Ozzie har en gang - og jeg er ret sikker på at hun var endnu mere overrasket end jeg var - og jeg var altså meget overrasket.
Jeg har ellers altid pralet af at hun ikke myrder dyr - synes fx det er helt fantastisk dejligt at hun kan gå rundt blandt en flok høns og søge godbidder sammen med dem - at hun gerne vil jage (vilde) fugle, når de flyver væk, men alle de gange hun har fundet en skadet fugl/fugleunge som hun med lethed kunne kvase, så snuser hun bare lidt til den og går videre osv osv.
Vi går ret ofte steder hvor er der er mus, og Ozzie har ved flere lejligheder fået opsnust en mus. Det foregår på den måde, at hun går og snuser og pludselig så kigger hun sådan her på jorden, og der ser jeg så en mus, der piler væk, imens Ozzie stadig ser meget perpleks ud over den sære lille ting. Hun har nogle gange fundet døde mus (blandt andre dyr) og det vil hun helst ikke snuse til, hun virker som om hun synes det er meget sært og lidt ulækkert.
Nå, men en dag for et par måneder siden kommer vi så endnu en gang gående på en sti mellem to marker, og pludselig hopper Ozzie, som en ræv, der jagter mus, forbløffende elegant et par meter til siden og slår ned i jorden med forpoterne. Jeg har aldrig set hende gøre sådan før. Hun snuser så til stedet hvor forpoterne ramte og laver denne her . Hun kigger på mig, som om jeg skal kunne forklare hende, hvad det døde klamme er, snuser et par gange mere samtidig med at hun helt klart synes det er pænt mystisk og småklamt og så går hun videre. Jeg finder så verdens mindste døde mus, så ja, selv i den fredeligste hund kan der gemme sig en skjult dræber.
Pist, vær søde ikke at fortælle Malene Harpsøe om det her - ellers bliver schæferen bare forbudt.