Franziska
-
Antal indlæg
2.495 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
1
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Franziska
-
-
øv, skal til julefrokost, ellers ville jeg have elsket det!
Hhihih altså hvis du sådan trænger til at passe hund/Maya siger du bare til. Vi kan sagtens finde på noget at lave i en weekend
-
ja det skulle jo afprøves. Min svoger har en berner tæve der er 4 uger yngre end Maya, og desværre ender det ret tit med at Maya laver dumheder (fx grave huler i græsplanen) når vi er der fordi hun bliver frustreret over den tæve.
Men vi vil da gerne mødes med dig/jer for at se om det var noget der kunne fungere, tak.
Og det kommer an på dig/jer, men senest om eftermiddagen.
-
Hej
Nogen der kunne forstille sig at passe Maya fra frokost den 23/11 til 24/11.
Vi skal til noget familiefødselsdag og orker ikke rigtig at tage Maya med da manden sidste gang, med vilje, bare lukkede Maya ud. :damn:
Normalt vil jeg sige -fint kommer der bare ikke mere- men min søde kæreste kunne godt tænke sig at kom af sted.
Maya er en 2 ½ år gammel tæve som er steriliseret. Hun er rigtig sød og kan både med børn og de fleste andre hunde. Hun ER slædehund og rigtig tit sin egen mening om tingene, så det skal du/i være indstillet på.
Vi vil gerne betale 200kr og hun får naturligvis mad osv med.
Og så skal det helst være i Ishøj/København området eller omkring Slagelse (hvor vi skal til fødselsdag)
-
Jeps. Især min plads i sofaen har en utrolig høj værdi.
Hun flytter sig, når jeg kommer igen og hun bliver bedt om det - men ja. :blink:
Vores seng er så ret stor, så der ligger hun gerne og fylder det hele. :blink:
Det nyeste er at hun helst vil lige ovenpå mig og sove
-
Det kan vi ikke bare sådan regne med. Hunde er utroligt tilpasningsdygtige og en del hunde erfarer at aktivitet udløser smertenedsættende stoffer. Faktisk søger nogle hunde oplevelser som vil stresse dem, da smerterne derved dæmpes.
Mayas tilstand kan sagtens være et udtryk for hendes ændrede hormonstatus og smerter. Du kan jo prøve at give hende et smertemiddel for at se om det gør en forskel.
Hmmmmmm :hmm: De sku kloge de hunde...
Jeg må prøve at giv hende noget mod smerter og se om det ændre hendes adfærd. Og så må jeg vidst heller se at få booket en tid, så hun kan få rettet ryg og bækken.
Faktisk har hun i langt tid "mødt" (dvs hvis de kom tætter en to meter på) med rejste børster, men nu efter operationen har jeg ikke set det mere.
Hun går meget mere afslappet forbi dem, og selv når hun får lov at hilse på dem så virker hun rolig og glad. I dag fik hun lov at lege med den skønneste boxer dreng på 7:lun:
Havde han ikke haft en grå mule havde jeg sat ham til under to.
Det andet er at når hun sover, skal det nu helst mere eller mindre være oven på mig, hvor hun før i tiden helst lå et eller andet sted på gulvet.
-
Nu ved jeg ikke hvor gammel Maya er, men tænk på at hendes hormonproduktion er ændret og hendes mentale (og delvis fysiske) udvikling er blevet kraftigt påvirket.
Hun kan have smerter. Jeg ville prøve at kontrollere om det var tilfældet.
Rolige søgeøvelser, gå turer hvor man "sidder på bænk" og laver ingenting samt masser af "putte i sofaen" er et godt middel mod overaktive hunde.
Altså hun er måske stadig lidt øm efter operationen, og så ved jeg at hun nok har ondt i rygen + bækken, men der skal vi lige have en tid så det kan blive fikset.
Tænker også at hvis hun ville have meget ondt ville hun ikke byde op til leg hele tiden.
Og hun er 2 ½ år.
Måske vi skal prøve at "side på bænk" , for putten i sofaen dyrker vi meget om aften :blink:
-
Hormon kuller er min tanke. Tror bare du skal holde fast i hverdagen. Og give hende nogle måneder at blive stabiliseret i.
Tygge og søge aktiviteter er godt.
Okay det havde vi også tænkt lidt på men synes det kommet ret hurtigt.
Og blev så helt i tvivl om vi skulle lave om på noget, men så forsætter vi sådan som vi har altid har gjort.
Men måske skal man prøve at giv hende lidt mere søge lege. :hmm: Tak.
-
Suk hund billig til salg. :stupid:
Maya er jo i forbindelse med sin sterilisation blevet holdt i ro. Hun blev steriliseret den 12 september og vi startede stille og rolig med motion igen cirka 5 dage efter.
Men hun er bare SÅ anstrengende her de sidste par dage og synes det bare bliver værre for hver dag.
Vores normale dag ser sådan her ud
5.00 Op
5.45 - 6.05 Morgentur
6.35 Vi går på arbejde.
15.00 Vi hjemme igen.
15.10 på tur. Fx.Tirsdag cirka 1,5 timer gåtur med leg med anden hund, leg/træning med os, Onsdag næsten 2 timer i Hedelandet med Missing, Torsdag 1 time gåtur med masser af leg og træning, i morgen er det så planen at vi skal på snustur rund om en sø vi har og det tager gerne 1 - 2 timer.
Så laves der mad, leges måske lidt i haven, hun beder gerne om at få lidt mad/guf i sin foderbold.
Kl. 21.00 er det sidste tissetur på cirka 15 min.
Inden Maya blev steriliseret gad hun slet ikke lege med os, hverken kaste eller trække lege.
Men nu her efter, der byder hun op til leg HELE TIDEN - konstant.
Og ofte efterkommer vi jo hendes indbydelse da jeg synes det vigtigt at vise hende at vi gerne vil lege med hende, men fx når vi spiser har hun fået den vane at hun prøver alt sit legetøj af (det jo meget sødt), men ja hun kan bare ikke finde ro. (og når hun så endelig ligger sig ned, så brummer hun)
Hun humper helt vildt meget efter operationen. Både sine tæpper, bamser sofapuderne osv. men hun kan også sagtens ligge/stå/sidde og lave bevægelserne.
Faktisk er hun også begyndt at slikke helt vildt meget på mig.
Når jeg så tvinger hende til ro (med en "læg dig" kommando, gerne i sofaen ved min side), virker det som om hun kæmper mod trætheden og ofte falder i søvn med hovedet oppe.
Når hun så falder til ro/i søvn så hun rolig og længe og er faktisk rolig indtil vi har været ude/lavet noget næste gang.
Det lidt ligesom da hun var 3mdr gammel og kørte helt op hver gang hun havde været på tur.
Suk det blev rodet, men måske nogen her inde har en ide til hvad der går galt
-
Det eneste jeg kan sige er gør det :blink:
Ej man skal jo altid overveje fordele og ulemper.
Maya har altdi været utrolig påvirket (og det jo så med god grund). Nu næsten 14 dage efter operationen har vi virkelig fået en ny hund. Hun er SÅ glad hele tiden, gået totalt i hvalpemode og ja hun synes livet bare er fantastisk.
Hun gider lege/træne igen og ja nyder livet og er virkelig frisk. (nogen gange lidt for meget, men tror det handler lidt om den understimulering hun har været underlagt den sidste tid :blink:)
Som min kæreste sagde i går "sådan har vi ikke set Maya siden hun har været 6mdr" (6mdr = lige inden første løbetid)
Om det vil hjælpe Sif/jer at hun ville blive steriliseret, ja det ved man jo ikke.
-
Ja prøv det.
Og alene hjemme problemer er bare noget lort. Krydser fingre for det snart bliver bedre/ i finder en løsning.
-
Hmm, så er det helt forkert den måde som jeg har givet det på :stupid: Jeg har jo givet Sif pillerne om formiddagen, hvis hun skulle være alene om eftermiddagen.
Ja det tror jeg, men prøv giv hende dem en time før du går og se om det giver en forskel.
Og her hjemme får Maya dem altså ved behøv og ikke over længere perioder. (eller vi prøvede første gang, fordi vi troet man skulle gøre det sådan. her er der ingen forskel om hun får der hele tiden eller kun når der er brug for det. Effekten er den samme.)
-
Jeg tror man skal være opmærksom på at det vidst er ret individuelt hvor godt Zylkene virker på den enkelte hund.
Hjemme hos os virker det virkelig godt. Efter Maya´s sterilisation var hun helt vildt medtaget (psykisk) og her virkede Zylkene ret godt.
Hun fik en pille om morgen og en om aften. Jeg mener det tager en time om at virke også virker det de næste 4-5 timer.
I de perioder hvor Maya var i løb og derfor ikke kunne være alene hjemme fik hun pillen en time før hun skulle være alene.
-
Kan forstille mig det er fra dette kuld
-
Dejligt opdatering. Sikker på i alle bliver glad for det.
Ja nu hvor det værste er overstået synes jeg tanken er fantastisk.
Aldrig mere et problem med pasning hos folk der har hanhunde
Aldrig mere løbetids-blod i sengen - MEGET stort plus :blink:
Aldrig mere alene hjemme problemer pga løbetid
Forhåbenligt aldrig mere løbetidsrelateret sygdom.
Og ingen chance for livmoderbetændelse m.m.
-
En lille opdatering
Maya er igen FRISK
Det meste af tiden tilbringer hun nu med at være TOTALT hvalpefjollet
Hun synes bare at livet er noget af det fedeste.
Overvejer om hun er en smule overstimuleret efter weekendens gåture, efter at have været undersatimuleret i et stykke tid.
Men det så dejligt at hun er blevet så frisk igen.
Nu håber vi at alt hendes sygdoms-halløj stopper. -
Måske han også er lettere at overtale når I nu har en malamute allerede
. Jeg tror det ville være lettere hvis min mand fik en kat så han også havde 'vundet/fået ret', men jeg kan ikke tåle katte og da han mødte mig gik han af med alle sine race-katte så jeg kunne flytte ind - no questions asked. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må have været, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort 
. Men det er først her nu efter flere år at jeg har fået ham med på en hund - yes (: . Måske han ender med at elske vores hund mere end han troede (sådan var det i hvert fald da jeg voksede op har min far senere fortalt).Hihih det næsten mere modsat - nu hvor vi har en Mutte - kan han ikke se at vi kan have andre racer :stupid:
Men nu må vi se - har jo nogen år endnu og ved ikke en gang selv hvilken race jeg kunne tænke mig.
Og bare rolig, de mand kommer til at elske hunden MEGET mere end de tror. Manden her hjemme sagde før vi fik hun "så det din hund, jeg gider ikke gå tur osv." - fint med mig :blink:
Men nu, ja er han væk hjemmefra savner han sku hunden mere end mig. :stupid: Og da hun blev steriliseret for en uges tid siden, var han næsten mere bekymret end jeg var.
-
Min mand er kattemenneske, men sagde i starten af hvis det overhovedet skulle være en hund skulle det være en malamute eller husky. Den var jeg med på, men efter at have læst om dem passer de bare ikke til os. Og selvom jeg siden lille har elsket deres udseende, kan man jo ikke vælge en hund pga udseendet.
Efter at have forklaret hvor meget det betyder for mig at få hund igen er han ligeså stille blevet overtalt, så nu går jagten på hvilken hund det så skal være
. Jeg er hundemenneske, og det vil jeg altid være!Han lyder så meget som min mand
og vores situation for lidt over to år siden. Hjemme hos os passede Mutten bare ind, eller måske hedder det - vi fik hende til at passe ind.
Hund nummer to, som nok kommer om nogle år, bliver vidst ikke en Mutte (eller manden drømmer om at få en sort-maskeret han :stupid:), jeg drømmer dog om noget mere samarbejdsvillig :blink:
-
Virkelig flotte billeder af utroligt smukke hunde! Vil nok altid have er blødende hjerte for malamutens udseende
De også skønne. Nu er min (hende der er på billederne) jo ikke særlig racetypisk men ja hun er en lækker en :blink: og hendes temperament lige så.
Men ja, hjemme hos os sagde manden - enten en husky eller ingen hund.
Jeg læste i 3 år om huskien og følte mig klar til at få en - så var vi på en udstilling for at se dem live - og det var bare slet ikke mig.
Til gengæld mødt vi nogle Mutter og det var bare så meget mere et match.
Men altså, jeg virkelig knus-elsker min Mutte og synes hun er så dejlig hele vejen rundt, men af og til kunne det altså virkelig gør livet nemmer at bo sammen med fx en lab.
Hun har sin egen mening om ALT og jo da tit gør hun tingene som jeg siger de skal gøres men man kan bare ikke være sikkert.
Forleden havde jeg planlagt at vi sku rigtig hygge og træne på et areal vi har i nærheden.
Havde guffer og legetøj med, men NIX hun gad da ikke træne, og prøvede jeg vendt hun røven til eller lag sig ned.
-
Vi er begge vokset op med hund og tager hver chance vi kan for at passe hund når vi ikke selv har råd i øjeblikket
. Jeg er personligt vild med dalmatineren (er vokset op med den og passer 2 med mellemrum), men har altid haft en svaghed for slædehunde. Min mand er vild med huskyen (den er jo også fantastisk smuk), men efter hvad jeg har læst er den for tæt på naturen (hvis instinktet slår til er den ikke til at komme i kontakt med) og kræver utrolig meget motion.Det var måske dårligt formuleret, men de 60 min er ren 'gå-tur' og det er maks i hverdagen. Aktivering ville nok typisk blive en del af det istedet, for jeg ville foretrække at gå til en 'sport', og lave alle mulige spændene ting der får hjernen i gang end lange 'gå-ture' hver dag (det skulle hellere være i weekenden en gang i mellem). Det er mere fordi jeg har lidt svært ved at vurdere hvad 'meget' motion er når man læser om hunderacerne, og det er ofte bedre at høre fra folk som selv har racerne (:
Nu nævner du Slædehunden, jeg ejer ikke en husky men en Alaskan Malamute. Og ja de smukke og har et fantastisk temperament, men man skal bare være indstillet på at de måske ikke "gider" det du lige havde forstillet dig i skulle lave.
Og man skal regne med at det aldrig kommer til at kunne gå løs.
Og meget motion - det kommer ja an på hvilke forventninger du/i/man har.
Jeg synes ikke min Alaskan kræver særlig meget, vi er ud og gå omkring 1 - 2 timer dagligt. Og i weekenden er vi tit ud og gå langt, dvs gerne to små ture også en lang på de 2+ timer.
Umildbart synes jeg ikke huskien/Slædehunden har noget af det du/i efterlyser.
-
:hjerte: Det er altså Maya i en nøddeskal, det der
Vi indgik en deal - hun begyndt at larme mere og mere, altså medmindre jeg snakkede konstant til hende - hun fik min plads i sofaen (som åbenbart er MEGET bedre en alle de andre steder man kan være i sofaen) og så hold hun op med at hyle og gø.
Det virkede og nu sover hun sødt igen. :stupid:
Men tror alligevel hun skal med på apoteket.
-
Jeg tror Maya har det bedre :stupid: hun fortæller i hvert faldt højlydt at hun keder sig
Tror der en der skal have lov til at gå med på apoteket og hente smertestillende.
-
Endnu engang mange tak for alle jeres gode råd i forbindelse med vores alene-hjemme-problemer.
Jeg ville blot lige give en lille tilbagemelding, da I alle var så søde at komme med konstruktive forslag. Det går den rigtige vej, og vi er nu oppe på, at han konsekvent kan være helt alene hjemme i lejligheden i 8 minutter uden, at han bliver ked af det - måske kunne vi godt strække den længere, men vi går meeeeeget langsomt frem, så vi tør ikke eksperimentere for meget. Vi tror, at vi har fundet ud af, at - i modsætning til meget af, hvad vi har læst af tidligere råd og anbefalinger om alene-hjemme-træning - så er det faktisk vigtigt for ham, at han registrerer, at vi går, og at vi ikke prøver at "snyde ham" eller smutte ubemærket, som vi gjorde før. (Som flere af jer også påpegede.) Vi gør det, at han, lidt inden han skal være alene, får et lille okseben, som jeg køber poser af hos slagteren for ingen penge, og som han er VILD med. Så går jeg eller vi uden dramatik og sørger for, at han ser, at vi går - og så kan jeg (når jeg lytter på den anden side af døren
høre, at han lige sidder stille fem sekunder, og så går han igang med at gnave ben. Jeg ved godt, at det måske i længden ikke er så godt at bruge "slikpædagogik" på denne måde, men det er som om, at det hjælper ham meget - på en underlig bagvendt måde - at han godt ved, at vi ikke smutter medmindre han har et ben at gnave i. Nu krydser vi bare fingre for det fortsat går fremad, for, pyha, det er hårdt at føle sig stavnsbundet i lejligheden uge efter uge. 
hvor det dejligt at det går så godt.
Ville bare smide en lille bemærkning, vi har her hjemme har altid givet et eller andet lækkert når vi gik/går.
Jeg har en ide om at hun så forbinder alene-hjemme = noget lækkert at spise.
-
Nå det går fremad med Maya.
Hun er begyndt at spise - vel og mærke dog kun leverpostejmader, hundemad duer ikke og det selvom hun ku bliver tilbudt vådfoder.
Og ja som Missing skriver, Maya er en hund der er ret tydelig i sit sprog når hum synes man er dum.
Dog begyndt hun i går at tø op over for mig igen. Så nu duer jeg lidt igen (måske fordi heg smøre leverpostejmader? ?
)Hun gar det stadig ikke godt, men meget bedre end hun har haft det.
I morgen skal vi på arbejde igen, men heldigvis findes der sådan nogle fantastiske mennesker der gider passe vores hundepige hele ugen igennem i vores hjem ♥
Tak for alle jeres "god bedringer" de givet videre til Maya.
-
et sår der heler op, kan godt stramme lidt, så hvis man er en pivet tøs, kan det nok genere at bevæge sig :ae:
Hun plejer overhoved ikke være pivet - men jeg tror at det her måske har været en lidt for voldsom omgang for hende, altså sådan rent psykisk.
Efter vi startede med at giv hende Zylkene i går, virker hun til at være blevet lidt mere rolig. Men ja - står/går hun uden dragten så klør hun bare igennem. :stupid:
Passning søges 23-24 november - sjælland
i Kennel/Hundepension
Besvaret
Jeg ELSKER virkelig bare hf.
der findes SÅ mange helt igennem fantastiske mennesker.. 