Hop til indhold

NickiA

Members
  • Antal indlæg

    2.658
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Indlæg skrevet af NickiA

  1. Tror "problemet" er at der er kommet flere små hunde. De er bare mere "praktiske" for mange familier. Fordi de ikke kræver (tsk tsk!) særlig meget.

    Et andet problem er også som @tjikson siger at mange må hunde desværre er blevet tromlet en gang for meget af alle de glade "den gør ikke noget" hunde. (Suk)

     

    Nu bor jeg i centrum og der er selvfølgelig mange små hunde. Synes dog ikke at der er større problemer med dem end der er med de store/mellemstore hunde. Tror også det har rigtig meget at gøre med om man selv har en stor eller lille hund. Mine forældre der har golden oplever tit problemer med små hunde. Hvorimod jeg der har lille hund sjældent har problemer med dem, men til gengæld selv har haft en tand for mange frustrerende oplevelser med store hunde.

  2. Nå men Aya og jeg havde vores del af feltudfordringer i weekenden. Så jeg tænkte i dag, at siden jeg alligevel skulle ud og undervise, så kunne jeg lige så godt tage Aya med. Normalt træner jeg ikke weekenden efter et stævne og især ikke hvis jeg skal til stævne næste weekend også som jeg skal her, men siden de felter drillede så meget tænkte jeg at nu vil jeg udelukkende fokusere på dem, og have min træners øjne på også.

     

    Men selvfølgelig var alle Ayas felter hundrede pct. i skabet, og der var bare ikke at sætte en finger på dem....amen altså!!! så nu må vi da bare håbe at det ikke bliver glemt i weekenden.

  3. Det er jo egentligt en rigtig god pointe. Især for hunde, der fra naturens side er samarbejdende, tænker jeg det kan være smart at være opmærksom på.

     

    Ja. Det handler så vidt jeg har oplevet om en kombination af manglende tillid og høje ambitioner. Det kræver netop tillid fra førerens side til at hunden godt kan finde ud af det uden en "støttepædagog" og samtidig kræver det tålmodighed om at det er okay, at det hele ikke behøver at blive indlært i rekordfart.

    Personligt har det i hvert fald givet mig meget i arbejdet med min hund, at jeg blev opmærksom på hvor afhængig jeg havde gjort hende af mig. Det tager tid at pille af, også fordi det i høj grad er mit eget mønster jeg skal arbejde med.

    Men i forhold til TS så virkede det enormt velkendt.

  4. Umulia... Tak for dine svar. Dejligt konstruktive denne gang :)

     

    Har ikke tænkt på bulldoggens intelligens ud fra din vinkel... og så må jeg jo give dig ret.

     

     

    Initiativ... hmmm. Jeg skulle ned at handle lige før. Sagde til hundene at de ikke skulle med. Borderen er gammel efterhånden og accepterer det med et stort suk. Siva arbejder hårdt på at komme med alligevel. Hun løber hen til porten og stiller sig klar. Jeg gentager. Hun ser dybt dybt trist ud. Jeg åbner porten og hun stiller sig klar igen... det er vel initiativ?

    Hun vil også rigtig gerne søge. Hun forstår det bare ikke rigtig. Hendes foder strøs ud på græsplænen. Hun er lææææænge om at finde det. Hvis jeg gemmer foderet lidt mere, så skal hun bruge hjælp ellers giver hun op.

    Hundeintelligenslegetøj elsker hun. Så meget at hun gerne hopper op og henter det selv. Men det er rigtig svært for hende. Hun skal bruge konstant opbakning og støtte for at kunne klare opgaven. De er ikke sådan at hun giver op. Hun finder bare aldrig løsningen og det synes jeg er synd. Det er det samme når vi træner. Hun vil som regel gerne, men hun har svært ved at lære tingene. I forgårs lykkedes det mig for første gang at få hende til at bære sit kødben hjem fra slagteren selv. Indtil da har hun bare lagt det og kigget på mig og har ikke kunne gå med fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre med benet. Hun lærte det ved at løftede det op til hendes mund hver gang hun smed det. Det har jeg gjort cirka en gang om ugen i ½ år. Lige nu håber jeg at hun kan lære at hente en bold også. Initiativet mangler ikke - hun spæner efter den, men tager den op og smider den straks igen. Løber glad hen til mig, men uden bolden - hmmm.

     

    Hvad angår de 20 tricks og at lade hunden leve uden øvelser. Det er desværre ikke en mulighed. Hun lever her helt op til aussiens behov for stimulering og en dag uden fodersøg, legetøj eller små øvelser betyder en dag, hvor hele haven splittes ad eller hvor hendes hyrdeadfærd overdrives og går ud over kanin og børn. Hun har brug for masser af stimuli for ikke at blive skør og pivende. Jeg har altså også stadig lidt svært ved at se hvordan 2-3 småøvelser i forbindelse med aftengåturen kan være for meget. Jeg ved godt at nogle hundeejere bare godt kan lide at gå ture uden at skulle noget. Man vælger forhåbentlig så sin race ud fra det. Men jeg har jo netop valgt en hund der gerne vil stimuleres og arbejde, fordi jeg elsker at lave små øvelser og lege. Hundene elsker det også. Siva har bare brug for rigtig megen hjælp hele tiden. Mine krav synes jeg ikke er høje. Jeg kan bare godt lide at lære hunden de basale ting fra lille af. Synes de skal sidde fast: sit, dæk, ikke løbe ud på en vej, ikke hoppe op etc... Det falder helt naturligt at rykke lidt ved øvelserne af og til, for ellers keder hunden sig jo - især denne hund, som absolut ikke gider at lege: 'sit' mere end en gang per uge. Uden disse må øvelser mister hun til gengæld opmærksomheden på mig, og så er vi pludselig et sted hvor vores forbindelse ryger og katte, fremmede børn og alt muligt andet bliver alt for interessant. Jeg forestrækker en hund som ikke trækker i snoren. Som synes at vi følges ad, end en hund som skal 'opfinde' underholdning til sig selv på turen. Apropos hvad hundene er avlet til. Hende her er hyrdehund. Hun skal have noget at arbejde med ellers opfinder hun det selv.

     

    Lige det du snakker om med at hun hele tiden søger imod dig for støtte det kender jeg personligt selv meget af fra min egen hund. Var til kursus med hende hvor træneren sagde at min hund var "frivilligt hjælpeløs". Hun var simpelthen så vant til at jeg støttede hende i alle aspekter, (især i den tidlige træning) at hun ikke behøvede at tage initiativ, for det skulle jeg nok gøre for hende. Hvilket i sidste ende skyldes mine egne ambitioner for at hun skulle lære tingene så hurtigt som muligt.

    Vi arbejder rigtig meget herhjemme på at hun skal lære at tænke selv. Noget så simpelt som at jeg kaster en godbidstaske, og hun skal hente den. Vi har trænet i skridt for skridt hvor det første blot er at søge ud imod den. Så er det næste at hun markere den, og nu er vi stille og roligt begyndt på at hun bringer den tilbage. Fordi vi skal først have pillet alt den uselvstændighed ud af hende. Og det skal lige siges at min hund bestemt ikke er dum. Hun lærer tricks hurtigere end jeg kan følge med. Men hun har bare aldrig lært at løse problemer og udfordringer selv.

  5. Vi startede træning i tirsdags, Aya er gået i løbetidshjerne så fokus lå nede i græsset og energien røg hurtigt. Lidt nederen nu hvor vi skal til stævne i morgen og jeg virkelig gerne vil have vores sidste DM udtag.

    Men fik da nogle ok løb ud af hende.

  6. Det med antallet af timer en hvalp bør sove har jeg også hørt om, jeg spurgte min dengang hvalpetræner og hun sagde at det kun var en pejlesnor og meget individuelt fra hvalp til hvalp.

    Det lyder til at i har en sund og glad hvalp det sover lige det den har brug for, og det lyder til at i gør det super godt som hvalpeejere.

    Så længe det ikke virker til at hvalpen bliver rastløs, og prøver at holde sig selv vågen med overspringshandlinger så ville jeg ikke være bekymret.

  7. Aya har en del navne... det mest brugte er Monster, Aysen, Skatte og Vov vov. Sidste kommer af at en veninde og jeg som begge var en del af samme venne gruppe fik hund kort tid efter hinanden. Derfor fik de kælenavnene Hunni Vov Vov (Aya) og Hunni Grynt Grynt, som var venindens hund der var en mops blanding.

  8. MarieF: I forhold til cavelieren - nu ved jeg ikke om du er den rette at spørge, så dette er egentlig et mere åbent stillet spørgsmål -, ved du så hvilken opdrætter man bør opsøge for at sikre sig en sund og rask hund? Jeg må indrømme, at netop racens sundhed (eller nok mangel på samme,) hidtil har spillet en stor rolle i at skræmme mig væk. Jeg er helt med på at man gennem tavlen jo bedst sikrer sig at der er brugt sunde og raske hunde, men jeg synes det er lidt af en opdrætterjungle. Alle forsøger jo at overbevise købere om at hundene er sunde, men jeg har svært ved helt at finde tilliden og troen på, at jeg kommer hjem med en hund der kan holde i mange år uden diverse skavanker. Jeg synes desværre at selv de opdrættere man kan læse sig til er gode, har lavet en del syge hvalpe også. Racen døjer jo desværre ikke kun med én eller to ting..

     

    Nu tillader jeg mig at svare, da jeg er sat rimelig ok ind i cavalierverdenen. Det er en meget sygdoms ramt race, både i forhold til racerelaterede sygdomme men også generelle skavanker. Min næste hund bliver ikke en cavalier af samme grund.

    Men skulle jeg have cavalier igen ville jeg tage fat i Majbritt fra kennel Canidan. Synes virkelig hun er dygtig, og så har hun nogle fantastisk lækre hunde. Men jo det er en jungle og ville som det første løbe skrigende væk fra enhver cavalier opdrætter der ikke anerkender racens problemer.

  9. Hvis du er vild med myndetypen, hvad så med en italiensk mynde. De er noget mere taskevenlige end whippets.

    Både dværgpuddelen og boston terrieren lyder som fornuftige bud, jeg tænker desuden om du eventuelt har kigget på en af griffonerne. Dem jeg har mødt har været absolut skønne. Kække, intelligente, sjove og med en masse gå på mod.

     

    og så vil jeg prøve at lade være med at være alt for tøsefornærmet over at du kalder cavalieren kedelig :engel: (grrrrr!!! :roll: )

  10. Jeg er også gladeligt hjemvendt fra Fionia.

     

    Jeg er så hamrende stolt af min lille hund. Hele Fioniaturen var lidt en prøvelse for at se om hun kunne holde energien og lysten oppe, så mine forventninger var på ingen måde høje.

     

    Vi løb ti klasseløb over de fem dage. Ud af dem løb vi 7 fejlfri og med pind. 6 af løbene gav os placeringer, hvor den bedste var en 3. plads i AG1 om tirsdagen. Søndag, Mandag og Tirsdag, var alle vores løb fejlfri. Aya havde et fantastisk tempo og fokus, og var en absolut fornøjelse af løbe med. Jeg kunne simpelthen ikke være mere stolt.

     

    Torsdag og fredag fik vi disk i AG løbene, det var tydeligt at Aya ikke kunne kapere mere i hovedet, hvilket gik udover hendes balancefelter. Til gengæld fik hun nogle super fine springløb, torsdag fik vi fejl da Aya spottede sin bedste hundeveninde lige på den anden side af hegnet og absolut måtte hen og sige hej, og fredag løb vi fejlfrit, dog uden placering da jeg skøjtede lidt rundt i banen, og derfor fik taget et par sekunder af vores tid.

    I får lige et billede af vores resultater.

     

    resultaterne.jpg

  11. Han er også et ganske velfungerende kompas, hvor benene simpelthen bare holder op med at virke, hvis jeg går den helt forkerte vej, når vi er på tur :mrgreen:

     

    Ihhh den skills har Aya også... og jeg bliver gang på gang imponeret over hvor tung en næsten 7 kg. hund kan blive hvis hun mener at jeg er på vej den forkerte vej

×
×
  • Tilføj...