Buddha
-
Antal indlæg
8.369 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Buddha
-
-
Selvom du har lært ham ikke at løbe efter jeres egen kat, så er dette jo ikke generaliseret til alle andre katte, så når de begynder at løbe, så tager hans jagtinstinkt over.
Luna elskede jo også vores to katte og gjorde dem aldrig noget, men når vi møder genboens katte, så skriger og trækker hun, og jeg tror ærlig talt ikke på at det bare er fordi "hun gerne vil hilse"
Jeg har brugt rigtig lang tid på at forsøge at træne hende i at gå roligt forbi genboen, men jeg har givet op, det eneste der virker her, er at komme ud af situationen hurtigst muligt, for jo længere hun er der, jo mere når hun at hidse sig selv op, og det påvirker resten af vores gåtur. Hvis jeg sørger for at vi hurtigt kommer ud af situationen, så kan hun godt gennemføre resten af gåturen uden at blive påvirket, men ellers skal der et minimum af påvirkning til under resten af gåturen før hun ender tilbage i samme tilstand som da vi mødte katten...
Så ligesom LuckyLuna, så vil jeg også indrømme at jeg er dybt misundelig over at din hund kun fikserer, og ikke skriger og springer rundt som Luna
Nej ved godt at løbe efter er noget andet, ville bare sige, at det ikke er sådan at han hader katte generelt
Hurtigt ud er bare... 500 meter. Og han er nu nået dertil at han forventer en kat når vi går og så er han altså PÆNT irriterende at gå med. Han trækker helt vildt og er ret umulig at få kontakt med.
Ville helst hvis jeg kunne øve noget, MÅ da kunne lade sig gøre, han har lært ikke at løbe efter egen kat + fugle nu (undtagen gæs og ænder).
Hvis vi ser en kat komme løbende, så bliver Caia temmelig vild... I starten kunne hun sagtens finde på at gø, til tider ret højt, og så gik der lige 2-3 min. før hun faldt til ro igen.Vi møder ret mange om morgnen på vores tur.
Jeg prøver ihærdigt at tænke over hvad jeg gør i disse situationer.. Hun er holdt op med at gø når vi ser en kat ( Sådan mere eller mindre, det er lang tid siden at hun har gjort det) hun hopper og danser heller ikke ligeså meget mere.
Jeg tager kontakt til hende, og som Lonny skriver, så gør jeg alt for at komme ud af situationen hurtigst muligt, for det er klart det der virker bedst.
For det meste så virker det ret så godt at stoppe godbidder i munden på hende, bede hende om at lave et par tricks, og så er det bare afsted med os. Jeg er også begyndt at være meget ligeglad når vi ser en kat, sådan at mit kropssprog ikke påvirker hende..
Prøver også at stoppe godbidder i ham, eneste øvelser han kan er sit og dutte og de bliver virkelig udført med fokus et helt andet sted
Åh, kender det aalt for godt. Astagatoren rykkede engang næsten min skulder af led fordi hun så en kat
havde ondt i over en måned.Jeg har ikke løsningen. I øjeblikket gør jeg lidt forskelligt, både med godbidder og mere kæft, trit og retning agtigt stillen krav, alt efter hvor meget tid/mentalt overskud jeg har på dagen
Det der virker bedst er faktisk klart stillen krav. Et ret bestemt NEJ og SIT eller lign., hvorefter vi bliver på stedet indtil hun er kølet tilstrækkeligt meget ned til vi kan gå videre uden at hun hiver armen af mig, fungerer bedre end lokning med godbidder, som hun ofte alligevel bare spytter ud fordi hun er for stresset til at spise.
Mine tiltag virker dog på ingen måder forebyggende, de løser bare problemet når det opstår. At få hende til at droppe kattejagt altogether har jeg simpelthen ikke ideer til.
Ja. Sådan en hund kan altså rykke til
Forstår ikke for da han spænede efter egen kat blev jeg forskrækket og brølede nej, efter et par gange kunne jeg sige neeej roligt når jeg kunne se katten ville til at løbe forbi og efter nogle måneder lærte han at ignorere ham helt.
Hvorfor forstår han så ikke det er det samme med de andre :damn: Har som dig både sagt surt nej og forsøgt at snakke roligt og belønne for at se væk, men.. niks. Stadig ingen hjemme.
Overvejer noget med at gå ud for havelågen og så bare være der, læææænge. Når han er helt rolig, så smide ham i bilen og køre andet sted hen på tur. Kan bare ikke lade sig gøre om morgenen, stakkels mand som skal gå med ham der
Har forsøgt at blokere hans udsyn med min krop, virker ikke! Han flytter bare hovedet og alle forbipasserende er ved at dø af grin af mig der står og flytter mig et skridt til højre, et til venstre, et til højre, et til.....
-
Heller ikke hvis i startede med at øve på jeres egen kat og så en eller anden, anden kat, som gad sidde stille ? Du kan jo starte tæt på, hvor du siger han bare er nysgerrig:)
Men egen kat er uinteressant så længe han bare ved det er ham
Han vil gerne sige hej og følges og sådan, men han går ikke og stirrer på ham. Og det skal være så tæt som at det er direkte kontakt og det gider de andre katte ikke. Altså dem her omkring, længere væk har vi mødt dem i hække, men 2 af dem blev så totalt sure og kom frem med kløerne - jeg havde så ikke opdaget dem før balladen startede. Men i hvert fald stod min bare og logrede og hilste på katten de gange. -
Jeg har samme problem med Bella og kæmper stadigt med det... Jeg gjort det at jeg går bagud indtil vi er langt nok væk til hun kan filistre på mig og så snart hun kigger på mig siger jeg >>JA<< og går tætter på... For det største ønske Bella har er jo netop at kommet tætter på... Og det jeg gerne vil lærer hende er at når hun går "solo" kommer hun længer væk, men når hun er i team med mig så går vi tætter på den super spændende kat
Hm, du siger faktisk noget, hvis nu jeg bakker, så må han jo vende sig mod mig for at gå med men vi går ikke rigtigt modsatte vej = han begynder ikke bare at trække den vej.
hmm, jeg er egentlig bare misundelig på at din hund kun sniger og stirrer efter katte og ikke flejner totalt i gøamok ved synet af en...suk..Myslas allerstørste udfordring..Kan du måske lære ham at "hvis han kigger roligt på en kat, så klikker du og så skal han vende om og hente godbid ved dig? Så han på sigt selv vil vende sig mod dig når han ser en kat? Starte med at øve på den derhjemme...
Han er slet ikke godbidsglad nok til at ville vende sig for det, tror jeg, men kunne dog i dag få lidt øjenkontakt med besvær og fik proppet godbidder i ham for det. Nogle gange kan han gå nærmest på plads, dog i kort snor, alt i mens jeg snakker helt vildt og så vil han gerne have godbidder. Men tror jeg skal opdage katten før ham for at det kan lade sig gøre.
Og ja
Jeg er virkelig også glad for at han gør så lidt! -
Netop et af min problemer med Snoopy, se tråden "Lære en hund impulskontrol."
Faktisk er jeg bange for , at hvis en kat ikke kommer hurtig nok ud af min have, så overlever den ikke, især fordi den evt kunne omringes, da hunde i flok godt kan samarbejde.
Har lige læst den, dutte kan han sådan rimeligt men det vil ret sikkert ikke stoppe hans fiksering. Han kan jo stadig bare stå og stirre på den de 20 min den bruger på laaaaangsomt at gå væk.
-
Ok min søde unghund er altså blevet ret så gak når han ser katte. Han fikserer vildt og inderligt på dem og er mega svær at aflede. Vil super gerne høre hvordan man træner det, ignorering altså, vi har heldigvis (hmmm) RIG mulighed for det, da de færdes ret meget heromkring hvor vi bor.
Vi har selv en kat. Han elsker den. Han går tit med på vores aftenstur og vi har trænet voldsomt meget "selvom katten farer forbi dig må du IKKE løbe efter" - det virker nu, virkelig godt. Han kan fiksere på vores kat hvis den er langt væk, så snart han opdager at det er ham, er han ligeglad eller vil gerne sige hej.
Har mødt katte som sad i en busk og lignende, altså sådan ding, nå der var en kat - så står min hund og logrer og vil super gerne snakke med den.
Men hvis de løber, så vil han meeeeget gerne løbe efter dem, helst så hurtigt som muligt. Hvilket han ikke kan, da han altid er i snor her i nabolaget (store veje, folk der er bange for hunde osv), det kan godt få ham til at skrige lidt, at det ikke er en mulighed hehe.
Han gør det der med at 'låse blikket fast', sænker hovedet og går så i mod dem. Jeg stopper ham, men så bliver han vildt frustreret og ret umulig at gå tur med, han trækker som ind i...
Eneste jeg sådan kan komme på er at vi vender om, hvilket vi kan gøre meget, men han er stadig helt vild og når han trækker skal han give øjenkontakt - men har vi lige set en kat, så står han bare og spejder bagud. Det kan han gøre i 10 min, også selvom der ikke noget som helst at se på. Så han falder faktisk ikke rigtigt ned før vi drejer om et hjørne.
Har prøvet at stå længe og give godbidder/smide godbidder til søge, det kan godt hjælpe men det tager LANG tid. Er det den eneste mulighed, so be it, men ville gerne hvis det kunne trænes på anden måde, da min anden hund jo ligesom ikke gider stå og vente i 1000 år hver gang vi skal ud.
-
I kan måske gå spor med hende? Jeg bruger bare leverpostej som er opløst i lunkent vand, hælder det i en frysepose og har så en saks med som jeg kan klippe et lille hjørne af med når det skal lægges. Sporet skal ligge så vindretningen er i ryggen og det skal ligge mindst en halv time før du sætter hende hen til sporet.
Jeg plejer at binde min hund af, lægge sporet og så gå en tur. For enden ligger jeg godbidder, desværre spiser fuglene dem, så jeg må bare følge med hunden når han går sporet og så skynde mig at smide nogle når jeg kan se han er ved enden.
Jeg fører ham hen mod starten af sporet og så finder han det selv og jeg prøver at tjekke omgivelserne hvor sporet så slutter så jeg kan genkende det, men han stopper altid af sig selv og snuser ekstra længe der - nok efter de godbidder fuglene har spist.
Det med sele, jeg forstår godt din træning, men jeg gjorde det hvis min blev helt vild over at skulle på tur, at jeg ventede måske en halv eller en hel time før vi gik - for ellers var han ikke faldet ordentligt til ro. I kan evt give hende sele på og så derefter vente? Min kunne f.eks. lægge sig til at sove tilsidst og det lod jeg ham i x antal tid.
Øvede bl.a. at min hund skulle gå mod en togstation, hvilket han stressede totalt over (fordi han glædede sig så meget), prøvede lidt forskelligt men det som virkede bedst var, at vi helt hjemmefra holdt kontakt, og eneste godbid det kunne gøres med, var leverpostej. Man bliver vældigt fedtet, men so be it. Og så stoppede jeg før han stressede rigtigt op og lavede små øvelser, gik evt lidt tilbage og belønnede ham der osv.
-
Ej det var da også en tak for farligt for sådan et par 'små' hunde! Og hvor er jeg glad for at høre andre hunde også er sådan. Sad virkelig og undrede mig i går da en flue fløj ind i et vindue og Benny syntes det var så farligt at han liiiiistede mod vinduet mens hans hovede kørte op og ned, i ved, når noget virkelig er dødsens farligt. Endte med at det alligevel var for uhyggeligt, så han forsvandt bare ud af hoveddøren og lod mig sidde alene med dødsfluen 
-
Jeg fandt diagnosen min fik: Follikulær conjunctivitis
-
Min hvalp havde noget som hed et meget langt navn, han var knaldrød hvis man så ham på indersiden af øjenlåget (nederst) og sad hele tiden og lukkede øjnene, var også som om hans blinkhinde var for højt oppe, det så virkelig mærkeligt ud. Kørte til dyrlæge og det var ja, ikke øjenbetændelse som sådan, men et eller andet der generede og dyrlægen forklarede at hunden sikkert følte den havde sand i øjnene. Som regel gik det over af sig selv men nu var min ret rød (og dermed irriteret), så vi fik nogle dråber han skulle have x antal tid.
Måske er det det samme? Var som sådan ikke vildt farligt, men ret generende.
Han har aldrig haft det siden, heldigvis. Synes du skal køre forbi dyrlægen i morgen hvis det ikke er gået væk.
-
Årh en sød corgi, de ører der
Duffy ligner Halfdan på det her billede
Min hund fikserer på katte
i Træning
Besvaret
Det har jeg ikke lyst til, fair nok at blive sur og brøle nej, men ovenstående er i min verden hvis min hund er ved at ÆDE en kat og der tilfældigvis står en spand koldt vand ved siden af mig.
Been there - det gjorde ingen forskel. 3 katte, sure og en smule uhyggelige, de var i hvert fald ikke bange af sig!