Hop til indhold

Edlitam

Members
  • Antal indlæg

    3
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Edlitam's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Mange tak for de gode input og forslag
  2. Tusind tak for jeres input! Det er altafgørende for os at finde det rigtige match, så vi ikke risikerer at skulle skille os af med den igen. Vi ønsker selvfølgelig en hund, som er veltilpas, velstimuleret, godt trænet og som børnene kan nusse om, som kan trives i en familie hvor vi i løbet af en uge ofte har besøg af børnenes venner og vores familie/venner. Vi er en relativt aktiv familie og ønsker en hund, som kan være en del af det, vi foretager os. Vil kan tilbyde hunden en halv times gåtur i kvarteret om morgenen (af min mand el jeg), en gå-tur i kvarteret om eftermiddagen af min datter på 11 år og/eller leg i haven, og en længere gå/løbe tur i skoven eller på stranden om aftenen af måske en times varighed. Vi bor tæt på strand og en skov, hvor der er masser af hunde, de fleste løsgående. Herudover vil vi gå til træning en gang ugentligt med hunden (hvis hvalpetræning kræver flere gange om ugen, så gør vi selvfølgelig det - vi ønsker klart en hund, som er veltrænet) og jeg havde forestillet mig, at min datter skulle med til træning. Det er dog vigtigt, at hunden også vil kunne klare sig en dag uden den lange aftentur, hvis vi af en eller anden årsag ikke vil kunne komme afsted. Herudover har vi en mellemstor indhegnet have. Som jeg har læst beskrivelserne af Aussies, så kræver de mere end dette, og folk skriver flere steder, at de ikke er egnet som førstegangshund. Det vil selvfølgelig aldrig være børnene ansvar at have hund, men vores datter har ønsket sig en hund siden, hun kunne tale, og det er derfor vigtigt, at hun ville kunne gå med den i kvarteret alene - om det så ikke er det første leveår, må tiden vise. Vi har i øvrigt ikke lovet børnene en hund endnu, for vi vil først være sikker på, at vi kan finde det rigtige match. Jeg havde ikke overvejet en Corgi, men vil klart undersøge det Og andre forslag og gode råd er meget velkomne!
  3. Hej! Jeg håber på lidt inspiration til valg af hund til os. Det vil formentlig først blive til forår/sommer 2020, da vi først der vil kunne tage ferie og sikre en god start på livet sammen. Min mand har erfaring med hund, mens jeg selv kun har haft en masse andre dyr. Vi er en familie med 3 børn, som næste år er 4 - 11 år. De to ældste vil kunne gå hjem efter skole og lufte hunden. Den vil undertiden skulle være alene hjemme fra 8-16, men oftest vil der være nogen hjemme fra kl 14 eller hele dagen pga hjemmearbejdsdage. Vi bor i et stort hus med indhegnet have i udkanten af byen, få hundrede meter fra en stor og dejlig skov, hvor vi holder af at løbe og gå ture, meget gerne sammen med en hund. Vi vil selvfølgelig også gå til træning med hunden og ønsker generelt en hund, som er aktiv uden dog at kræve mange timers dagligt udfordrende træning. Pelspleje er intet problem. Vi er desværre ikke til små hunde, men ønsker en medium til stor hund. Jeg er totalt forelsket i en Aussie, men kan desværre læse mig til, at den nok vil kræve mere af vores familie, end vi vil kunne give den. Vi har også kig på en Finsk Lap, men jeg er lidt bekymret for, om den vil være for reserveret for vores børn, som ønsker en hund, de virkelig kan kæle med og nusse om. Berner Sennen er også skøn, men den er måske for stor for os. Det må måske også gerne være en blandingshund, hvis nogen har gode erfaringer? Er der mon nogen med gode bud? Herunder også meget gerne kommentarer til tæve vs hanhund og andre gode råd 😊 På forhånd mange tak!
×
×
  • Tilføj...