Thorvald

Hej Jeg er blevet lidt nysgerrig på racen Japanese Chin, og har læst om racen på nettet. Racen er vist ikke så udbredt herhjemme, men måske er der nogen her på forum, som kender til racen/har mødt en Japanese Chin? I så fald skriv og fortæl!

Hej Lanther/gismo Jeg har ikke de gyldne løsninger til dit problem med din pekingeser. Jeg har bare lidt svært ved at holde mig fra tasterne, da jeg selv har været ejer af en stolt pekingeser Når jeg læser dit indlæg, tænker jeg umiddelbart på om din hund kan have smerter? Racen har blandt andet tendens til rygproblemer...og de 2 muskelhunde kan måske have forvoldt indre skade på din hund ? Jeg kan nikke genkendende til det, som du skriver omkring din hunds opførsel overfor din kat. Min pekingeser gjorde præcist det samme overfor mine katte. Han var også opvokset med kattene, og de var bedste venner. Han var i det hele taget sådan lidt oppe på tasterne, men grunden til det, skyldes svigtende helbred. Det er ikke for at male fanden på væggen, men mere for at høre om smerter kan være en mulighed. Min dyrlæge anbefalede iøvrigt Adaptil eller Zylkene til hunde med stress/angst. Min pekingeser kunne ikke lide besøg hos dyrlægen, men det kom først til udtryk, når han kom hjem. Her gik det så udover kattene. Jeg nåede dog ikke at teste de nævnte produkter, så jeg kender ikke til effekten af dem.

Hej Umulia, Der er tale om en Bichon Havanais. En race, som jeg selv har et godt øje til og kunne være interesseret i at købe. Det fik jeg nævnt over frokostbordet, og så begyndte snakken ellers. Min kollega virkede pænt nede over situationen med sin hvalp.

En kollega har for en lille uge siden købt en hvalp af selskabs race på 4,5 måned fra en anerkendt DKK opdrætter. Hvalpen har knyttet sig til hende og hendes mand, og hun har trænet lidt med den. Et par dage efter hvalpens hjemkomst, kommer hendes forældre på besøg. Hvalpen reagerer ved at tisse på gulvet af skræk, og bagefter gør/knurre hvalpen. Forældrene forholder sig roligt, og presser ikke på. Min kollega har også prøvet forsigtigt at børste hunden, hvilket ikke kan lade sige gøre, da hvalpen bliver stiv af skræk. Hun har også prøvet at putte sele på hvalpen, men også her er den blevet bange. Hun synes, at hun så/oplevede en kælen hvalp ude hos opdrætter, men nu er hun blevet i tvivl om hvalpen i grunden var/er dybt usikker, dårligt præget af mennesker, og måske været udsat for ubehagelig oplevelser med børster? Hvalpen knurre/gør også ved den mindste fremmed lyd. Min kollega har kontaktet opdrætter, men vedkommende siger, at det er meget normalt, og hun skal give det mere tid. Hvis min kollega har ret i sin vurdering af sin hvalp....hvad skal hun så stille op med en meget usikker/utryg hvalp?

Hej Skipper odense, Du har ret i, at det er meget vigtigt at finde en ordentlig opdrætter. Det bekymrer mig da også, at det er en mode hund. Jeg vil jo gerne have en sund og glad hund. Jeg har før haft hund af selsskabsracerne, hvor sundhed og mentaliteten ikke var i top, og det vil jeg for alt i verden undgå. Jeg har også kigget på collie i blue merle. Jeg har i min ungdom haft collie, og jeg overvejer at vende tilbage til racen.

Hej Ziggys mor, Din beskrivelse af din hund er en bekræftelse af hvad jeg har læst rundt omkring på nettet Hvad angår pels plejen.....hmmja jeg har før haft Lhasa Apso. Hun var i starten langhåret og med sløjfe i håret, men da det så viste sig, at hun var vild med at grave huller i ude i haven...en rigtig mudder gris...ja så endte det med teddy bear cut. Hun virkede faktisk mere fri og glad i teddy bear cut. Min pekingeser derimod blev aldrig klippet...men en stolt pekingeser skal jo også have sin manke! Jeg synes det afhænger lidt af hvad hunden gerne vil, og hvor let pelsen kan filtre. Er hunden til mudder og vand, er det jo lidt svært med en lang pels. Jeg ved godt, at teddy bear cut ikke er flot i alles øjne..men jeg kan egentlig godt lide det Hvad angår stambog....ja så bliver det en hvalp med stambog. Jeg tør ikke købe en havanais uden. Min mand har kigget på calløe pretty bears. De har mange års erfaring med racen, og deres hunde indgår i avl hos andre danske havanais opdrættere, men jeg kender ikke stedet.

Jeg har for nyligt mistet min pekingeser, og jeg overvejer nu, om jeg skal have hund igen. Jeg har læst meget positivt om Bichon Havanais, men kunne godt tænke mig at høre mere fra folk, som har kendskab/erfaring med denne race.

Efter en pludselig forværring af min hunds tilstand.....har jeg i dag valgt at give min bedste ven fred

6000 kr er mange penge, og nej vi er ikke forsikret....Det er svært, for vi elsker vores hund, men vi skal også skelne til økonomien. Min mand har snakket yderligere med dyrlægen i dag for at klarlægge med en CT-scanning af vores hund kan vise os. En CT-scanning kan udelukke en diskusprolaps. Dyrlægen tror ikke, at vores hund har en diskusprolaps, da hun har set vores hund bevæge sig og hvilken glæde, han udstråler ved luftetur. En diskusprolaps skal helst behandles med det samme, og hvis vores hund har en diskusprolaps kan den være af ældre dato, da vi bemærkede de to små sår på højre forpote tidlig forår. Scanning af vores hund kan også vise om der er tale om en tumor i hjernen. Behandling af en eventuel tumor i hjernen.....hvis det kan lade sig gøre..ja så tror ikke, at vores tegnebog kan dække omkostningerne. Lammelse af forpote kan ikke ses ved en CT-scanning.

Jeg tror, at begge forpoter er påvirket. Slid mønstret på neglene på forpoterne er næsten ens. Lige nu er nervereaktionen bare bedre i den venstre forpote. Det er ikke således, at højre forben ikke bliver brugt. Dyrlægen bemærkede, at muskelmassen virker ens på begge forben. En ct-scanning koster 6000 kr......men det er den eneste vej at gå, hvis jeg ønsker, at blive klogere på problemet med min hunds forpoter.

Hej Birgitta. Så er der en update. Min hund har ikke Borreliose. Årsagen til slidtage på negle og lammelse i forpote. Det kan skyldes diskusprolaps, hvilket dyrlægen ikke tror, at det er. Det kan også skyldes, at hjernen ikke har plads nok og nerver derfor kommer i klemme....som du også har skrevet...Endelig kan en ulykke være årsag, og min hund blev væltet omkuld, da han var 11 uger. Lammelsen kan være forbigående eller permanent. Dyrlægens råd er at lave en henvisning til CT scanner. Jeg fik også, at vide, hvad der var sket med pekingeseren, som jeg skrevet om tidligere. Den havde jo også problemer med højre forpote, men man havde aldrig fundet årsagen til det. Denne pekingeser havde fået amputeret poten og levet fint med det. Jeg har i min søgen rundt på nettet efter radial nerve paralysis set et foto af en pekingeser, som havde fået amputeret hele venstre forben......

Hej Birgitta Jeg regner med at høre fra dyrlægen i den kommende uge....eller det HÅBER jeg. Min hunds appetit fejler ikke noget

Hej Birgitta Slidtage på min hunds negle blev bemærket, da vi startede med at gå ture med ham. Min hund var omkring 4-5 måneder gammel. Da min hund var lille hvalp blev han kun luftet på græs, så vi ved ikke, om han allerede dengang ikke gik rigtigt. Det nye i sagen er, at min hund i det tidlige forår begyndte at vise små tegn på træthed og tendens til at snuble på gåture. Dertil kom de nu to permanente sår ovenpå højre forpote. Der har lejlighedsvis været sår på enten højre eller venstre forpote....men aldrig permanente. Min hund virker altså mere træt, og kan ikke længere gå så langt. Sommeren har selvfølgelig sin indvirkning, men når jeg sammenligner sidste sommer med denne, så er der forskel. Min hunds humør er heller ikke så godt, som det plejer. Han har fået en kortere lunte, og det er gået ud over mine katte. Kattene er blevet bange for hunden. Jeg ved ikke, om skaden kan være medfødt. Der er 2 hændelser i min hunds liv, som jeg stiller spørgsmålstegn ved. Det første er min hunds fødsel. Han skulle været født ved kejsersnit, men opdrætteren nåede ikke til dyrlægen i tide, og min hund blev født naturligt på bagsædet. Den anden hændelse skete for min hund, da han var 11 uger gammel. Han blev angrebet af en hund. Den gang var de synlige skader på det ene øje, og al focus var på at redde øjet. Måske er der sket mere end det? Min hund har brugt Y-sele indtil et par måneder siden, hvor jeg skiftede til en Julius K9. Vi har ikke prøvet fysioterapi. Det er svært at vente på svar....og ja jeg frygter ferie-juli kan komme på tværs. Min mand snakkede kort med dyrlægen torsdag eftermiddag, da vi lige skulle tjekke min hunds temperatur en ekstra gang og så melde tilbage til dyrlægen. Hun havde snakket med en, som havde haft pekingeser for mange år siden. Denne pekingeser havde samme problem med højre pote. Det skulle faktisk ikke være et ukendt problem indenfor racen. Dyrlægen ville dog først snakke med flere inden hun fortalte mere, så jeg ved ikke, hvad der skete med denne pekingeser.

Er der mon nogen her, som har kendskab til radial nerve paralysis i hunds forpote?? Min pekingeser på 2 år har altid haft et voldsomt slid på de midterste negle på begge forpoter og været lidt af en klodsmajor. Jeg har i tidens løb fået lidt forskellige beskeder, så som, at hunden var født sådan, eller det skulle trænes væk på ujævne flader. Det har vi gjort i stor stil, men det har ikke hjulpet på slidtage på neglene. I forårets løb synes min indre hønemor at bemærke, at min hund måske virkede lidt for træt en gang imellem. Han blev hurtigere træt på gåture og havde en lille tendens til at snuble. Få gange glemte han simplehen, at sætte højre forpote ned, og det resulterede i et fald. Dertil kom 2 permanente sår ovenpå højre forpote. I går tog jeg min hund til et nyt dyrehospital. Jeg havde bestilt tid til en vaccination, og så ellers bestemt mig for at udfritte dyrlægen omkring slidtage på højre forpote og neglene generelt. Endelig var der en dyrlæge, som tog sig tid....ja faktisk var vi der en time. Hun foretog en en test af nerverne i forpoterne, og desværre var der en meget lille reaktion i den højre forpote. Min hund satte heller ikke poten ned, når dyrlægen løftede den. Vi var også en tur udenfor, så dyrlæge kunne se min hund gå. Desværre havde min hund besluttet, at han skulle trave og ikke gå, men i det lille øjeblik han gik, kunne min dyrlæge høre negle skrabe mod asfalten. Min hund fik også taget blodprøver for borrelia, da vi bor i område med mange flåter, og Frontline ikke virker. Det er selvfølgelig også for at udelukke borrelia som en årsag. Min hund har dog ikke feber. Den fremtidige behandling af min hunds højre forpote ville dyrlægen ikke sige noget om. Hun vil først ringe rundt og snakke med kloge hoveder, så lige nu venter jeg bare.

Hej Sus&Siku. Jeg kan kun skrive....den frustration kender jeg godt. Jeg bor selv på landet, og jeg er den eneste i nabolaget, som har en lille hund og en indhegnet have. Alle andre har store hunde, som går løs. Det betyder, at jeg dagligt har besøg af mine naboers hunde. Det er okay. Jeg kender dem godt, og det er søde hunde. Problemet er alle de hunde, som jeg ikke kender så godt Disse løse ubekendte hunde vil jeg gerne undgå, når jeg lufter min hund, og det er faktisk næsten lykkedes for mig indtil videre. Kun en gang har min hund, og jeg mødt en løs rottweiler hanhund. Det var ret ubehageligt, men vi slap med skræk. Min løsning har været at lufte min hund tidlig formiddag samt bruge cykeltrailer flere gange om ugen. Cykeltraileren giver frihed til at variere lufteturene og min hund elsker det.

1 stk. neongul skumfidus-øreprop Min mand skulle i gang med at bruge larmende værktøj. Han placerer værktøjet og ørepropper på terrassen. Klar til at gå i gang, rækker han ud efter ørepropperne, men der mangler en. Han kigger sig forvirret omkring og får øje på Thorvald, som står og kigger forventningsfuldt på ham med en øreprop i munden. Desværre går der panik i min mand, så han glemmer alt om bytte/godbid. Han løber efter Thorvald, og således går jagten rundt i haven. På et tidspunkt stopper Thorvald dog op, og min mand nærmer sig og siger nej fy. Thorvald sender min mand et trodsigt blik og skynder sig at sluge øreproppen. Herefter gik der hønemors-bekymringer i den, men 2 dage senere kom øreproppen ud....stadig hel og neongul!

Uha Jens Breth.....Jeg husker, da min svigerfar var i gang med at shoppe dyrlæge til sterilisering af sine to hunkatte. Disse hunkatte var som killinger pludselig dukket op hos min svigerfar, og da ingen ville kendes ved dem, ja så endte min svigerfar med at adoptere dem. Min mand og jeg pressede på for, at de skulle neutraliseres som voksne. Min svigerfar ville dog gerne spare penge, hvis han kunne, så han var glad, da han ringede til mig og fortalte, at han havde fundet en dyrlæge, som ville neutralisere begge hunkatte til 800kr. Jeg spurgte om navnet på den dyrlæge, og da min svigerfar svarede Jens Breth, ja så ringede alarmklokken!! Jeg bad ham google navnet. Det gjorde han, og fem minutter senere ringede han igen. Han var ret chokeret og sagde til mig, at der skulle han ikke have neutraliseret sine hunkatte. Min svigerfar afbestilte selvfølgelig sin tid. Jens Breth ringede efterfølgende til min svigerfar, og spurgte ham, hvorfor han dog havde aflyst aftalen. Min svigerfar svarede, at han gerne ville have sine katte med hjem igen i live!!

Hej MichelleH Har du prøvet at købe en ny børste til din hund? Jeg har en pekingeser, og da jeg skulle starte med pels pleje på ham, ja så ville han ikke være med til det. Alle mine kamme/børster havde jeg brugt på hunde med lignende pels, og der havde aldrig været problemer. Jeg ville helst ikke tvinge min pekingeser til pels pleje, for det er jo en proces, der skal forekomme flere gange om ugen i mange år, så det må meget gerne være forbundet med noget rart. Lettere frustreret nævnte jeg mit problem overfor min mand. Han foreslog, at vi købte en ny børste. Den første pels pleje med den nye børste var fantastisk. Min hund slappede af og begyndte at nyde det. Sådan har det været siden, og jeg har endda kunne bruge de gamle kamme/børster uden problemer

Hej Bente Jeg er ejer af en pekingeser på 2 år. Han har meget pels, og derfor trives han ikke på varme steder som på skødet, sofaen eller sengen. Som selskabs hund er han altid i nærheden, og hvis man har gang i et projekt i hundens højde, ja så står han gerne midt i det og blomstrer. Hvis han så samtidig kan komme til at stjæle noget . Hvad angår kæleri, så jo han er blevet mere kælen med alderen, men den store nusse/kæle-tur er begrænset til tidlig morgen, hvor jeg står op. Her får den så til gengæld fuld skrue. Min pekingeser og jeg har taget mange ture med cykeltrailer. Han vil gerne ud at se noget og opleve nye steder. Han er nysgerrig, iagttagende, reserveret og nå ja stædig som et æsel, hvis der er noget, han lige skal tjekke ud på sin rute. Jeg synes, at det er sejt, at du træner med din pekingeser. Det er en udfordring. Jeg kan øve indkald med min pekingeser i haven. Den ene dag sidder det bare lige i skabet. Han kommer løbende hen til mig hver gang, og får en belønning. Næste dag sidder han bare på plænen og iagttager mig med et fjernt blik. På sådanne dag virker hverken de lækreste godbidder eller den mest overdrevne ros. Det er det ambivalente i en pekingeser. Der er det kærlige og til tider fjollede væsen, men der er også dette katte-lignende væsen, som udstråler, at pekingeseren er helt sin egen herre.

Min pekingeser er jo en blanding af en løve og en abe, så trods det værdige og stolte ydre, kommer der en del fjollerier Her kommer en ulækker historie fra min hunds hvalpetid. Jeg var på tur med min hund. Min hund fræser igennem en bunke blade og begynder at rulle sig i dem. I starten ser jeg kun en hund, der hygger sig, men min mistanke bliver vakt, da hunden bliver ved med at rulle sig. Jeg ser, at min hund har skiftet farve i ansigtet fra hvid/lyse brun til mørkebrun. Bladene og min hund er smurt ind i en diarre lignende afføring...og lugten er ubeskrivelig. Heldigvis er der ikke så lang vej hjem, men hele turen hjem føles som om man går bag ved en, som har skidt i bukserne. Vel hjemme og fluks i brusekabine med hunden. Jeg var tæt på at brække mig under den badetur. Den dag var jeg ikke den gladeste og mest stolte hundeejer Den efterfølgende tid var jeg overvågnende som en høg, hver gang min hund havde vist interesse for en bunke af blade.

Kan det være Stafylokokker? Det er bare et forsigtigt bud:-D. Min tidligere hanhund begyndte på et tidspunkt at gnave/bide i sin ene bagpote. Han var meget generet af det, kan jeg huske. Jeg rodede rundt i hans lange pels, og jeg fandt et lille sår. Såret var blevet større allerede dagen efter, så afsted til dyrlægen. Her blev han behandlet for stafylokokker, og det hjalp.

Min pekingeser hedder Volvo på stamtavlen. Det skyldes, at han blev født på bagsædet i opdrætterens Volvo på vej til dyrlægen. Her hos os, blev han navngivet Thorvald, hvilket er gammeldags og måske lidt kikset....på en sød måde!! Jeg siger til folk, som studser/smiler lidt over navnet, at min hund er opkaldt efter min bedstefar Thorvald, som var en meget rar mand Min pekingeser har dog af uvisse årsager fået kælenavnene Tubber/Tubs. Han lystrer alle 3 navne, når det passer ham

Hej Anne-Lise og Tullemus, Jeg har sagt til min skøre hund, at han ikke behøver at skaffe mig en date, da jeg er gift.

Hvornår har din hund sidst bragt dig i en sjov eller måske pinlig situation? Min pekingeser og jeg var, kort før jul, på cykeltur med trailer ud til skoven, hvor vi gik en længere tur. I skoven ser min pekingeser en mand, og han bliver ellevild, og vil hen til manden. Da manden råber hej til os, ja så lader jeg min pekingeser få sin vilje, og min hund får lov til at hilse på manden...efter vi har spurgt om lov naturligvis...Min pekingeser er nysgerrig og reserveret. Han vil gerne snuse/slikke på fingre, men han vil ikke kæle. Dette fortæller jeg manden, og det går fint. Problemet kommer, da vi skal gå af den samme skovvej et lille stykke inden vejen deler sig. Min pekingeser gør af manden og vil helst gå lige i hælene på ham. Da min pekingeser virker som en ustyrlig hoppebold, vælger jeg efter få minutters samtale om vejret og gåture i skoven, at sætte mig ned på hug ved siden af min hund. Vi holder en timeout, og manden går videre. Der sidder jeg så og tænker, at vi har sikkert har virket som nogle lokale tosser på manden, som godt nok havde lokale rødder, men var flyttet langt væk. I dag var min pekingeser og jeg atter ude på skovtur, og da vi kommer tilbage til cyklen, ser jeg en gul seddel på min bagskærm. Sedlen er fra manden. Han skriver lidt om vores møde og min hund. Han vil gerne i kontakt med mig og har oplyst sin adresse/telefon/mail efterfulgt af et P.S: Din hund kunne ikke lide mig.

Nummer 125!! Det kan ikke passe!! Min pekingeser forstår alt hvad jeg siger til ham. Det er bare ikke altid, at det passer herren at lytte efter )