KarinaO

Hvor ER Luna bare dygtig.:klap: jeg ville også gerne lære Gracie at lukke skuffer, men mit køkken er fra 88, og skufferne skal skubbes hele vejen i, og det er lige hårdt nok for en hundesnude. Jeg har forsøgt, og det bliver kun til noget dutteri.

Ups, tænkte jeg ikke lige på. Men jeg mente Findus. Jeg har købt et sæt af de der små cykkellygter med elastik til Gracie. De kan lige sættes fast på halsbåndet, og hænger ikke og dasker som den hundelygte jeg ellers også har købt.

Skal du flytte? Mine katte på 6 og 7 år har efterhånden været med til mange flytninger i den tid jeg har haft dem, desværre. Men de er blevet bedre og bedre til at håndtere det. De første gange lå de skræmte under sofaen, men nu er de ret ligeglade, og skal ud og undersøge så snart de kommer ud af kassen. De er nok blevet en slags 'rejsekatte'. De er også udekatte, og kan endda finde på at rende ind til naboerne. Især min ene nabo der ikke kan lide dem, så jeg skal rende og sprøjte "Get off cat" på hans dørmåtte. Men det er nok en god ide at holde øje med Oliver, næste gang du flytter, når han er oppe i alderen og kun har flyttet en gang i den tid du har haft ham. Nå ja, nu det er en billedtråd, så kommer her lige et billede af Gracie og felix. Desværre er det ikke ret godt, da det er taget med mobilen i halvmørke. Det er sjældent de ligger sammen, og de ligner da også begge nogen der skal aflives.

Det her billede er virkelig sødt. De ser næsten helt forelskede ud. Jeg kan bare ikke finde ud af om det er Oliver der er stor eller Luna der er lille.

De katte jeg voksede op med blev 16 og 17 år (mor og søn) De havde alle dage været udekatte, og min mor valgte at aflive dem fordi hun skulle flytte, så udekatte kan også blive gamle. Kan ikke lade være med at tænke på hvor gamle de var blevet, his min mor ikke havde fået dm aflivet. hunkatten var vist blevet lidt dement, og havde et knækket blodøre, men der skulle to sprøjter til inden hun gav op. Hankatten fejlede ikke noget, men de var synd bare at beholde ham, når de havde levet sammen. Så jeg tror der er en god chance for at Oliver og Luna har masser af tid endnu til at lægge i ske på sofaen. Det kunne lyde som om de har fundet ud af at det er helt hyggeligt.

Det er fordi Louose sandsynligvis først har fri kl 15. Jeg var i øvrigt selv ude at gå/løbe ed Gracie fra 16.30 til 17.30 i går, så det nåede at blive mørkt. Vimå jo nok også lære at gå tur i mørke, når dagene er så korte.

Vi kan også godt på onsdag kl 16. Jeg ved ikke lige med søndsg, da vi også skal til agility, men det må jeg lige se på.

hej Linda Jo da. Det var en lang men velskrevet smøre. Hvor kunne det bare være sejt hvis Koda både kan blive lydighedschampion ogudstillingschampion (hedder det det?) Jeg har ingen ambitioner om at Gracie skal blive champion af nogwn art. Det hele er så nyt for mig endnu, og jeg er nok startet lidt 'hårdt' ud både med udstillinger og LP eftersom jeg ikke vidste noget om nogen af delene før jeg fik Gracie. Indtil videre er jeg nok mest med til udstillinger for oplevelsens skyld, men jeg havde så heller ikke forventet at Gracie skulle få et gult bånd denne gang efter et lilla sidst, og defor har jeg ikke haft tænkt meget over at hun skulle styles til show for bare at klare sig nogenlunde i Herning, selvom jeg godt vidste hun ikke ville vinde noget. Hun havde været i bad og var blevet klippet på poterne, haserne og ved ørerne. Længere rækker mine evner ikke. Det lyder ikke som om det er almindeligt man taler med de andre til udstillingerne. Det må jeg nok bare affinde mig med. Til lydighedsprrøverne er jeg ikke bange for ikke at komme til at lære folk at kende. Det skal nok komme, når jeg har været aaf sted nogle flere gange. Jeg kender da også flere der går til prøver, men de er i det jeg vil kalde inderkredsen' af lydighedsfolk der også mødes træner sammen mellem prøverne, og der er jeg vist for meget amatør til at kunne være med. Jeg synes hundeverdenen er svær at komme ind i, hvis man vil mere med sin hund end bare lige at gå tur i skoven med den. I den forbindelse har jeg haft stor glæde af H-F. Jeg har godt nok lært meget herfra, som jeg kan bruge, når jeg nu træner så meget alene. Øv, jeg skulle bare have vidst at I også skulle til Brørup, og at i kunne have mig med. Det kunne være fedt at komme af sted med jer, nu I også har aussier. Jeg havde bare mest tænkt på dem i min omgangskreds, og havde faktisk lokket noget af familien med, men jeg tror ikke de gider stå ude i kulden en hel dag og se lydighed. Godt nok elsker de hunde, men på 'skovtursplanet'.

Som denne Herning tråd har udviklet sig. Beklager jeg har fået den kørt helt ud på et sidespor med mine brokkerier.:stupid: Det kan være jeg skal sende nogle advarselsmails ud til alle de aussieejere jeg kan finde på nettet, og advare dem om at jeg kan finde på at henvende mig til dem. Jeg ville gerne have været med til lydighedsprøve i Brørup i næste weekend, men droppede det, da jeg ikke kunne finde nogen at følges med. Jeg har indtryk af at der er mere sammenhold til sådan nogle prøver, også på tværs af racerne, men jeg har også det indtryk at der er en 'inderkreds' af lydighedsfolk man ikke sådan liiige bliver lukket ind i, og jeg er ikke så udfarende at jeg render rundt og spørger folk om de har lyst til at kende mig. Men jeg regner da med vi skal til en prøve i ny og næ, og vi efterhånden lærer nogle af de andre bedre at kende. Den eneste aussie jeg så da jeg var til prøve i Årslev var Tallic (hedder den vist), og jeg overvejde da også at henvende mig til hende der har den og fortælle en lang historie om at jeg havde hørt om hende på Hunde-Forum osv, men hun snakkede med nogle andre, så det gjorde jeg ikke.

Jamen det jeg vil, er nok mest bare at lære andre aussieejere at kende. Som du skrier, er den ikke så udbredt herhjemme, og det er sjældent man møder andre der ser det fantastiske i racen på samme måde som jeg gør. Som eftest aner folk ikke engang hvad det er for en race. Men det er måske bare ikke til udstillingerne jeg skal kontakte dem, for det har jeg ikke rigtig mod på, men jeg kan måske skrive en mail eller noget, og så er det måske lettere for mig at tale med dem ved en senere lejlighed. Det med at at avle er endnu kun en drøm. Vi skal lige igennem noget HD tjek og øjenlysning først, og så har jeg generelt bare brug for at vide noget mere om de forskellige linier. Derfor har jeg ikke villet sætte en masse i gang med aat skrive rundt til folk og spørge til deres hanhunde. Jeg har bare kigget rundt på nettet, og har i den forbindelse set flere hanhunde der har været brugt så flittigt i avlen, at jeg tænker at jeg næppe vil bidrage til at udvikle racen herhjemme ved også at bruge dem. Der skal jo lidt nyt blod til indimellem.

Jamen jeg kan sagtens følge dig i det med de hooligns osv. men fodboldverdenen domineres af mænd som ikke er til fnidderfnadder ligesom alle de kvinder der dominerer hundeverdenen. Selv for andre kvinder kan det der fnidderfnadder være meget kompliceret, og det tager tid at lære spillereglerne at kende. Fra islænderverdenen er jeg nok forvent med at alle snakker med alle, og man har stor interesse i andres heste, på den venlige måde. Det er meget almindeligt at man snakker afstamninger, sind, bevægelser, afkom osv, og udveksler erfaringer. Hvis man ikke kender nogen, er det en god måde at skabe kontakter på, for folk kommer helt af sig tilv og hilser og vil vide en masse. Således forventede jeg jo nærmest at alle de andre garvede aussieejere af sig selv ville komme rendende og spørge til min hund og høre hvem jeg var, som jeg kender det fra hestene. Kald det bare sødt og naivt, men jeg havde dengang aldrig vværet til udstilling før, ikke engang som tilskuer. Heldigvis er jeg blevet klogere, især fordi jer H-F'ere skærer det ud i pap for mig. Nu skal jeg bare lære at indordne mig.

jeg kan se at vi har forskellige tanker omkring det med holdene. Desværre tror jeg det er din opfattelse der holder mest vand. OB- fans fører jo ikke krig mod andre OB-fans, eftersom de har en fælles interesse i at OB klarer sig godt- Aussieejere fører ikke krig mod andre aussieejere, eftersom de har en fælles interesse i at racen klarer sig godt. Kan du forstå hvorfor jeg troede jeg skulle ud og fejre min nye hund med andre aussieejere, og at jeg glædede mig til at blive en del af fællesskabet? Det her hundenoget er jo meget mere kompliceret end fodbold. Det fortæller nok også meget om forskellen på kvinder og mænd.

I denne kan vi ikke bare lide hunde, nej vi er alle vilde med aussien, ergo burde vi også spille på samme hold. De sidste mange år har jeg beskæftiget mig meget med islandske heste, hvor jeg også har avlet. Der' har jeg aldrig oplevet splid som i hundeverdenen, men derimod fest, sjov, liv og glade dage til stævner og shows. Alle er interesserede i andres heste, uanset hvem der har avlet dem og hvad de har vundet, og man glæder sig på andres vegne.:banan: Med de oplevelser i erindringen, er det altså lidt en flad følelse at træde ind i hundeverdenen og finde ud af folk med samme interesse ikke rigtig fungerer med hinanden.:hmm: Så er det godt der var god stemning i Odense bandens H-F lejer til trods for taberhundene. Måske er det også bedst at tage på udstilling med en labrador, så vi ikke skal konkurrere mod hinanden og blive uvenner over det.

Det er dejligt hvis du har ret i at jeg nok burde kunne få hjælp fra andre opdrættere. Det er måske bare mig de er er lidt følsom og nemt bliver usikker og hurtigt trækker mig, hvis jeg fornemmer at andre aussieejere ikke gider mig, eller min hund for den sags skyld. Men selvfølgelig har du ret i at de har travlt til udstillingerne. jeg ved ikke hvem der er hvem, og om de overhovedet laver noget andet med deres hunde end at udstille den. Jeg går allerede og lurer på hvor min næste aussie skal komme fra. jeg vil gerne have en hund der både er køn og klog. Det er sikkert nemmest at købe en, men overvejer da selv at lave min næste hund, men også her virker det som om en del opdrættere gemmer deres hanhunde til dem selv, og mange af de hanhunde der reklameres med på nettet har en 'milliard' afkom. Måske er de virkelig nogle gode hunde, men jeg tænker også at det måske er de eneste hanhunde 'amatører' som mig kan komme i nærheden af? Hvor er avlen så på vej hen?

Ja, det er så det fnidder jeg godt kan fornemme. Nu er jeg stdig meget ny aussieejer, og vil gerne suge mest mulig viden til mig, og vil jeg have den viden fra de forskellige opdrættere, skal jeg nok tage til udstillinger UDEN hund, for at undgå at blive sat i bås. I deres øjne, har jeg nok 'valgt parti. Det virker ikke som om det er i orden, hvis jeg eks. både kan lide min hunds opdrætter og dig. Måske er jeg bare naiv, men jeg forstår ikke hvorfoor racen skal være så splittet. Det virker som om de forskellige 'partier' modarbejder hinanden, hvor jeg synes de burde samarbejde om den race de alle holder af. Passer man så ikke ind i et af de eksisterende 'partier', kan man så blive nødt til at danne sit helt eget, som du har gjort. jeg kan sagtens forstå du vælger at passe dig selv, men jeg synes det er ærgeligt det er sådan.

Tak til Chili, Duffy og deres mennesker for en skøn eftermiddagstur i dag. Jeg glæder mig til at møde jer nye der er kommet til, og håber vi snart kan finde ud af noget igen. Det er dejligt vi kan trække hinanden med ud på disse kolde efterårsdage.

Nej, det behøver jeg ikke blande mig i, men jeg fornemmer nogle bevidst vil tage afstand til mig, hvis de ikke kommer godt ud af det med min hunds opdrætter. Jeg har det fint med hendes opdrætter, og snakkede meget med hende i Herning. Der skal nok være nogen der ikke bryder sig om hende (og omvendt), og taler jeg med hende offentligt, ryger jeg nok med i 'kan ikke lide puljen'.

Det med håndlæderne så jeg også ved aussieringen i søndags. Det kan jeg faktisk godt gå med til at prøve (hvis det er lige så nemt som det ser ud til) men alt det med kridt, lak og andet mærkeligt gejl, synes jeg er for meget at gøre ud af det på arbejdshunde som aussies og border collier.

Rart at få svar fra en garvet en som dig. Jeg håber du har ret i at jeg opfatter situationen forkert. jeg har læst og hørt så meget om krig mellem opdrættere indenfor samme race, og jeg er måske bare selv blevet bange for at det også er sådan indenfor min race, og at jeg ufrivilligt har valgt at være uvenner med nogen. men jeg må prøve at lægge fordommene på hylden og slå oldt vand i blodet til næste gang, og måske tage mod til at snakke med nogle af profferne. Du kan have ret i det med bedømmelserne, men man skal kende sin race rigtig godt og have haft mange eksemplarer i hænderne, inden man kan be- eller afkræfte dommerens vurdering.

Jeg kan ogå i morgen ved 16-tiden

Tak for godt svar.:5up:

Frigga du kan da nok se hun ikke kan få et lilla bånd, når hun er så overbygget.:mrgreen:

Tak for alle hilsnerne. Gracie er glad og ville gerne invitere Caia med ud og glo på køer, som det nu hører sig til for en rigtig hyrdehund. Og jeg aner ikke hvad de køer skriger efter. I luftlinie står de godt nok ikke så lang væk, men jeg kan høre de brøler, når jeg er gået i seng. Vildt underligt, men klart at foretrække fremfor så meget andet støj.

Skal da også lige huske at ønske tillykke til alle jer andre med jeres resultater, selvom jeg ikke fik set nogen af jer. Fik set Siris Otto, men det var først i går aftes jeg opdagede at det var ham der var den smukke udstillingshund for Best Friend.:blink:

ja udstillingsverdenen er meget speciel. Jeg ville egentlig gerne have en snak med de andre aussieejere, men jeg føler at de hellere ser at jeg holder mig væk. Det er benhård konkurrence, og nogle tager det meget alvorligt Måske synes de jeg har købt hund det forkerte sted eller noget, og så kan jeg godt pakke min lad os-nu alle-være venner-og samarbejde om-den-race-vi-alle-holder-af tankegang væk. Det blev så heller ikke bedre af at vi tabte til alle de hunde der havde hængt i en galge på et trimmebord 1½ time inden de skulle i ringen. Gracie var således den eneste der kom i ringen uden lækker luftig hvalpeagtig pels der var redt så den fremhævede de gode sider ved hundes bygning. Selvfølgelig synes jeg det er ærgeligt at få et gult bånd, men som ny aussieejer, gør det mig lidt forvirret, for nu har jeg slet ingen fornemmelse af om hun lever op til standarden eller ej. Nu har hun så både fået gult, blåt, rødt og lilla bånd, og jeg aner ikke hvilken dommer der har ret. Men jeg skal nok ikke lægge så meget i de bedømmelser, men i stedet bare sørge for at både Gracie og jeg hygger os til udstillingerne, som vi også gjorde i går.