Hop til indhold

anders46fils

Members
  • Antal indlæg

    165
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af anders46fils

  1. Jeg har en cavalier der er 4 år gammel. Han skulle egentlig avlsgodkendes

    Han har fået en fin hjerteatest hos KVL 0/1, men så kommer problemet,

    han går pas og jeg kan ikke få han til at lade være, bliver tempoet sat op

    går han fra pas til galop. er der nogen der kan give mid et godt råd.

    Anders.

  2. En af mine havde fået hårsækkemider (det smitter heldigvis ikke), men han kløede sig så han fik bare pletter i pelsen. Først trode jeg det var lopper

    men dyrlægen tog et skrab, og da fandt han årsagen.

    Hunden kom i behandling i 11 uger ned en indspøjtning en gang om ugen

    samtidig fandt jeg ud af, at det loppemiddel jeg havde brugt, ikke virkede mere, så jeg måtte skifte mærke.

  3. Af mine 11 cavaliere er der nogen der ikke snorker men også nogen der snorker lidt og en der virkelig trækker torsk i land.Det kan også ske hvis en bliver rigtig ophisset begynder han også lige som at snorke, og ikke kan få luft.Har snakket med andre i klubben , det er den bløde del af ganen der begynde at vibrere,Hold hunden for næsen og bøj hovedet ned mod brystet så holder den op.

    Anders

  4. Hmmm mit indlæg bliver ved med at forsvinde, men nu prøver jeg lige endnu engang. For dette emner rører virkelig med mit hjerte. Jeg hentede dne skønneste ung lab på dyreinternatet i efterårsferien :hjerte: for mig var det det helt rigtige valg. Hun er så skøn - fuld af liv og samarbejdsglæde, da den første forsigtighed havde lagt sig. At se så skøn en hund blomstre op og få selvtillid giver bare så meget glæde. Er tosset med den hund :banan:

    "Det må du undskylde" Men sådan er det tit, men tilbage til emnet.

    Da jeg var ung, ( for længe siden) arbejdede jeg på dyreintamatet

    i Islev, dengang lå det helt alene på den anden side af vestvolden

    Der oplevede jeg mange triste skæbner, men også solskinshistorier

    Dengang var der kun en mand der passede alle dyrene, så vi drenge

    hjalp ham. Maden til hundene kom fra rugbrødsfabrikkerne, der så

    bliv kogt i en stor grukeddel,(det var brød er var blevet for gammelt til at sælge).

    Jeg var forbi en dag, hvor der blev holdt åben hus. Internatet ligger

    det samme sted, men ligger nu midt i et industriområde, Men hold da op

    hvor der er sket forandringer, fine løbegårde og mange ansatte, ja der er

    sket meget på 50 år. Men der bedste er dog at der kommer rigtig mange

    mennesker for at finde en hund eller et andet dyr, et dyr som de ønsker

    at give et nyt og bedre liv.

    Anders.

  5. Ja og så synes jeg generelt at folk anskaffer sig flere dyr, end de kan overskue, hvis der sker en social begivenhed i deres liv :? Som fx skilsmisse som du nævner.

     

    Jeg ser det en del indenfor marsvineverdenen. Folk har måske 100 dyr og det kan kun lade sig gøre, fordi de fx er gift og to om økonomien. Men når de så bliver skilt eller andet, så står de pludselig med en masse dyr, de ikke har råd og overskud til og DET gør mig gal :evil: Dyrene bliver enten misrøgtede, ryger på internater eller bliver solgt videre igen og igen.

     

     

    Det vigtigste inden man anskaffer dyr er at gennemtænke om anskaffelsen kan skabe problemer, hvis der sker noget uventet i ens liv. Jeg ville aldrig anskaffe mig en 1-5-10-20 hunde uden at vide at gik jeg fra kæresten eller blev arbejdsløs, så ville jeg både have mentalt, fysisk og økonomisk overskud til hunden. Og det synes jeg der mangler i dagens DK. Jeg ser ofte familiehunde blive sat til salg pga skilsmisse. Hvorfor kan "mor eller far" ikke beholde hunden, bare fordi man skal skilles. Selvfølgelig kan der være ting, der gør det er umuligt. Jeg har dog på fornemmelsen at det er nemmest at skrotte dyrene end at gøre en stor indsats.

    En gang imellem går det ikke som man har tænkt sig. Jeg havde en veninde der havde 4 cavaliere, jeg havde lovet hende at hvis der skete noget, så hun ikke kunne passe sine hunde, skulle jeg nok overtage dem, hun døde for 1 år siden så nu har jeg 12 i stedet for 8.

    mickey.jpg

    • Like 1
  6. jeg har jo nøjagtigt samme problem :rolleyes: Min ønskeliste er en klon af Karla - det kan jeg ligesom ikke få... Hvad hund nr 2 bliver må fremtiden vise, jeg vil dog tro, at vi prøver at dykke ned i lykkeposen en gang til og anskaffer os endnu en lille blanding...

     

    Så mine krav er efterhånden indsnævret til "lille blanding af jagthunde evt. pincher"

    Hvad med ham her! der gik ged med at sende fotos undskyld.

  7. Elsker de kræ, men gemalen tror det er en dræber-hund med pels. Ja, han er for underlig af og til. Det ville dælme ellers være en skøn vovse at få fat i.

    Det kan jo være en krydsning Naturen kommer tit op med nogle kønne og dejlige hunde

  8. RegnbueBroen

     

     

     

     

     

     

     

     

    i2855692._szw530h275_.jpg.jfif

     

     

     

     

    REGNBUEN

     

     

     

     

     

    Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder regnbuebroen, Hvis et dyr har været specielt knyttet til en hernede, når det dør - vil dyret stoppe ved regnbuebroen. Her er der enge og bakker hvor alle vore specielle venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af vand, mad og solskin og vore venner har det varmt og dejligt. Alle de dyr der har været syge og gamle har nu fået deres helbred og kræfter tilbage, de der er sårede og lemlæstede er helet og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage, dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting. De savner en der betød meget for dem, en de var nød til at forlade.

    De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok - men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper op og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken, og flyver næsten over det grønne græs, hurtigere og hurtigere går de små ben. Du er opdaget, du og din elskede ven mødes endelig igen. I klynger jer til hinanden i en glædestrålende genforening for aldrig at skulle skilles igen.

    Glade kys regner ned over dit ansigt, dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit HJERTE.

    Nu kan i sammen krydse regnbuebroen!!!!

     

    Forfatter ukendt

    trappe-til-himlen-REDI_01.gif

  9. Det gider Luna så ikke, hvis vi ikke er ude og gå tur og det bare er på vores egen grund, så vil hun absolut ikke udenfor :fornaermet:

     

    Jeg har også forsøgt at lokke hende med i haven hvor jeg selv er der, men medmindre jeg kan holde hende beskæftiget, så spæner hun bare ind så hurtigt hun kan :lol:

    Her er 6-7 hunde ude de har det hyggeligt

×
×
  • Tilføj...