Tusind tak for jeres input! Det er altafgørende for os at finde det rigtige match, så vi ikke risikerer at skulle skille os af med den igen. Vi ønsker selvfølgelig en hund, som er veltilpas, velstimuleret, godt trænet og som børnene kan nusse om, som kan trives i en familie hvor vi i løbet af en uge ofte har besøg af børnenes venner og vores familie/venner. Vi er en relativt aktiv familie og ønsker en hund, som kan være en del af det, vi foretager os.
Vil kan tilbyde hunden en halv times gåtur i kvarteret om morgenen (af min mand el jeg), en gå-tur i kvarteret om eftermiddagen af min datter på 11 år og/eller leg i haven, og en længere gå/løbe tur i skoven eller på stranden om aftenen af måske en times varighed. Vi bor tæt på strand og en skov, hvor der er masser af hunde, de fleste løsgående. Herudover vil vi gå til træning en gang ugentligt med hunden (hvis hvalpetræning kræver flere gange om ugen, så gør vi selvfølgelig det - vi ønsker klart en hund, som er veltrænet) og jeg havde forestillet mig, at min datter skulle med til træning. Det er dog vigtigt, at hunden også vil kunne klare sig en dag uden den lange aftentur, hvis vi af en eller anden årsag ikke vil kunne komme afsted. Herudover har vi en mellemstor indhegnet have. Som jeg har læst beskrivelserne af Aussies, så kræver de mere end dette, og folk skriver flere steder, at de ikke er egnet som førstegangshund.
Det vil selvfølgelig aldrig være børnene ansvar at have hund, men vores datter har ønsket sig en hund siden, hun kunne tale, og det er derfor vigtigt, at hun ville kunne gå med den i kvarteret alene - om det så ikke er det første leveår, må tiden vise. Vi har i øvrigt ikke lovet børnene en hund endnu, for vi vil først være sikker på, at vi kan finde det rigtige match. Jeg havde ikke overvejet en Corgi, men vil klart undersøge det Og andre forslag og gode råd er meget velkomne!