Zaz-zaz

Jae, det er det jeg mener med at jeg er slatten. Jeg ejer ikke et konkurrence-gen i kroppen og jeg ville ikke gide slæbe min hund til prøve eller udstilling. Vovse går med manden ved de lejligheder og når jeg står og betragter dem fra sidelinien, så ville det være synd for dyret ikke at tage ham til prøver og udstillinger. De hygger sig de to gutter, men hvor langt eller hvor kort vi får drevet det til, vi tre, det er ikke så afgørende. Og du har fuldstændig ret: Det er et spørgsmål om, hvor langt man vil gå og det er lige præcis dén man skal have med sig i sin træning...efter min mening. Man arbejder altid indenfor nogle rammer både for hvad hunden skal og kan drives til og så de rent racemæssige begrænsninger. Det er nok ikke lige agillity gemalen og Berneren skal kaste sig over

Det kunne der vel egentlig godt være noget om. Simba gør det også - det med at sætte sig på fødderne - når han ligesom lige skal tjekke ud, at vi alle samme nu er her endnu. Jeg synes derimod ikke at det virker som om han vil / allerede mener at have taget magten i huset. Mere som noget holden øje med og smiskeri. Her har vi udbygget sidde på fødderne og vride hovedet af led til at inkludere næse-gnid...ha ha ha så bøjer vi os ned til ham og så nusser vi næser med hinanden...et rigtig grønlandsk kys

Jeg har kun mødt den adfærd ved Bernere, men de er så også experter i det. Hvorfor de gør det aner jeg ikke. Jeg nøjes med at tænke, at de kræ må have elastik i nakkemuskulaturen, når de kan vride hovedet bagover på den måde

Jeg tror egentlig vi er enige om det meste og sådan i de store træk. Eneste ting er metaldysten. Vi træner vel ikke for metallets skyld og vi udstiller vel heller ikke for de fine røde og lilla bånds skyld. Vi gør vel det vi gør med hunden for, at den kan få et godt og velfungerende hundeliv. Det er lidt det jeg mente, da jeg tidligere skrev, at man vel løbende skulle tage og spørge sig selv, hvorfor man egentlig træner med sin hund...for hvis skyld det er og hvor vidt man synes man skal drive det med lige netop den hund man rent faktisk har...

Jeg ved ikke...måske vi ikke træner samme program eller det er fordi vi ikke træner samme sted eller fordi du ikke kan se videoen. Hunden går på den "engelske måde" altså klistret til førerens ben så den næsten slæber sig i trav ved siden af føreren, mens den ser op på føreren uafladeligt...giver det mening ?!? Det vi på vores træningsplads (vi træner DKK LP) tilstræber er at hunden frivilligt og i løs snor følger sin fører fremad, højre om, venstre om osv indtil dommer-manden synes det er godt med det. Hunden skal ikke være limet til førerens ben og hunden skal ikke gå i et fake trav ved førerens side, mens dens øjne er som limet til førerens hoved. Måske er vi bare for slatne på vores plads, men jeg har endnu aldrig set den "engelske stil" praktiseret. Til gengæld vil jeg så sige at (og det kan være racebestemt) vores Berner rent faktisk af sig selv går på den måde, hvis vi går rimelig langsomt. Det kan være fordi hans skridt er for lange til at gå normalt eller fordi han er trænet til udstilling, hvor han jo skal trave hele tiden...don´t know. Mht fake kontakt, så er det i mine øjne fake så snart kontakten er der f.eks. i en lineføringssituation...altså er trænet op til lejligheden og jeg tror faktisk vi er enige om det her: Kontakt mellem hund og fører er ikke for et syns skyld så længe vovse vader afsted ved siden af dig. Kontakt er der hvor hunden vælger at se, hvad du har på bedding af spændende ting og sager og hvad dit næste træk er, så den kan glæde dig og sig selv ved at gøre det, du synes I to nu skal gøre sammen lige nu. Og ja-ja, jeg er sådan lidt halv-slatten. Jeg kan ikke se det gavnlige i LP-træning som sådan. Det er noget nogle hunde synes er sjovt (der iblandt vores) og så går vi til det for at have det sjovt sammen og få noget at træne op til. Jeg kan simpelhen ikke se det som andet end en stribe af hundekunster. Om hunden lærer fremsendelse i et felt eller at rulle kan for så vidt være et fedt for mig. Bare kræet bliver aktiveret og vi har det sjovt til træningen og når vi træner her hjemme.

Jeg synes, at du skal acceptere Aslan som det han er lige nu: En forstyrret unghund. Træn det med ham som I ved giver succes og fedt lidt med det øvrige og hold inde med det længe før legen bliver for god. I kan selvfølgelig godt himle op, tabe tålmodigheden og overblikket, men I får ikke andet ud af det end, at Aslan kommer til at hade træning og det ville jo være en stor, stor skam. Og så husk også på, at de store racer er langsommere til at modne mentalt end de mindre racer, så selvom holdkammeraterne kan et eller andet som endnu er for avanceret for Aslan, så er det bare sådan det er. Glæd dig over at du har en dejlig vovse og arbejd med ham på det plan han mestre lige nu.

Jeg synes bare, at det var spændende læsning og så er jeg også lidt af den mening, at det ikke betyder en pind om man kalder noget alternativ behandling bare skidtet virker. Så altså; Tak for beretningen !

Både ja og nej. Jeg ville ikke lade Simba begynde at springe før han var et år, men det er jo nemt nok sagt, når bæstet aldrig af egen vilje er lettet fra jorden. Hvis jeg nu var blevet begavet med en vovse, der fysisk set havde været bare lidt mere fremme i skoene, så ville jeg nok hælde til min dyrlæges teori om, at en hvalp og en endnu ikke udvokset hund kan holde til det den selv finder på at gøre. Det er sandsynligvis ingen grund til at pakke dyrerne ind i vat. Jeg synes det er en balancegang med træning af enhver art. På den ene side har vi et ansvar for ikke at skade dyret. På den anden side skal vi heller ikke pylre kræene. Det er lidt en vægten op og ned...hvad kan racen holde til, hvor gammel skal den være før man træner dit og dat, hvornår er noget nok og for meget ? Jeg synes lidt man har pligt til at stille sig selv den slags spørgsmål og også jævnligt spørge sig selv om, for hvis skyld det nu lige er man træner med sin hund...og om svaret er den rette indfaldsvinkel til sagen.

Det må så afhænge af, hvilket niveau man forestiller sig man skal sole sig på. Selvfølgelig kan spøgen overdrives, men jeg tror bestemt ikke hunden tager skade af den almindelige lydighedstræning, hvor man jo faktisk tvinger den til det der nærmest halve trav ved at gå langsomt og øver hovedet op (fake kontakt i min verden) ved at lokke kræet med legetøj / godbid i begyndelsen. Det må bero på, hvad man går og forestiller sig man selv skal nå at slæbe hunden til og i hvilket tempo det skal ske...nøjagtig som med enhver anden type træning. Brugshundetræning f.eks. hvor man lader sin hund springe for højt for tidligt hvor dens knogler endnu ikke kan holde til det osv osv osv. Det er jo lidt om, hvad man træner sin for...eller for hvis skyld man træner med sin hund...

Hæ hæ yeah, men som vi begge ved så ligger der så meget arbejde bag. Hunde, der kan det sjov der her i Danmark ligger nok på et LP3 eller elite niveau. Men flot ser det ud. Det er lige før man mistænker hende for at have en godbid i munden så langsomt hun kan få kræet til at gå !

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se problemet. Kræet går jo som det ville se flot ud til en lydighedsprøve og det er hvad man prøver at lære dem. Selvfølgelig skal hunden ikke ( og det kan jeg heller ikke tro, at den i videoen gør) gå på den måde normalt, men i prøveøjemed et det nysseligt. Det er for mig at se bare endnu en disciplin (hundekunst i mine øjne) en hund har lært og jeg vil tro, at kræet er en veltrænet lydighedshund, der viser det den nu engang har fået lært...

Noj, hvor er han FIN !!!!!!!

Hold da op for et flot resultat allerede :5up: og gi´ nu kræet en omgang mere, så det "dovne" øre forhåbentlig også rejser sig. Ja, det er rent kosmetisk und so weiter und so fort, men en schæfer har nu en gang stritøre !

Det var da næsten også FOR fristende....jeg er garenteret ikke den eneste, der forstår Stasia overgik sig selv ved den lejlighed

Simba har jo ikke prøvet at holdt jul endnu, men jeg vil da næste vædde på, at kræets første træk i den anledning bliver at lette ben op af træet...godt vi ikke har tradition for at lade det stå inde i stuen i evigheder

Når vi skal noget langvarigt træder min mutti til som hundesitter og jeg har for længst erkendt, at de ikke ligefrem græder af længsel efter os. Og så gider vi heller ikke spilde krudt på at græde efter dem. De hygger og vi gør det samme...

Jeg synes ærligt talt, at det går for vidt, at påstå, at man menneskeliggøre hunden ved at give den julegaver og holde dens fødselsdag med gaver und die ganze swinerei, ligesom det er at gå for vidt at påstå, at det er synd for dyret ikke at gøre det. Gaver og festligholdelse af hundens mærkedag er da bare for spøjsen. Fordi det er sjovt og hyggeligt. Det behøves vel ikke at blive hevet op på et overavanceret adfærdsmæssigt plan, hvis man holder lidt sjov med vovse, familie og venner...eller ikke gør det...

Alle vores trænere har korset sig over, at vi skiftes til at gå med vaps til træning + at det primært er mig der træner herhjemme (jeg har mest tid) og gemalen, der går med hunden til prøverne og udstillingerne, men det virker ganske udemærket på den måde. Det er ligesom hunden ikke er helt idiot. Så længe man er enige om at bruge de samme kommandoer til de samme øvelser kører det fint. PS: Og så gør det egentlig heller ikke noget at kræet kan høre efter ligegyldigt hvem af os der siger noget til ham.

Det er såmen fint nok til min forståelse af sagen. Så må vi bare vente og se, hvad der sker for den lille runde Berner. I første omgang skal han jo overhovedet fatte, at han skal bide Men var det virkelighed ville en vovse, der ikke ville bide hvem som helst vel bare ikke go´ nok...skulle man tro...

Hæ hæ, er med på, at det ikke er figurenten som sådan de sætter tænderne i. Så var der nok slet ingen, der meldte sig til tjansen !!! Det jeg tænkte på var om kræene ville lege "bide i figurenten" med hvem som helst, fordi de reagerer på en kommando eller om de kun vil lege den der sjove leg med en bestemt person, nemlig den, de altid har leget det med under træning...

Men det er ikke vanvittigt. Det er den skinbarlige sandhed om mange af de store racer. Jeg TROR (og det er kun noget jeg tror) at kræet stresser, fordi han ikke får brugt sig. Man kan vel nærmest ikke gå en hund træt, tilfreds og velstimuleret. Går du ikke til noget træning med den...et eller andet, hvor den skal bruge hovedet og ikke bare benene ?

Så må du prøve med Berneren en gang, hvis han nogensinde får det lært. Dét er jo så absolut ikke en Rotte. Jaaaaa, jeg er skam flink i aften og tilbyder dig at prøve med en anden vovse aha ha ha Hvilket minder mig om: De der hunde, der nu kan det der bide-i-folk-noget, kan de med alle mulige figurenter eller kan de bare med en ? Er det et fedt, hvem de guffer i, fordi de reagere på kommandoer eller hvordan funktionere det egentlig sådan ude i virkeligheden ?!?

Vi har haft det samme blanding og det var hunden vil aldrig nogensinde skulle have købt, men vi kan jo have været uheldige...

Jamen, det er da helt klart en smagssag, hvordan man vil have kræet til at gå i snor, men jeg mener egentlig, at kan den gå pænt klasse 1 følge, kan den gå pænt i snor uden at trække. Hvor fancy det så skal se ud til hverdag er en smagssag..