Tine1

http://www.dalmatin.dk/dansk/sygdomme.htm

Hvad med Aussien...?? Den er der så mange, der elsker herinde... Og er ligesom en dalmatiner en aktiv og intelligent hund..

Hvor gammel er onkel..? Tænker det vel heller ikke skal være en, der stadig har et kæmpe aktiveringsbehov som 10-årig?

Mille blev aflivet, da hun var 10 år - hun var gammel, syg og sær.. Kender ikke diagnosen. Tinka fik kræft - tror det var i milten - med metastaser til hjernen. Hun blev kun 7 år. (R.I.P smukke vovser)

Ja - jeg skulle heller aldrig have en dalmatiner... og mistænkte nu heller ikke din onkel for at være uerfaren... Mange børnefamilier har brændt nallerne på at anskaffe sig en "Perle"... Måske lidt derfor den bliver annonceret de fleste steder som dominerende osv. - og nåå ja... en tilføjelse... - den fælder helt vildt...

Jeg er vokset op i et dalmatiner hjem, men ved ikke rigtigt, hvor meget jeg kan sige om racen. Min erfaring er, at den er dominerende og skal "holdes i kort snor" og er derfor mest velegnet til hundeejere med rimelig erfaren. - ej nu lyder det som om, at jeg ikke kan lide racen... Jeg elskede Mille og Tinka (som de hed dengang) over alt på jorden - og de elskede mig. Mille var reserveret og skrap - utrolig smuk..!! - men var tilgengæld også god til at gå væk og eller sige "skrid", og hun var aldrig oppe og toppes med nogen. Hendes bedste veninde var vist en slædehund af en art. Min mor havde mange kampe med hende og de trænede dagligt, men hun var velopdragen, glad og social. Tinka var uden stamtavle (forældrene blev først senere avlsgodkendt) - og måske heller ikke lige efter standarden... Hun troede hun var en skødehund, klatrede i træer for at stikke af - og stjal helt vildt.. Var bolle tyk og rund (meget uklædeligt til racen) og sagde undskyld, hvis folk kom til at træde hende over tæerne. :lun: Skønne men vidt forskellige hunde - så nok lidt svært at sige noget ud fra mine erfaringer:vedikke:

Sikke en følelsesmæssig rutsjebanetur... Er rigtig ked af det på jeres vejne.. Krydser fingre for at smukke Joy ikke er alt for påvirket af tabene og at du snart finder en dejlig sund og rask hvalp.

Du døgtii...:klap: Hvornår får du hende så hjem..?

Hun er godt nok nuser... Har du besluttet dig...?

Jeg har en løwchen - og kan kun tale godt om den... Han elsker alle - især børn..! Vi er en lille familie på 1 voksen og 3 børn - dog lidt ældre børn end dine.. Uden at skulle gøre mig klog på hundeadfærds junglen, så er det mit indtryk, at de små selskabshunde ofte er meget afhængige af kontakten til deres mennesker. De kan have sværere ved at være alene hjemme og min Otto kan f.eks. være særdeles jaloux, hvis andre sidder på skødet af mig.. Jalousien viser sig kun i vild leg og slikken i hovedet - ingen knurren eller sure miner. Med løwchen er der en del pelspleje - som min bichon friséen. Pt. er Otto klippet kort og så skal han kun børstes en gang om ugen eller sjældnere - man kan sagtens selv klippe dem. Den har ingen underuld og fælder ikke - man kan faktisk ikke se på mit hjem, at jeg har hund.. Tilføjelse om løwchen adfærd: Utrolig lærenem. Ikke en strejfer. Underdaning - og på trods af vildt irriterende og rebelsk teenage-adfærd imponerende lydig. Sjov, smuk sofapudehund med tendens til krudt i røven - mere elegant og "katteagtig" i sin måde at lege på end de fleste andre hunde jeg kender - kaster bolde op i luften, slår til ting med poterne... Kan godt lide at han ikke er til de helt vilde "styrke-ruske-lege", når børnene skal lege med ham. De kan sagtens gå eller løbe lange ture. Noget helt andet er, at jeg forleden støtte på en skøn fransk bulldog blanding.. Den havde slet ikke problemerne med næsen og vejrtrækningen, fordi der var "noget andet" i ham.. Så man kunne måske overveje en blanding.

Øv en update... :ae: Kender slet ikke til hofter, men min Otto blev PL opereret, da han var 9 mdr på højre bagben med et fantastisk godt resultat. På hans venstre har han PL grad 2, men han er heldigvis ikke påvirket af det. Håber ortopæden kan komme med en mirakelkur:x::ae:

Jeg har været ude med Otto et par gange... men gik desværre i stå igen, da jeg mangler et par ordenlige sko - og han synes det er såå underligt... Som Sonja skriver, så er det lidt tarveligt, at man ikke må tisse og snuse til alt på vejen. Jeg har brugt sådan slags sele her: men tror næsten Y-selen er bedre, så længe man bliver nødt til at "trække hunden efter sig".. (Til folk der evt. skulle tænke på Ottos knæ og alder, kan jeg berolige med, at vi kun løber 45 sek ad gangen... og kun 2-3 km kombineret løb og gang - jeg skal jo også lige selv i gang ik:mrgreen:)

Jeg tror, at man skal være temmelig obs på sin hunds adfærd, hvis man skal spotte den slags... Jeg er sgu nok for distræt til nogensinde at opdage, hvis Otto skulle have den slags talenter.. Men altså - vildt imponerende at læse om hundes "6. sans"..!!

Jeg er helt enig med de andre... Hader selv, når folk tordner frem med den der høflige, men lederagtige attitude, hvor man efterkommer deres behov 100% og efterfølgende står med sådan "hvad fanden skete der lige der" følelse... Men tror det er lidt sådan, at jeg ville prøve at tackle det. Gå kontra - bare sige, at du henter hende uden at stille ydmyg spørgsmål om det er i orden osv... - og så lige vende dem om og tilbyde datteren at komme og besøge Audrey;-)

I så fald er der også lidt bonderøv i mig;-) Synes også ærlighed overfor børnene er vigtigt...

Nej heldigvis aldrig - men jo større og farligere - desto større grund til at beskytte sin baby... Måske ville jeg bare stille mig op på noget højt med mine børn og min hund på armen og kalde efter hjælp.. Denne tråd får vist det værste frem i mig:lol: Bliver helt flov over mig selv...

Ja hvad ved jeg.. Er jo bare en bymus, der gang på gang finder ud af, at størstedelen af min viden virkelig ER fuldstændig ubrugelig... Nu er jeg bare glad for, at jeg ikke skal bekymre mig så meget om, om Otto skulle tage en rotte.. men håber nu han lever op til racen og lader være..

Jo det tror jeg godt du kan have ret i... Når jeg sidder og tænker over det, så tror jeg måske, at min pylrede opfattelse af aflivning er lidt ,at mine børn ikke skal overvære eller opleve den slags. Jeg har selv aflivet mange smådyr... Kanariefugle, fisk, hamster - og det vildeste er nok en stor fed københavner-due.. (føj) - Jeg tror til enhver tid, at jeg ville prøve at fange rotten selv og gøre det af med den, fremfor at min baby (Otto) skulle gøre det. :stupid:

Det gør hunden jo også i videoen... og det blev jeg faktisk rigtig glad for at se... Jeg kan godt se, at jeg skal lægge "snerpetheden" lidt fra mig (og/eller holde mig til sofapude-hunde).. - men lige ET hys-spørgsmål mere: Kan hunden ikke blive smittet med alt muligt stads - eller dækker standard vaccinationerne for gængse rottesygdomme?

Tænkte nok heller ikke, at hunden ville gå rundt og angribe babyer og sådan... men måske bare en sær adfærd.. Har nok set for mange hjemvendte soldater med posttraumatisk stress syndrom... - men dejligt at høre, at det ikke er tilfældet med hunde, der får lov til at hjælpe lidt med skadedyrene. Human.. ja... nu sidder jeg her og griner lidt - der var en grund til, at jeg satte human i anførselstegn... Ville nok ønske, at man kunne give rotterne p-piller eller sådan noget:mrgreen:

Vil hunden ikke blive påvirket af det, hvis det får lov at dræbe og ødelægge et andet levende væsen.. Vil man ikke vække nogle instikter, som man forsøger at undertrykke på sine (vilde) kæledyr? Tænker på hvordan jeg forsøger at undgå, at Otto skal ødelægge ting - vil ikke opfordre ham til destruktiv adfærd... og aldrig til at slå et andet dyr ihjel. Er nok lidt snerpet på det område:genert: ...men hvad ved jeg om hundepsyke.. Ved ikke om jeg synes, at det er synd for rotterne - synes jo også, at de skal dø, men ville nok vælge en lidt mere "human" metode, hvis der var mulighed for det.

...og undertøjsbudgettet:stupid::damn:

Stakkels lille mand altså... (tror han minder lidt om min yngste hyper søn, der også altid kommer til skade).. Krydser fingre for en fin tå og en god update:x::