Hop til indhold

Julbert

Members
  • Antal indlæg

    29
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Julbert

  1. Hej Lykkegaard. Hvor er det ærgerligt, at du er endt i denne situation. Du er jo tydeligvis ikke den første - jeg og min kæreste, som du muligvis har læst tidligere i tråden, har også haft vores hyr med Helle og den hund hun solgte os. Jeg kender ikke noget til svigerdatteren, da det ikke virkede til, at hun havde nogen indblanding, da vi købte vores, nu tidligere, hund - og Helle boede på daværende tidspunkt også i Øster Vrå. Jeg kan ikke komme med så mange oplysninger til dig, nu du har købt senere end os, men skulle der være noget, er du velkommen til at skrive en privat besked, men vil ellers bare sige, at jeg håber du finder de oplysninger du skal bruge og jeg håber at det kan lykkes dig, at få Helle og svigerdatter til at tage ansvar - de ville klæde dem!! Venlig hilsen
  2. Jeg siger heller ikke noget om statestik eller om hvad historien siger. Du har sikkert ret i det du skriver, det eneste jeg siger er bare, at hvorfor tage sorgerne på forskud. Det synes jeg ikke man får noget ud af - i hvert fald ikke i denne her situation, så vil jeg hellere glæde mig over som det er lige her og nu og det er, at Helle har lukket ned og så må jeg bare håbe den ikke starter op igen. Åbner de "biksen" igen, ja så kan jeg begynde at ærge mig. Det er sådan JEG tænker det
  3. Jeg gider nu ikke ud i nogen diskussion, jeg er bare glad for skidtet er lukket. Skulle svigerdatteren fortsætte, ja det er da ærgeligt, men hvorfor nu altid tænke "hvad nu hvis", og i stedet for bare glæde os over Helle i hvert fald er stoppet. Så kan vi ærge os når/hvis svigerdatteren sætter igang.
  4. Det er fantastisk hun langt om længe lukker ned for den uhumske forretning. Så er det forhåbentlig helt slut med stakkels syge hvalpe fra hendes elendige opdræt.
  5. Hej igen! Så har jeg været inde og slette beskeder, så der burde være plads til nye - vil du prøve at sende igen?
  6. Hej Tjar Hvor er det trist at høre I også har mødt Helle Jeppesen og desværre skulle opleve det forfærdelige, at aflevere sit nye familiemedlem tilbage. Vi er flere der desværre har handlet hos Helle og fået en syg hund med hjem. Det er så ærgeligt.. Jeg og min kæreste købte også hun hos hende og måtte med stor sorg også aflevere ham tilbage efter 2 måneder med konstante bekymringer, dyrelægebesøg og høje regninger og med den udsigt, at han ikke lige umiddelbart kunne blive rask. Jeg skriver lige pm til dig.
  7. Hvor dejligt Susanne! Tillykke med det
  8. Ja, men ved snart ikke hvad man skal gøre? Jeg har gjort Dyrenettet opmærksom på, at hun prøver at sælge ham, men ved ikke hvad jeg mere kan gøre.. Hun opretter jo nok bare en ny bruger, hvis de sletter den hun har nu. Det er fandens det skal være så svært, at få stoppet noget, der klart og tydeligt er så forkert!!
  9. Ja, så prøver Helle lige endnu engang at sælge Victor, ser det ud til Dyrenettet - dyr til salg - heste, hunde, katte, kaniner, chinchilla, marsvin, fugle, fisk, krybdyr, ilder, fjerkr, geder, fr og andre dyr -husk at kigge under nordjylland, det er den første annonce. Ved snart ikke hvad jeg skal sige... Øv, hvor er det bare trist og ærgeligt.
  10. Nu er jeg rimelig ny i hunde-verdenen, så hvor tænker du det er bedst at statre ud, så det jo gerne bliver en positiv oplevelse for hende?
  11. Jeg tror hun føler sig hjemme efterhånden, heldigvis da
  12. Har lovet én herinde lige at vise vore lille pige frem Har dog ikke fået taget så mange billeder endnu, så I må lige nøjes indtil videre..
  13. Tak, det lyder da spændende! Hvor bor du henne af?
  14. Tak! Hvor er det pænt af dig.. Vi hentede hende i lørdags og det tegner rigtig godt! Hun er en fantastisk sød, fjollet og til tider lidt irriterende hvalp, men sådan skal det jo være Hun er hentet i den anden ende af landet, bare for at være så sikker som vi nu kan på, at opdrætter vi købte Victor af, ikke havde noget at gøre med de her hvalpe. Men alt er indtil nu gået over al forventning. Hun har klaret det rigtig flot og er nu ved at falde godt til vil jeg mene. Det er altså lidt vildt at have en hvalp der ikke skider tyndt 8 gange om dagen og tisser hver halve time, har diverse skavanker og ugentlige besøg hos dyrlægen. Klart der er arbejde med en hvalp, men det her er jo intet i forhold til stakkels Victor. Vi nyder hende i hvert fald og priser os lykkelig over, at det virker til, at vi har fundet en perfekt hund <3
  15. Hej! Lily er en lille forsigtig westie hvalp på 2 mdr. Hun er glad og frisk, men er lidt tilbageholdende når det gælder nye hunde, så derfor vil jeg høre, om der er nogen i Aalborg eller her omkring, der kender til steder, hvor det er godt at møde andre hundevenner? Eller evt aftale at mødes, hvis det skulle være (jeg har dog skæve arbejdstider, så det kan nogen gange være lidt svært at få "programmet" til at passe med andre). Vi glæder os til at høre, om vi må være med, hvis der er nogen der kender til sjov hunde-hygge/træf her i nærhenden Hilsen os
  16. Det er bare utrolig påfaldende, at der i den familie lige pludselig er en 5 mdrs gammel hvalp der skal sælges. Det er da meget muligt han ikke hedder Victor MERE, men et eller andet siger mig, at han HAR heddet det. Er forresten slet ikke i tvivl om det er svigerdatteren der sælger ham nu. Helle her lige kommenteret et billed af hende her Nanna inde på fjæsen, hvor hun skriver "knus svigermor". Ja, de fortsætter sikkert på den her måde og desværre er der nok én der springer på og køber ham..
  17. Ja, det er hende på billedet... Og tror brugeren inde på Gul og gratis er hendes svigerdatter. Kan se der er endnu en annonce med den bruger der sælger en blanding af en westie og cavalier og ved svigerdatteren har sådan én til salg (Facebook er til tider et godt sted at snage). Men det er helt grotesk hun sætter Victor til salg igen - hun sagde hun beholdte ham. Hvor var vi idioter at godtage dén! Håber ikke hun får ham solgt, det vil simpelthen også være for synd for ham. Det bliver jo næppe et fast og blivende hjem, når de der køber ham finder ud af han ikke er frisk og rask - det er dog kun små to måneder siden han kom tilbage til hende. Øv hvor er det trist...
  18. Hej Helle (Vax) Hvor er jeg ked af at høre I også står i problemer. Må jeg høre om I nogenside har konfronteret Helle med dette? Og i så fald, hvad sagde hun til det? Hilsen Julbert (Victor)
  19. Hej. Er ikke så god til at finde rundt herinde endnu, så det bliver lige til en besked her. Jeg vil bare sige tak for karma. Til trods for jeg ikke kender dig, så gav det alligevel et lille smil mellem tårene, at få en betænksom besked. Det var pænt af dig. Tak

  20. Tak skal I have allesammen... Vi nåede bestemt at holde af meget af ham til trods for alle problemer og udfordringer der fulgte med. Hvordan kan man andet end falde for en ellers sød hvalp. Vi er rigtig kede af vi ikke nåede at få mere glæde af ham og det piner os voldsomt vi bare gik fra ham og efterlod ham. Jeg kan slet ikke stoppe med græde over det, det er virkelig en forfærdelig følelse at stå tilbage med. Det er slet ikke vores moral og holdning til dét at anskaffe sig dyr. Jeg bliver selv enormt harm over folk der skifter kæledyr som de skifter underbukser, det kan jeg slet ikke holde ud og nu står vi med den følelse, at vi lige har kasseret ham. Om vi tør anskaffe os hund igen, tør jeg ikke sige. Det eneste jeg kan sige er, at der mangler en glad hund til at tage imod én når man kommer hjem. Det kan jeg godt savne til trods for jeg kun "prøvede" det i 2 mdr., men jeg savner nu mange ting ved den lille fyr og jeg håber bare han har det godt og snart kommer over vi gik fra ham. Men alt herfra.. nu vil vi finde ud af, om der er noget vi kan gøre for at stoppe opdrætter eller i hvert fald gi' kennelen et "hak i snuden", det kan ikke være rigtig det der er sket, hverken over for de familier der køber hund der, men slet heller ikke overfor hundene. Gud hvor er det skrækkeligt det er slet ikke til at stoppe med at græde
  21. Hej Alle.. Jeg har fulgt med på sidelinjen - jeg er ejer, eller vár ejer, af Thors bror. Thors bror hed Victor. Jeg vil ikke skrive en lang roman og komme med div begrundelser for, hvorfor vi valgte at aflevere ham tlibage, men bare gøre klart, at hele det her forløb har været rigtig frustrende, dyrt, ærgeligt og ikke mindst meget følelsesladet. Victor er nu blever afleveret hos opdrætter og det var forfærdeligt at gå fra ham og se ham bare stå dér og kigge efter os da vi gik ud ad døren. Vi føler vi har svigtet Victor og ikke levet op til dét, man gerne vil når man får et nyt familiemedlem. Der er blevet grædt, snakket og tænkt en del efter Victor blev afleveret tilbage. Det tog os lang tid, at komme frem til den konklusion, at Victor skulle tilbage. Ingen af os ønskede han skulle tilbage til opdrætter, men vi skulle tage en beslutning, og det er muligt det ikke var den rigtige, men udsigterne til en rask og sund hund, så ikke gode ud og økonomien kan vi heller ikke løbe fra også spillede ind. Vi har siden igår haft lyst til at tage tilbage og hente Victor og få ham hjem igen, men det ændrer ikke på, at han er syg, opreationen som måske vil komme på tale kan dyrlægen ikke engang give en pris på, men bare sige den bliver dyr. Hans non-stop tisseri, mulig allergi (han kløede sig konstant), hans lidt (måske alarmerende) haltende måde at gå på, og de bekrymringer der følger med ved at have ham. Vi vil meget gerne have ham hjem, hvor han hører til, men vi kan ikke blive ved mere.
  22. Hej - har svaret på din privatbesked.
  23. Tak for din "historie", det kan være rigtigt fint at høre hvordan andre har tacklet det på, så kan man jo altid vurdere om det er noget man selv vil prøve eller hva' Ja, han har adgang til vand hele dagen, men synes nu ikke han drikker specielt meget, det har vi jo selvfølgelig også prøvet at holde øje med - det der kommer ind skal selvfølgelig ud igen. Vi har her til morgen snakket med dyrlægen, og han troede umiddelbart ikke vi skulle være nervøse for noget endnu, da han stadig er så lille. Vi kunne prøve at komme med en urinprøve, så kunne de tjekke den om der var noget, så det tror jeg vi gør og så må vi se om der er noget. Han sagde det for det meste var tæver der blev ramt at blærebetændelse, men selvfølgelig kunne hanner også blive ramt. I hvert fald, så synes han ikke vi skulle "panikke" endnu og vi kunne altid komme med en urinprøve, hvis vi følte for det
  24. Ok, mange tak for jeres svar. Vi må prøve at snakke med dyrlægen imorgen tidlig så
  25. Vi har fået en skøn skøn westie dreng - vi fik ham i lørdags og der er nu et spørgsmål der presser sig på. Han tisser konstant, og når jeg skriver konstant mener jeg konstant! Idag præsterede han at tisse 3 gange på 2 minutter og vi snakker indenfor. Vi kan ikke nå at reagere når han tisser, men tager ham ud når han har gjort det og ellers ca. hver 20-30 min. Selvom vi lige kommer udefra, hvor han har tisset, tisser han 2 min. igen efter vi er kommet indenfor, så synes nærmest ikke vi laver andet end at tørre op efter ham. Vi er godt klar over hvalpe tisser meget og vi skælder selvfølgelig ikke ud efter han har gjort det, men vi leder måske efter et godt råd eller andre der har oplevet det samme og hvad man så gjore i denne situation? Andre der har et bud på, hvorfor han tisser så meget? Han har oplevet meget siden lørdag. Selvfølgelig selve flytningen fra mor og søskende, hvalpetræning, besøg fra familie hvor der var børn, trafikken, bustur osv. Idag har der dog været ro på og vi har været hjemme hele dagen og uden besøg. Håber at høre fra nogen med samme oplevelse eller bare et godt råd og fif - på forhånd tak
×
×
  • Tilføj...