Hop til indhold

Soph

Members
  • Antal indlæg

    6
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Om Soph

  • Fødselsdag November 28

Personal Information

  • Køn
    Kvinde

Soph's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Soph

    Hvalp, afføring

    Hej Hunde-forum Jeg har et trist problem med min hvalp. Da jeg hentede ham som 8-ugers var han næsten fuldstændig renlig, men efter at have boet hos langhårede mig i halvanden uge, har han desværre fået 'støvsuget' en del af mine langhårs-fæld op fra gulvet, når han har fået mad/godbidder på gulvet, eller når de har viklet sig omkring hans legetøj. Det betyder at han nu har fået problemer med afføringen - når de lange hår skal ud igen, sidder de gerne fast i afføring/hund så pølserne ikke rigtig vil slippe, og jeg kan være nødt til at hjælpe med at trække hårene ud igen. Det synes han er aldeles rædselsfuldt, hvilket har resulteret i at han helst ikke vil besørge med mig i nærheden = han gemmer sig gerne for at gøre det indendøre Jeg er simpelthen så ked af at han forbinder det at tømme sig, med noget ubehageligt. Nu lyder det naturligvis også som om jeg bor totalt ulækkert, men det handler altså bare om at jeg fælder rigtig irriterende meget - min tidligere hund var en schæfer, så med pøller af dén størrelse var det aldrig rigtig et problem. Med en lille, ny hund med meget mindre pøller, er det desværre en anden sag. Jeg er øjeblikkeligt sat ind med støvsugning to gange dagligt, for at minimere mængden af mine hår på gulvet. Er der andet i vil foreslå at gøre? Og hvor lang tid kan jeg regne med der går, før de hår, han allerede har fået i maven, er røget ud? Lige nu føles det som verdens undergang, så jeg vil bare rigtig gerne om på den anden side af det her, så han igen har det godt med at gøre sig ren - uden 'dinglebær'
  2. Soph

    Hvilken race?

    Bustertrold: Dét gør jeg gerne!
  3. Soph

    Hvilken race?

    Igen - jeg takker rigtig mange gange for alle de gode bud. Selv de hunde, der ikke lige falder i min smag, hjælper jo utrolig meget i min egen søgen og præcisering af hvad der duer og ikke duer. Så mange tak for jeres tid MarieF: I forhold til cavelieren - nu ved jeg ikke om du er den rette at spørge, så dette er egentlig et mere åbent stillet spørgsmål -, ved du så hvilken opdrætter man bør opsøge for at sikre sig en sund og rask hund? Jeg må indrømme, at netop racens sundhed (eller nok mangel på samme,) hidtil har spillet en stor rolle i at skræmme mig væk. Jeg er helt med på at man gennem tavlen jo bedst sikrer sig at der er brugt sunde og raske hunde, men jeg synes det er lidt af en opdrætterjungle. Alle forsøger jo at overbevise købere om at hundene er sunde, men jeg har svært ved helt at finde tilliden og troen på, at jeg kommer hjem med en hund der kan holde i mange år uden diverse skavanker. Jeg synes desværre at selv de opdrættere man kan læse sig til er gode, har lavet en del syge hvalpe også. Racen døjer jo desværre ikke kun med én eller to ting. Og ja, det kan du tro vi har tænkt meget over, men alligevel, tak for påmindelsen Vi har allerede meget nøje planlagt at så godt som al socialisering og alene hjemme-træning foregår hver for sig, så de lærer at begå sig i verden uden den anden at støtte sig op af.
  4. Soph

    Hvilken race?

    NickiA: Jeg beklager meget fornærmelsen, jeg kan faktisk rigtig godt lide CKCSs, de er jo nogle enormt gode hunde til rigtig mange ting Alligevel er der bare forskel for mig, på de hunde jeg godt kan lide, og de hunde der ligesom GØR noget ved mig, som min egen gerne skulle Kirsten H: Den Italienske har heller aldrig interesseret mig som whippeten, mit indtryk var nemlig også at der er ret stor forskel :hmm: Haha hvor lyder det til at have været et herligt syn, med sådan et kræ i en sæk i en bus :klap: Dét gad jeg godt have set! Mht. klistrende var det måske også et dårligt ordvalg; Jeg ved godt, at det egentlig er en selvstændig/lidt egenrådig race. Men jeg er medlem af en skøn Whippet-gruppe på facebook, og af hvad jeg ser meget af, er det en hund der typisk ELSKER at ligge arm i arm/i lag med deres ejer, og det er egentlig mere dét jeg mener. De sidste år har jeg været vandt til spidshund, en meget bestemt dame der nyder kæl når HUN vil, men som hader al putning og at ligge sammen. Hun får meget hurtigt for meget af det gode. Hun skal helst være med os rundt og se hvad vi laver, men på afstand. Så alt derover kan jeg nok have tendens til at kalde klistret AnneMangetal: Tak for nogle skønne forslag - det er faktisk lige nøjagtigt dér vi søger mest, primært Lystrup. Det er jo et herligt område, og jeg er vant til at bo på Djursland, så nordsiden af byen har hele tiden været at foretrække Tusind mange tak til alle de øvrige forslag, der er meget jeg allerede har kigget på, og massere der nu skal nærstuderes! :klap:
  5. Soph

    Hvilken race?

    Niels: Tak for velkomsten Therese: Jeg har læst at visse individer kan have en uheldig tendens til det, men at det egentlig ikke bør være en del af deres natur, og at det derfor kan undgås ved at vælge en dygtig opdætter med fokus på temperamentet - om dette så ikke i virkeligheden passer, kan selvfølgelig godt være. Og tak for det Shii: Jeg ved det, det ærger mig egentlig også meget at den type hund, der umiddelbart passer bedst på disse kriterier, er den éne gruppe jeg er mest kræsen ved Egentlig holder jeg mest af de større racer, og der er SÅ mange forskellige typer der er på min must-have liste i fremtiden. Desværre har de mindre hunde bare aldrig fanget min interesse i særlig høj grad, så jeg forsøger at finde et kompromis. Der er ingen tvivl om, at löwchen er en skøn skøn hund!
  6. Soph

    Hvilken race?

    Hej HF! Nu er dette mit første møde med jeres fine side, og jeg kan se at der i forvejen -naturligvis- er en masse udgaver af dette spørgsmål. Men jeg håber nu alligevel at I måske også kan hjælpe mig Jeg begynder at læse på uni her fra september, og det medfører jo ny og forhåbentlig fast bolig de næste mange år. Planen er at flytte ind med en veninde, der er lige så hundetosset som jeg er; deri ligger jo allerede et fantastisk match Jagten er for længst sat ind for at finde en bolig i en af de mindre byer omkring Aarhus, hvor vi har tilladelse til at have 2 hunde. Det tager tid, men vi har heldigvis mulighed for at vente på rette sted. Det helt store spørgsmål er jo så, hvilken race skal det være? Junglen er stor og kravene er mange, synes jeg Jeg er vokset op med en god variation af forskellige hundetyper og -racer, da mine forældre og jeg deler samme kærlighed for de firbenede. Det har altid været et glimrende samarbejde, hvor vi har deltes ligeligt om gåture og div. hverdagsopgaver, og jeg har været så heldig at få lov til at arbejde med familiehundende. Ikke noget særligt eller en masse konkurrencer, men en masse hyggelige stunder på træningsbanen med lydighedshold og agility. Eftersom dette dog vil blive min første HELT egen hund, føler jeg dog der må ligge flere tanker bag - det vil ikke længere være en fælles forpligtelse, men min alene. Jeg har nogenlunde sammenfattet dette af mine ønsker: - En hund, der ikke kræver det store. Dette fordi jeg ikke ved hvor meget tid jeg har til en masse træning eller 5 timers gåture. - En hund, der kan passe i en taske ved offentlig transport, og som jeg kan løfte op og ned af trapper. - Men gerne så stor som muligt, inden for disse rammer. - En hund, som nyder og gider mit selskab til fulde. Jeg kan godt lide de 'klistrende' hunde :blink: - En hund, der ikke har tendens til egetkønsaggression. Både min veninde og jeg foretrækker hanhunde. - En hund, der er egnet til at bo i lejlighed; dvs., som er let at lære ikke at gø meget. Om hunden er pleaser eller selvstændig betyder faktisk ikke så meget i dette tilfælde for mig, da jeg gerne indretter mig og nytænker trænings/underholdningsmetoder ift. hvad den trives med. Jeg kan i store træk tilbyde: - Typisk alene hjemme en alm. hverdagsuge, i 5-7 timer ad gangen - sikkert knapt så meget, i realiteten dog. 'Alene' er desuden sammen med venindens hund. - Ca. 3 ture dagligt, jeg tænker at morgen og aftentur vil blive 20-30 min. lange, og en eftermiddagstur på en times tid. Derud over naturligvis kortere tisseture. - Daglig mentaltræning i form af søg, tricks, almindelig lydighedstræning og diverse anden underholdning. Det er dog umiddelbart ikke planen at vi kommer til at gå til træning på hold. Jeg havde faktisk forelsket mig helt og inderligt i Whippeten, og længe planlagt at dén skulle være min nye makker. Men jeg har indset at jeg vist må ligge stilen om, til min egen store ærgelse. Jeg er bange for at den er for stor, da de offentlige transportmidler i Aarhus, som vi kan være nødt til at benytte os af, tager kun hunde i taske med Desuden frygter jeg for dens tendens til at være destruktiv, og problemer ved at være alene hjemme. Jeg har så tænkt at andre mulige racer kunne være Dværgpudelen eller en Boston Terrier, begge hunde som jeg finder enormt interessante, men jeg har ikke helt kunne opstøve hvad nogle af disse racer kræver. Jeg har læst at de kræver en del, men hvor meget i forhold til hvad jeg kan tilbyde, ved jeg ikke. Er der mon nogen her, der kan hjælpe med det? Jeg ved, at en del af selskabshunderacerne kunne være gode alternativer. F.eks. Cavalieren, som jeg desværre simpelthen ikke bryder mig om! Det samme gælder for bichonerne, Löwchen, og de fleste af de andre jeg selv har overvejet; Jeg synes simpelthen de er så kedelige, hvor svært det end er for mig at indrømme det Jeg tager åbent og glad imod alle input I kan komme med, og er i alle tilfælde glad for, at I har gidet tage jer tid til at læse mit tankemylder Spørg endelig, hvis jeg har glemt noget. Hilsen Sofie
×
×
  • Tilføj...