Hop til indhold

Hestkjær

Members
  • Antal indlæg

    7.406
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Hestkjær

  1. det er ikke for at kværulere, men ninjamor har ret - det svarer sådan set til, at jeg siger, at min alenetræning lykkedes, fordi jeg altid tog mine sorte og ikke mine brune sko på, når jeg gik. eller at det lykkedes, fordi jeg aldrig tog en taske med mig. ingen sætter spørgsmålstegn ved lykkedesheden, men du kan ikke konkludere, at din afslappethed omkring det var en udslagsgivende faktor, uden at have testet alternativerne ;-)

     

    Aiii men så begynder det altså at blive for ordkløveri-agtigt for mig! Ingen af os kan jo nogensinde vide noget, der ikke er sket. Men jeg kan da sagtens konstatere (hvis vi absolut skal gå i petitesserne med valg af ord), at metoden som jeg har brugt har fungeret. Og ja jeg kan af gode grunde ikke vide, om min afslappethed har været medvirkende årsag, men hvorfor prøve noget andet, når man endte med et succesfuld resultat?

  2. Du kan da aldrig vide hvordan noget ville være gået eller som her at træningen gik så godt fordi der ikke blev gjort noget særligt ud af den?

     

    Så kan jeg konkludere at mine hundes separationstræning var så succesfuld fordi jeg gjorde en masse ud af den..

     

    Men konkluderer du ikke at hundens separationstræning er succesfuld, når der netop ikke er problemer? Det ville jeg da gøre - og så er det da uanset, hvordan jeg er kommet i mål. Hvis jeg trænede det rigtig meget, og ingen af mine havde problemer, så ville jeg da argumenterer for, at det netop var denne indsats, som havde gjort forskellen hos mig. Omvendt havde jeg gjort det omvendt og ikke trænet det meget, og det havde givet positivt resultat, så ville jeg da konkludere, at det var det rigtige (i hvert fald ifht mine hunde). Det er da først i det øjeblik, at det man har gjort, slår fejl/ikke er en succes, at man ville se på, om en anden tilgang havde været bedre.

     

    Det andet er der, aldrig nogen som vil kende svaret på, for ingen af os gennemfører jo 2 succesfulde metoder - du laver jo ikke først den ene og så den anden for at se, hvad virkede bedst. Virker første metode hos en, så stopper man da der.

  3. Stort tillykke med hende! Hvor gammel er hun?

     

    Renlighed-spørgsmålet:

    Hvis hun er en lille hvalp, så skal hun først lære at give tegn på, at hun vil ud, ellers så sætter hun sig bare når hun skal. Som hovedregel kan I altid gå efter, at når hun har sovet, leget og spist samt drukket, så skal hun ud. Og det er altså ikke 30 min efter hun har sovet, men derimod når hun vågner. Og hvis uheldene kommer, fordi I ikke kan nå at få skoene på i en fart, så ville jeg måske overveje at finde nogle sko frem, som I bare skal stikke fødderne i, have en jakke liggende klar, som I kan tage på vej ned ad trappen eller ude for - alt der vil gøre, at I ikke kommer til at tage for lang tid om at komme ud af døren.

    Og for alt i verdenen så husk at hun er stadig meget lille, og hun bliver ikke renlig på en uge. Nogle hunde er først helt renlige omkring 6 mdrs alderen og andre omkring 4 mdrs. Der er står forskel herpå.

     

    Gå-tur:

    Hun er lige flyttet hjemme fra sin mor og sine vante omgivelser, og det kan være meget skræmmende for sådan en lille en. At hun virker utryg, når I vil ud, er fordi hun er utryg! Det hele er nyt - også jer! Hun skal først blive helt trygge ved jer, for hun blindt vil følge jer og stole på, at I har styr på det. Tag det hele i meget rolig tempo. Det skal nok komme, men I er nød til at tage det med ro, og passe på med at skabe for mange nye indtryk for hende på en gang. Ikke for mange nye steder - prøv at vælge de samme steder her i starten, så hun kan genkende dem.

  4. SOm indspark til emnet.

     

    Jeg har lige været på konference og universitet i lincoln, england, havde lavet noget forskning omkring dette.

     

    DEt lader til der er en genetisk faktor, altså kan der være raceforskel. DE største problemer havde de samarbejde jagthunde og selvskabshunde.

     

    Hud problemer havde i mange tilfælde også en korrelation med alene hjemme problemer.

     

    DEr var intet om ejer indflydelse, selvom de da ikke udelukker at der fm gang i mellen er en ejer der kan lave et problem ud af alt..

     

    Spændende:5up: Dejligt med lidt input som er mere baseret på forskning end vores egne personlige observationer.

  5. man kunne også bemærke, at næsten alle der har skrevet i tråden, aldrig har haft nogen som helst problemer, ikke er gået specielt op i alene-træning og for de flestes vedkommende vist også har mange hunde.

     

    så måske kunne konklusionen også være, at de der synes, at det har været en stor udfordring (mig selv inklusiv, sådan set), ikke rigtigt "orker" forklare sig i en tråd, hvor alene-problematikker langt hen ad vejen forklejnes eller beskrives som noget skabt af ejer? det er ikke en kritik af dig hestkjær, tråden er startet i god tone og det er jo fair at undre sig og sådan, men personligt har jeg det i hvert fald lidt sådan ... at det kan være op ad bakke at skulle retfærdiggøre at have en vildt separationsfølsom hund, som man "pylrer" om og tager med på toilettet, til folk der slet ikke har erfaringer med (og måske heller ikke rigtigt forståelse for) den situation.

     

    For en god ordens skyld så vil jeg lige sige, at vi først nu har 2 hunde, men både Hayly og Martha var ene hunde, da der skulle øves alene hjemme.

    Jeg synes så bestemt ikke, at problemet kan koges ned til, at det udelukkende er ejeren, som er/kan være problemet. Men synes tilgengæld, at det kan være en spændende indsigt, at netop for nogle kan ejerens tilgang have været med til at forstærke et evt problem. Altså at vi som ejere, når vi får en ny hund og skal øve alene hjemme, med den indsigt (hvis den er rigtig - for det er jo det, jeg ikke ved:-D), kunne gøre os nogle overvejelser.

    Min generelle observation var netop, at ofte har små hunde større tendens til alene-hjemme-problemer, og derfor synes jeg da, at det gør debatten mere reel, hvis netop je med små hunde kan komme med input. Ikke nødvendigvis med udgangspunkt i jeres egne situationer, hvis det bliver for kompleks, men ligeså meget om det er en forkert antagelse at små hunde er mere disponeret.

     

    Så har vi ikke læst til samme. Der er da op til mange, der har skrevet, at det skyldes ejeren (eller i hvert fald, at de tror, det skyldes ejeren)

     

    Vil gerne lige understrege, at jeg ikke har sagt, at det er ejerens skyld, men derimod at det er interessant, at vi som ejere KAN være en del af problemet!

  6. Det mærkelige er, at i denne tråd er vi mange, som ikke har gjort det store ud af alenehjemmetræning, og ingen af os har haft de store problemer. Hvilket jo kunne tyde på, at netop ejers sindstilstand omkring dette emne har stor indflydelse på, hvordan hunden opfatter det at blive efterladt alene hjemme. Her har vi aldrig øvet det der med af-på af overtøj, rasle med nøgler osv. Vi tager tøj på, siger "hej hej, kommer lige om lidt", lukker døren og går. I starten er vi selvfølgelig ikke væk så længe, men vi gør ikke noget stort nummer ud af det.

     

    Spændende at vi faktisk kan være en del af problemet, når hundene får alene-hjemme-problemer!

  7. Det går fremad herhjemme:5up:. Cleo følger nu med mig ved siden af mig, når der lokkes (= hun ved der er en godbid i farvandet), men får den først når hun kigger op på mig. Lige nu skal hun bare kigge op - behøves ikke være direkte øjenkontakt. Men jeg tager, hvad hun tilbyder, og det går fremad:banan:. Og så øver vi stå - så hun ikke knalder enden i sædet, når vi skal prøve udstilling. Det går nu så godt, at hun desværre ikke længere er helt så stabil i sin sit, men er sikker på, at det nok skal blive godt igen.

  8. Der er osse forskel på hvad folk opfatter som problem, jeg kommer ihvertfald hjem til ting indimellem her, som en alm. familie sikkert godt kunne finde på at beskrive som problemadfærd ;-)

    Jeg tror ikke man kan kategorisere i små og store racen, og når et problem opstår er det jo som udgangspunkt ikke hunden der har et problem, men en ejer der ikke har handlet rigtigt ift. den hund der er kommet ind i hjemmet.

     

    Du har sikkert ret, at man ikke kan kategorisere! Det var som sagt også kun min egen iagtagelse, så har intet hold at have det i. Men når man læser herinde, så synes jeg bare, at jeg er faldet over flere tilfælde med små racer, som har alene hjemme problemer end store. Og tænkte derfor om der kunne være en sammenhæng mellem racer og alene-hjemme?

  9. Nu har jeg igennem længere tid spekuleret over, hvorfor nogle hunde og deres ejere døjer mere med alene-hjemme-problemer end andre. Jeg ved godt, at hunde er lige så forskellige, som vi mennesker, og derfor kan man sikkert ikke generalisere, men kan alligevel ikke lade med at undres, hvor det går galt?

    Har racen indvirkning - altså har små racer større problemer end store? Er det ejerne, som begår en fejl?

    Min personlige observation (har intet andet belæg end, hvad jeg læser herinde samt hvad jeg møder ude ved folk i min omgangskreds) er, at folk med små racer døjer mere med problemet end folk med store racer. Er dette forkert antaget?

    Vi har selv kun haft tre hunde - alle af gigantrace - og ingen af dem har haft nogen problemer overhovedet. Vi tager det hele meget afslappet, når alene hjemme skal øves. Og jeg siger bestemt ikke, at vi gør det rigtigt, men når jeg læser herinde, hvor mange der har problemet, så undres jeg, hvor det er, at der er gået noget galt. Er også kun vokset med store racer, og heller ikke her har der været nogen alene hjemme problemer.

     

    Min tanke med dette indlæg er ikke, at der skal peges fingre af nogen! Men kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvis nogen ved eller har ideer til, hvor det går galt, og hvad der evt har indflydelse - så som race.

  10. Vi har været på dejlig hyggebesøg hos opdrætter idag:hjerte: Martha og Cleo fik leget med deres søskende (Oline er Marthas kuldsøster, og Marie er Cleos). Det er bare så specielt, når de får lov at mosle og lege med nogen fra deres samme race. Begge tøser er helt smadret nu - og meget beskidte.

     

    070.jpg

    082.jpg

    083.jpg

    084.jpg

    085.jpg

    088.jpg

    072.jpg

    075.jpg

    080.jpg

    081.jpg

    • Like 1
  11. Jeg er selv helt indstillet på at bruge godbidder, men...... mængden af savl sådan en mastiff kan få produceret taget i betragtning, så ville jeg hurtigst muligt lære hunden at blive stillet op fysisk, så godbidden ikke var nødvendig. Jeg ved ikke om det er normen for racen, men dem jeg er stødt på ifm. udstilling eller ringtræning har ikke været præsenteret til deres fordel.

     

    Åh ja savl:-D - derfor ser man også, at mange udstillere lige har en savleklud med i lommen, så de lige kan tørre væk, hvis der skulle overskydende mundvand.

     

    Problemet med at stille op fysisk er bare, at det fungerer måske rigtig godt at indlære, imens de ikke er så store og tunge, men kommer man for sent i gang og de er nået at blive lidt store, så synes jeg, at de er sværere at fastholde i den position, jeg flytter dem til.

  12. Tak for tips :klap:

     

    Men lige et virkelig nybegynder-spørgsmål.. Hvordan får jeg hende til at stå rigtig?? Når vi har prøvet, så står hun bare "normalt" og ikke som de gør på udstillinger synes jeg :hmm:Som om hendes bagben skal længere bagud, men problemet ligger mest i at få hende til at stå stille!! For i det sekund jeg holder en godbid foran hende, så går hun fremad...

     

    Nogen gode tricks??

     

    Når du holder godbiden frem, så holder du den lige akkurat i en afstand, som gør, at hun skal strække sig lidt frem, så hun kun flytter forbenene men ikke bagbenene, så står hun som hun skal med vægten på forparten og bagparten lidt bagud. Det skal øves, for du skal finde den afstand, du lige skal ramme med godbiden, så hun kun flytter forbenene. Det synes jeg er nemmere, end fysisk at flytte på dem selv.

  13. Jeg tror godt min kæreste kunne have lysten til at prøve udstilling af, så nu må vi se.. Kan være du pludselig ser en meget forvirret hvalp der ikke helt ved hvad hun skal - Så er det nok Carla :mrgreen:

     

    I kan sagtens øve lidt derhjemme - start med at øve at løbe med hende i line. Hun skal løbe trav og ikke galopere, så det gælder om at ramme et tempo, hvor hun vælger trav naturligt. Og så øve stå og vise tænder, så er i godt i gang:5up:

  14. Jeg må også indrømme at drømmen om mastiff nr. 2 lever i bedste velgående herhjemme - Selvom det selvfølgelig er alt for tidligt endnu, ingen tvivl der! Men hold da op jeg glæder mig til vi endda har 2 (måske 3 :mrgreen:)

     

    Vi har ikke meldt hende til nej, hun er jo slet ikke øvet til udstilling så tror bare vi tager med på en kikker og for samværdets skyld! Det går jeg ud fra at man også godt kan?

     

    Jeg ser frem til at modtage klub bladet næste gang, for der stod at der ville være en medlemsliste, så hvis der bor en i nærheden af os, vil vi nok prøve at tage kontakt og se om man ville kunne stable en legeaftale på benene

     

    Jo jo I kan sagtens møde op uden at være tilmeldt til selve udstillingen:5up:. Men altså man skal jo starte et sted, og man behøves ikke være ekspert for at hoppe i ringen.

     

    Lyder da som en god plan at se, om I kan finde nogle andre i nærheden af, hvor I bor:5up:

  15. haha nej bestemt ikke :lol: Glæder mig personligt til at gense to af deres unghunde som bare er de sødeste væsener jeg nogensinde har mødt :lun: Bortset fra Carla selvfølgelig :mrgreen:

     

    Vi er også begyndt at se voldsomt frem til 11. maj og klub udstillingen! Synes vi er i underskud af store søde hunde herovre! Glæder mig til at være omringet af blide kæmper en hel dag og se Carla være en del af det :lun:

     

    Har I meldt hende til udstillingen?

     

    Vi har heldigvis den luksus at have en del herover - og opdrætter ikke så langt herfra, som vi nyder godt af at mødes med, så de kan tumle. Men må også sige, at efter vi har fået 2, så kan vi godt mærke at behovet ikke er helt så stort mere, da de to er rigtig gode til at have "mastiff-samvær" sammen.

  16. Samme med Vinnie. Nu har hun boet her i byen i 6 år, og pludselig, da hundelovshysteriet begynder, bliver jeg spugt om hun er en kamphund. En Grand Danois - hvad tror folk lige! :stupid:

     

    Vinnie er jo også tigerstribet, og så er det jo helt automatisk en kamphund:blink: - sådan er det i hvert fald herhjemme:mrgreen:

     

     

    Hehe ja kan kun give AnjaCS ret, de fleste mennesker har bare ret begrænset viden om hvilke racer der er forbudt - og om hunde i det hele taget er jeg bange for!

     

    Jeg synes jo heller ikke at min lille glade klumpedumpehvalp ligner en af de forbudte racer den mindste smule, men hvis man ikke kender noget til det og bare hører ordet "mastiff" tjaaaah... Jeg vil ikke sige at jeg kan forstå at de mistolker racen, men altså, vi er blevet spurgt om Carla er alt fra labrador til Grand Danois, og enkelte siger "ej er det sådan en fra reklamerne".. Så jeg forventer ikke så meget af dem vi møder :lol:

     

    Hayly var som regel en bokser:stupid:, Cleo en broholmer og Martha - pga striberne - en kamphund af en art:mrgreen:

  17. Vi glæder os også helt vildt, vi har jo ikke set dem siden vi hentede Carla som 8 ugers hvalp! Ikke så vidt vi ved, vi har bare arrangeret at komme forbi dem en eftermiddag fordi vi alligevel er i det mørke jylland og besøge noget familie :5up:

     

    Men de har jo så beholdt den ene kuldsøster, og så har de jo både mor og far. Nå ja, og så fik de et kuld hvalp 3-4 måneder efter Carla med en anden tæve, og der har de beholdt en hanhund fra, så ham skal hun da helt sikkert også over og lege med!

     

    Opdrætter har jo også mere end rigeligt mange andre mastiff'er, så der behøves ikke være kuldsøskende også for at få det behov dækket:mrgreen:

×
×
  • Tilføj...