Siri

Helt enig. Men er der mistanke (i vores tilfælde en let hosten) så er jeg lykkelig for at de vil behandle! Hvad der var pudsigt var at det eneste symptom var let hoste og da jeg så var ved dyrlægen var der en let mislyd på hjertet. Formodentlig medfødt mente han. Den er efterfølgende forsvundet.. Om det har haft en sammenhæng med orm ved jeg ikke, men det er spøjst.

Jeg er helt enig. Jeg synes bestemt heller ikke det er at overreagere, når vi her taler om orm, der snildt kan slå hunden ihjel. Kender desværre en, der mistede sin hund til hjerte- lungeorm. Der var ingen mistanke eller symptomer - hun fandt hende bare død om morgenen. Kender også flere der i dag har problemer med hundens helbred pga. hjerte- lungeorm. Jeg er ikke ret hysterisk med mine hunde generelt - men når det kommer til hjerte- lungeorm, så er jeg komplet vanvittig. Jeg vil 100 gange hellere behandle én gang for meget end én gang for lidt. For jeg har set hvilke skader det kan give.

Hvorfor er det overgearet at man skærper mistanken, såfremt hunde har været i et område med ræve? 75% af alle ræve har hjerte- lungeorm og de er en stor smittekilde. Når min hund har symptomer på orm og samtidig flere gange ugentligt kommer i et område hvor der er rimelig høj koncentration af ræve - ja, så er jeg da bare taknemmelig for, at min dyrlæge hellere vil behandle en gang for meget, end en gang for lidt! Det lyder som om at dyrlægerne ikke er helt enige. Min mener nemlig, at man sagtens kan få tre afføringsprøver uden orm, selvom hunden har orm.

Det er da overhovedet ikke for at tækkes kunderne - det er fordi min dyrlæge ikke mener at det er sikkert at teste - der er al for stor risiko for at man ikke opdager ormene, selvom hunden har dem. Så har man mistanke og har hunden været i et område med eks. ræve - så vil han hellere behandle. Det handler på ingen måde om pengene - det handler om hunden!

Jeg mener faktisk at have læst nogle amerikanske undersøgelser, hvor de havde brugt peberspray og effekten var meget ringe. Så skal man nok have fat i sådan noget bear-repellant, hvis det skal virke.

Jeg tror kun det gør ondt værre at bide, sparke osv. Om man altid kan trække hunden væk/op i bagbenene ved jeg ikke, men jeg har oplevet at jeg ikke kunne. Da måtte jeg simpelthen nærmest kvæle den ene hund i halsbåndet indtil den så småt blev "slatten" og slap. Ellers havde den aldrig nogensinde sluppet den anden hund!

Nej, det er det jeg siger.. jeg har det gode i vente:shock: Og så endda en hanhund... det skal nok blive sjovt!

Jeg er også helt vildt glad for at have skiftet til Taste of the wild. Begge hunde trives rigtig godt på det! Jeg ved, at der findes butikker der forhandler det, men slet ikke til samme pris som over nettet. Jeg bestiller mit her: www.zooplus.co.uk og der er rigtig mange penge at spare!

Det kan jo også være, at der er mange, der ikke har problemer med deres hunde? Altså nu er Otto jo kun 7 måneder, så jeg har (uheldigvis) meget til gode, men Carla var måske jordens nemmeste hund som hvalp. Unghundefasen lagde jeg ikke engang mærke til - kun at hun kom i løbetid. Hun har én gang ædt en toiletrulle.. det er det. Og hun har altid kunnet med alle hunde. Man har vel lov at være heldig... Man kan vel også sagtens have problemer med sin hund og samtidig kende årsag og løsningsmodel. Så deler man det vel kun på forum, hvis man føler behov for at berette det videre.

Jeg kontaktede min dyrlæge fordi jeg havde mistanke. Han ville ikke se lorteprøver og sagde at for at være sikker, skulle han have mindst 10 stk. Så han ville hellere behandle forebyggende ved mistanke.

Jeg bruger meget det med at give hende noget, af højere værdi end det hun ligger med og det virker uden problemer. Jeg kan altså ikke lade være med at synes, at det er lidt spændende, selvom det naturligvis er trist at hun har sådan et behov for at forsvare sine ressourcer. Men det er altså lidt spændende at arbejde med!

Nu har jeg selv hvalpehold og jeg oplever det desværre også indimellem. Det kan man altså kun blive trist over. Man kan som regel ret tidligt se, hvem der er engagerede og hvem der ikke er, men det kommer altid bag på mig, når folk vælger at omplacere deres hund.

Jeg har lige sat svarene ind:

Jeg har en plejehund lige nu, der har ressourceforsvar overfor ben og til dels legetøj, men primært ben. Det er en ældre dame på 8 år, og jeg aner ikke hvad hendes baggrund er, men hun kommer fra Grækenland og jeg formoder derfor, at hun har skulle passe på "sit" for at overleve. Jeg synes det er rigtig spændende at arbejde med en hund med ressourceforsvar og har et par spørgsmål i den forbindelse. Det virker indimellem som om det bare er indgroet vane for hende at sende afstandssøgende signaler - altid knurren. Altså, at det ikke nødvendigvis er fordi hun føler sig truet, men det er så indlejret i hendes adfærd, at det er helt rutine. Kan det passe? Når en hund knurrer, så er det jo et afstandssøgende signal og det bør man respektere. Men på den anden side, så har hun jo - formodentlig over mange år - lært at dette kan betale sig. Er det derfor hensigtsmæssigt indimellem at udfordre grænserne. Altså eks. at holde hånden et sted, hvor hun begynder at knurre og først fjerne den, når hun slapper af. For ligesom at rykke hendes zoner... Lidt ligesom hvis en hest er angst for en plasticpose på en pind og rykker væk - så vil jeg også følge med hesten i samme afstand indtil den slapper af, for derefter at fjerne plasticposen. Jeg har lagt mærke til, at det er nogle bestemte vinkler hun reagerer på. Nærmer jeg en hånd forfra mod benet, er kun lidt småknurren - det samme bagfra. Men fra oven, hvor hun kan se min hånd - der reagerer hun voldsomt. Nogen, der har bud på hvorfor? Mange spørgsmål - i know, men jeg er så nysgerrig! Det er ikke et kæmpe problem med hendes ressourceforsvar, men det kunne være skønt for hende, hvis vi kunne arbejde med det og hun ikke behøvede at være på vagt.

Hah!! Stakkels Asta - hun har da været den helt store styling igennem:blink: Dejligt at der ikke skulle mere end en våd klud til at give hende sit normale look tilbage. Hun er i øvrigt en af de kønneste staby'er jeg har set. Slet ikke ligeså tung som dem jeg ser på træningspladsen!

Det lyder som om det er samme årsag til problemet -altså at du har været for langsom til at fjerne lokningen. Har du nogensinde frishapet ham eller trænet operant indlæring? Det er rigtig god træning, der får hundene til at tænke i løsninger og ofte tilbyde adfærd af sig selv. Hvis du har 5 minutter, så læs lige den her artikel omkring lokning og klikkertræning. Det har ikke så stor betydning om du klikkertræner eller ej - så længe du bare bruger en anden belønningsmarkør (som eks. dygtig). pointen i artiklen er den samme uanset;-) http://www.canis.no/ekurs/11-dk-klikkertraening-og-lokning.html I den her artikel står der noget omkring firshaping: http://www.schnauzers.dk/artikler/Intoduktion%20til%20Shaping%20og%20brugen%20af%20klikker.pdf

Ja, jeg kunne levende forestille mig det. Jeg synes altså lidt, det er et problem, at racen i ringen er så langt fra hvordan racen ser ud i hverdagen. Det giver i hvert tilfælde ikke et retvisende billede af racen. Men måske er det også meningen med udstillinger... hvad ved jeg:vedikke: Otto skal i hvert tilfælde aldrig bobbes, kalkes eller lakeres - det er helt sikkert:blink:

Nu har jeg ingen forstand på hvordan udstillingsaussier skal se ud - jeg kender kun arbejdslinjerne, men jeg oplevede helt klart forskel på aussieringen og mange af de andre ringe. Jeg oplevede, at der var en helt anden stemning omkring aussieringen, en anden dresscode og en anden atmosfære. Jeg synes det er en skam at hundene skal stå i galge i flere timer for at blive stylet korrekt. I min verden bør et bad være rigeligt. Problemet er jo lidt, at ingen aussie har sådan en pels i virkeligheden. Men det er åbenbart blevet standard i udstillingsøjemed og bliver belønnet. Derfor er det nu normen at de skal børstes og blowes i flere timer for at få den rette pels. Det er lidt det samme jeg oplever hos cotonerne. Altså sådan en pels har ingen cotoner i virkeligheden!! Det er jo en balancegang, for alle vil vel gerne vise deres hund fra den bedste side? Igen - jeg har altså ingen særlig viden på området - det var bare mine observationer fra weekenden.

Okay - jeg havde så aldrig gættet på at Michael havde udstillingserfaring! Der kan man sgu bare se:blink: Jeg må lige få nogle gode råd med på vejen. Nu har jeg altså besluttet mig for at jeg skal prøve at udstille, i stedet for bare at brokke mig over udstillingerne:mrgreen: Og eftersom jeg har klippet Carla næsten skaldet, så er det Otto der står for skud!

Jeg udstiller ikke for at vinde... vi skal bare prøve det og have det sjovt samtidig.Godt tip med klipningen - det kan være at jeg lige skal prøve en gang inden vi rent faktisk skal udstille. Havde et mindre klippeuheld, sidst jeg klippede min coton... ikke kønt:blink:

Skide gode "trave-fifs" - det vil jeg prøve. Måske skal du lige kigge på os en dag og skælde lidt ud, så vi kommer til at gå ordentligt! Jeg tillægger mig altså nogle gange nogle pudsige vaner når jeg går med hund. Eks. så ligner jeg John Cleeses imitation af Hitler, når jeg går fri ved fod med Carla:oops:

Altså jeg har lidt en plan om, at hvis jeg finder nogle billige spejle en dag, så sætter jeg spejle op langs hegnet i bunden af haven. Det savner jeg virkelig nogle gange!! Det gør det meget nemmere at se hundens bevægelser! Kan se at kreds 7 har et nytårsskue i Terndrup den 22/1 - måske skulle jeg tage med der...

Hvor er det henne? Det lyder da som en super introduktion!

Det er sgu sejt - det vil vi også lære!!