Hop til indhold

Camilse

Members
  • Antal indlæg

    5.424
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Camilse

  1. Jeg var startet på at skrive et svar for nogle dage siden, men min iPad løb vist tør for strøm. Men ville blot skrive at bakke væk fra en og rundt om en/bakke slalom for begge mine er meget forskellige øvelser, som i min verden også kræver noget meget forskelligt af hundene. Der kræves langt mere kropskontrol i de sidste øvelser end i den første. Jeg har været inde og se den video og synes en del kunne undlades, samt at der lokkes alt for meget. Lige nu er det for sent at skrive en roman om det, men vil vende tilbage i morgen med mere.

  2. Så har jeg været afsted på kursus. Tog Cassi med i stedet for Calle, da hun ikke har prøvet helt så meget. Og det kunne man bare ikke mærke på hende. Hun knoklede løs og løste samtlige opgaver. Så ingen tvivl om at begge hunde skal arbejde med det her. Alle tiders aktivitet til vinter.

     

    Og så er Calle en lille darling. Vi lavede parring hjemme i stuen, og så fik han pludselig fært af det lavendel der stod i vindueskarmen og han nægtede simpelthen at forsætte før han havde fået en belønning.

  3. Åh, tror i misforstår... Møgunge er Calles kælenavn. Er fuldt ud klar over at hvis jeg havde været en smule mere skarp, så havde han været kommet meget bedre igennem.

     

    Og så et lille :shock: I SPÅ banker han ind i slalommen undervejs. Han har stort set kun trænet på slalom med plastikpinde og til konkurrencen var det en træslalom, og den flytter sig bare ikke på samme måde. Han rystede lidt på hovedet og forsatte så videre gennem slalommen.

     

    Sammenstødet blev fanget på billed:

     

    Og dam der er knald på når han i den grad for bøjet i skinnen :shock: Ved ikke helt om man bør træne på en træslalom, så han forstår at det altså ikke altid er sådan at den bare flytter sig.

  4. Jeg var afsted i weekenden med mine. Planen var at Cassi skulle løbe begge dage, men sådan blev det ikke.

     

    Cassi var utrolig styrbar, men pillede bare så meget. I AG1 havde hun taget to overliggere og da hun gik fra A'et uden at få lov blev hun så smidt tilbage på feltet. i AGÅ fik hun igen mange nedrivinger, men var til at styre... SPÅ var ganske forfærdelig. Det regnede og hun fik øje på de der åndssvage paraplyer. Jeg besluttede mig for at det var en oplagt mulighed for at løbe med hende, hun var hamrende utryg og det har været første gang at jeg har skulle hive hende rundt på banen. Men det er et skridt på vejen til at få hende til at arbejde med de paraplyer. I SP1 løb hun super fint på det første, og så begyndte jeg nok at være lige verbal nok og troede det var det der var skyld i at hun begyndte at hive igen. Men ak, så fik jeg set ud af øjenkrogen at hun bare slet ikke havde normal springteknik. Tror desværre at vi er ved at være der, hvor hun bare skal pensioneres som agilityhund. Hun har det jo super med at lege freestylehund, og der kan jeg jo for alvor skåne hende. Det er bare frustrerende, for hun løb til trods for vanskelighederne med at springe til i 3. hurtigste tid.

     

    Jeg valgte så at trække Cassi fra løbene søndag og fik lov til at løbe med Calle i springløbene. Havde ærgret mig over at han ikke var meldt til i spring, for hans negl var fin, fin. Agility kom han ikke med i, da jeg helst ikke ville have ham på en feltforhindring når han kører så højt som han gør. Han har jo ikke løbet siden Fionia og der havde vi jo ved de sidste løb problemer med tyvstarter. Jeg valgte så at starte ham tidligt(begge baner var så jeg kunne handle ham bagfra det første stykke). Han var faktisk super artig i det første løb, men nøj hvor kørte han bare højt. Han havde så meget gearing på at han bare glemte alt om at få bagenden med over springene(fik at vide at to overliggere fik lov at blive oppe). Han bliver disket fordi jeg ikke lige var hurtigt nok oppe og hjælpe ham.

     

    I SP1 fandt han ud af at løfte benene... Men så var der lige den der dumme tunnel efter slalommen:fornaermet: Calle kunne simpelthen ikke holde sig inde i slalommen... Til sidst kunne han så ikke helt finde ud af at gå derhen hvor jeg ville have ham. Tror simpelthen ikke han når at se hvad jeg beder ham om.

     

    Alt i alt var han faktisk rigtig artig, og jeg fik testet nogle ting af og inden SPÅ talte jeg med en anden om noget handling, hvor jeg sagde at det VILLE jeg have han skulle kunne, og ja, sørme, det kunne han :hjerte: Elsker at løbe med ham selvom han er lidt en rod. Vi har to konkurrencer i år, når vi er færdige, så tager vi hul på "Kan du så fatte at du skal løfte benene Calle!"-projektet.

  5. Det kan der selvfølgelig være noget om.

     

    Jeg er bare så mærket af alle de sprungne korsbånd der sker rundt omkring, så jeg er "sikker" på, at det er der den er gal. Han løfter poten på samme måde som ved en korsbåndsskade. Men altså meget minimalt og i dag er der intet at se.

     

    Men det kan jo også være han bare havde slået en tå. Og er lidt af en pivskid. :-D

     

    Jeg tror lige jeg giver ham en uge fri og så må vi se om det kommer igen.

     

    mener du at han er springhalt, dvs. At han slet ikke støtter?

  6. Jeg kan kun give @korvis ret i at Base Seconds teltet af super godt. Det er ikke godt hvis man har tyve hunde med og skal sidde fem i teltet, men er man en eller to afsted og få hunde er det fint. Jeg vil dog anbefale at man lige sætter sig ind i hvordan det pakkes sammen :blink: For to uger siden var jeg til rallykonkurrence, og måtte forbarme mig over en der ret desperat forsøgte at pakke det sammen. Det r ikke svært, men føles lidt umuligt hvis man ikke ved hvordan man skal gøre.

  7. Lillebror har været mentalt fraværende i nogle dage, da Cassi var højløbsk. Det er meget svært at være hanhund med en lækkermås som roommate... Det er overstået nu og hovedet begynder efterhånden at finde på plads. Vi har været ude og arbejde med en af de andre i klubben der har trænet en del, og havde begge hunde på. Nøj der er forskel på de to. Calle har som altid godt med fart på, mens Cassi bare er super cool.

     

    De fik tre søg hver og i det sidste fik vi lov at arbejde med noget parring. Calle var lidt ufokuseret i starten, men det lykkedes ham at finde det. Cassi slog bare næsen til med det samme. Kan slet ikke vente til næste lørdag :blink:

  8. Mht. Hunde der løber langs hegn og gør, så oplevede jeg igår på min aftentur med Calle at ejeren blot stod og så på, mens hunden skældte ud.

     

    Nu er det ikke sådan at mine er artige engle ude i haven, og hvis der kommer en hund forbi(selvfølgelig er det dem lige bag ved os der har hund i den række) så siger de også vov. Men de får ikke lov til at blive ved, de ryger ind med det samme. Naboens hund og mine hunde er stort set aldrig ude samtidigt, det sker kun hvis de lukker deres ud uden at se om mine er ude først. Det er formentlig lige så frustrerende for dem, som det er for mig at haven ikke kan bruges frit. Jeg kan dog være derude med begge mine, selvom den anden er i haven uden de reagerer. De bliver dækket af på en hundepude henne hvor jeg sidder.

  9. Vend det om og kast lækre godbidder i hovedet på gøhunden.

     

    Da vi flyttede hertil skulle vi forbi en hund som kom farende til hegnet. Grunden hunden bor på er ca en meter højere end stiniveauet.

    Jeg tog simpelthen en flok kogt levergodbidder med og kastede "i hovedet" på hunden. Så kunne vi gå forbi uden Pelle blev påvirket.

     

    Med tiden koblede jeg "det er bare os Ludvig" på når vi nærmede os og dette medførte logren og forventning - og ro.

    Dette gjorde jeg hver gang vi gik den vej også da det kom en ny hvalp til.

     

    I netop den situation handler jeg uden at spørge ejeren, jeg er fløjtende ligeglad med, hvad denne synes om det.

    Ejeren til disse hunde fandt hen ad vejen ud af mit "trick" og har aldrig påtalt det.

     

    Den dag i dag, skal jeg bare sige "det er bare os Ludvig" når jeg går forbi (nu uden hund) og de gør ikke, som de gør ad andre forbipasserende.

     

    Er du sikker på, at Calle er usikker og ikke bare ved at være en voksen han som bor sammen med en tæve?

     

    Det sidste har jeg tænkt over, jo, han er jo både ved at være rigtig kønsmoden og voksen, og jeg kan også mærke på Cassi at hun er en smule mere stram i betrækket end ellers, og det i sig selv kan vel have en betydning.

     

    Ved ikke hvor meget det hjælper at kaste godbidder i hovedet på den, når den står på den anden side af en rude :blink: i dag har vi igen været ude at gå, og umiddelbart virker det som om der kan være lidt sammenhæng mellem hvor vidt han føler de kan komme efter ham.

    vi gik forbi et sted hvor der var en stor hund bag et hegn, som virkelig var gal. Calle gik forbi, fuldstændig upåvirket. Senere kom vi forbi en låge, hvor der kom to hunde farende. Her reagerede han. Han stoppede i det øjeblik vi var forbi, lidt på mærkerne, men havde tid til at snuse.

     

    vi mødte også en hund på en smal sti, og hans første reaktion var at han begyndte at logre med halen. Men fordi han var viklet ind i snore, blev jeg nødt til at tage mere fat i snoren, og så blev han gal.

     

    Jeg kan jo håbe lidt på at når der bliver taget hånd om problemet nu at det så ikke udvikler sig yderligere. Det første halve år jeg havde ham fik han slet ikke lov til at gå tur med Cassi. Simpelthen fordi hun ikke skulle præge ham i en negativ retning ifht mennesker og hunde. Samtidigt har jeg gjort en del for at socialisere ham, og indtil det her startede har han kun en gang været udadreagerende overfor en anden hund, og det var en boxer der i den grad tromlede ham.

     

    Jeg er gået tilbage til at gå med hundene hver for sig igen. For når jeg går med Cassi skal jeg altid være obs. Når der kommer andre hunde, og tænker at den slags blot vil forstærke adfærden hos Calle.

  10. Nu kan det hurtigt komme til at virke som om at jeg bare har nejhatten på. Men for mig er det vigtigt at jeg kommer til at være tryg i mødet med den anden hund, og jeg hverken kender den eller ejeren, men baseret på det jeg har oplevet, så ved jeg at jeg ikke kommer til at være det. Og jeg ville være rigtig ked af det hvis der skulle ske noget yderligere.

     

    For mig er det vigtigste at få afhjulpet det problem der opstår når vi møder andre hunde. Begge parter her ved at hundene ikke kan udstå hinanden, så vi holder dem fra hinanden. Men på tur ville det være rart at få min søde og glade hund tilbage.

  11. Jeg mener at i skal gå med hundene i snor. Og først når i er trygge ved det, lader i hundene hilse på hinanden. Nogle hunde lyder som er de klar til at dræbe enhver, der kommer indenfor rækkevidde. Men spørg naboen, h*n kan helt sikker svare på om det er en god ide.

     

    Jeg mødte dem på min gåtur med Cassi(hun kan slet ikke med fremmede hunde, men laver ikke udfald). Og den havde mindst lige så svært ved at der kom en forbi som Calle har det.

  12. Æv hvor træls. Min gamle hund kom aldrig helt over det da en stor schæfer altid hoppede ind i ruden når vi gik forbi på vejen. Det er så frustrede. Og jeg gav masser af guffer og gik nok for tit en anden vej - desværre.

    Den blev fuldstændig tosset hvis vi gik den vej og jeg ikke fik afledt opmærksomheden. DCH har gratis adfærdsbehandlere. Kan i som naboer tale sammen, så i kan arbejde sammen om det?

     

    Tror ikke vi kan få det store samarbejde. Man forlader bare hunden selvom den sidder og hyler inde i lejligheden, eller for den sags skyld sider og gør. Man er klar over det, men forlader den alligevel.

    Jeg har ikke mulighed for at gå en anden vej, bor i rækkehus og for at komme ud skal jeg forbi den dør. Heldigvis er der efterhånden lukker derud til så den ikke kan komme ud, vil tro man var lidt træt af at det sker eller er bange for at den ødelægger døren.

  13. Super du skal på bat kursus. Men jo, du skal have godbidder med og belønne al adfærd forbi andre hunde, som er hensigtsmæssigt.

     

    Du kan med fordel lave simpel kontra betingNing ved at stikke en godbid i hovedet på ham i det øjeblik han får øje på en hund. Uanset hans reaktion og uden at du siger noget. Kun så han erfarer at hund er ligmed guf

     

    Efter nogle gange, så skulle han gerne begynde at forbinde hund med godbid og derfor vende sig om efter guf når han får øje på en hund.

     

    Det er lidt det jeg håber på vil ske. Han er bare ret svær at få til at at spise noget som helst, for han mener jo at han skal snuse når han er på tur.

     

    Jeg har lige været ude på en længere gåtur. Vi kommer forbi en have hvor der kommer en schæfer løbende og der er kun et trådhegn i mellem. Han fortrak ikke en mine, traskede bare forbi mens den anden hund skældte ud. Han fik endda en kommentar fra en dame der gik den modsatte vej at det var en meget dygtig hund, når han bare var ligeglad. Så skifter haven og der er noget bevoksning og han bliver ret påvirket. Ih, det ærgrede mig gevaldigt, for var begyndt at rose og belønne og han var helt nede. Jeg troede endda vi var kommet helt forbi, men næh nej...

     

    Men hvad gør man hvis det er nærmest umuligt at få godbidder i ham?

  14. Måske det kunne være en mulighed, at foreslå naboen, at i gik ture sammen med hundene, så de kunne vænne sig til hinanden. Det kan være at det er frustrationer over, at kunne se hinanden, men ikke få lov at hilse. Og måske overføre Calle det på andre hunde i møder.

     

    Jeg har tænkt over det, men den måde som den reagerer over for Calle og den måde han er på, så er jeg bange for at vi havner i et hundeslagsmål :shock: Og jeg tør simpelthen ikke risikerer at han bliver endnu mere usikker.

  15. Jeg har haft et problem med Calledrengen i et stykke tid.

     

    Har altid været en sød og rar hund, som bare gerne ville lege med alle andre hunde og har været rigtig god til at læse og respektere andre hundes sprog.

     

    I foråret begynder han pludselig at reagerer med udfald mod hunde der stirre/har stift kropssprog, noget han ellers har ignorereret. Han ryger helt op i det røde felt, og den eneste måde at få ham ned igen er ved fysisk at flytte ham. Jeg har indtil da ikke været det mindste bekymret ved at lade ham hilse på andre hunde, for han har absolut intet gjort, men med hans reaktion der kommer nu, så er jeg ikke meget for det. Han reagerer ikke ved at ville bide, men ved at gø og køre sig selv mere op på den måde.

     

    Jeg har lidt en mistanke om at det er kommet samtidigt med at der er flyttet hund ind hos naboen. Min anden nabo skrev til mig at mine hunde stod og gøede i køkkenet fordi den stod ude i haven og skabte sig. Den gør konsekvent det når den kommer i haven at stiller sig ved hækken mod min have og gør. Jeg har lukket min dør ud til køkkenet, så de ikke kan gø af hinanden. Den anden hund gør dog alligevel(det reagerer Calle ikke på, det er kun hvis han kan se den).

     

    Oven i hatten sker der så det at jeg en dag er på vej ud i bilen med Calle og Cassi. Naboens hund står straks og kigger ud af hoveddøren, når den kan høre at min dør bliver åbnet og den har muligheden. Hvis den ser jeg har mine hunde med begynder den at gø og springer på roden. Noget der er meget grænseoverskridende for en hund der vel et eller andet sted er nem at påvirke med sine næsten to år.

     

    det samme nummer sker når jeg kommer hjem og den hører min bil. Jeg ved nu at hvis den begynder at gø, så bliver den fjernet, så jeg kan tage Cassi ind først, for hun er ligeglad.

     

    Jeg er ret sikker på at det hænger sammen, for det startede med at den flyttede ind. det frustrerer mig rigtig meget, for hvor jeg før havde den sødeste og mest trygge hund på gåturen, så har jeg en hund der reagerer på ALT og vi kan ikke længere gå forbi andre hunde uden at han er klar til at springe på den. Samtidigt har han aldrig reageret på mennesker, og det er der lidt af nu :megaked:

     

    jeg ved ikke helt hvad jeg selv kan gøre for at løse problemet, andet end at vi om en måned skal på et BAT-kursus. Men er der ikke noget vi kan gøre nu? Evt. Kunne jeg tage godbidder med på tur, og når jeg ser nogen komme med hund, så bruge dem til at få kontakt/fokus rettet mod mig.

     

    Jeg kan mærke at det går mig en del på, og jeg må bruge rigtig meget af mit overskud på at holde styr på ham.

  16. Nå ja - og så har Iso og jeg jo været til agilitytræning i aften! Hun var SÅ dygtig!!! :lun: Vi løb finalebanen fra Fionia Cup - sådan næsten. Der var lige ændret på nogle småting, og ikke alt var vist til det nemmere..! Iso lagde selvfølgelig ud med at ikke kigge på mig, og tog derfor et par gange nogle helt forkerte spring. :roll: Men fandeme om ikke vi kom banen igennem når hun lige havde taget sig lidt sammen! :5up: Hun har virkelig rykket på det seneste - eller vi to har, sammen. Det er sgu fedt! Elsker simpelthen at løbe med Iso, hun er bare den fedeste agilityhund ever! :lun: :hjerte: :lun:

     

     

    Jeg kom til at tænke på... Kunne der være sket det at du har været meget obs på at tingene skulle foregår stille og roligt, og det måske kunne være resultatet, altså at Terkel er blevet lidt tilbageholden?

  17. Nej, har faktisk ikke overvejet target - helt bevidst. Eller jo, overvejet har jeg, men vil helst ikke! Han har en så fin shapet position, så jeg vil ikke forstyrre den med yderligere en ting...

     

    Det bekymrer mig lidt, at han er så "forsigtig" og artig, jeg mangler lidt den der crazyness som mine andre har haft. Jeg håber at det går over, og at han bli'r lidt mere hooked på træningen, ellers bli'r han sgutte sjov at løbe med... Men så må han jo bli' hyrdehund - det ææælsker han!

     

    Jeg tænker at det måske kunne give lidt mere drive og sjov og ballade :vedikke:

  18. Fremad, med legetøj. Var ude med ham for lidt siden, og tror måske lidt vi er ved at knække koden. Jeg måtte simpelthen sætte ham i den ene ende, selv gå ned til et stykke efter feltet og lægge legetøj - og så gik han ellers i slow motion ned og stillede sig i position... :lol: Typisk Terkel! Efter nogle forsøg gik han dog lidt raskere ned, og nogle gange kunne han heller ikke heeeelt styre sig selv så han fræsede bare over feltet. Men da det ikke gav nogen belønning tænkte han sig om igen. Men hold da magle, han er anderledes end mine tæver! :shock: Han er slet ikke så arbejdsivrig som de har været, og er helt vildt nem at forstyrre. Jeg skal virkelig vride hjernen for at finde ud af ham...

     

    EDIT: varierer også belønningen, så han får lækre godbidder medens han står i position.

     

    Lige der har jeg jo det modsatte problem, Calle er jo nærmest for arbejdsivrig og i sådan en grad at man slet ikke kan styre det. Har du overvejet et target?

  19. Så starter agilitytræningen i aften! Iso og jeg har ikke løbet et skridt agility siden Fionia, så det bli'r jo nok lidt hårdt... Ikke mindst for mig! :lol: Vi skal til stævne i weekenden, så vi ta'r også ud at træne i træningsklubben torsdag.

     

    Terkel skal også i gang, vi har jo en del projekter at komme videre med. Han kan jo kun spring og tunnel endnu, så vi skal til at kigge på lidt flere forhindringer. Til undervisning sidst fik vi introduceret flyvet, og det gik lidt so-so. Han syntes godt nok det var underligt! Men til sidst tog han det rigtig fint, så det skal nok gå. Jeg har et flyv herhjemme, så det skal bare trænes. Hjulet tænkte jeg også vi skulle begynde at se på, jeg har også et hjul herhjemme - men det er ikke delbart. Men jeg tænker at det er ok til den første indlæring hvor han kun skal ta' hjulet, og hvor det foregår meget kontrolleret. Får vi problemer med hjulet må jeg jo købe et nyt, man kan jo købe selve det delbare dæk til en overkommelig pris. Og så tænker jeg at vi skal begynde at sætte springene lidt op. Lige nu springer han (og hans bror) 40 cm, så de skal jo foreløbig 15 cm op. Rikke W siger at når man sætter op så skal man gøre det over en relativt kort tid, jeg mener det er 12 uger hun siger? Udover denne uge får jeg ikke lavet ret meget i august (forbandede arbejde...), så hvis jeg kommer i gang med det omkring september kommer det til at passe ret godt med at han er omkring 1,5 år når vi kommer op på de 55 cm, det burde jo være fint. Slalommen må vente til foråret.

     

    Og så er der jo de forbandede felter... Han har jo kunnet selve 2o2o-positionen siden han var ret lille. Så havde jeg en hurdle med at han sleeet ikke kunne forstå at man kunne gå langs brættet og frem til positionen. Den er han kommet over nu, så lige nu har jeg sat nedgangsbrættet på en lav havesofa, hvor han hopper op på sofaen og går ned langs brættet og stopper i positionen. Nu er hurdlen så at få ham til at forstå at positionen altid er fremadrettet, selv om jeg står ved siden. Og det er komplet umuligt at forstå! Prøver jeg at "sende" ham fremad, og selv bli'r stående i den høje ende - jamen så går han da bare ned i position helt i toppen! :lol: Så jeg skal vist til at lægge hjernen i blød for at finde ud af hvordan jeg kan gøre det forståeligt for ham... :hmm:

     

    Hvordan belønner du?

  20. Say what... Kunne arbejde med Calle i næsten en time og han knoklede bare på. Der er laaaaang vej, men nøj, han er altså vokset gevaldigt.

     

    Startede med at sætte en fremadsendelse op, og tænkte så, hm, måske jeg lige skulle se om han kunne huske hvad sådan en startport betød. Vi har jo trods alt arbejdet med startport=løb igennem for fuld fart lige frem=bold dukker op lige pludselig(kaster bolden når han løber fremad). Og f*** om ikke møgungen løber snorlige frem ud på en længde der svarer til en A-fremadsendelse? Tænker, ah, måske var det et tilfælde... Men næ, nej, han lavede den ene fine fremadsendelse efter den anden.

     

    Fik filmet(og det er altså lidt svært og han kan ikke helt tåle at man laver indkald med et kamera i hånden, derfor gør han til sidst :blink: )

     

    [video=youtube_share;5K_7z8YGQyA]

     

    Synes egentlig det er okay taget i betragtning af at vi max har trænet det fire gange tidligere og at det er første dag vi kører med dæk på.

×
×
  • Tilføj...