Camilse

Øv... Stakkels Calle gav den så meget gas at han nu har huller på to trædepuder. Lidt irriterende at de skal være så følsomme

Hold nu magle ham Calle var sej til slalom i går. Han har generelt ingen problemer med at tage slalommen, men det sker at indgangene kan drille og så mangler han af og til lidt selvstændighed når vi kører afstand på. Vi havde blandt andet de her to forløb, hvor han skulle back'es over et spring og så selv søge i slalom, og sørme om han ikke løste det så fint. Han fik i den grad brugt sit lille hoved og var så træt til sidst at han slet ikke gøede af mig, når han skulle i gang. Krydsene markere hvor jeg nogenlunde skulle stå

I aften slalom kursus med turbotrolden

@Doberfan Han er ekstremt sensitiv hvad det angår, så vi arbejder på at få det meste ind med verbale kommandoer. Næste mål er at lære ham en drej tæt om støtten hver vej... Tror det får hver deres kommando ligesom hans backs også har det. Når det er på plads, så skal der en kommando på for at tage springet bagfra. Planen er ikke at han skal ud at løbe konkurrencer igen, så vi hygger os lidt med det her. Man kan dog godt løbe med ham med håndsignaler, men det forstyrrer ham gevaldigt.

Lille Calle rykker og bliver mere styrbar

Åhr, mand Calle var sej i mandags Vi har jo nørdet og nørdet med de åndsvage backs... Og nu sidder det så meget i skabet at vi kan bruge det som en del af længere baner, og faktisk kan sætte noget sværhedsgrad på. Lidt fedt at kunne sende ham bagom et spring, give ham kommandoen back og så vender han om modsatte støtte, eller at man kan sende ham langt frem over et spring og så få ham til at wrappe og komme tilbage... Det har så også vist sig at han stadig er en lille kat i forklædning. Han er en af de hunde der rent faktisk kan formå at vende sig i luften. Hans krop kan være i en retning i afsættet, mens han lander i en helt anden retning. Man skal også passe på hvad man belønner ham for, for en gang er alt hvad der skal til før der er et hjernemønster på plads og det er hamrende svært at bryde. Det bedste er at vi har fået plads på holdet hver uge i januar/februar, så nu skal der knokles.

Har været ude og træne med Calle igen... Det passer med at der altid er ledigt i hallen i Ringsted en times tid efter jeg er færdig med at undervise om fredagen. Så han kommer med på arbejde, og så tager vi ud og træner. En time er så bare lang tid at have hallen, når der kun er en hund med. Men skal så også tørre ret meget savl op efter mit lille møgdyr Kan mærke at det rykker at vi får trænet ugentligt. Han bliver ret så artig, og nu kan back'es og sendes ud for at hente noget. At der så pludselig er andre ting der skal arbejdes med er så en helt anden sag. Fx kunne han slet ikke løbe ud og hente et spring. Jeg skulle følge ham godt på vej. Vi er så lidt på opfordring begyndt at træne Flatwork, simpelthen fordi han ikke helt har respekt for mig, når jeg forsøger at handle ham. Vi bliver simpelthen nødt til at finde løsningen på at få ham til at forstå at han nogle gange skal samle sig. Han springer ekstremt langt, altså han springer stort, når han kommer op i tempo, og det fungerer jo ikke, hvis man skal have ham ind og lave snævre vendinger. I dag forsøgte vi os med noget ala Susan Garrets five cone game, og han gør alt det han skal, men der skal han jo heller ikke koncentrere sig om at komme over springene. Nå, vi klør bare på og så lykkes det nok en dag. og så en lille video af min søde trold fra sidste uge

Endelig efter et par ugers arbejde kan Calle backs begge veje... Begge veje har hver deres kommando... Desværre kan han dem vist lidt for godt, for hvis jeg giver den gale kommando, smutter han den forkerte vej...

Callemanden mister sin manddom inden Cassi går i løb igen. De to første gange gik fint og det var kun de dage hvor Hun var højløbsk at de skulle holdes adskilt når man ikke var ved dem. Sidste løbetid fik ham helt til at tabe hovedet. Normalt har han kunne være i bur om natten, når hun var i løb, sidst sang han serenader. Han kunne overhovedet ikke finde ro og var generelt ret stresset. Jeg nægter at sende ham væk i tre uger... folk kan kalde det hvad de vil. Der sgu nok værre ting at gøre ved ham...

Og her troede man at hunden havde fattet sin back,,, og ja, det har han da også...til den ene side... Den anden vej er der bare ingen forståelse. Han ender dog med at vende rigtigt da han kan dreje 270 grader fra han er over springet og til han lander men nøj det er svært at lave en back til venstre... til sidst prøvede jeg at løbe med ham uden at bruge hænderne/arme og det er noget han kan bruge, så nu skal der arbejdes med sikkerhed i de verbale kommandoer... Åh, han er så bare en lille darling at løbe med, selvom han var liiiidt fræk af og til.

Det er så dejligt at der begynder at ske noget. Der er helt klart nogle ting sim der stadig skal arbejdes på. Fx skal han lærer at respektere når man går ind og signalerer ham til at samle sig. Han kan godt, men når han virkelig er i gang så glemmer han det lige... men det er lidt mærkeligt med ham i forhold til Cassi. Han har ikke helt den samme værdi i springene, som Cassi har. I sidste uge rendte han indenom et spring fordi han da lige skulle hen og prøve slalommen. Det betyder også lidt at jeg ikke kan lave de lange fremadsendelser med ham, som jeg kunne med hende.

Fårk, det var fedt at være til træning med Calle. Han gjorde næsten alt det han blev bedt om og var meget tæt på at være min drømme agilityhund. Selv vores træner kunne se hvor meget han havde rykket på det år der var gået siden hun så ham sidst. Nu er der lidt lektier der skal arbejdes med inden vi igen skal til træning. Calle han var bare lykkelig og endte med at være godt træt.

Åh, Calle var fin i dag... Felter, så fine på alle tre feltforhindringer. Slalom, han har bare så meget drive på når vi arbejder med den forhindring. Han prøvede også på at gøre det han fik besked på. Min søster fik også lov til at prøve at løbe med ham. Og han var faktisk ret stille. Så skulle hun prøve noget af det lidt svære med ham og han forsøgte at gøre alt det han blev bedt om, problemet var bare at han blev bedt om det forkerte... Og så blev lillemanden småsur. Det bedste var dog at jeg fik lov til at sidde en masse med min lille niece... Calle syntes det var mærkeligt med en baby, faktisk på grænsen til det uhyggelige, men han endte da med at give et lille kys. På mandag går det løs... Hvem ved, måske skal ud til konkurrencer til næste år... Der er hele 15 konkurrencedage i kreds 6 til næste år...

Ja... Træning i morgen i Ringsted. Vi skal have tjekket formen af inden vi skal på hold på mandag.

Cassi og jeg havde KÆMPE fest... Første øvelse var sporsøget og det startede overraskende godt. Hun gik snor lige i sporet og fandt så første genstand(her valgte hun så at stå, jeg havde sagt hun ville dække)... Og så kom problemerne, for Cassi troede pludselig at hun var i gang med Nose Work og knoklede løs for at finde sin lavendel. Efter en del kæmpen kom hun så videre på sporet. Knækkene drillede lidt og så lavede hun en fejlmarkering. Min manglende rutine i B, gjorde så at jeg tog hende af sporet. Lidt dumt, for det kunne jo være hun havde fundet sidste genstand. En pause og så første dommerhold. Første øvelse var Fri ved fod og hun var bare på. Hun skulle have en kommando i den ene opstandsning. Vi fik 9 point for øvelsen. Stå var OK... Det var den også i sitøvelsen I apporten kunne hun ikke finde ud af at sitten, så den 7,5, for slippe ville hun heller ikke rigtig. Runderingen var en by i Rusland og det får man ikke meget andet end 0 for. Andet hold bød først på dæk, Cassi mente dog at hun nu skulle sitte. Spring lavede hun fint, bortset fra at hun igen ikke ville aflevere sin apport lige med det samme. Det gav 9,5. Fremadsendelsen bød på en Cassi der løb snorlige ud, måtte bruge nogle sekunder på at finde ud af at hun skulle dække og så ikke kunne sitte hverken foran eller i pladspositionen. Det gav 8 point. Feltsøget gik fuldstændigt uden problemer, utroligt nok, og her gav den fuldt hus. Der var godt nok gang i hende. Anden genstand havde hun svært ved at finde og det var ret tydeligt at hun virkelig forsøgte og dykkede ned flere gange... Dommeren begyndte at grine, for det så ret sjovt ud... Hun var lykkelig da hun fandt den. Man skal dog være ret vågen, for hun ved at nå genstanden er afleveret så skal hun ud og finde en ny, så tit får hun kastet den hen til en, og det gjorde hun i dag for fuld skrue. helt op i hoved højde. For det meste placerer hun den solidt i hånden på mig, men ikke lige i dag. Greb den heldigvis. Vi endte med 118,25 point og jeg har haft den gladeste hund med til konkurrence i dag...

En lille anbefaling... Jeg har jo længe været glad for at bruge iMap til at lave baner, men tror ikke den bliver opdateret længere. Sidste det skete var i 2014. Så så starter agilitys app, og den er godt nok fin. Der er mulighed for at indtegne linjer i de baner man laver og man kan få opmåling af banerne. Den ville jeg bare lige anbefale...

Hold nu k*** hvor er hun smuk Lige præcis sådan som jeg synes en Border Collie skal se ud... Spændende at se hende om et års tid, når hun begynder at være mere færdig.

Puha, så kan man lære det. i søndags blev der prikket lidt til mig. I næste weekend er der lokalkonkurrence i lydighed og jeg blev spurgt om jeg ikke lulle være med med Cassi. Bare så der var lidt konkurrence om klubmesterskabet. Cassi har ikke været til konkurrence i lydighed i fire år. Det gik da okay første og eneste gang hun var til konkurrence i B. Det blev til 140 point med en hund der ikke fik sin rundering og kun tre point for søget på sporet. Så til trods for at vi stort set kun har trænet stuedressuren siden da og det ikke alt for meget, så har vi taget udfordringen op. I sidste uge arbejdede vi med sporet. Hun elsker at gå spor, men er lidt et sjuskehoved. Hun kan til nøds huske at markere genstandene. Runderingen fik vi så testet af i dag(dog uden udslaget). Det har jo været et problem tidligere med at få taget bringslet. Hun gjorde det bare PERFEKT. Regner nu ikke med noget særligt i point, men bare vi får en hyggelig dag, så går det hele nok...

Er også så hamrende lykkelig. Turde jo knap nok og kigge ud over kanten, og da jeg så kiggede ned stod han bare og lignede en der tænkte, hva Søren skete der lige der. Og så løb jeg ellers hvad jeg kunne ned til ham. Da jeg kom der ned gik han rundt og snuste og kom glad hen for at spørge hvor jeg blev af.

Fjolset der aldrig vælger at gå ud på noget der minder om altaner smuttede pludselig ud og tog den udover kanten fra 2. Sal fordi der var en fugl. Hvordan han lige klarede den uden en skræmme fatter jeg stadig ikke. Tror bare han er super heldig at han for det første er i super form og vildt smidig og det så var det blødeste græs han landede på. Så nu ved jeg at han aldrig skal have lov til at være sådanne nogle steder uden at være i snor

Er så knaldhamrende glad for to ting. Først fremmest for at jeg stadig har min lille møgirriterende, men utroligt elskede Calle(havde nær mistet ham for to ugers tid siden) og så fordi jeg lod ham få lov til at holde fri fra at løbe for meget agility siden, ja, vel februar måned. Vi har måske trænet to gange om måneden i den periode(nogle gange lidt mere andre lidt mindre) og det har været lidt smånørderie og for at få indarbejdet nogle grundlæggende ting. Fx fungerer det ikke at jeg ikke kan handle ham bagfra når han er så hurtig og jeg er knap så hurtig. Jeg har så sagt ja til at skulle dømme vores klubs lokalkonkurrence her på lørdag og skal have lavet nogle baner. Jeg havde så en ide til starten. Da hundene er en blanding af kl. 1 og 3 hunde, så skulle der gerne være lidt udfordringer, men så heller ikke mere end at det var til at klare. Så jeg besluttede mig for at hvis Calle kunne klare det, så burde det ikke være problem for de hunde der er med, da de næsten alle har fået læbet fejlfrit til konkurrencer. og synes Callemand var så dygtig(er faktisk ret overrasket over at han kan blive liggende så længe) https://youtu.be/Mm6X8zS9Xcc

Min Cassi, besluttede sig for at være artig, og vi fik testet vores nye taktik af, nemlig at jeg skal gå en smule langsommere. Udover at hun var lidt utilfreds med at jeg koncentrerede mig en del om det(hun brummede noget hele vejen, hvilket er et tegn på at hun synes jeg er lige besværlig nok at have som fører). Lige bort set fra det, så var hun skøn at gå med. Vi blev trukket for to gange hvor hun gik ind i min bane, i en dæk - gå fra var hun ikke meget for at smide måsen i jorden, så hun lavede en fin buk og måtte have lidt ekstrakommandoer, så der blev trukket tre for modvillig reaktion. Og så røg der et point i helhedsindtrykket. Men taget i betragtning af hvad vi normalt kan blive trukket for, så var det slet ikke så ringe. Cassi vinder ekspert og er også hunden på dagen, der får højeste point, så hun blev samtidigt klubmester. nu har jeg en aftale med min træner om at vi bare skal ud og nyde at arbejde med hinanden til nogle konkurrencer. Og se, hun er da meget sød, med sin pokal og med lidt manglende pels(det bliver meget værre om en måned).

Gys og gru... Har forvildet mig ud i at skulle træne agility med Calle på hold, der er kun en hund på ad gange, hvilket er vigtigt for mig, med min skøre kugle. Pt. Er der slet ikke nogen træner i den klub jeg er medlem af, så det er bare ikke en mulighed, så vi tager nogle gange udendørs. Er spændt på at se om min fornemmelse af at han er blevet mere voksen holder stik.

@Amocca der er jo et helhedsindtryk, og hvis formålet med sporten er det gode og glade samarbejde mellem hund og fører, så vil jeg mene at det bør komme til udtryk hvis hunden ikke ligner en der er glad. Netop fordi jeg synes at hvis vi har to hunde der arbejder fejlfrit, hvor den ene tydeligt viser glæde ved arbejdet, mens den anden gør det fordi den bliver bedt om det og ikke fordi lysten er der, så bør det vel være ekvipagen der lever op til formålet der vinder. Jeg siger ikke hunden skal hoppe rundt som mit lille skøre tøs, men den må da godt kunne ligne en der kan lide at være på banen.

Man ved at indlæringen af fremadsendelsen har været god, når man efter flere måneders pause(vi er nok tættere på et år) kan sende hunden afsted i en fremadsendelse, den er snorlige og hunden drøner afsted ud over baglinjen. Når hende Cassi bliver sat igang med at lave lydighed, så er det altid en fest 😜