Hop til indhold

anders46fils

Members
  • Antal indlæg

    165
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af anders46fils

  1. Det kommer også an på hvad det er for en rase hund. Jeg har cavaliere og har haft en hund der blev kasterert da han var bobbeltsidet kryptokid, han var da 2 år gammel. I løbet af et halvt år tabte han alle sine dækhår, og bliv ullet som et får. Jeg måtte klippe ham 2 gange om året. Det er ret almindeligt hos cavaliere, det samme gælder for tæver hvis de bliver sterileserede. Det er ikke alle dyrlæger der gør opmærksom på det.

  2. for 2 år siden mistede jeg min alfahan. de 3 næste i rækken var enten for konfliktsky eller for agresive. Jeg tænkte at nr 4 kunne bruges, han hedder Trygve (Trofast på dansk). Jeg begyndte at støtte ham moralsk og var der ballade i flokken holdt jeg altid med ham, kom han for at få en krammer var det kun han jeg talte til, og de andre blev holdt på afstand,mad og godbidder fik han altid først. Han voksede med opgaven og i dag er han alletiders føre,

    ikke dominerende, går i mellem hvis der er optræk til ballade, og er der en der vil afprøve grænser er han også fin , han stiller sig over den anden hund, men gør den ellers ikke noget, det ender som regel med at den anden hund ligger på ryggen og har overgivet sig.

    Det kan lade sig gøre selv at vælge den nye alfahan i flokken, det behøver ikke at være den næste i rækken, hvis den ikke er egnet.

    Min flok består af 11 cavalier

  3. Jeg tror det kommer lidt an på hvilken race man har, jeg kan godt se,

    at hvis man har store hunde kræver det nok mere af en end hvis de er

    små. For 17 år siden fik jeg min første cavalier, nu har jeg 11 de er alle

    hanner, jeg bor på landet med god plads og hundene har 2 værelser

    der er deres. I naturen er hunden jo et flokdyr det tror jeg en enehund

    savner. Hos mine hunde hersker en hvis rangorden, hvor jeg er bossen

    og så kommer min alfahan, de har meget socialt sammenhold og mangler

    en vil de andre lede efter den. Det er naturligvis er valg, mit hus ligner ikke

    bolighuset, men jeg vil hellere have mine hunde og det snavs det bringer

    med. Det er jo også en udgift med dyrlæge, forsikringer og foder osv.

    Men som sagt er det et valg man gør

    Vh. Anders.

  4. Hej igen Maggismor. Syringomyelia er desværre ret udbredt, især hos cavalierer, min allerførste hund havde det, det er 17 år siden, dengang hviste man ikke hvad det var, man talte om at det var "en løs nerve" dengang hviste man ikke bedre. Han blev far til flere kuld hvalpe og alle var raske,

    jeg har stadig 2 af hans sønner, men i næste generation gik det galt, min zimba blev far til et kuld hvor 2 af dem havde sygdommen. Heldigvis fik han kun det kuld, jeg ville vente med at bruge ham til det første kuld var 2 år gamle.Det eneste vi kan gøre er at avle os ud af problemet, ligesom med cavalierns dårlige hjerter kun ved seriøs avl kan det lade sig gøre.

    vh Anders.

×
×
  • Tilføj...