Hop til indhold

millemus

Members
  • Antal indlæg

    103
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af millemus

  1. Jeg har lige læst i en facebookgruppe (Anti Cesar Millan) at sagen stadig er åben. Det er en, der er involveret i sagen, der skriver det. https://www.facebook.com/groups/39538480977/permalink/10153517288295978/?comment_id=10153520555750978&notif_t=group_comment_follow&notif_id=1461862565863837
  2. I slowmotion: Der findes simpelthen ingen ord, der rigtigt beskriver, hvad jeg føler... :damn: :stupid:
  3. Ja, dét skal da helt sikkert nok få Simon til at elske grise - at binde ham fast til en af slagsen, og lade den trække rundt med ham :damn: http://www.nbclosangeles.com/news/local/Dog-Whisperer-Cesar-Millan-Under-Investigation-For-Possible-Animal-Cruelty-371755152.html
  4. millemus

    "Cesar 911"

    Grrrrrrrr! Jeg er SÅ rødglødende af raseri og frustration lige nu :damn: Jeg har altid været indædt modstander af Cesar Millans metoder, og gør alt hvad jeg kan for, at forklare folk (jeg prøver at gøre det på en stille og rolig måde, selv om det kan være svært til tider...) at hans metoder er gammeldags, forkerte og unødvendigt brutale. Jeg har efterhånden læst - og deltaget i - en del diskussioner omkring ham på nettet og in real life. I nogle af internetdebatterne har nogle af hans tilhængere påstået, at han er blevet "blødere" i de senere udsendelser, så jeg besluttede jeg mig for at tjekke, om det nu var rigtigt, at manden virkelig havde lyttet lidt til eksperterne, og var blevet mindre brutal. Det blev så denne video, jeg udsatte mig selv for, og jeg skal da liiiige love for, at mit blodtryk steg til umålelige højder! :damn: http://vimeo.com/91268832 I denne video benytter Cesar sig af sine sædvanlige lyskespark - og endda uden at den stakkels hund havde gjort noget som helst! Han binder en boxer - som er dårligt socialiseret, og derfor angriber fremmede hunde - i en kvælerkæde (!) og lukker nogle fremmede, løse hunde ind til den, som den ikke har en chance for at flygte fra, da den jo er bundet i kvælerkæden. Kort efter slipper Cesar boxeren løs blandt de fremmede hunde(boxeren har også elektronisk halsbånd på!), og da en af de fremmede hunde vender sig om og snapper ud i luften efter boxeren, får boxeren - som jo ikke engang var den, der startede med at reagere - et zap fra det elektroniske halsbånd, og den hyler og kryber. Cesar løber truende hen imod den angste boxer, som smider sig ned på jorden, og han hakker ud efter den med stive fingre, og tvinger den endnu en gang ned at ligge på siden, og kommer med sit sædvanlige "calm-submissive"-crap. Jeg må indrømme, at jeg ikke turde at se resten af videoen... Det er så sørgeligt, at Cesar får det ene TV-show efter det andet, og derfor kan blive ved med at udbrede sine brutale og endda til tider farlige metoder til folk, der sluger det hele råt, og afprøver metoderne på deres egne hunde. Og hvordan skal de gamle myter om, at hunden hele tiden prøver at dominere og overtage magten, uddø, når Cesar konstant ævler om dominans og alpha-halløj Nå, nu må jeg hellere stoppe, før jeg får hidset mig selv endnu mere op. Jeg bliver bare så rasende, og føler mig så magtesløs over at være vidne til noget, jeg ikke kan gøre noget for at stoppe. :cry:
  5. [h=1]Du er en Pitbull![/h][h=5]Det kan godt være, at du ofte bliver misforstået, men den der lærer dig bedre at kende, indser hurtigt, hvor elskelig du i virkeligheden er. Nogle gange har du brug for lidt længere tid, for at åbne dig overfor en person, men har du først tabt dit hjerte, slår din forstand fra. Sidst men ikke mindst, er du loyal, oprigtig og dygtig til at tilpasse dig.[/h]
  6. Jeg har altid interesseret mig for hunde, men har desværre aldrig haft en selv. Jeg er ikke ud af en "hundefamilie" i dén forstand, og har været lidt alene med min store hundeinteresse. Min mor har altid været bange for hunde, og jeg har desværre aldrig boet et sted, hvor det var tilladt at holde hund. Men så måtte jeg jo lufte og passe andres, og ellers læse en masse om dem, og prøve at sætte mig ind i deres adfærd og træning af dem. Fra jeg var ret lille, læste jeg næsten alt, jeg kunne komme i nærheden af, som omhandlede hunde. Jeg støvsugede bibliotekerne for hundebøger, og ønskede mig altid hundebøger i jule- og fødselsdagsgave. Jeg var dog ikke fuldstændigt ukritisk hvad hundebøger angik. Når jeg stod på biblioteket og skulle afgøre, hvilke af bøgerne, jeg ville låne med hjem, slog jeg først op i indholdsfortegnelsen og fandt afsnittet om "straf", og hvis forfatteren skrev, at man skulle straffe hunden ved at ruske den i nakkeskindet, slå den eller kaste en kæde eller andet efter den, kom bogen aldrig med mig hjem, da jeg så vidste, at den forfatter var jeg ikke enig med, og bogen ville derfor ikke falde i min smag. Jan Fennells bøger nåede jeg heller ikke ret langt ind i, før biblioteket fik dem retur. Det dér med at ignorere hunden, når man kom hjem, og dét med at hunden skulle spise sidst, gå sidst gennem døren m.m. syntes jeg ikke rigtigt gav mening. I 80´erne faldt jeg så over Roger Abrantes, og hans bog "Psykologi fremfor magt", og den faldt straks i min smag. Jeg læste alle de bøger og pjecer, jeg kunne finde, som han havde skrevet. Dejligt, at der i hans bøger ikke stod en masse om fysisk afstraffelse, som jeg altid har syntes, var forkert. Senere faldt jeg over Anders Hallgrens bøger, og de var endnu bedre end Roger Abrantes´ bøger! Anders Hallgren er nu blevet en af de "hundepersoner", jeg har allermest respekt for. Jeg har læst en masse bøger og artikler, han har skrevet, og synes, at jeg har lært en masse af dem. Og det han skriver, føles bare så rigtigt. Derudover har jeg også fået rigtig meget ud af at læse bøger/artikler fra: Lone Greva, Irene Jarnved, Irene Liliequist, Karen Pryor, Freddie Worm Christiansen, Kerstin Malm og Cecilie Köste. I det hele taget synes jeg, at bøgerne fra forlagene Canis og Tro-fast er gode og lærerige. Og Dr. Sophia Yin og Ian Dunbar har jeg også haft stor glæde af at læse/se videoer med.
  7. Bustertrold: Ja, CMs videoer er ikke for sarte sjæle - eller for folk med empati eller et hjerte. Det er virkelig grumt Strangulering, spark, flooding, stive fingre hakket hårdt ind på siden af hundenes halse, alfarulning, stødhalsbånd, pighalsbånd og mange flere uhyrligheder er faste ingredienser i hans "træning/rehabilitering". Ifølge CM skyldes stort set alle problemer, at hundene er dominante. Og så provokerer han dem ellers, og presser dem til det alleryderste, så de reagerer så voldsomt som muligt, så han kan komme til at kæmpe med dem og straffe dem - og til sidst vinde over dem (knække dem). Det giver spændende og actionfyldt TV, som mange sluger råt Det er altid hundene, der får skylden - alene titlerne på flere af udsendelserne antyder, at det er hos hunden, fejlen ligger: "Chihuahuas from Hell", "Devil dog" og mere i den dur.
  8. Det er så forfærdeligt trist... Hun virkede så sympatisk, klog, humoristisk og havde så meget at give af. Jeg havde hende på Facebook, og havde stor glæde af hendes artikler og videoer, og har ofte linket til dem, når nogen har spurgt mig om, hvorfor jeg ikke bryder mig om Cesar Millans metoder. Jeg fik et helt sug i maven, da jeg tirsdag morgen læste på FB, at hun var død. Jeg havde få timer forinden læst en opdatering fra hende på hendes FB-væg. Hun vil helt sikkert blive savnet af mange. Som en person så smukt skrev på Facebook: "R.I.P., Dr. Yin. I know the Rainbow Bridge will be busy with all of the animals meeting you".
  9. Ninjamor: Sørgeligt, at han ikke er fulgt med tiden - og virkelig trist, at han har givet så himmelråbende dårlige råd til folk, når han nu ellers havde fat i noget af det rigtige tilbage i 80´erne, og sikkert kunne have været rigtig god, hvis han havde videreudviklet sig
  10. Tak for svar, begge to Jeg vil straks tjekke hans Facebookside ud.
  11. I slutfirserne/starthalvfemserne faldt jeg over Roger Abrantes´ bog "Hunden, vor ven - psykologi fremfor magt". Jeg har aldrig brudt mig om hårde og korporlige måder at opdrage hunde på, så derfor faldt bogen lige i min smag. Hans bog om hundesprog har jeg også været glad for. Siden har jeg kastet mig over bøger af Anders Hallgren, Lone Greva, Irene Jarnved og mange andre, som er fortalere for de bløde metoder, og jeg har ikke rigtigt fulgt med i, om Roger Abrantes er fulgt med tiden, og udelukkende bruger bløde metoder - eller om han er gået i stå tilbage i 90´erne, og stadig er tilhænger af alt det dér dominans-og hierarkihalløj. Jeg har været inde på hjemmesiden etologi.dk, og synes, at en del af det, der står derinde, strider imod den viden, man har i dag. F. eks. står der på hjemmesiden en del om dominans overfor mennesker, og der står, at man under ingen omstændigheder må lade hunden knurre ad fremmede, at møbler er statussymboler for en højtrangerende hund m.m. Så vidt jeg kan se, er det nu en anden, der har overtaget Etologisk Institut. Men hvad med Roger selv? Er lidt nysgerrig efter at vide, hvilke metoder han går ind for i dag
  12. Jeg så denne på Facebook, og ville lige dele den med jer. Pas nu på, at I ikke bliver alt for fulde... The Dog Whisperer Drinking Game:
  13. For et par dage siden, da jeg luftede hund i den nærliggende park, kom en lille, fransk bulldog løbende hen til mig, og hoppede op ad mine ben (sikkert fordi, den kunne lugte de godbidder, jeg havde i lommen). Dens ejer, som vel var ca. 10-15 meter væk, begyndte at skælde hunden ud fordi den hoppede op ad mig. Han kaldte vredt på den, og hunden havde (selvfølgelig) ikke mod på at løbe hen til ham, men løb i stedet i store cirkler omkring ham, og lagde sig til sidst ned et par meter fra ham - gabende og med stramt tilbagelagte ører Da ejeren nåede hen til den, løftede han den op i nakkeskindet, så den hang et stykke over jorden, imens han skældte den ud for at have hoppet op ad mig (for flere minutter siden...). Hunden kom med et højt piv, da han løftede den op Jeg var helt handlingslammet i situationen. Var ret chokeret over den behandling, han gav den stakkels hund. Bagefter var jeg rasende på mig selv, fordi jeg ikke gjorde/sagde noget, men bare stod og måbede. Hvad ville I have gjort i en lignende situation? Havde I sagt noget til manden?
  14. Mht. strangulering: Hundene ligger udmattede og gispende på jorden efter at CM har stranguleret dem Lyskesparket: Disse spark gør helt tydeligt ondt på hundene. Se på deres kropssprog. Men det er måske okay at påføre dyrene smerte og ubehag så længe de ikke dør af det...? Kvæler-/pighalsbånd: Hvis det er disse halsbånd, ejerne bruger i forvejen, burde CM måske lære dem at bruge noget bedre i stedet. Men CM rykker og flår selv voldsomt i disse halsbånd, så tror ikke ligefrem, at han har noget imod brugen af dem. Og disse halsbånd kan jo (desværre) købes mange steder, så hvorfor skulle CM sælge dem? Han har udviklet sit eget torturhalsbånd, som han sælger...
  15. Chewie: Synes du, at anvendelse af stødhalsbånd er berettiget og livsnødvendigt i den video, jeg satte ind med katten? Og hvis jeg skulle vælge imellem at aflive eller få CM ud og straffe, knække og undertrykke - så ville jeg vælge det første! At skulle leve i evig frygt for straf og smerte, er ikke et godt og værdigt hundeliv
  16. Denne hund er også meget utryg ved ham: http://www.youtube.com/watch?v=a7HFs4h62UM
  17. Chewie: Det, du skrev i et af dine første svar her i tråen om, at hundene ikke er bange for Cesar Millan, er ikke korrekt. Mange af hundene er netop bange for ham efter at de har mærket hans hæle i lysken, stive fingre i halsen osv. Det er der mange, mange eksempler på. Jeg vil her vise nogle: Prøv først at gå ca. 2:54 minutter ind i denne video, hvor CM losser en hund i lysken. Han siger selv, at det kun er en berøring, men se hundens reaktion: http://www.youtube.com/watch?v=Ghz5jrz0Y_Y Og gå så frem til 9:38 i samme video, og se, hvor angst den hund, han går med i snor, er for ham. Den prøver desperat at undgå at komme for tæt på ham, hvilket den stramme line desværre ikke tillader.
  18. Cesar Millan bruger også stød til at "vænne" en hund til at være sammen med katte... http://www.youtube.com/watch?v=GptupfqLYwc
  19. Føj! Jeg skammer mig over at have en Samsung-tlf., når Samsung støtter Cesar Millan http://www.youtube.com/watch?v=ExCBDPrQfBo Jeg vil straks skrive til dem, og medsende links til nogle af de grummeste youtubeklip - plus medsende ekspertudtalelser, som forklarer om farerne ved at bruge hans metoder. Samsung er sikkert ligeglade, men hvis mange skriver til dem, kan man da håbe, at de tager det seriøst...
  20. http://oliversson.se/osterrike-forbjuder-cesar-millans-traningmetoder/
  21. Jeg er stadig interesseret! Jeg vil meget gerne købe den. Hvor i landet bor du?
  22. Ja, mit bibliotek har dem alle Men desværre er de ofte udlånt, og når jeg endelig får fat på dem, kan jeg kun have dem hjemme i en måned fordi de er reserveret igen. Jeg vil rigtig gerne have dem som mine egne, så jeg kan slå op i dem, når der er noget, jeg lige har brug for at læse igen - men de er ret dyre hvis jeg skal købe dem som nye. Så hvis nogle sælger dem brugt, så sig endelig til
  23. Er der nogle herinde, der har disse bøger til salg: Anders Hallgren: Problemhunde og hundeproblemer (nyeste udgave fra 2009) Anders Hallgren: Alfasyndromet Irene Jarnved: Hunden i hverdagen
  24. millemus

    Brad Pattison

    Jeg er målløs... For et stykke tid siden, hørte jeg hans navn nævnt (husker ikke i hvilken forbindelse) og prøvede i dag at søge på hans navn på youtube. Jeg var jo lidt nysgerrig efter at se, om det måske var en, man kunne lære lidt af. Men nej! Han er jo næsten endnu værre end Cesar Millan! Og dér skal ellers noget til! Hvor Cesar Millan trods alt bevarer kontrollen over sig selv (omend hans kropssprog ofte er enormt truende), ser Brad Pattison ud til fuldstændigt at miste besindelsen indimellem. http://www.youtube.com/watch?v=Ab_yYY9LCqY [video=youtube;Ie-NBT9zLDI]http://www.youtube.com/watch?v=Ie-NBT9zLDI Hvem er den klaphat egentlig? Har hans udsendelser været vist i dansk TV? Har han mange tilhængere? Uhyggeligt, at der så er 2 inkompetente, voldelige "hundepiskere". Det er galt nok, at Cesar Millan er der alene...
  25. Jeg lufter en 2½ år gammel golden retriever, som i en periode ikke altid var så flink til at komme når der blev kaldt. Jeg har så prøvet at forbedre indkaldet ved at gøre godbidderne ekstra indbydende, og også prøve at gøre mig selv lidt mere "spændende" og selvfølgelig rose, rose, rose når han kom. Og jeg har desuden så vidt muligt undladt at kalde, når jeg var rimeligt sikker på, at han ikke ville komme fordi han var voldsomt optaget af at snuse og lukkede helt af for omverdenen. Jeg har også brugt meget, at kalde ham til mig kun for at give ham en godbid - og så ladet ham løbe igen, så det ikke kun betyder "snor på" at komme. Det går meget bedre med indkaldet nu, synes jeg. Jeg vil mene, at han i hvert fald kommer med det samme 8 ud af 10 gange, når jeg kalder. Men så er et af mine spørgsmål: Ofte kommer han uopfordret hen til mig - slikkende sig lækkersultent om munden fordi han ved, at jeg har noget lækkert i lommen. I disse situationer plejer jeg at rose ham og give ham en godbid. Er det en god eller en dårlig idé at give ham godbidder når han kommer af sig selv og beder om det? Jeg plejer at bede ham om at lave en simpel øvelse ("sit" eller "på plads") inden han får godbidden, når han kommer af sig selv. Og et andet spørgsmål: Hvis jeres hund først kommer efter 3. eller 5. gang, I har kaldt på den - roser I den så stadig når den kommer og giver den en godbid? Eller sætter I bare snor på den og lader som ingenting? Eller hvad er bedst at gøre i den situation?
×
×
  • Tilføj...