Hop til indhold

millemus

Members
  • Antal indlæg

    103
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af millemus

  1. Min lånehund - en golden retriever-han på næsten 2 år - er her på det seneste begyndt at reagere meget kraftigt på nogle hunde. Han rejser børster, holder halen højt, knurrer og gøer og trækker over imod dem hvis de går på det modsatte fortov eller er inde i en have.

     

    Sådan har han aldrig reageret før.

    Han har altid været så venlig overfor hunde - uanset køn, og ville hilse på alle, han mødte på sin vej.

     

    Og hvis han vidste, at der boede en aggressiv hund i en bestemt have, ville han meget gerne over på det modsatte fortov for at komme længst muligt væk fra den.

     

    Men nu er han altså selv begyndt at gøre udfald mod nogle (heldigvis ikke alle) hunde.

     

    Når han er løs, kan han også finde på at gø ad fremmede hunde. Men ikke lige så aggressivt, og så holder han sig væk fra dem. Jeg tvinger ham aldrig til at hilse på andre hunde, men lader ham vælge selv.

    Og jeg skælder ham ikke ud, når han gøer, knurrer eller gør udfald.

     

    Det skal lige siges, at han for et halvt års tid siden, blev angrebet af en anden hund (som selv var blevet angrebet en uge forinden), som bed ham så han fik en byld under hagen.

     

    Måske er det derfor, han er begyndt at reagere på andre hunde på denne måde?

    Denne adfærd er dog først kommet indenfor de seneste ca. 14 dage.

     

    Og nu trækker han ligefrem over imod de haver, hvor han ved, at der bor hunde. Og rejser børster og gøer.

     

    Jeg håber, at det er muligt at stoppe disse udfald inden de bliver værre.

    Jeg forsøger at aflede hans opmærksomhed fra de hunde, han reagerer på, ved at sige "se her" og give ham en godbid når han reagerer positivt på min afledningsmanøvre. Og jeg skælder ham ikke ud, når han gør udfald - prøver derimod at være så rolig og afslappet som muligt.

     

    Hvordan ville I takle denne situation?

    Er jeg helt forkert på den?

  2. http://www.youtube.com/watch?v=CZsaEF30rdI

     

    Jeg bryder mig ikke om den måde, CM trænger hundene op i en krog på :(

    Hunden i ovenstående video er ikke et aggressivt, frådende monster, som bare venter på at få lov at angribe. Den er bange, og vil langt hellere flygte end angribe.

     

    Men CM er slem til at presse hundene til det yderste - til det punkt, hvor de ikke ser anden udvej end at angribe for at forsøge at få ham til at gå væk, når han ignorerer/overser den lange række af konfliktdæmpende signaler, de viser.

     

    Og får hundene ellers CMs "adfærdsbehandling" at føle :(

     

    Denne video fik jeg helt ondt i maven af at se... Stakkels hund - og stakkels høne :

    http://www.youtube.com/watch?v=a7HFs4h62UM

  3. Langt de fleste af de hunde, der medvirker i CMs udsendelser, viser masser at tegn på at være angste, usikre og absolut ikke-dominerende. De sender konfliktdæmpende signaler hele tiden.

    Læg mærke til deres tilbagelagte ører, lange mundvige, lave ben, halen mellem benene.

     

    Men det respekterer CM ikke. Han bliver ved med at presse dem, og da de ikke har mulighed for at flygte, fordi de er bundet, trængt op i en krog, holdt fast m.m. er de til sidst nødt til at forsvare sig. Og SÅ bliver de kaldt dominante, aggressive m.m.

    • Like 1
  4. Hunde, som er angste, usikre, stressede og traumatiserede, har da netop brug for ro, tålmodighed og tid for at få tillid til mennesker, hunde eller hvad de nu er angste for.

     

    De får det da endnu værre ved at blive udsat for stressfaktorer, såsom at blive trængt op i en krog, få en hæl i lysken, hug med stive fingre, blive rullet om på ryggen, stranguleret og hvad CM ellers praktiserer af overgreb på hundene.

  5. Jeg lufter en golden retriever på 1½ år, som ofte er temmelig overgearet.

    Vi plejer at gå lange ture de dage, jeg lufter ham, og når vi kan komme til det, tager vi på stranden eller i skoven.

    Men han trænger også til at blive trættet lidt mentalt.

     

    Har I nogle gode idéer til øvelser, som han skal bruge hjernen og sanserne til?

     

    Jeg smider tit nogle godbidder i græsset, som han skal søge efter.

    Og han får også lov at lave de øvelser, han kan (sit, dæk, giv pote, gø på kommando, på plads).

    Men vi trænger til at prøve noget nyt.

     

    Han mister hurtigt interessen for pinde og bolde, så det leger vi ikke med ret længe ad gangen - men det kører ham jo også op i et højere gear fremfor at trætte ham...

     

    Kom endelig med alle jeres gode forslag til sjove lege/øvelser, så han rigtigt kan få brugt "de små grå" og blive træt på den gode måde :-D

  6. Jeg passede og luftede for nogle år siden en airedale terrier, som var en meget ivrig TV-kigger.

    Hver gang, der var dyr i fjernsynet - uanset om det var myrer eller elefanter - gik hun helt amok, og kastede sig gøende og knurrende op ad fjernsynsskærmen.

     

    TV´et var altid helt snasket til når hun havde været på besøg :-D

     

    Hun reagerede også på statuer af dyr.

    Og endda også på billeder!

    Hjemme hos hendes ejere, stod der et lille 10x15 billede af hende selv i en ramme på reolen. Og det kunne hun også finde på at gø ad, når hun lige var i dét humør.

     

    Og en gang, da jeg havde hende med i bussen (det havde jeg tit, og hun plejede at være rolig og nem) begyndte hun pludselig at knurre og gø.

    Da jeg fulgte hendes blikretning, så jeg, at det var en reklameplakat med en bjørn, som hun reagerede på.

     

    Jeg kan forstå, at hunde reagerer på TV´et med billeder der bevæger sig og lyd.

    Men fotografier!

    Det troede jeg godt nok ikke, at de gjorde, indtil jeg mødte Lina... :-D

  7. 1000 tak for jeres svar :-D

     

    Ja, det er en rigtig god idé med en prøvetur, så jeg kan finde ud af, om jeg overhovedet kan magte hende.

    Og vi aftalte også, hendes ejer og jeg, at jeg skal derhjem nogle gange inden jeg skal passe hende, så vi kan lære hinanden bedre at kende, og så hun kan se, at jeg gerne må være der :-D

  8. Jeg lufter en skøn golden retriever-dreng, og møder på mine lufteture med ham, selvfølgelig en masse hunde og deres ejere.

     

     

    Bl. a. en stor rottweilertæve på 2 år.

    I dag mødte jeg hende og hendes ejer, og ejeren spurgte mig, om jeg muligvis ville lufte hende et par dage i julen.

     

    Det svarede jeg ja til, men hun er vist noget af en mundfuld...

    Så jeg er lidt i tvivl om jeg overhovedet kan styre hende.

     

     

    Indtil i dag, har jeg kun set hende ovre i parken, hvor hun har gået løs.

    Og dér har jeg ikke oplevet, at der har været problemer.

    Men i dag mødte jeg hende ude på en større vej, og kunne se, at hendes ejer - en velvoksen mand - havde sit hyr med at holde hende selv om hun havde grime og kvælerkæde på.

     

    Hver gang en cyklist - eller en fodgænger, for den sags skyld - passerede hende, gjorde hun voldsomme udfald mod dem.

    Gøede og trak af alle kræfter over imod dem.

     

    Overfor mig er hun sød og kælen, og kommer glad hen til mig, sætter sig op ad mit ben og puffer til min hånd og vil nusses selv om jeg kun har mødt hende 3-4 gange.

     

    Hvis jeg ikke ender med at få kolde fødder og takke nej til at lufte hende - hvordan vil I så råde mig til at håndtere hende?

    Er det en god idé at have godbidder med som afledningsmanøvre hver gang en cyklist/fodgænger passerer os, så hun lærer at forbinde sådan nogle med noget positivt?

     

    Jeg vil nødigt hive og flå i hende, og jeg bryder mig ikke om grimer og kvælerkæder, og vil helst ikke benytte sådanne aggregater.

    Men det er det, hun er vant til at have på, desværre. Så jeg ved ikke, om det vil være muligt for mig at holde hende med alm. halsbånd eller sele - hvis hun har sådan noget...

  9. Det var da gode nyheder, DR kunne bringe :banan:

    Håber virkelig, at Movia tager sig sammen og fortsat lader større hunde komme med bussen.

     

    Jeg fik endelig svar fra dem i dag.

    De sender stadig deres trælse standartsvar ud til folk :???:

     

     

    29. november 2011

    Husdyr

    Tak for din henvendelse til Movia Kundecenter.

    Movia har besluttet, at fra og med 1. januar 2012 er det ikke længere tilladt, at medtage store hunde i alle Movias busser. Små hunde kan fortsat medtages i taske eller bur. Førerhunde og tjenestehunde er naturligvis fortsat velkommen i busserne, her er intet ændret.

    I dag er det tilladt at have store hunde med i busser i Syd og Vest og i enkelte busser i Hovedstadsområdet (uden for centrum) samt i tog (inklusive lokalbanerne) og Metro. Harmoniseringen af reglerne indebærer således, at hovedreglen for busserne i Hovedstadsområdet, udbredes til busserne på hele Sjælland. Det er Movias opfattelse, at dette vil være i størst overensstemmelse med hensynet til passagerernes sikkerhed, tryghed og komfort.

    Din henvendelse er registreret i vores system.

     

     

    Venlig hilsen

     

    Lone Palmelund Lassen

    Trafikselskabet Movia

    Kundecenter

    Gammel Køge Landevej 3

    2500 Valby

    Telefon 36 13 14 00

    Fax 36 13 20 97

  10. Det er bare så ærgerligt! :(

     

    Så er der mange steder, jeg ikke længere kan komme med min lånehund... :(

     

    Jeg kan slet ikke forstå, at hunde i bussen skulle være et problem :confused:

    Jeg kører ofte med bus, og det er meget, meget sjældent, at jeg møder en hund i bussen.

    Der er endda mange, der stadig ikke er klar over, at det overhovedet har været tilladt at tage større hunde med i bussen, selv om det har været tilladt i mange år.

     

    Jeg skrev til Movia i går aftes, men har endnu ikke hørt fra dem...

  11. Det er så modbydeligt!

    Tror idioten virkelig selv på, at hunden slapper af?!

     

    Den har bare opgivet at kæmpe, og ligger og stresser og hyperventilerer :(

     

    Hvordan kan NOGEN dog synes, at den klovns metoder er helt okay????

  12. Cesar Millan får hundetræning til at ligne en brydekamp :(

    Og hunden er dømt på forhånd til at tabe hver gang.

     

    Og jeg får kvalme og ondt i maven når jeg tænker på, hvor mange der afprøver metoderne hjemme i stuerne på "Lille Fido"...

    Mange ser nok stort på, at der i indledningen til hver udsendelse bliver sagt, at man ikke skal afprøve metoderne selv uden professionel vejledning.

    Når det nu "virker" for Cesar i TV, virker det helt sikkert også på hr. og fru Petersens lille Basse...

  13. Jeg har desværre aldrig haft hund - har kun passet og luftet andres.

    Så alle racer er "nye" for mig.

     

    Jeg ville vælge:

     

    1. Golden retriever: Pga. dens venlige og imødekommende væsen, dens samarbejdsvilje og lærenemhed.

    Jeg er selv meget stille og rolig, så en ilter terrier ville ikke være det perfekte match til mig.

    Og så er den jo heller ikke ligefrem grim, sådan en golden - men udseendet er ikke vigtigt for mig.

    Jeg synes også, at goldens har en passende størrelse.

     

     

    2. Labrador retriever: Samme grunde som ovenfor.

    Men labbere er ofte lidt livligere end goldens, ikke?

    I hvert fald de eksemplarer, jeg kender.

     

     

    3. Schæfere kan jeg også mægtig godt lide.

    Men de er nok lidt for krævende til mig...

×
×
  • Tilføj...