Hop til indhold

Bustertrold

Members
  • Antal indlæg

    5.277
  • Medlem siden

  • Days Won

    6

Indlæg skrevet af Bustertrold

  1. Jeg er helt enig! Med den ringe viden jeg har om falsk drægtighed, så ringede mine alarmklokker alligevel - men dyrlægen sagde til min datter "Jeg er helt tryg ved, at du tager hende med hjem i weekenden". :evil:

    Ja, jeg var så ikke lige så tryg, så jeg fik hende til at kontakte "mit" dyrehospital, hvilket viste sig at være en god beslutning.

    Nu sidder vi så bare og venter spændt på, at de ringer her i formiddag og siger, at det går fremad - jeg kan slet ikke rumme at tænke på, at de evt. siger noget andet.... :skraek:

     

    Puha, sikke en forskrækkelse - godt du tog forbi egen dyrlæge! God bedring med hende :x:

  2. Når du er oppe på 15 min og hun ikke engan kommer for at hilse når du kommer hjem, så ville jeg gå hurtigt frem, sæt 10 min på, hvis der ikke er reaktion så bare mos på, skift imellem hvor længe du er væk, så det nogen gange kun er 15 min, andre gange 30-40 min og meget hurtigt længere ;) det kan være lige så dumt at gå for langsomt frem, man skal bare bære klar til at gå tilbage og starte lidt forfa hvis det bliver nødvendigt;)

     

    Meget enig - da vi først var oppe på 5 min, så øgede vi med 5 min indtil 30 min alenetid, hvorefter vi øgede med 10 min til vi var oppe på 1 time, hvor vi øgede med en halv time ad gangen og så en time ad gangen. Men som Alfen siger er variation vigtig, så du ikke kun øger men også er væk i kortere tid .

  3. Jeg ved jo af erfaring at det kan være vanskeligt at både koncentrere sig om hund og foto samtidig, så jeg har via FB tilbudt at komme ud og tage lidt hundebilleder i denne uge, for jeg har ferie og ikke de store planer.

     

    I dag besøgte jeg Tilde på 14 måneder og Richard på Midtfyn:

     

    Tilde%2011_zpskkkd7ptu.jpg

     

    Tilde%202_zps44tjbnxq.jpg

     

    Tilde%208_zpsqknh6dvq.jpg

     

    Tilde%206_zpss9ydxljd.jpg

     

    Tilde%2014_zpstc4yt3aw.jpg

     

    Smuk hund og skønne billeder :hjerte:

     

    En glad lille Oluf fra Fyns prærieland :mrgreen:

     

    gdvV7tb.jpg

     

    Oluf :lun:

  4. Ja, det er sådan jeg opfatter det og give mere selvtillid, som igen kan give større selvstændighed, men ikke behøver, gøre det.

     

    Balancen for hundeejeren ligger i at sammensætte aktiviteter og ansvarsområder så hunden stadig nyder at samarbejde, men også kan selv.

     

    Det er hamrende spændende og interessant at arbejde med den vinkel.

     

    Ja, det er et spændende emne. Jeg vil gerne have et godt samarbejde med min hund, heri ligger for mig også at den kan/tør tage initiativ og kan arbejde selvstændigt.

  5. At vi for overhovedet at kunne håndtere hunde, stort set holder dem på hvalpestadiet i visse henseender, bl.a. ved at styre deres aktivitet, madtider og andre vigtige ting.

    Hunde som ikke har et ansvar for at udføre noget, som de selv finder vigtigt, bliver ofte ikke mentalt sådan rigtigt voksne.

     

    Ansvarsområder kan være at være vagthund og selv reagere på en "trussel", næsearbejde på egen hånd og flere andre selvstændige hundevigtige opgaver i hverdagen.

     

    Vi som hundeejere arbejder som regel mere på at få en stor grad af samarbejde hos vore hunde, for så kan vi styre dem, og for at opnå dette samarbejde vil vi ofte bruge en variant af tiggeadfærd (noget for noget) som motivation. Dette holder til en vis grad hundene "nede" på hvalpestadiet.

     

    Hos ulv i flok ses, at disse har hver deres arbejdsområder, som de tager ansvar for. Det kan vi også se i hjem med flere hunde, men oftest er vi mennesker overskyggende hvad ansvar angår.

     

    Jeg håber det blev forståeligt, jeg er midt i lagkage og boller til en fødselsdag lidt senere på dagen. Jeg uddyber gerne mine tanker senere,. hvis det er :-D

     

    Tusind tak for svar. Det var også mine egne tanker om, hvad du mente, men ville lige være sikker.

     

    Så med (flere) selvstændighedsopgaver kan give sin ansvarsområder og dermed en følelse af mere selvkontrol?

     

    TS, sorry for OT - måske der skal oprettes en anden tråd.

  6. Pyh den er svær...

     

    Der er forskellige bøger hvori du kan finde de forskellige stadier, men alt er mere eller mindre individuelt og derfor ikke så ligetil at svare på.

     

     

    Det sidste først: Den mentale modenhed ses hos hunde fra ca 2 år og helt på til de er 5 år. Der er raceforskelligheder og individforskelle.

    Mange familiehunde bliver egentlig aldrig sådan rigtigt voksne fordi de mangler ansvarsområder.

     

    "Lømmelalderen" ses typisk omkring den fysiske kønsmodning og er for store racer liggende ved 8 - 12 måneders alderen.

     

    Mellem ca 4 måneder op til den fysiske modenhed er der en rolig (hormonel) fase hvor træningen som regel går rigtig godt.

     

    Teenagealderen ved jeg ikke helt hvad du mener med? Måske mener du fasen fra "lømmel" til meltalt moden?

     

    Herlig hvalp du har :-)

     

    Hvad mener du med ansvarsområder?

  7. Fik været hos dyrlægen i dag.

     

    Intet nyt som kunne bringe det normale hunde liv tilbage til Paw.

     

    Vi vender tilbage fredag for at give vores elskede hund fred.

     

    Grundet omstændighederne skal vores børn have lov til at sige ordentligt farvel til ham. Paw elskede børnene over alt på jorden.

     

    Har fået smerte stillende medicin med hjem til 2 dage så han i det mindste er total smerte fri. (dyrlægens ord)

     

    Skriver en ny topic fredag for Paw.

     

    :megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked:

     

    Det gør mig ondt for jer alle sammen. Det er en svær beslutning, men lyder som den helt rigtige. Håber I får nogle sidste gode dage med Paw :bighug:

  8. Det er godt at du har fokus på at temperament og personlighed skal matche dig og det du kan tilbyde og ønsker af en hund, og du har da helt ret i, at man oftest bliver fascineret af bestemte typer hunde og så begynder at undersøge dem nærmere. Det vigtige er jo så, at man er ærlig over for sig selv og ikke holder fast ved en bestemt type hund, fordi dens udseende i høj grad falder i ens smag.

     

    Ud fra det du vil lave med/ønsker af en hund samt at du kan lide deres udseende, tænker jeg, som andre allerede har nævnt, at en golden eller labrador kunne være et ret godt match. De er relativt "ukomplicerede" og samarbejdende hunde, som sagtens kan "nøjes" med lidt almindelig hverdagstræning og ellers nogle gode gåture - men skulle du, mod forventning, blive bidt af træning vil du få en hund der oftest gerne vil træne. Og som Korvis vil jeg også anbefale dig at gå til både hvalpetræning samt fortsætterhvalp/unghundetræning. Det er som regel unghundetiden, der giver de største kvaler og udfordringer som hundeejer, og så er det altså rart at kunne vende evt. udfordringer med en erfaren træner.

     

    Mht. han vs. tæve så er det nu mit indtryk, at mange oplever tæver som lidt lettere at håndtere og mere kontaktbare end hanner, især hvis hannerne er meget styret af hormoner. Jeg tvivler på, at der er nogen videre forskel på kønnene i deres tilknytning til ejer - her betyder det efter min mening mere, hvordan du er som ejer og hvad du laver med din hund, selvom der selvfølgelig vil være hunde som er mere selvstændige end andre.

     

    Der skulle selvfølgelig stå ikke holder fast...

  9. Jeg ved godt, at temperament og personlighed skal matche med mig, men det er klart lettere for mig først at vurdere, om hundens udseende tiltaler mig, og hvis det gør, så bagefter dykke ned i temperament og personlighed for at se, om det passer med hvad jeg søger. Og det tror jeg egentlig alle gør til en hvis grad.

     

    Mht. udseendet, så kan jeg ikke sætte konkrete beskrivelser på det udseende jeg godt kan lide, da det varierer. Nogle retrievere siger mig noget udseendesmæssigt, andre gør det. Det samme med slædehunde. Jeg kan sige, at jeg ikke er så glad for pudler, meget spinkle hunde og mindre hunde. Jeg er generelt til lidt større hunde.

     

    Edit: Glemte lige at svare på det med køn. Jeg er stadig usikker på hvilken forskel der generelt ser er i hundes personlighed, når det kommer til køn. Og igen, så er det fordi jeg hører meget forskellige ting fra folk, så jeg ved ikke hvor meget man egentlig kan sige om det. Men mit indtryk er, at hanhunde er mere stabile følelsesmæssigt, knytter sig lidt mere til ejer og kan godt lide at være meget sammen med ejer, kan være lidt mere dominerende og aggressive og er større/tungere. Tæver er lidt mere ustabile følelsesmæssigt, især under løbetid, lidt mere selvstændige og er ikke ligeså vild med at være sammen med ejer hele tiden som hanhunde, og så er de generelt lidt mindre tunge og lidt mere spinkelt bygget. Ud fra det kan jeg bedst lide hanhunde. Men hvis størrelsen kan være et problem pga. jeg bor i lejlighed, så vil en tæve jo passe bedre.

     

    Det er godt at du har fokus på at temperament og personlighed skal matche dig og det du kan tilbyde og ønsker af en hund, og du har da helt ret i, at man oftest bliver fascineret af bestemte typer hunde og så begynder at undersøge dem nærmere. Det vigtige er jo så, at man er ærlig over for sig selv og holder fast ved en bestemt type hund, fordi dens udseende i høj grad falder i ens smag.

     

    Ud fra det du vil lave med/ønsker af en hund samt at du kan lide deres udseende, tænker jeg, som andre allerede har nævnt, at en golden eller labrador kunne være et ret godt match. De er relativt "ukomplicerede" og samarbejdende hunde, som sagtens kan "nøjes" med lidt almindelig hverdagstræning og ellers nogle gode gåture - men skulle du, mod forventning, blive bidt af træning vil du få en hund der oftest gerne vil træne. Og som Korvis vil jeg også anbefale dig at gå til både hvalpetræning samt fortsætterhvalp/unghundetræning. Det er som regel unghundetiden, der giver de største kvaler og udfordringer som hundeejer, og så er det altså rart at kunne vende evt. udfordringer med en erfaren træner.

     

    Mht. han vs. tæve så er det nu mit indtryk, at mange oplever tæver som lidt lettere at håndtere og mere kontaktbare end hanner, især hvis hannerne er meget styret af hormoner. Jeg tvivler på, at der er nogen videre forskel på kønnene i deres tilknytning til ejer - her betyder det efter min mening mere, hvordan du er som ejer og hvad du laver med din hund, selvom der selvfølgelig vil være hunde som er mere selvstændige end andre.

×
×
  • Tilføj...