Hop til indhold

kharder

Members
  • Antal indlæg

    288
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af kharder

  1. Der er mistanke om at Bella har fået gigt, da hun igennem det sidste års tid, gradvist har ændret adfærd og begyndte at lave udfald. Samtidig har hendes kropsholdning hældt mere og mere frem på forbenene.

     

    Jeg har læst en hel del tråde omkring tilskud og smertestillende, men føler stadig ikke, at jeg har fundet svar på mine spørgsmål.

     

    Jeg har kigget på en hel del tilskud, og Bella har nu i ca. to uger fået Joint force. Det er stadig nyt og hun skal have dobbelt dosis i seks til otte uger, men jeg syntes at kunne se, at hun ligger mere vægt på bagkroppen. Hun virker også til at have fået meget mere energi.

     

    Udfordringen er, at finde noget smertestillende som hun fungerer på. For selvom det ikke virker som om hun er voldsomt plaget af sin gigt, så vil tilskud ikke kunne gøre det alene, for hun laver stadig udfald, men hedes lunte er blevet længere.

     

    Dyrlægen har forklaret os, at nogle hunde skal prøve flere forskellige præparater, inden man finder det rigtige.

     

    Vi startede på Metacam, inden hun fik tilskud, og kunne se en forbedring i kropsholdningen, en hun begyndte at få dårlig mave og slim i afføringen. Samtidig var hendes lunte stadig kort. Derfor prøvede vi at skifte til Previcox, og i starten var det en rigtigt god løsning. Bella begyndte at slappe af når vi var på tur og havde fin afføring. Desværre, så begyndte maven at give problemer. Vi kunne have suppe, grød og fast afføring på samme dag.

     

    Dyrlægen snakker nu om og prøve carprofen og det er vi selvfølgelig med på.

     

    Men mit spørgsmål er egentlig hvordan og hvor hurtigt I har set ændringer i adfærd ved jeres hunde?

  2. Jeg har brugt hjemmesiden http://dogfoodadvisor.com som inspiration, da jeg kiggede på tørfoder. På siden er der også en rigtigt god artikel omkring fodring af hvalpe af store racer. Prøv specielt at kigge på beregneren længere nede på siden.

     

    Men kort så anbefales der et foder der opfylder AAFCO's anbefalinger for hvalpe samt højest 3500 til 4000 kcal, 3g - højest 4,5g calcium pr. 100g og et calcium-phosphor ratio mellem 1,1:1 og 1,5:1.

     

    Acana indeholder 4250 kcal, 4g calcium og calcium-phosphor ratio på 1,5:1.

    Orijen indeholder 3400 kcal, 5g calcium og calcium-phosphor ratio på 1,2:1.

    Essential indeholder 3740 kcal, 4,3g calcium og calcium-phosphor ratio på 1,2:1.

     

    Du kan selv kigge på resten... :lol: Men umidelbart, så er Essential det bedste bud.

  3. Jeg er faktisk ret glad for at høre at jeg ikke er komplet hen i vejret, når jeg, med den næste hund, vil starte på en 250 kg om dagen (når han er blevet voksen), når foder anvisningen siger 250-310 kg for en 20-30 kg.

     

    Nu har man kun det sjov man selv laver.... :slem: Men er det en dinosaur du forventer at skulle have? Hvis du forventer at skulle fodrer med 250 kg, så forventer du en hund der vejer ca. et ton... :klap:

  4. Jeg råfodrer og Bella får omkring 800 - 850 g. Hvis vi skulle følge anbefalingerne skulle hun have 1 kg, men det kan hun slet ikke spise. Et godt eksempel er, at mine forældres hund der vejer 45 kg, spiser 1 kg. plus godbidder, hvor Bella vejer 50 kg. Men her skal alderen også tages med i betragtningen, da Bella snart er syv og mine forældres er lige blevet et.

  5. Vi kan nu konstatere, at Bella aldrig bliver medlem af Mensa. Det er lykkedes at springe på stødhegnet to gange på to dage. :stupid:

     

    Omkring 200m fra hvor vi bor, er der et moseområde, hvor der om sommeren går får og højlandskvæg. Af en eller anden grund, har fårene og specielt deres lam været overdrevet spændende i år. Hun har kunnet ligge i flere timer, hvis hun fik lov, og bare snuset og kigge på dyrene. Det har været så "slemt", at hun blev helt elektrisk når vi skulle på tur, for vi kan høre fårene bræge fra haven. Både fårene og lammene er forhåldsvis håndtamme og kender Bella og hendes særheder og små rejehop når tingene bliver alt for spændende.

     

    Det der så sker i fredags er, at hun opdager en plet som er utroligt spændende og som hun bare må have næsen ned i. I det korte øjeblik det tager hende at trykke næsen lidt længere i gennem det første hegn, når jeg ikke at trække hende ud, før hun får ramt stødhegnet og får et rap over trynen.... Bella har nu lært, at stikker man næsen for langt frem, så risikerer man at få et rap over den... Troede jeg.

     

    Lørdag var vi ude og gå i samme område, men denne gang i nærheden af højlandskvæget. Bella har fundet ud af, at man kan sige vov, og så løber de alle sammen ned i den anden ende. Det er hylende morsomt. Men denne gang var der bare en lille tvist.... Vi kommer gående langs med åen og Bella er meget koncentreret med at snuse efter mus eller andet i jorden. Jeg ser at der står en ko og græsser ikke så langt fra os og kort efter en hund der laver legebuk samtidig med at hun siger VOV og i det samme et meget højt HYL... Endnu en gang er hun hoppet på stødhegnet.... SUK. Denne gang var det absolut ikke nok med at blive trøstet. Denne gang skulle vi bare hjem og det skulle være NU.

     

    Det pudsige er, at vi har gået i området i flere år, uden at hun har haft nogen interesse i hverken får eller kvæg. Hun har gået langs hegnene uden nogen problemer.

     

    Resultatet er nu, at fårene vil hun skide på. Hun vil på ingen måde i nærheden af dem og slet ikke den flok, hvor hun fik stød.

     

    Vi gik med det samme i gang med at træne, for at undgå at det skulle blive et kæmpe problem. Det har heldigvis allerede givet resultat, får hun vil gerne gå forbi andre fåreflokke, uden problemer. Hun reagerer heller ikke når hun går forbi et stødhegn, hun har dog respekt og holder sig på afstand.

  6. I England kan det købes uden recept, og det er lovligt at få det sendt til Dk - så vist jeg er informeret. Skal jeg forsøge at komme i tanke om hvad det hedder derovre?

     

    Jeg har kigget efter pillen i England og har kun kunnet finde den med krav om recept. Eks. http://www.viovet.co.uk/Bravecto_Chewable_Tablets_for_Dogs/c19178/?sct_t=1430685254&sct_q=bravecto&sct_r=1. Der kunne være interessant at vide hvor den kan købes uden recept.

  7. Problematikken med dambrug er mængden af spildevand og mængden af antibiotika der skal tilsættes vandet, da der går så mange fisk sammen. Det er her min sammenligning med burhøns kom ind i billedet, for er der egentlig forskel på om det er burhøns eller burlaks? Jeg mener ikke at man skal stoppe med at spise fisk, men mere tænke over hvor de kommer fra og hvordan de er opdrættet.

     

    Det er muligt, at der er noget mere styr på forholdene i Europa end der er i Asien, men faktum er, at det absolut ikke er en optimal måde at opdrætte dyrene, hvilket også viser sig i de næringsstoffer som findes i kødet/olien. I Norge, har man presset på i EU for at få lov til at fodre deres fisk med foder der er købt i Sydamerika, hvor flere giftstoffer er tilladte.

     

    En sidste ting er, at der er måske en årsag til, at man fraråder gravide og børn at spise opdrættede laks?

     

    Kilder:

    http://www.redvildlaksen.dk/?page_id=95

    http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Trekanten/2014/05/07/080916.htm

    http://www.naturli.dk/artikel/fravaelg-opdraettet-laks/

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-69273840:læger-slår-alarm-spis-ikke-opdrættet-laks.html

  8. Er I klar over hvilken miljøkatastrofe det er at opdrætte laks og fisk i det hele taget? Kigger man på troværdige kilder, kan det være skræmmende læsning, eks. hvor meget medicin der bliver brugt, for at holde det store antal laks på så lidt plads. Noget andet er, hvor mange her inde køber bur æg og mener at det er den optimale måde at opdrætte høns?

  9. Bella er vild med ænder. En dag hvor vi er på tur ved en sø, forsøger hun at snige sig ind på en lille flok ænder, som hygger sig ude i vandet. Der er en smule lavvandet et lille stykke ud i søen, hvorefter det bliver pludseligt dybt. Dette havde Bella ikke tid til at koncentrere sig om, og pludselig forsvandt Bella. Der gik et par sekunder, hvor jeg var lidt paf, men da hun kom op til overfladen igen havde hun glemt alt om ænderne. Hun stod helt gennemblødt og viste ikke hvilken pote hun skulle stå på. Hendes ansigtsudtryk var et Kodakmoment, men jeg grinte så meget, så jeg kunne ikke finde kameraet.

  10. For ca. et år siden fik mine forældre en Lanser hvalp og Bella og Frida har været rigtigt gode venner hele tiden. Da jeg gik en del hjemme i starten af året, var det Bella og mig der passede Frida når mine forældre skulle på arbejde, hvilket jeg er sikker på har været godt for dem begge.

     

    Nu er Frida kommet i løbetid og Bella har haft trynen i rumpen og sprunget på hende. Vi har været nødt til at have meget fokus på dem, så der ikke skulle opstå problemer mellem dem senere. Jeg har læst en del herinde, at det skyldes stress og ikke dominans, hvilket jeg absolut er enig i. Det der får mig til at tænke er, at da Frida nu er højløbsk og virkelig lugter, så er Bella fuldkommen ligeglad.... :confused: Kan nogen give mig en forklaring på den adfærd?

  11. Vi har været med Bella hos Jens og det var kun en positiv oplevelse. Bella har en smule rødt tandkød, som ligner betændelse og han konkluderede ret hurtigt, at det er Bellas allergi der viser sig. Bella fik rosende ord for sine ellers rigtig fine tænder og vi skulle ikke være bekymret. Vi snakkede omkring tandbørstning og at vi har forsøgt os med bucadog, men har ikke haft nogen effekt af det. Jens mener heller ikke det har nogen effekt og bad os forsøge med en aloevera tandpasta fra Forever living products. Da tandbørsten ikke er vores bedste ven, har vi anskaffet en fingerpose som kan bruges til at gnide tandpastaen rundt på tandkødet og tænderne.

  12. Udgifterne til batterier er noget jeg også tænker over. Min mor købte en elcykel for omkring to år siden og har fået byttet batteriet på garantien. Det nye batteri har hun ikke haft problemer med. Der findes vist også et firma i Jylland et sted, hvor de reparerer batterierne, og det skulle ikke være særligt dyrt. En anden ting der også vil hjælpe en hel del er, at Bella lærer at side helt stille.

  13. Bella-Mobilen. :slem:

     

    IMG_0066.jpg

     

    Siden begge biler brændte sammen med tre ugers mellemrum i starten af året, har vi ikke rigtig haft Bella med på længere ture. Det har været besværligt og taget meget lang tid med bus og tog. Så da vi blev tilbudt en lad-cykel, til en rigtig god pris, håbede vi på at Bella ville acceptere at side på ladet.

     

    Vi viste Bella cyklen for første gang i går, og hun hoppede med det samme op på ladet. Ikke nogen betænkningstid eller usikkerhed. Masser af godbidder og så kom mine forældre med deres hund og cyklen blev glemt. Lidt senere, ville vi se om vi kunne gentage succesen og denne gang cyklede vi en hurtigt tur rundt om huset. Man må sige, at Bella nød at få hjul under fødderne igen.

     

    Da vi havde haft så stor success i går, besluttede vi at tage den ultimative prøve og cykle en tur på stranden. Der var ingen tvivl om at Bella udemærket kunne huske cyklen fra i går og hoppede med det samme op på ladet. Vi satte teltet på, for at sikre, at hun ikke hoppede ud under kørslen. Da vi var kommet ca. 100 meter ned af vejen, må der have været en spændende duft eller også skulle hun drille lidt, for hun opdagede, at teltet kunne vippes af med snuden. Så et par snore senere, var vi på vej.

     

    Da vi kom ned på stranden, strøg hun lige i vandet og rullede sig i sandet...

    IMG_0075.jpg

     

    Alt i alt var det en god tur, selvom vi løb lige ind i armene på en gammel støder der stod i klitterne og hev sig i pjorten. Selvfølgelig, var Bella nysgerrig på ham, men jeg tror nu mest at hun var overbevist om at han delte pølser ud... :vedikke:

     

    Nu er vi lige kommet hjem og vi er begge enige om, at det næste der skal investeres i er en motor til lad-cyklen. For selvom tøsen egentlig ikke er den største model, så vejer hun alligevel 52 kg. og det er sku lidt tungt op af bakkerne.... Så det er absolut en success der skal gentages.

    IMG_0064.jpg

    IMG_0067.jpg

    IMG_0073.jpg

  14. Det med at kvaliteten af foderet har indvirkning på konsistens og mængde er jeg helt overbevist om. Da vi fik Bella, fik hun foder fra Lidl, og det var tydeligt at se både mængde og konsistens blive mindre og bedre, i takt med, at vi købte bedre og bedre mad. I dag får Bella et friskfoder og hun spiser ca. 800 gram om dagen og hun skider ca. 50 - 100 gram to gange om dagen.

  15. Det er meget normalt, at hunde spiser minder, når det er varmt. Det er lige som os selv, vi kan også have mindre lyst til mad, når det er så varmt som det har været i den seneste tid. Det er ikke noget du skal bekymre dig så meget om, hvis det ikke er en hvalp eller en meget gammel hund. Bella døjer rigtigt meget med varmen, så derfor får hun mad så sent eller så tidligt som muligt. Oftest får hun hele sin dagsration inden hun går i seng om aftenen.

     

    At han brækker sig er sikkert fordi hans mave er tom. Bella gør det samme hvis hendes mave er tom. Det vil forsvinde igen når han får mad i maven. I kan prøve at blande lidt lunkent vand (så dufter maden af mere), yoghurt eller vådfoder i skålen for at få ham til at spise.

     

    Det er meget normalt at hunde har snuden i mange ting og kan derved få spist noget som ikke er så godt for dem. Derfor har hunde noget lettere ved at kaste op og det er helt normalt. Selvfølgelig, bør en hund ikke kaste op flere gange om dagen og du skal søge dyrlæge hvis han bliver sløv og mat.

  16. Her er jeg helt enig med Siri. Det kan ikke være meningen at man nærmest skal lave en kopi af Fort Knox for at holde naboens hund eller kat ude fra sin grund. Specielt vedrørende katte er der en helt misforstået holdning. Der er helt klare regler om at dyr skal holdes på egen grund og ikke må genere naboerne, men alligevel er det mange steder en ret for katten, at skulle være udenfor. I vores villakvarter er der mange katte og jeg gider ikke have dem på min grund.

  17. Vi har været igennem en hel del med Bella og hendes allergi. Hun er generelt kun pollenallergiker, men har også høje tal for lagermider. Vi har prøvet Orijen, Ziwipeak o.l. men det var først da mine forældre fik deres hvalp som bliver fodret med et svensk friskfoder at vi landede på noget der bare virker. Vi har både prøvet deres foder med og uden korn. Faktisk fungerer Bella bedst på deres special+ hvor der er korn i, men de behandler det også på en bestemt måde.

     

    En af fordelene er, at der er tilsat alle vitaminer osv. Så det skal man ikke tænke på.

     

    Du kan læse mere på http://www.nordichundfoder.com og der er en dansk forhandler.

  18. Vi fik noget steg til aftensmad og da der ikke var nok til dagen efter, blev det skåret i små tern og kastet i haven. Jeg har aldrig set Bella så koncentreret i søgning efter mad i haven. Selv den lille nabo "køter" ignorerede hun totalt, også selvom den gøede flere gange.

     

    Så nu skal vi bare finde niveauet, for hun var ikke helt tilfreds med mængden af mad i går.

×
×
  • Tilføj...