Lykkeliv

For mig er den gode træner en person jeg føler jeg kan sparre med, som forstår at sætte sig ind i min målsætning for træningen og som er kreativ i sin tankegang og derfor kan komme med alternative løsningsforslag til eventuelle problemer.

Jamen der skal såmænd ikke så meget til, for at jeg bliver glad for mine kursister. Generelt skal man blot have en human indstilling og tilgang til sin hund, samt være modtagelig overfor sparring/løsningsforslag som måske ikke lige ligger en først for. Hvis man grundlæggende accepterer og respekterer sin hund for at være et levende følende væsen, så har man allerede optjent en kæmpe guldstjerne i min bog og så skal resten nok falde på plads. Hadekursisterne er nok dem der vedbliver med at komme til træning, selvom de tydeligvis ikke er enige i metoderne der bliver undervist efter eller har planer om at rette sig efter dem. Dém, og så de mennesker der tror at hvalpetræning går ud på at holde frikvarter mindst 50% af tiden, til trods for at jeg gør meget ud af at fortælle netop det modsatte både ved indledende kontakt og igen under teoriaftenen.

He he - tak :kys: Jeg er nu heller ikke så bekymret, Gatoren smutter ingen steder Jeg er bare forundret tror jeg :hmm:

:lol:

Ja, det er også mit indtryk at den hierarkiske orden mellem barn og hund er noget folk går vældigt højt op i at få fastlagt. Personligt har jeg meget svært ved at forene hierarki med termen familie sådan generelt. Jeg er nok bare mere vi skal alle være her-typen sådan generelt Jeg synes godt nok det er sørgeligt, hvis tendensen virkeligt ér sådan. Sørgeligt og uforståeligt :-(

Jep, Acana sport & agility

Siden jeg er blevet gravid, har jeg fået spørgsmålet 100 gange... "Nå, hvornår går I så af med hunden?" gerne fulgt af beretninger om skambidte spædbørn, jalousi og tragiske hundeskæbner, alle aflivet eller omplaceret fordi "mor" og "far" nu havde fået et "rigtigt barn", og formaninger om at huske at vise hunden at barnet nu hirarkisk står over den. Jeg må erkende jeg er totalt blank - jeg forstår det simpelthen ikke! Min hund er altså ikke mit barn, hun har aldrig skullet og vil aldrig kunne erstatte et barn. Hun er min hund, og jeg elsker hende højt for netop det. Jeg kalder mig selv moar, bevares - men det reflekterer ikke andet, end det faktum at jeg ser mig selv i en forældre-rolle overfor hende. Det gør hende ikke til mit barn, men fortsat "blot" min højtelskede hund. Min følgesvend, hobby og kilde til evig underholdning og ubetinget kærlighed. Mit barn kommer hverken til at ligge over, under eller ved siden af dét - det er nemlig noget helt andet, det er mit barn. Hvad er der at være jaloux over? Det ene kan jo umuligt erstatte det andet - selvom begge nok kan kategoriseres under betegnelsen familie. Min hund deler allerede hjem med 2 børn, det er ikke og har aldrig været problematisk. Èn gang har hun knurret af den mindste fordi han satte sig på hende i hendes kurv. Barnet fik streng besked på aldrig at gå til hende når hun sover, og så var den potte ude Jeg ved ikke, jeg har aldrig tænkt så meget over det, eller gjort noget specielt i barn/hund relationer. Mine hunde er da blevet socialiseret på alle mulige forskellige børn, små og store, vilde og uhøflige, ligesom de er også er blevet det på trafik, andre hunde og alt muligt andet. Men sådan gør de fleste jo. Så er det jeg tænker, hvor er det at det går galt, når det går galt? Sætter vi for store krav til vores hunde og børn når de skal omgås hinanden? Eller forsøger vi at sætte så kunstige rammer op, at relationerne bliver anspændte og det efterfølgende går helt galt?

Foreløbige resultater er pæne. Foderet er blandet cirka 50-50 med applaws og maven ser rigtigt fin ud nu. Hun har ikke tabt sig, hvilket hun ellers gør HURTIGT hvis hun ikke får nok. Pels, øjne og slimhinder flotte, energiniveau normalt - så jeg tillader mig at være forsigtigt optimistisk

Jeg har et obtrack fleece dækken til min Stabyhoun, som også har rigeligt med pels og underuld. Dækkenet bruges på de kolde dage hvor hun skal tilbringe tid i bil, efter aktivitet eller hvis hun generelt skal være stillestående i koldt vejr eller vådt vejr. Jeg mener ikke man skal undevurdere behovet for at holde krop og særligt muskler varme for at forhindre både større og mindre skader ved aktivitet, og det er altså uanset pelslængde.

Jeg tænker det samme

Fordi jeg sad på min ifon - hun er her nu

Umulia kapitulerede og Vinnie er tilbage, så Pia er væk - for nu

Ja det synes jeg jo også og samme billede tegner sig på de "almindelige" ikke højenergi fodertyper. Nogle af dem holder hun en pæn vægt på, men det kræver at jeg giver næsten dobbeltportion. Og nu man ser på de fodermængder hun fortærer, så nævnte Trinen i dag om det overhovedet er behageligt for hende at spise SÅ meget mad :hmm: hun drikker jo lige så meget vand til, for man blive tørstig af tørkort. Jeg havde ikke overvejet det, men det MÅ da unægteligt give en ubehagelig tyngde i maven? Der var Maxx Energy super, for der skulle ikke meget til for at jeg oplevede hende som både mæt og i pæn stand. Olen er på vej hjem med Acana til os nu :klap: Jeg kører hende langsomt over på det i løbet af de næste dage, og så krydser jeg fingre for at mavsen siger :banan: og ikke

Ah - ok

Gudrun kan også noget kiropraktisk så vidt jeg husker, det er dog noget "blidere" end hvad man ser hos de nævnte kiropraktorer. Uden at vide det, så tror jeg det baserer sig på noget andet sådan rent teoretisk. Men jeg er sikker på at hun kan fortælle dig om det, hvis du ringer og spørger Behandlinger hos hende dækkes af forsikringen.

Som sagt, det er et spørgsmål om temperament Jeg vidste faktisk ikke at du også har været hos Darly

Jeg har også brugt Darly 2 gange, begge gange med stor succes - men det ændrer ikke på at jeg synes Jacob gør tingene mere på hundens præmisser I bund og grund er det et spørgsmål og temperament, det de gør er nøjagtigt det samme. De er uddannede samme sted

Tak for dit forslag Jeg prøver med Acana nu, og så ser jeg hvad der sker med vægt og afføring de næste par måneder.

Det forhøjer ikke stress niveauet, men hæmmer nedbrydelsen af eksisterende stress hormoner Min bedre halvdel henter Acana Sport på vej hjem fra Sjælland i dag, og det satser jeg på at hun kan fungere på Mange tak for forslagene.

Hahaha - pinligt

Darly ved Hasselager er dygtig. Jeg fretrækker Jakob fordi jeg oplever ham som lidt mere grundig og "hunde-minded", hvorimod Darly er meget lige på og hårdt agtig - hvis det giver mening :hmm:

Nå er dét det sidste nye? Der er ris i Acana, så jeg kan vende tilbage om en måneds tid og give feedback på dén. *forestiller mig en Gator der løber rundt og rundt og rundt om sig selv*

Det er rigtigt... Jeg har bare indtrykket at det jo også påvirker den momentære håndtering af stressende situationer :hmm: og selve stresshåndteringen er jo virkeligt noget jeg har brug for - både i træning men også generelt.

Robur: Ingredienser: Kylling, majsmel, ris, majsspirer, animalsk fedt, Specialproduceret havre (SPC), kyllingebouillon, hørfrø, roefibre, fersk svensk elgkød, kartoffelprotein, natriumklorid, kaliumklorid, bryggerigær, Skaldyrshydrolysat (indeholder glucosamin), Broskhydrolysat (indeholder chondroitin), gær (ß 1,3 / 1,6 glucan). Næringsindhold: Protein 22%, 16% fedt, kulhydrater (NFE) 45%, 3% træstof, mineraler (aske) 6% (1,2% calcium, fosfor 0,9%), 8% vand. Omsættelig energi 1548 kJ/100gr. Rigtigt meget majs, hvilket stemmer dårligt overens med at hun jo altså har en lav stresstærskel - også selvom det er fint kontrolleret og jeg ikke er bekymret for det :hmm: Fedt og protein indhold er meget lavt, i forhold til hvad jeg mener det bør være. Og hvad jeg har erfaring med at hun holder vægten oppe med. Æv

Tjoh, jeg begynder jo mere og mere at overveje om hun vitterligt VAR i en voldsom fældeperiode. Det virker bare... voldsomt? Altså, så har jeg en hund der fælder 3-4 månedelige perioder 2 gange årligt Robur? Jeg tjekker lige