Tine1

Jeg har snakket genoptræning med dyrlægen og en af sygeplejerskerne, som har det som interesseområde. Han må gerne gå - men må ikke presses og må kun gå meget langsomt. Faktisk burde jeg allerede starte genoptræningen i aften og begynde at bøje hans ben lidt - men det kan jeg altså ikke få mig selv til.. Jeg går "heldigvis" hjemme for tiden, så har masser tid til at nusse om ham:-) Det skal vist bare tages i Ottos eget tempo de næste dage - men han må meget gerne bevæge sig.. bare laaaangsomt... Lige nu er det jo ikke noget problem, men mon ikke, at jeg snart skal have ham i kort snor - bogstavelig talt.. Det glæder jeg mig til..! Jeg har en tyggetablet til ham, som jeg ikke har kunnet få ham til at tage... Vist også noget morfinlignende, som supplement til hans plaster.. Prøver igen her når vi skal sove.. Den første nat er vist altid den værste.. Fremtiden ser rigtig fin ud - Der er vist livsgaranti på hans "nye knæ" og det vil være stærkere end på de fleste andre små hunde. De har ændret hele opbygningen af knæet (flyttet senehæftet og lavet fuen, som knæskallen kører i, dybere), så der ikke er noget, der kan skride ud mere. Det andet knæ ser jo sådan set fint nok ud. Det er løst ,men ikke noget, der kræver operation p.t. Som han sagde: De fleste hunde med løse knæ lever lange lykkelige liv uden problemer.. Det var også den argumentation, han brugte mod forsikringsselskabet, da de pludselig tøvede til morgen..

Der er ikke noget at sige til, at det er hårdt - der er jo seriøst blevet møbleret om på hele knæet.. Stakkel... Han var oppe og stå for lidt siden.. Gik med halskraven skrabende mod gulvet, indtil hans dyne stoppede ham - og så blev han stående sådan i 10 minutter, indtil han tissede.. Hvis jeg forsøger at hjælpe ham, bliver han pisse sur og knurrer helt vildt.. Sådan plejer han bestemt aldrig at tale til mig...!! Lidt hævet ik...?? - Det er et morfinplaster han har siddende på siden af kroppen.. Jeg har fået en ultrakort "god bedring sms" fra opdrætter.. og det er vist det...

Tror seriøst, at det er kommet lidt bag på mig, hvor stor operationen egentlig har været... Han har jo virkelig virkelig ondt..! Selvom det selvfølgelig var det rigtige, så har jeg helt dårlig samvittighed over at tvinge ham igennem det her..

Du skal skam ikke undskylde - Otto kan skam også være rimelig ustyrlig og i andres øjne dominerende.. Så forstår udemærket din irritation over, at andre skal dømme.. Synes Halfdan er smuk, sød og ret sjov...

Så ringede dyrlægen..! Operationen er gået lige efter planen - nu skal han bare lige have et par timer til at vågne og så ringer han igen.. :banan:

Det ER altså også meget lærerigt at være herinde.. :5up::klap: Man får viden og erfaring fra så mange forskellige hundeejer typer.. Tænk hvis jeg ikke havde jer - så ville alle mine holdninger til hunde være dem, som jeg havde arvet fra min mor... - og så havde Halfdans humperi sikkert været et direkte seksuelt magtliderligt overgreb på min hund/mit ben.. :stupid:

Herhjemme tilsætter jeg "dagens ret" - dvs. rester fra aftensmaden til hans tørkost om aftenen. Altså bare så det smager lidt forskelligt. Jeg tilsætter ikke noget udover det.. Han får stadig hvalpefoder, er der er (ifølge lidt forskellige kloge mennesker f.eks. dyrlægen) rigeligt med olier osv i.

Jeg synes da, at det er dejligt, at man må benytte sig af den aktive dødshjælp til sine kæledyr... og har selv som barn/"ung" tryglet mine forældre til at aflive familien kæledyr, når de var alt for langt ude... (papegøjer, der lå og rallede på bunden af buret i flere døgn.. eller hunden med cancer, der lå dehydreret og ildelugtende næsten livløs på gulvet).. Men når det så er sagt, så elsker vi jo vores dyr... og vi har brug for at sige farvel. Når en man har ansvaret for dør, så vil man ofte have en følelse af, at man skulle have gjort noget anderledes - næsten uanset hvor gammelt dyret er blevet. Når man trækker tiden inden aflivning, er det vel en slags proces, hvor man langsomt acceptere situationens udfald. Fødsel og død er en naturlig del af livet - og det er smerte desværre også... Selvfølgelig er det skrækkeligt, når dyret skal lide - og der skal selvfølgelig lindres og tages forbehold.. men ligesom for mennesker, så ER det "at lide" bare desværre ofte en del af det at dø.

Jeg har ikke hørt fra opdrætter og tvivler på, at hun vil mene, at det kommer til at have nogen betydning for avl på Ottos søstre..

Så har jeg ringet til DKK... Der er ikke noget at komme efter, når det ikke er værre..(??? min hund ligger på operationsbordet - hvor meget værre kan det være... tænker jeg... ).. Ej - hendes forklaring var nu god nok.. Da hans PL på højre ben er grad 3-4, og det burde give en erstatning, men da det er udløst af et traume, må man gå udfra, at det tidligere har været som på det venstre ben, der ligger på en grad 1 (tror jeg).. Og det kan man ikke klantre opdrætter for. - og derudover er det alt for tidligt at kontrollere for PL, da ledbånd osv. ikke er færdigt før hunden er 12 mdr.

Jeg har lige skrevet en mail til hende... Ved ikke hvad der er kotume i sådanne situationer? Om hun skal/bør erstatte noget?

Så er Otto afleveret til operation... Hvor var han stresset - sjaktissede på gulvet konstant og var umulig at få til at slappe af.. Dyrlægen gav ham noget beroligende, inden jeg sagde farvel til ham.. Selvom det selvfølgelig var lidt "kunstigt", var det nu rart, at mærke ham falde lidt ned, inden jeg gik. Hans højre knæ er også løst, men sidder hvor det skal - så det er altså noget, som han er disponeret for... Glæder mig til, at de ringer ved 14-15 tiden...

Dyrekassen Danmark har jeg... Og har desværre ikke andet, end det jeg kan læse på deres hjemmeside - hvilket er meget lidt... Har nemlig ikke fået min police... Noget totalt rod, som det lykkedes mig at få styr på i fredags.. Tosset af mig ikke at følge op på sådan noget, før jeg står og har brug for dem...:damn:

Synes det har været en slem weekend - det ville undre mig meget, hvis de ikke vælger at operere ham i morgen. Han støtter mindre og mindre og man kan se hvordan benet knækker under ham, når han prøver... Ja - og så er humøret forsvundet... Lille triste hund... Har også observeret at han er blevet enormt kræsen af at have ondt.. - det er kun leverpostej der virker..! Håber dyrlægen vil skrive noget, der ikke minder om noget arveligt... Gys..

Stort tillykke til Luna:vuf:

IKEA | Rammer og billeder | Selvklæbende vægdekoration | SLÄTTHULT | Dekoration, klistermærke

Jeg har købt nogle søde wallstickers i IKEA med poteaftryk... De kostede næsten gratis - og er sorte..

Kom lige i tanke om... Er det noget med, at hvis der er tale om arvelige lidelser som PL, HD osv, at forsikringen ikke dækker?? Uanset om det er arveligt for Ottos vedkommende eller ej, er det jo udløst af et traume.. så de burde vel dække... eller??

Ikke helt det samme... men der er prednisolon i dem begge.. :hmm: Kunne godt være, at jeg bare skulle vente til mandag... Troede kun, at det var på menneske-medicinstudiet, at man lærte at skrive så grimt..

Slet ingen, der kender Surolan dråber??

Fik dyrlægen til at kigge på Otto ører, da han alligevel var i narkose i dag.. Syntes de var begyndt at lugte lidt og det viste sig da også, at der var lidt begyndende infektion af en art.. Har fået øredråberne med Surolan med fra dyrlægen, og hun har i hånden skrevet noget der LIGNER 8 dråber 2 x dagligt i 14 dage... men når jeg læser indlægssedlen står der 3-5 dråber... Mon hun mener 4 dråber i hvert øre..?

Håber også det smertestillende virker bedre på humøret i morgen.. ellers må jeg give ham lidt ekstra... (ej - dårlig joke) Tak for tanker... skal nok opdatere:-)

Han blev røntgenfotograferet i dag.. men det var mest for at udelukke alvorlige brud, der var nødvendige at ordne inden weekenden. Da der "kun" er tale om patella, overlader dyrlægen fra i dag det hele til ham knæ guroen, som er på skiferie nu og kommer på mandag. Hun sagde også, at han er meget bedre til at kigge på billederne - så han skal også kigge efter deformiteter. Umiddelbart var der ikke noget at mærke, da vi var til teentjek... ellers går jeg da ud fra, at hun havde sagt det, men hun sagde i dag i telefonen, at da det er arveligt, så skulle jeg nok ikke blive alt for chokeret, hvis det andet også ville ryge på et tidspunkt... - men det hele sagde hun med sådan et "snak med Lars på mandag" forbehold. Håber heller ikke at det bliver meget værre for ham i weekenden, end det er nu.. I går havde han uden tvivl ondt - men han var stadig lidt glad engang i mellem.. Han har bare mistet humøret fuldstændigt i dag, - men det kan selvfølgelig også være pga. narkosen fra i dag og det smertestillende, som han har fået. Vi har fået en recept på smertestillende til weekenden - og der er sat tid af til operation på mandag, hvor han skal møde ind fastende... Suk altså...

Glad hund.. (Måtte dog fjerne lyden - Otto gik helt amok, da der pludselig var en hund, der vuffede på spisebordet:lol:)