave noget sammen med mor. Noomi giver mig fingeren Nogle ville nok blive sindssyge af at have sådan en "velcrohund" som Zaro, jeg ELSKER det :hjerte: Til gengæld har jeg været top-frustreret over Noomi som ikke har opfyldt mine behov hos en hund, men jeg elsker hende som den hun er, hun er skøn og sjov på sin egen måde

Hvor vil jeg hen med alt dette: Jeg tror at du skal føle efter i maven og give din hund det nærvær du har det godt med, hans personlighed skal såmænd nok skinne igennem alligevel Jeg fik et råd der minder om det du har fået, da jeg fik min første hund (også en belgisk hyrdehund, som var 14 mdr. da jeg fik ham), nemlig at hvis han selv søgte kontakt skulle jeg sende ham væk, det skulle være mig der tog initiativ til kontakt. Det forsøgte jeg et par gange og dengang var jeg ung og uvidende, men fulgte min mavefornemmelse som sagde mig at det var forkert og gudskelov for det! Det havde da været synd I det hele taget anede jeg stort set intet om hunde og opdragelse dengang, men handlede på min umiddelbare reaktion og min sunde fornuft og jeg fik den bedste hund i verden :hjerte: Jeg gjorde ting som jeg ikke ville gøre i dag, men det gik jo faktisk ret godt og i dag savner jeg lidt min sorgløshed og umiddelbarhed

Giver ovenstående mening?

 

Ps.: Nu kommer jeg lige til at tænke på at den afhængighed du beskriver jo er i forhold til ejeren og det kan der selvfølgelig være noget om, hvilket kan gøre alene-hjemme-træningen lidt sværere, men der er altså masser af hunde som har tætte bånd til ejeren og alligevel har lært at være alene hjemme, så for mig ville det ikke være argumentet for at holde min hund ude i strakt arm, for lige at sætte tingene lidt på spidsen

[Niels M]

Jeg kan kun tilslutte mig, hvad andre har skrevet: Ro på med træningen. Det er der rigeligt tid til. Lige nu skal barnet have lov, at falde til i "flokken" og være hvalp. Og som nollike skrev skal I ikke være bange for der bliver for meget binding fordi hvalpen lægger sig tæt. Tværtimod! Den søger kontakt og tryghed, det er kun positivt. Ved overgearet adfærd er min erfaring, at roligt stemmeleje og blide strøg langs siden virker super. Det opfatter hunden ikke som belønning.

[Ulla H]

Du skal lige vide at meget få hvalpe i den alder har lært bidehæmning. Jeg formoder, at ikke alle tæver er gode til at lære dem, ikke at bruge tænderne så voldsomt. I et hvalpekuld på 6-8 uger går det voldsomt til, når de leger deres opbyggende kamplege, for de kender ikke selv deres tænders styrke, kun når en søskende skriger og trækker sig. Hvis opdrætter har andre voksne hunde end tæve med hvalpe, så lære de andre voksne som regel de vilde hvalpe, at de skal styre sig.

Derfor er de hvalpe, man selv som opdrætter beholder ,ikke en plage med ukontrolleret biden. Da din hund er en bordermix, så tænker jeg at dette også kan spille ind, men ved det ikke. Min egen bordermix var længe om at lade være at snappe i folks tøj, når han hyrdede dem. Men han har haft en skidt opvækst. Foto. Snoopy

[Isabelle]

Nu kunne jeg da godt lige poste et billede af min højre arm

 

Jeg har sådan set aldrig haft problemer med for meget bideri, men Fie har altid holdt af at bide sådan lidt i min højre arm - og det gør hun stadig, når der går fjol i hende. Hun er to år.

 

- Og så stemmer jeg i med Nollike: Pas på med for meget læsning. Mærk efter, hvad der føles rigtigt. Jeg læste fx noget Jan Fenell - om lederskab. Lad ikke hunden spise først, gå ud af døren først etc. Dette virkede bare HELT forkert på mig - så mine hunde fortsatte med at få mad først, gå ud af døren først og lignende, der angiveligt skulle gøre, at de tog lederskabet over mig. He he.

[Therese]

 

Kort sagt har vi en hund, som enormt gerne vil lave klikkertræning og er villig til at lære. Vi har forsøgt 100 % positiv opdragelse uden nej og straf, men er kommet fuldstændigt til kort for hvordan man kan opdrage på hunden uden straf når den bider ud efter en person i en alder af 9 uger. Og er begyndt at humpe ben.

 

Du har fået rigtig mange gode råd, så jeg vil ikke kommentere yderligere på de andre problematikker, men jeg vil godt lige kommentere på det du skriver her, fordi jeg egentligt synes, I har misforstået det lidt Et nej er ikke nødvendigvis en straf. Det KAN være det, hvis man er typen, som hiver i hunden, rykker den i kinderne og stirrer den i øjnene imens eller hvad man nu kan finde på for at indlære det. Men det kan sagtens indlæres positivt og komme til at fungere som et signal om at holde op med noget. Præcis ligesom dæk er et signal om at lægge sig ned.

 

Prøv at tænke mere på nej som en måde at sætte grænser for sin hund på end som en straf. Eller en måde til at guide jeres hund på, så I kan stoppe den i uhensigtsmæssig adfærd og dermed kan have den med ude uden at den bliver en gene for andre mennesker. Hvis man ikke kan stoppe sin hund i en adfærd, kan det hurtigt blive et problem at have hunden med ude blandt andre mennesker, tror jeg.

 

Jeg ville i hvert fald personligt også komme til kort, hvis jeg aldrig "måtte" sige nej til min hund. Jeg har engang imellem forsøgt at aflede, men nogle gange virker et nej altså meget hurtigere og bedre. Og han har aldrig været trykket af det. For os er det bare en del af opdragelsen.

[Niels M]

Du har fået rigtig mange gode råd, så jeg vil ikke kommentere yderligere på de andre problematikker, men jeg vil godt lige kommentere på det du skriver her, fordi jeg egentligt synes, I har misforstået det lidt Et nej er ikke nødvendigvis en straf. Det KAN være det, hvis man er typen, som hiver i hunden, rykker den i kinderne og stirrer den i øjnene imens eller hvad man nu kan finde på for at indlære det. Men det kan sagtens indlæres positivt og komme til at fungere som et signal om at holde op med noget. Præcis ligesom dæk er et signal om at lægge sig ned.

 

Prøv at tænke mere på nej som en måde at sætte grænser for sin hund på end som en straf. Eller en måde til at guide jeres hund på, så I kan stoppe den i uhensigtsmæssig adfærd og dermed kan have den med ude uden at den bliver en gene for andre mennesker. Hvis man ikke kan stoppe sin hund i en adfærd, kan det hurtigt blive et problem at have hunden med ude blandt andre mennesker, tror jeg.

 

Jeg ville i hvert fald personligt også komme til kort, hvis jeg aldrig "måtte" sige nej til min hund. Jeg har engang imellem forsøgt at aflede, men nogle gange virker et nej altså meget hurtigere og bedre. Og han har aldrig været trykket af det. For os er det bare en del af opdragelsen.

 

Giver dig helt ret! Et nej kan udtrykkes på flere måder. Et blidt nej ved en "det skal du ikke" og et konsekvent, hårdt nej, evt. med et tag i hunden når den løber helt af sporet. Begge dele virker lige godt, afhængigt af situationen. Jeg mener heller ikke det er, at trykke hunden, blot sætte grænser. Aslan uden nej i ny og næ, så kunne jeg ikke have ham. (Med et tag i hunden, mener jeg altså ikke så den piver, bare så den kan fornemme man mener det.)

[Vikingekys]

Jeg bliver ret nervøs over at du nævner straf over for en lille hvalp der knurrer af en fremmed, selv som en der er dedikeret til positiv træning. (jeg antager at du her mener straf i den dagligdags mening af ordet, at skælde hunden ud og måske ruske eller slå den.) Hvis du gjorde det, tænker jeg at det da kun ville gøre ondt værre - Den er 9 uger og ikke vandt til verden, den kan da kun have været bange? At han knurrede sådan og lavede seriøst ansigts udtryk kan kun betyde, at situationen er gået rigeligt for vidt for ham - i må prøve at være mere opmærksomme på hans kropssprog, så I kan standse situationer før sådan noget sker, selvom jeg på ingen måde bebrejder jer for ikke at kunne det endnu, det er svært at lære. Det er super vigtigt at han får positive oplevelser med fremmede.

 

I nævner ikke præcis hvad der skete da hvalpen knurrede - var ekspedienten ved at give hvalpen sele på? De kan være sagtens han følte sig mægtigt truet ved at få noget viklet om sin krop. Eller hvalpen kan være blevet skræmt af noget I ikke lagde mærke til - noget ved eskpedientens kropssprog eller tøj, måske lugten af nogle dyr der havde været der gjorde ham utryk. Jeg ville have gjort hvad jeg kunne for at vende situationen til noget positivt igen, så hvalpen kunne få et godt indtryk. Når hvalpen er så ung er første prioritet selvfølgelig socialisering og at hvalpen skal forbinde nye ting og mennesker med noget godt (medbring godbidder - virker hvalpen nervøs, so led den lidt væk og giv den roligt og opmuntrende noget lækkert. Nærm jer igen I hvalpens tempo, og se om I kan få den til at associere situationen med noget positivt igen. Måske dukker der en godbid op når den forsigtigt snuser til en person den var nervøs ved. I kan klikke, efterfulgt af godbid, når hvalpen kigger på noget den er bange for på afstand. Der er mange metoder til at modbetinge frygt - research hvis i har brug for det ).. godbidder er selvfølgelig ikke altid nødvendigt - det kan være hvalpen der forsigtig udforsker noget selv finder ud af, at det var ikke så slemt alligevel og begynder at logre igen.

Jeg skal selvfølgelig nævne, at jeg ikke er professionel, og ovenstående råd endelig skal filtreres gennem egen sans og fornuft men jeg har selv brugt lang tid på at læse og lære om klikkertræning og hundeadfærd, for det interreserer mig vældigt meget.

 

 

Du sagde vist at i kun klikkertrænede ham 15 minutter om dagen - det tror jeg ikke der kan være noget galt ved. Men jeg tror i har gjort det på en måde der gjorde hvalpen for opkørt. Prøv lav-kvalitets godbidder (min egen hund bliver meget energisk hvis jeg bruger de gode lækkerier, selv hvis jeg træner den roligste adfærd, så springer han op når jeg gør tegn til, at vi er færdig med det, og har så vældig brug for at lege) og klikker-træn jeres hvalp til rolig adfærd. Måske med stemmen først hvis hvalpen har associeret klikkeren med noget vældig spændende. Kæl for eksempel roligt for hvalpen, og sig "ja" eller andet valgt klik-substitut og giv godbid når den blinker med øjnene, skifter til en mere afslappet stilling, og så videre. Det ville sikker hjælpe hvis hvalpen ved, at det at være rolig faktisk er en adfærd man kan gøre bevidst og få belønning for

 

Små hvalpe skal faktisk *lære* at geare ned - det er ikke noget de bare kan! De lærer det som regel af sig selv og af at interagere normalt med deres miljø, men man kan jo hjælpe det godt på vej med selvkontrols-øvelser og forskellige former for belønning for rolig adfærd.

 

 

Det der med at bide: Det er vist ret normalt at en hvalp der er gearet op synes at "piv" og lyde er opildnende. Det har jeg ihvertfald læst mig til, men havde ikke helt samme problem med min egen hund. Men han kunne nogengange bare være ligeglad med "av!" og pivelyde hvis der ikke fulgte en ændring i menneskets adfærd med. Jeg brugte negativ straf - stort set "at stoppe legen", og det har lært min hund vældigt godt ikke at gøre hvad han ikke skal selv når han er vældig energisk - det er jo der han mest vil lege! og lærte noget selvkontrol på samme tid med den måde vi trænede det på.

Jeg gjorde følgende: nå han bed sagde jeg piv og holdt helt stille. Nogle gange måtte jeg holde hænderne sammen tæt til kroppen for at han ikke kunne lege med dem. Det vigtige var at jeg blev helt kedelig. Så snart han tøvede, sagde jeg "dygtig!" og begyndte at lege igen (med et legetøj). Ikke alt for ivrig leg selvfølgelig, det gør det for svært for hunden, ihvertfald i starten. Hvis han bed igen med det samme, gjorde jeg straffen gradvis længere (sad stille længere) og/eller bad ham om et par sekunders sit eller anden rolig adfærd før jeg legede med ham igen. Hvis det ikke er nok for jeres hvalp, at i sidder stille, kan i have snor på ham som er bundet til noget og gå uden for hans rækkevidde.

 

Du siger at når i går fra ham for at bide i ankler i 'basen', virker det i nogle minutter og så er han igang igen - det skal i vist ikke lade jer slå ud af! Hvis det virker i nogle minutter, så virker det nok, og I skal bare gå fra ham igen når han bider igen. Vær konsekvent, så lærer han det nok. Det tager bare noget tid.

 

Anyway så er det nok blevet bedre de sidste par dage når i har haft det mere roligt, og gjort beroligende ting som det med at stryge ham langsomt. Jeg tror også det var rigtigt godt det du gjorde med at lade ham hilse på de 9-årige piger på den rolige måde.

 

Nu er det her vist blevet langt nok undskyld det lange indlæg (jeg har svært ved at være kortfattet...) men jeg håber der er noget du kan bruge. Held og lykke!

[CharlotteHvalp2016]

Først: Jeg er glad for at jeg har læst bøger og jeg vil til enhver også anbefale andre at gøre det... Og selvfølgelig stille sig kritisk til tingene. Jeg har en bedre baggrund for at kunne give hunden en harmonisk og tryg tilværelse nu end jeg havde haft hvis jeg ikke havde læst bøgerne. Jeg har med vilje læst om forskellige opdragelsesretninger og endt med en metode som vi har lyst til at bruge på vores hvalp. Bliver jeg givet et råd, som jeg decideret ikke bryder mig om, vil jeg naturligvis ikke følge dem fordi det er imod min intuition og min opfattelse af den forskning der er lavet på hundeadfærd... men derfor vil jeg jo gerne høre hvad der er af alternativer som folk bruger i forskellige situationer (som kan være helt normale hvalpesituationer eller mere unormale situationer), så jeg kan tage en velinformeret beslutning. Men jeg er jo selvfølgelig også uddannet forsker, så det ligger nok i min natur, hehe Og jeg har været rigtigt glad for de forslag som har været herinde, og det har klart hjulpet os i vores tankegang og vi har lært en masse af jeres svar. Så tak for det allesammen :5up:

 

Nå, men så til opdatering om hunden: Det, som har hjulpet bedst (efter mit første indlæg her) på vores lille hvalp når han pludselig får et flip mens vi er i nærheden, er at berolige ham med stille stemmeføring og lange stryg langs siden af kroppen mens han ligger på jorden, eller hvis han er meget vild, så løfte ham op på skødet og ae ham på maven (han elsker at ligge på ryggen og blive aet på maven). Nogle gange kæmper han i nogle minutter, men man kan se på hans ansigt præcis hvornår han begynder at slappe mere af. Andre gange kræver det meget mere tålmodighed fra os, inkl. et par bidmærker hist og her.

 

 

Tak til dig, Vikingekys.. Dit indlæg er rigtigt godt. Og jeg har det godt med lange indlæg; jeg er selv typen som har svært ved at gøre tekster kortfattede, haha. Jeg kan dog se at jeg skal lære at formulere mig bedre på internettet. Det har aldrig været min intention at straffe vores hvalp for at være usikker i en situation eller nogensinde ellers - derfor den positive opdragelse (og vi straffede ham selvfølgelig heller ikke og jeg leder ikke efter en måde at straffe ham på, heller ). Vi går meget ind for at gøre ham så tryg som mulig i alle situationer og miljøer, og der passer straf simpelthen ikke ind i min mening. Det er muligt at straf (ikke vold, selvfølgelig) kan passe på voksne, sikre hunde, men jeg tvivler stærkt på at det er vejen frem med en forsigtig hvalp. Vi havde i den pågældende situation i dyrebutikken desværre ikke lært at læse ham tidligt nok. Vi så hans udtryk alt for sent: da var han i gang med rigtig knurren og bid. Set i bagklogskabens lys skulle han ikke have været i den situation overhovedet og han skulle have mødt ekspedienten på en bedre måde først, fordi han er mere usikker en hvalp end jeg har mødt før, men det ved vi til næste gang. Heldigvis er vi nok blevet bedre til aflæsning af ham nu vi har haft ham nogle flere dage. Vi roser (som fra dag 1) hvalpen for at være rolig og for at slappe af. Vi roser ham når han lægger sig ned eller sætte sig i stedet for at hoppe op for at få opmærksomhed. Og så roses han selvfølgelig i rolige møder med hunde, mennesker og vores kanin. Eller nær andre distraktioner.