Thorvald

40cm dyb sne og en pekingeser er en dårlig kombination, så jeg har lavet et omfattende sti-system i vores have på 1700m2. Rådyrene bruger også stierne, så helt forgæves er det ikke ;o)

Hej Birgitta, Beklager.....Jeg har ikke glemt tråden, men et svar er blevet udsat på grund af alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Det bliver derfor også en kort update. Min dyrlæge var knap så dommedagsagtig denne gang. Jeg fik fornemmelsen af, at hun måske lige havde vendt situationen med sine ældre kollegaer. Hun virkede i hvert fald mere rolig og knap så bekymret. Vi drøftede øvelserne med dyrlægen, og hun undersøgte hunden endnu en gang over ryggen og bagben. Hun kom til den konklusion, at når hunden bruger sine bagben fint, så må den også kunne lære at bruge forpoterne rigtigt. Dyrlægen mente, at hunden har brug for mere træning, og det skal være træning på ujævne flader såsom skov og strand, så hunden skal koncentrere sig om at sætte poterne rigtigt. I betragtning af, at min hunds negle på forpoterne har set værre ud end de gør nu....og jeg synes, at jeg kan se en lille bedring med dem...ja så vil jeg give træningen en chance. Jeg træner derfor forsat pote-øvelser med min hund. I weekenden har jeg min hund med til stranden eller skoven. I starten var han meget usikker på strandbunden, og han nøjedes med at gå. Efter et par besøg på stranden....ja så løber han rundt og virker ret sikker på strandbunden. Jeg overvejer også, at købe en cykeltrailer til hund, så jeg kan tage min hund med i skoven på hverdage.

Hej Birgitta, Min pekingeser er sådan en glad lille trold......så det er svært at tænke på, at han evt. fejler et eller andet. Jeg har lavet pote-øvelser med ham i ugens løb, og jeg synes, at han reagerer hurtigere nu. Når jeg bøjer den ene forpote på hunden, sætter han den forholdvis hurtigt ned igen. I starten gik det lidt sløvt. Han er også begyndt at bruge forpoterne, når vi leger med ting, som han skal fange. Her bruger han nu forpoterne til at standse legetøjet eller holde om legetøjet. Jeg har i ugens løb skrevet/sendt fotos af min hunds forpoter til en anden dyrlæge. Vurderingen fra denne dyrlæge lød på styltefod, artrogen styltefod, epifysitis eller rakitis. Behandlingen kunne være...benskinne og foderkorrektion. Dyrlægen nævner her sit eget foder Specific. Jeg har så hørt, at dette fodermærke ikke er bedre end supermarkeds foder. Jeg har derfor valgt Orijen....så jeg håber, at det er kvalitet? Artrogen styltefod kan vist ikke behandles....ifølge denne dyrlæge. Her skal hunden bruge sko eller undgå gang på hårde flader. Min dyrlæge nævnte dog overhovedet ikke disse sygdomme, så jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, men jeg kan spørge hende i morgen. Tak for din gode ide med at få dyrlægen til at skrive navne på eventuelle sygdomme ned.

Hej Birgitta. Tak til dig....fordi du har taget dig tiden til at hjælpe mig og min hund:-) Dyrlægen snakkede ikke om røntgen, men det kan jo være, at det bliver nævnt næste gang, vi skal på dyrehospital. Det bliver torsdag eller fredag i næste uge. Jeg opdagede problemet med min hund, da jeg startede med at lufte ham på cykelsti/asfalt. Min hund var da omkring 4 mdr. gammel. Min hund er desværre ikke forsikret. Det er noget, som vi har drøftet herhjemme.....og nu kan det da ærgre os, at vi ikke har fået det gjort endnu. Men ligenu vil jeg bare gerne vide, hvad min hund fejler.....

Jeg var ved dyrlægen i går med min pekingeser på 8mdr. Han skulle have tjekket ørerne. Dyrlægen fik øje på min pekingesers forpoter. Hun havde aldrig set noget lignende....og var lidt chokeret. De to midterste negle på hver forpote...er slidt ind til nerven. En af neglene er lidt flosset. Jeg fortalte hende, at det faktisk har været værre....en af neglene blødte på et tidspunkt. De ser helt klart bedre ud nu....ingen blødning...og kun en som er lidt flosset. Min dyrlæge tjekkede min pekingesers reflekser....og nev ham i forpoterne omkring neglene. Noget som han først blev lidt sur over i 3.forsøg. Min dyrlæge mente, at han måtte have nedsat følsomhed i forpoterne....hun mente, at han skulle være blevet sur på hende i første forsøg. Herefter fulgte en større spørgerunde om min pekingesers trivsel......Jeg synes, at han er fuld af energi og glæde. Han elsker gåture og vil gerne løbe....han spiser også godt. Min dyrlæge sagde så, at i bedste fald betyder det ikke noget....men i værste fald kunne der være en trykket nerve....som igen kunne betyde lammelse. Hun nævnte her, at nogle pekingesere ikke har plads nok i kraniet. Det lød som dommedag for min pekingeser.....og jeg blev ked af det. Det skal dog skrives, at min pekingeser ikke er så typet igen. Han har ingen hudfold liggende hen over næsen....han virker heller ikke til at have vejrtrækningsproblemer. Min dyrlæge bad mig øve med hunden derhjemme. Øvelsen skal bestå i, at når hunden står på alle fire....ja så skal jeg tage den ene forpote og bukke den. Hunden skulle så helst rette forpoten ud hurtigst muligt. Vi skulle komme igen om 10 dage....hvor ørene skulle tjekkes igen....og hvor resultat af øvelsen skulle drøftes. Min pekingeser elsker sine gåture.....desværre kan jeg kun tilbyde ham ture på cykelsti 5 dage om ugen. Det slider selvfølgelig på neglene. I weekenden har jeg mulighed for at tage ham med i skoven eller på stranden. Jeg overvejer at investere i en cykelanhænger....så kan han få flere gåture i skoven....og dermed måske skåne neglene på et blødere underlag... Meeen det jeg egentlig ville var jo at spørge....om der er andre hunde her på forum, som også slider på de midterste negle på forpoterne? Kendes årsagen hertil? Jeres løsning på problemet?

Hej ninjamor, jeg forstår heller ikke min tæves adfærd, og jeg har ikke rigtigt fundet på nettet, som evt. kan hjælpe mig. Min tæve har ikke været udsat for nogen ulykke eller anden ubehagelighed. Hun virker ganske opvakt, når det drejer sig om at lære naboens neutraliserede labrador hanhund at kende. De er adskilt af et stakit og en skrænt og ser ikke hinanden så ofte, men igår og i dag har de haft kontakt. I går skete der så det, at min hvalp også ville hilse på naboens hund. Min mand hører stridigheder og løber hen til hundene. Min tæve har fået hvalpen ned på ryggen og min mand skal råbe et par gange før tæven stopper. Hvalpen var også sur, men havde overgivet sig. I dag da naboens hund kiggede forbi, blev hvalpen ved min side, og nøjes med at kigge på, imens tæven hilste på naboens hund. Min tæve virker frisk, spiser godt og er opvakt på sine gåture. Det er bare som om alt der har med hvalpen at gøre...ja det vil hun bare ikke. Er det muligt, at hun ikke kan lide hvalpen og aldrig kommer til det? Jeg har hørt, at man ikke kan tvinge hunde ind i et ægteskab, medmindre de selv vil det. Min dyrlæge talte om alle de problemer, som en aldrende tæve kan løbe ind i, samt at min tæves uregelmæssig løbetid var en alarmklokke.....men at hun altså ligenu var sund......men sterilisation var vejen frem og løsningen på den aggressive adfærd. Dyrlægen nævnte ikke noget om baggrunden for uregelmæssig løbetid.....og nu føler jeg mig lidt dum....fordi jeg ikke spurgte om det.

Hej ninjamor, . Min tæve havde 2 gode hundevenner.....begge neutraliserede hanhunde. Desværre døde begge hunde i foråret. Den ene af hundene var min. Jeg købte derfor en ny hund, fordi jeg mente, at det var det bedste for alle parter. Min tæve var glad for sine venner.....hun var dog bossen. Hun er interesseret når det gælder hanhunde, men ved tæver kan hun godt virke agressiv. Min tæves løbetid var i juli/aug. Falsk drægtighed blev diskuteret med dyrlæge i september i forbindelse med, at tæven blev ultralydscannet. Det kunne ikke udelukkes, men det eneste jeg kan basere det på, er tævens tiltagende afvisende adfærd overfor hvalpen. Overfor mig har hun virket lidt mindre glad. Jeg har prøvet at lade min tæve stå for opdragelsen....men....vi fik en uheldig start. I den første uge lavede hun et umotiveret angreb på hvalpen, og jeg måtte haste afsted til vagtdyrlæge. Heldigvis kunne det fikses uden varige men. Dyrlægen bad mig om at betragte episoden som et uheld....og ellers holde opsyn/adskillelse...samt fjerne alt, der kunne provokere til strid. Således kører det også i dag, men jeg prøver så vidt det er muligt at give dem frie tøjler. Det kan være lidt af en balancegang.......

Min tæve er en lhasa apso på 8 år. Hund nummer 2 er en pekingeser hanhvalp på snart 7 mdr. De har boet sammen siden hvalpen var 11 uger gammel. Hun har kun vist lidt interesse for hvalpen, men siden den sidste løbetid har der kun været afvisende og aggressiv adfærd overfor hvalpen. Da løbetiden var uregelmæssig, fik jeg tæven tjekket på dyrehospital. Der talte jeg med dyrlægen om tævens adfærd og han anbefalede sterilisation af tæven samt at jeg ikke fik neutraliseret min hanhvalp. Han mente, at det kunne gøre hundene mere ligeværdige. Fra en anden dyrlæge har jeg så fået vurderingen, at sterilisation vil ikke hjælpe på aggressiv adfærd. Jeg har hørt og læst en del positive ting om sterilisering. At undgå fremtidige løbetider og evt. sygdom vil være positivt for min tæve, men kan det hjælpe til lidt venlig adfærd overfor hvalpen? Som tingene er ligenu er det adskillelse og samvær under opsyn. Hvalpen har lært lektien om at holde afstand.....næsten....for han vil da gerne lige sige hej, når de bliver ført sammen, men min tæve vil ikke sige hej. Hun skynder sig op på trappen, hvor hvalpen ikke kan nå hende.

Jeg har snakket/skrevet med 2 dyrlæger, og de er ikke enige. Spørgsmålet var om sterilisation kan afhjælpe agression overfor vores anden hund. Den ene dyrlæge mener, at sterilisation ikke hjælper på nervøs/agressiv adfærd. Den anden dyrlæge mener, at det hjælper. Vil gerne høre jeres mening.

Min tæve på 8 år har været en tur på dyrehospital i dag. Årsagen til besøget skyldtes pludselige uregelmæssige løbetider og tiltagende agressiv adfærd overfor vores hvalp. Min tæve blev ultralydsscannet, men der blev ikke fundet noget usædvanligt. Dyrlægen mente, at det ville kunne hjælpe på hendes adfærd, hvis hun bliver steriliseret om en måneds tid, når hun befinder sig i hvileperioden imellem løb. Hendes adfærd ligenu kunne skyldes falsk drægtighed. Mit spørgsmål til ejere af steriliserede tæver er derfor har jeres hund ændret sig efter indgrebet? Hvordan har den evt. ændret sig? Hvordan klarede hunden selve indgrebet?

Min tæve på 8 år har altid haft meget præcise løbetider. I foråret kom løbetiden lidt forsinket i april/maj, men til vores overraskelse kom hun i løbetid igen i juli/aug. Hun spiser, drikker og motionerer, som hun plejer. Hun virker altså ikke syg, men hendes adfærd overfor vores hanhvalp, er blevet mindre tolerant. Han vil meget gerne snuse til hendes bagdel.....ligesom han ville, da hun var i løbetid, men nu vil hun bare ikke have det. Hun viser tænder, fnyser og knurrer. Jeg fjerner hvalpen, for at skåne dem begge for ubehag. Min tæve har aldrig været vild med hvalpen, men hendes tolerance er blevet mindre. Kan hun være syg, men bare skjule det ....og i så fald...hvad kan hun fejle?

Hej. Jeg er ved at køre sur i at have 2 hunde og er ofte ved at kaste håndklædet i ringen. Årsagen er min Lhasa Apso tæve på 8 år. Hun er lidt utilregnelig over for vores hanhvalp på 4 mdr. De er har nu boet sammen i 2 mdr. og i al den tid har jeg gået lidt nervøst og holdt øje med dem. Min nervøsitet blev vakt i den første uge, hvor vi havde hvalpen. De var begge en tur ude i haven, da min tæve lige pludselig fløj på hvalpen. Han overgav sig med det samme, men hun blev ved. Jeg råbte, og hun gav slip. Hvalpen løb skringende hen til mig...og jeg fik et chok, da jeg så hvalpens ene øje. Vi måtte akut til vagtdyrelægen. Heldigvis kunne øjet sættes på plads og behandles med smertestillende. Jeg blev lige et par år ældre ovenpå den oplevelse, for jeg forstod ikke årsagen til min tæves reaktion. Hvalpen var ikke i nærheden og havde ikke drillet hende med sin hvalpe-opførsel. Dyrlægen mente, at det er hvad der kan ske, og vi skulle se tiden an. jeg har nu set tiden an i 2 mdr. og bortset fra en lille positiv periode, hvor min tæve gad hvalpen og legede med den, ja så er der ikke meget godt at sige. Hvalpen prøver at komme i kontakt men bliver i bedste fald ignoreret/toleret. Andre gange kan der komme et uforklarligt udfald. Det har ført til et slagsmål siden hvalpen nu er blevet større og ikke finder sig i et udfald. Hun kan stadigvæk indbyde til leg, men enten afbryder hun den efter få minutter eller også virker legen så uvenlig, at hvalpen simpelthen går. Hun kan også finde på at afbryde hvalpens leg, når denne leger fangeleg med min mand. Hun er heller ikke vild med, at hvalpen tilbringer hyggestunder med vores katte. Her er det kattene, som hun gerne vil irettesætte. Jeg er med på, at min tæve ikke behøver at elske min hvalp. Jeg anskaffede mig hvalpen, fordi jeg mistede min hanhund her i foråret. Jeg savnede min kammerat og ønskede en ny. Jeg troede, at det ville blive okay med min tæve, da hun havde boet sammen med hanhunden i 5 år uden de store problemer. Hun har gerne ville lege sammen med ham, og de legede fint sammen indtil min hanhund blev for træt grundet sygdom. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min tæve bliver fodret først, får godbidder først, kommer ind i bilen først, bliver børstet først. Jeg prøver vitterligt at kæle for min gamle hund med den ene hånd imens jeg bruger den anden hånd til at lege med hvalpen. Det er ikke en rar situation, og jeg føler mig nedkørt.