Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'afføring'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
    • Annonce forum
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 112 resultater

  1. Min hund spiser afføring fra mennesker og katte (hundelort rører hun heldigvis ikke) og det er jeg ved at være PÆNT træt af. Selvfølgelig kunne løsningen være det simple, at gøre mit "nej" stærkt nok (det er det ikke nu) men ofte kan jeg ikke nå at reagere på at hun ikke bare snuser, før lorten er slugt. Desuden reagerer hun nærmest manisk for at få slugt lorten, så hurtigt som muligt, hvilket jeg selvfølgelig selv har lært hende fordi jeg bliver helt hysterisk og mega vred. Jeg har overvejet alt fra at anskaffe mig et ulovligt elhalsbånd, over at camouflere cayennepeber i lortene, til at sætte dem i mussefælder eller at give en lukket mundkurv på... så hidsig kan jeg blive over det. Og så tænkte jeg at jeg måske hellere skulle spørge om råd herinde. Er der nogen der ligger inde med nogle idéer jeg kunne bruge, inden jeg kommer til at tage mit bilbatteri og lave en hjemmefabrikeret kattelorte-boobietrap?.
  2. Loui lider temmelig meget af analkirtelproblemer så derfor skal hendes afføring helst være fast hele tiden har andre oplevet vedvarende problemer med løs afføring (ikke diarre men heller ikke "formfast" konsistens) når de fodrer med kornfrit? hvis ja hvilket mærke var så løsningen for dem? jeg er holdt op med at give hende lakseolie for at se om det kan influere på afføringens konsistens og overvejer at få hende testet for giardia når dyrlægen er tilbage fra ferie i næste uge, men hun virker ikke syg overhovedet, og skider kun 2 gange dagligt som ellers problemet afhjælpes med ben hver 2. eller 3. dag men det er jo mere symptombehandling.... hvad mener i er optimal konsistens af lorten? jeg mener det er fast men formbart :5up: pt fodrer vi med purizon men om en sæk begynder jeg med Markus Mühle - har andre nogle erfaringer med det mærke og konsistens? hills og Eukanuba er i mine tanker mht nyt foder, men Tove Due som jeg lige har været hos mener kornfrit skulle være det optimale
  3. Jeg har søgt efter det men kan ikke finde information om det. Hvor stor mængde afføring skal man indsamle til orme test Hele prutten eller bare en smule fra hver dag Ved hest skal de nemlig kun bruge en enkelt pære, men hvordan med hunde? Vil nemlig have begge testet for hjerte lunge orm nu.
  4. Amocca

    Hunde og hygiejne

    Ja, sær overskrift måske. Men jeg undres altså lidt. Mine hunde er ekstremt forskellige når det kommer til renlighed og hygiejne. Karla er nærmest sippet. Hun vil kun skide inde i buskads eller krat, i haven har hun et bestemt hjørne der er hendes toilet. Hun kunne aldrig i sit liv drømme om at æde afføring, tværtimod går hun i buer udenom hundelorte, sniffer evt i luften omkring den, men skal ikke have hovedet for tæt på... Bryder sig ikke om at gå igennem mudder og kunne aldrig i sit liv finde på at træde i en lort. Hvis det sker ved et uheld begynder hun at halte, fordi hun absolut ikke kan træde på den pote med lort på Hun elsker at rulle sig, men gør det primært i græsafklip og den slags, selvom hun dog ikke er for fin til at have rullet sig i slam ved en fiskefabrik.... :mums: Men generelt, lidt sippet! Johna er et svin! Da hun var lille tissede hun gladeligt i sin kurv og sov i det bagefter. Hun ruller sig i al slags lort hun kan finde - dog ikke sin egen eller Karlas herhjemme i haven. Hun æder afføring fra nærmest alle dyr, hvis hun ser sit snit til det (igen, heldigvis ikke hendes egen eller Karlas). Når hun skal skide, så skider hun, nærmest hvorend hun er (selvfølgelig ikke indendøre - hun er renlig) og hvis hun skal tisse, så tisser hun også selvom hun er midt i et fodersøg? Hun vader igennem mudder, lort og skidt uden at se sig for og er drønligeglad med at have bæ mellem tæerne. Hvilken af mine hunde er "normal" ?
  5. En kort historik: Bella bliver 4 år her til februar, og har haft lungeorm 1. og 3. år, og hjerteorm 2. år. Alle gange er hun blevet smittet i efteråret, og har vist tydelige symptomer omkring januar. Nu bliver hun forebygget med advocate i år, og det ser ud til at virke:5up: Dorit er ikke blevet forebygget, og er lige testet positiv for lungeorm. Hun havde meget vage symptomer, men det var der, og hysteriske mig strøg straks til dyrlægen med lorte. Der var meget få larver i hendes afføring - heldigvis. Nu er jeg ikke så meget i tvivl om at de bliver smittet hjemme i vores egen have. Så til foråret og sommeren over, bliver der lagt sneglegift ud. Det kan ikke være anderledes. Og så må begge forebygges næste sensommer/efterår. Som sagt bliver Bella forebygget med advocate. Og det lader til at være effektivt. Men..... Det er jo pipetter, og det er noget rigtig giftigt stads! Og så er det det aberdabei at de ikke må bade i flere dage før og efter. Er der nogen der har erfaring med at forebygge med panacur eller milbemax i stedet?
  6. Hvalpen

    Hvalp - tilskud?

    Har som sagt en hvalp på knap 3 mdr. Han spiser sin Egen og engang imellem andres afføring. Føj. Har prøvet med kaprotabs. Virker ikke kan det hjælpe at skifte foder? Han får Royal Canin mini starters. Mener jeg nok det hedder. Hvornår begynder i at give jeres hunde olietilskud og evt glukosamin. Havde en tidligere hund der døjede med leddene, så ham her skal forebygges (så jeg gør hvad jeg kan) Og så gør han når han får sine hvalpeflip Wuhuu. Vil egentlig gerne træne og forebygge, så vi undgår disse flip. Hvordan træner i helt præcist gøen væk? Mange spørgsmål
  7. Gæst

    Ondt i ryggen og afføring

    Sidst krøltoppen var til kiropraktisk behandling var i maj måned, der var han super fin og vi skulle bare ringe igen når der var tegn på at han trængte til at blive rettet igen. Jeg har INTET mærket til hans ryg, siden den dag i maj, før torsdag morgen, forleden. Ud af det blå gik han igen krumrygget, med bagbenene lidt ud til siderne og halen hang mellem benene. Så tænkte straks at det var ryggen, fik akut tid hos kiropraktoren dagen efter ,til masssage og kiropraktik. Der er ikke noget nyt i det som sådan, kender alle symptomerne fra sidst, med undtagelse af, at han piver og græder når han skal af med afføring. Han kan lette ben, så han er lige ved at vælte, hoppe op og ned, fjolle og efter han var til behandling i går, er halen også på vej op igen. Men at skulle af med afføring gør rigtig ondt på ham. Fik fat i dyrlægen i går, der udskrev rimadryl til ham, 50 mg, 1,5 dagligt. Han har fået det første i dag. Jeg ved ikke helt hvor hurtig jeg skal forvente en effekt ?? Han går med BOT det meste af dagen, massere ham lidt, skal til kiropraktor igen om ti dage med ham. Hans afføring er normal og han spiser normal, men det gør tydeligvis rigtig ondt at komme af med. Nu er mit spørgsmål til jer, er der nogen der har oplevet det samme ? Han havde dyrlæge i forbindelse med noget andet, sidst i oktober og der blev tjekket analkirtler, det var fine. Han ser ud ikke til at være rød bagi eller på anden måde have noget unormalt deromme. Jeg er hele tiden bare gået ud fra at det hænger sammen med ryggen, da det kom samtidig. Kiropraktoren sagde også at hans ryg var rigtig slem i går, særlig i bækkenet og korsbenet. Men kan det helt tilfældig være noget andet måske der gør det svært at komme af med noget ?
  8. Gæst

    Hvalp bløder under afføring

    Vi er i familien helt nye hundeejere og har et spørgsmål vedr en ny hvalp, vi hentede for 3 uger siden. Vi hentede d. 18 Januar en 8 uger gammel westie han. Han virkede både flot og sød. Der var 3 at vælge mellem og opdrætter sagde, hun ikke havde fundet fejl hos nogle af dem. Alle 3 var med perfekte sundhedsbøger. Vores hvalp valgte nærmest os, eller rettere vores datter, så det var et meget lettere valg, end vi havde troet. 1 time efter vi kom hjem med ham, lavede han afføringen i stuen og her var blod i. Vi kontaktede opdrætter, som ikke havde set det før. Hun foreslog kogt ris og tun. Det fik han - men uden effekt. Vi havde ham så ved dyrlægen 3 dage efter, vi havde hentet ham. Her fik han noget pasta og noget andet foder. Det hjalp ikke. 2 dage efter var vi til en hvalpesnak hos dyrlægen, her lavede han så afføring med blod under besøget. Dyrlægen lavede en undersøgelse, men fandt ikke noget. Han røg derefter på sin første penicillin kur. Dette også uden effekt. Sidste weekend så vi så for første og eneste gang, at der var orm i hans afføring. Det er ikke set hverken før eller siden. Nu her 3 uger efter, vi har hentet ham, så har han været gennem 3 penicillinkure og 2 gange ormekur. Ingenting har hjulpet, han har stadig blod i sin afføring. Han tisser også meget. Ofte en 3-5 gange i træk. I fredags da jeg kom hjem fra arbejde, her tissede han 9 gange på 20 minutter !! 3 af gangene var store pøle. Han bliver ikke forstyrret og ligner også en, der gør sig færdig hvergang. Så renligheden er lige pt ret meget op af bakke... Her er hvad, han har fået indtil videre: 3 gange penicillin 2 gange ormekure 2 gange canikur pasta 2 gange forskelligt foder efter dyrlægeråd pga blodet. 3 besøg hos dyrlægen 2 gange er der testet afføring hos dyrlægen uden af finde noget. Lige nu er der prøver indsendt til et laboratorium i Tyskland som vi får svar fra i næste uge. Han er ellers en glad og rar hund. Han virker ikke påvirket, dog har han måske siden fredag været lidt mere træt. Men det kan være tilfældigt. Dyrlægen aner ikke, hvad hun skal stille op med ham. Hun siger direkte, var han ikke så frisk og flot at se på, så var han en klar "ommer". Eller sagt på en anden måde, så ville hun måske overveje at aflive ham. Hun sagde, at hvis ikke der var et direkte svar fra testen i Tyskland, så kunne hun ikke sige, om vi snakkede 10-20.000 kr, inden han var udredet... Han er forresten også noget oppustet på maven og han hikker ofte. Er der nogen herinde, der har en ide til, hvad han kan fejle ? Yderligere hvordan er jeg stillet overfor kennelen ? Der er stamtavle på ham og vi har betalt 8.500 kr for ham. Kennelen er ikke medlem af Dansk Kennel Klub men er medlem af noget tysk kennelklub. Ikke noget, jeg har den store forstand på. Vi har ogsåkontaktet kennelen og skrevet hele historien på mail til dem. Eneste tilbagemelding er, det var da underlig, ingen andre har klaget... Der er lavet en købsaftale på ham. På købsaftalen står der: Der giver ikke garanti for HD - løse knæ - øjne og allergi. Men nederst står også. Reklamation - køber kan ikke få pengene tilbage og dyrlægeregninger dækkes ikke.. Vi er ikke interesseret i at komme af med ham, han er jo allerede en del af familien. "Slipper" vi igennem det her med en regning på 2-3.000 kr kan jeg også leve med det. MEN går han til ved det, eller står vi med kæmpestore regninger, så syntes jeg måske, at det er på sin plads, at kennelen skal betale noget af det. Vi ringede som sagt en time efter, vi kom hjem med ham, da han gjorde det første gang. Der var godt nok 6 voksne Westier, 3 voksne cavallerking og et par store hunde + hvalpe. Så hun kan da være undskyldt med, at hun ikke har set hvem, der har lavet blodet. Men du skal ikke bilde mig ind, at den slet ikke har blødt deroppe, når han gjorde det med det samme, vi kom hjem og har gjort det lige siden. Jeg er lidt bekymret, når det har stået på så længe.. Nogle gange er det en enkelt eller 2 pletter, andre gange ligner det noget, som var han skudt med en maskinpistol...
  9. Snefnug

    Naturea Foder

    Jeg er ny herinde, men ikke ny i hunde verden. Jeg har tidligere haft labrador, har nu en schæfer/lab. blanding. Da det er en arvehund ved jeg han har spist Lidl det billige foder til start, da vi overtog ham skiftede vi til RC og det fungerede fint. Pludselig fik han meget tynd mave i 14 dage kom i behandling og så fik jeg lyst til at prøve et andet mærke og fik anbefalet Naturea. Er der nogen her som kender og bruger Naturea og hvad er jeres erfaringer over længere tid så som pels, afføring, vægt. kan hunden overhovedet lide foderet m.m ?? Jeg ved godt der findes flere varianter, men jeg har købt det med kylling.
  10. Gæst

    Narkose igen og igen

    Tjaldur har været i narkose ca 12 gange på de 2 år jeg har haft ham. 8 gange trimning og 1 gang kastration, 1 gang fjernelse af sting, 1 gang røgntenbilleder og 1 gang CT scanning. Han er 6 år og fejler ikke noget med hjertet eller organer. Men jeg er bekymret. Sidst for ca knap 2 måneder siden var han i narkose igen pga trimning. Han havde både urin og afføring under narkosen, hvilket jeg ikke har oplevet før. Han kastede op derhjemme flere gange og var generelt virkelig dårlig. Nu bekymre jeg mig om at han igen skal i narkose inden for ca 2 måneder. Der er desværre ikke andre alternativer. Men er det særligt farligt for en hund at komme i narkose så ofte, har i oplevet noget ? Har i haft en hund der jævnligt måtte i narkose for et eller andet ?
  11. Gæst

    Byld ved analsækken

    Der skrives så meget om analkirtler herinde på forum - så her en beretning til hjælp og som man også bør være opmærksom på kan ramme ens hund. Indlægget er lidt langt - beklager Det handler om Darwin som er min yngste beagle. Darwin har aldrig haft problemer i forhold til analkirtler så derfor er det ikke noget vi har været så meget inde over. Når han har været ved dyrlæge for sundhedscheck mv. har han aldrig fundet noget som kunne tyde hen i retning at problemer med kirtlerne. I går var derfor en almindelig dag - beaglerne fik deres morgenmad og jeg gjorde klar til at gå tur med dem, som altid på skift. Darwin var den første på tur og allerede da vi går ud gennem havelågen bemærker jeg at han er hævet i venstre side oppe ved analkirtlens placering. Huden er rød og jeg begynder med det samme at tænke mit. Hjemme igen kommer han på bordet og jeg tager min pandelampe på og får på det nærmeste et chok:shock: - Aldrig har jeg set så olm en byld? og han har tydeligvis ondt. Dagen i forvejen var der intet! Jeg ringer derfor til dyrlægen og får en tid allerede om eftermiddagen. Gennem sammenråd med dyrlægen vælger vi at få spaltet den her byld. Darwin ligges i bedøvelse (ikke narkose) og får en lokalbedøvende sprøjte. Da vi vender tilbage efter en times tid fortæller dyrlægen at "den der var grim" - han er lettere chokeret over byldens størrelse som har ligget i forbindelse med Darwins analsæk. Såret er åbent da væske, blod og betændelse selv skal passere. Darwin får smertestillende til 8 dage samt antibiotika til 5 dage. Såret skal passe sig selv. I går aftes flød det i jævn strøm fra såret og vi skiftede løbende håndklæder - men dette er aftaget til morgen. Han har gået en kort tur til formiddag, lavet det store og små, spist og drukket. Såret holdes rent med medicinsk sæbe hver gang han har haft afføring. Jeg har taget billedet før og efter. Billedet her er fra før operationen Billedet her er fra i går aftes
  12. Lad mig lige starte med at sige vi selvfølgelig har en tid hos dyrlægen her om en times tid! I nat omkring kl 03 vækkede Ayo os ret panisk og skulle bare UD! Det gentog sig så 4 gange fra kl. 03-05.20 hvor vi skulle op. Og skal Ayo ud så er det absolut ikke for sjov. Hun fes rundt i haven som en skoldet skid. Nå, men da vi står op virker hun egentlig ok frisk - så vi tænker at vi godt kan smutte på morgentur. Vi kan dog se at når hun trækker let frem i selen, så begynder hun at smaske og sådan bide ud bagtil - altså er det helt tydeligt at det genere hende. Så vi går hurtigt hjem igen. Vel hjemme har en portion med havregrød og makrel, jeg lavede inden turen, kølet af og denne servere jeg for hende - og den ryger ned uden problemer. Dog drejer hun igen rundt om sig selv og bider ud i luften mod bagpartiet og smasker. Der er her yderligere 45 minutter til jeg skal afsted, så jeg tænker jeg kan observere hende i denne tid og beslutte mig for om jeg kan tage afsted eller skal blive hjemme. Men hun ligger sig til at sove på mit skød og begynder at jage med mig 15 minutter før jeg skal ud af døren - altså helt som hun plejer. Da jeg kom hjem her for 1 times tid siden lukker jeg dem i haven og Ayo fræser ud som hun plejer og hilser som hun plejer. Jeg giver dem så seler og liner på og går en tur med dem - her laver Ayo så pølser, og det der kom ud var helt rødt og smattet - og der hang blod ned af hendes pels bagpå... Vendte straks om for at gå hjem og ringede til dyrlægen imens! Fik fat i deres nye vet.sygeplejerske elev, som forsøgte at spise mig af med at det nok bare var tarmen der var irriteret pga diarre - men når afføringen er HELT rød og det hænger ned af pelsen bagefter, og hun kun har haft dårlig maven siden kl. 03 i nat, så tvivler jeg på at tarmen kan være SÅ irriteret bare af det! Så jeg insisterede på at vi skulle have en tid hos dyrlægen - hun kunne så også godt se at det nok var en del blod når det ligefrem sad i pelsen bagefter også - så hun gav mig ret i at det var det rigtige at få hende tilset af dyrlægen... Så indtil vi skal afsted her om 30 minutters tid - er der så nogen som kan berolige mig?! Jeg er jo straks bange for at der sidder ét eller andet fast i hendes tarme el.lign... Hvad har været årsagen når I har oplevet blod i afføringen hos jeres hunde?? (please sig noget harmløst... ) PS. Og jeg tager det IKKE for gode varer at hun spiser, går tur osv. for det gjorde Zazu også med galoperende livmoderbetændelse!!
  13. Gæst

    Hjælp! ved ikke hvad jeg skal gøre

    Hej- Sagen er den at jeg har en skøn cavalier king charles på 5,5 år. Han har altid været meget sart i maven altid - og fik for 2,5 år siden fjernet analkirtler da disse også gav ham store problemer. Han har ofte tynd mave/diarre på trods af at vi giver ham skånekost altid efter lange snakke med dyrlægen. Sagen er så den at jeg kom hjem fra arbejde igår, og der var ca. 1 liter frisk blod, afføring, opkast og div. på vores gulv - samtidigt med det løb ud af den lille stakkel . han vejer kun 7 kg, så ifht hans størrelse var der virkelig meget - jeg kørte straks afsted til dyrlægen, og han har været indlagt siden. De giver ham selvfølgelig væske og antibiotika, og har testet for parvo samt nogle forskellige parasitter og vira - hivlket alt sammen har været negativt. Der er overhoved ingen bedring med ham fra igår til idag - han ligger bare og er fuldstændig passiv - andet end når han ca. hver 1/2 time overskider hans bur med blod og afføring Lægerne kan ikke finde ud af hvad der er galt - andet en det selvfølgelig er en eller anden for for mave/tarm infektion. Og vil hvis han stadig ikke er belvet bedre i morgen, tage nogle flere blodprøver - jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal gøre - ved ikke hvor meget jeg vil byde ham - hvis det er for at han alligevel skal fortsætte de næste 5 år men næsten konstant dårlig mave - (som har er meget generet af, og ofte ondt i maven) - samt der er også det aspekt af det at jeg ikke har ubegrænsede økonomiske midler - han er forsikret, men allerede pt siger den en selvbetaling på 6000,- hvilket er meget for mig, da båden manden og jeg er studerende. Jeg ved slet ikke havd jeg skal gøre - og tænker jo først og fremmest på Gizmo og hvordan han har det, og vil få det - og dernæst pengene. Tror bare jeg har brug for lidt råd!
  14. Well, vi skal til dyrlæge kl. 14, og Bella skal have taget en blodprøve. For et par dage siden voldåd hun græs på morgenturen, og kastede op da vi kom hjem. Hun har haft en enkelt dag med lidt løs mave. Hun æder fint sit foder, dog har vi en hund ekstra i huset i disse dage, så det kan man ikke helt regne med. Hun hoster/harker en smule, og af samme grund fik jeg testet hendes afføring i december - testen var negativ. Men de sidste dage har hun lagt sig på vores morgenture, og her til morgen var det 3-4 gange. Jeg havde luret at hun nok ville lægge sig på det "sædvanlige" sted, så her er videoen. I beskrivelsen til videoen står der lidt nærmere om hvad det er der sker med hende. http://www.youtube.com/channel/UCSEbObd22ochDXicdFLTSCg
  15. Gæst

    Stress

    Ja det er jo ingen hemmelighed at Tjaldur lider af kronisk stress. Det gør han bla fordi han helt fra lille hvalp er blevet behandlet dårligt/forkert. Han har skiftet familie nogen gange, været overladt til sig selv i en lukket hundegård, været på internatet 2 gange, hvor han har fået lov at stå uafbrudt og gø og stress. Nu har jeg haft Tjaldur i halvandet år og jeg elsker ham over alt på jorden, han er sådan en skøn hund. Men på de halvandet år jeg har haft ham, er der desværre opstået skavanker, ikke pga mig, men sikkert pga et alt for hårdt liv. Han har gigt i sin venstre albue og spondylose i ryggen ( hvilket vi dog ikke rigtig mærker til ) og pollenallergi ( som kan klares med antihistamin i sommerhalvåret ) og nu også mave problemer. Jeg skal forsøge at gøre en lang historie kort. Han får kiropraktor ca hver 3-4 måned og det gavner ham meget. Det første halve år jeg havde ham, var han så stresset at han kastede sig skrigende ned i fliserne når vi gik tur, bed efter alt, gøede konstant, ville flå kaninburet i stykker, æde andre hunde, spise mænd, ligge under bordet og knurre når der var gæster, umulig at tørre poter på, umulig at skylle poter på, kunne kun luftes om natten, når der var tomt i gaden, ville kun sove UNDER sengen, var panisk angst for lukkede døre og små rum, var bange for mine hænder, stak af hver eneste gang han så sit snit til det, ville ikke spise og sikkert en masse andet jeg lykkelig har glemt. Jeg stoppede ham med baldrian, sereneum,zylkene, gonat, dap halsbånd om halsen osv. Hunden var da ligeglad. Han blev kasteret fordi jeg ville undgå at hormorner var med til at stresse ham yderligere. Efter et halvt år kom han på clomicalm 25 mg, to gange dagligt. Han gjorde ENORME fremskridt, kunne luftes uden mundkurv, med andre hunde og mennesker, lege i hundeskoven, elske mine kaniner ( ikke et krav ) være glad for gæster, faktisk overlykkelig, turde hilse på fremmed kvinder, stoppede med at kaste sig ud efter biler, kunne tørre poter på ham osv osv. Alt det her er skyldes selvfølgelig også træning træning træning og mere træning og ALT den kærlighed der kunne klemmes i ham og en tålmodighed større end rom. Jeg lærte ham at kende, kunne kende forskel på gode og dårlige dage osv. Han startede så på metacam mod sit ben med gigt, da frosten gjorde at han haltede. Metacam slog hans mave i stykker, så vi skiftede til previcox, og det fik han gennem vinteren. I sommer halvåret fik han ikke smertestillende, hans ekstreme vandskræk blev kureret og vi gik i vandkanten dagligt. Varme og vand gjorde underværker. Jeg satte ham på j/d og det så ud til at have en effekt. I sommer besluttede vi at forsøge at trappe ud af clomicalm. Der gik ca en måned på en pille af 25 mg, så havde jeg en stressbombe der kunne eksplodere når som helst. I samråd med dyrlæge steg vi til 50 mg og alt ånede igen fred og idyl, så godt det nu kan, med en hyper cocker spaniel. Det blev koldt igen, jeg sagde til dyrlægen at jeg ikke ønskede at forsætte med previcox, havde en fornemmelse af at effekten ikke var så stor, derudover var det voldsomt dyrt. Aftalen blev at vi skulle prøve med Trocoxil som er et depot medicin, der skal gives en gang om måneden. Han fik den første pille og så ikke ud til at have bivirkinger, han fik den anden pille og så hellere ikke ud til at have bivirkninger. Han havde selvfølgelig stadig problemer, han bliver aldrig normal, jeg tænker at hans hjerne har taget skade, han ville altid have særlige behov. Ting som stresser ham stadig er bilkørsel, skift( feks hvis han skal med hjem til min mor på besøg ) bilkørsel til en gåtur, katte og andre hunde når han er i snor, dyrlægebesøg.Men det er ting vi arbejder med hver dag og som er til at leve med. Så fik han nr 3 pille troxocil den 14 december og den 15 december begyndte han at kaste op. Ugen forinden havde han hostede og så ud til at synke en masse slim. Nu kastede han også op og havde ikke så meget appetit. Det blev ved og den 18 december tog jeg ham til dyrlægen. Desværre stressede Tjaldur voldsomt og var umulig at undersøge. Ud fra symptomer mente dyrlægen at det kunne være bivirkninger fra clomicalm,som gav ham mavesyre.Jeg stiller spørgsmåltegn, for synes det lyder mærkeligt, burde en bivikring ikke komme i starten og ikke efter et år ? Dyrlægen svarer at det jo skal komme før eller siden Vi aftaler at trappe ned på 1 pille clomicalm altså 25 mg dagligt, samt giver ham 2 piller antepsin dagligt, ligesom jeg indgiver gødnindsprøve for lunge og hjerteorm, som dog er negativ. Hosten forsvinder lige så pludselig som den opstod. Antepsin ser ud til at virke. Det bliver jul og han er med hos min mor. Juleaften er han sløv og har ikke appetit, samt kaster op. Hans afføring veksler mellem tynd, meget tynd, hård mave, meget hård mave, der gør ondt at komme af med. Jeg giver ham parrafin olie, samt køber i/d foder og giver ham det. Her den 3 januar har jeg en hund som æder græs, ikke ville spise og ikke rigtig kan komme af med sin afføring, piver, kryber og puster. Afsted det går til dyrlæge igen. Dyrlægen kan mærke han har meget ondt i sin mave. Jeg spørger om det kan være trocoxil der har givet ham bivikrninger, da opkast, mavesmerter osv, er almindelige bivirkninger ved det. Dyrlægen afviser det og siger at så ville han have haft det før. Men åbenbart ikke når det gælder clomicalm ?? Dyrlægen siger at j/d som jo indeholder glusocamin kan være hård ved maven. Ud fra symptom billedet afgør dyrlægen at han har tyktarmsbetændelse/katar i lettere grad, som ikke kræver antibiotika. Dyrlægen siger også at han tror hans maveproblemer er stressrelateret, hvilket jeg ikke ville benægte. Men igen indeskyder jeg til dyrlægen, at han ikke til daglig har stress, det er tydeligt han får diarre og stressmave når vi skal køre bil. Dyrlægen forslår i/d kost udelukkende i mange dage og som kost fremover. Tjaldur kvikkede hurtig op, efter at have fået kvalmestillende ved dyrlægen. Maven var sparsom med afføring, men det der kom ud så normalt ud. I dag 3 dage senere, virkede han skidt i morges, åd græs, havde talende mave og ikke så meget appetit. Dog kvikkede han op senere på dagen. Vi gik en tur kl halv tre og sikke en tur. Han gøede og hylede, stressede helt sindsygt, kunne ikke finde ro til hverken at tisse eller lave, så der hang afføring efter ham, gik i trance over nogen fugle, trak så voldsomt at han sprang antitrækselen. savlede af stress og den cocker vi jævnligt møder som han elsker at lege med, lavede han udfald i mod. Det er ret tydeligt at Tjaldurs stress er kørt op igen, han stresser hurtigere, har svære ved at falde ned igen, begynder igen at kaste sig ud efter biler i snoren osv. Kort og godt, det er tydeligt han kun får 1 pille clomicalm. I dag besluttede jeg så, trods aftalen med dyrlægen at give ham 2 piller clomicalm og det har jeg tænkt mig at forsætte med. Hold kæft en smøre og er ikke færdig endnu. Hvad skal jeg tro. Er hans mave gået i stykker pga clomicalm ? Hvor lang tid bør en hund få clomicalm ? Er hans mave gået i stykker pga trocoxil og skal jeg give ham en pille her den 14, hvor det er tid igen ? Er hans mave slået i stykker pga j/d ? Er hans mave slået i stykker pga foderallergi ? Er hans mave slået i stykker pga stress? Jeg risikere at det vitterlig ER clomicalm der giver ham maveproblemer, men giver jeg ham det ikke, kan jeg være sikker på at han får mavesår eller andre alvorlige problemer pga stress, som jo desværre er voldsomt usundt for kroppen. Skal jeg gå ud fra at han stresser mere, pga mavesmerter og det i virkeligheden intet har at gøre med nedtrapning af clomicalm ? Skal jeg gå ud fra at det hele er ren og skær en tilfældighed og går over igen, uanset hvad jeg gør med hensyn til troxocil og clomicalm ? Findes der andre medicamenter som IKKE er natur medicin, til hunde mod stress, end clomicalm ?? Nu fodre jeg ham med i/d nogle måneder og så vidt muligt ikke andet. Hvis der er nogen der endnu ikke har knaldet hovedet ned i tastaturet i ren og skær kedsomhed, af at læse overstående roman,så ville jeg elske at i kommer med et godt bud. Jeg tænker og tænker og tænker, opvejer for og i mod hele tiden.
  16. Jeg har haft oprettet en tråd med emnet herinde før - og vi troede egentlig problemet var løst.. men nej. I sommers skete det første gang, da vi var i sommerhus - Ayo begyndte at bide/slikke meget manisk på sine poter og samme tid pibe. Jeg kontaktede vagtdyrlægen da det havde stået på nogle timer, men han syntes uden tvivl bare jeg var åndssvag fordi jeg ringede pga dét. Jeg forsøgte en anden vagtdyrlæge - som syntes jeg var lige så åndssvag.. Nå, men det fortsatte den dags tid og så var det overstået. Så skete det så igen i efteråret hvor det stod på on/off over 1½ dags tid og vi konsulterede vores egen dyrlæge. Han kunne ligesom os selv ikke så noget som helst på hendes poter - der var ingen feber eller smerte når hun blev trykket på/rykket i rundt omkring. Det eneste han kunne finde, var en løbetid der var på vej. Hun fik en beroligende sprøjte og en gang Galastop - og det stoppede derefter. Derfor forsøgte vi sterilisering, da han troede det kunne være nogle hormoner der forstyrrede hendes lille hoved - altså, ikke at det egentlig var noget han havde oplevet før - men det var ligesom det eneste konkrete vi havde at gå efter... MEN - det var sgu nok nærmere tilfældigt at det stoppede efter Galastoppen. For igår begyndte hun igen... suk. Jeg er helt hundrede på at hvis hun fejler noget så er det ikke noget på poterne vi skal kigge efter. For vi har kigget de poter igennem 100 gange hver gang det her er sket, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har også haft badet dem i sæbevand, renset med klorhexidin osv. og der er altså intet. Heller ingen rødme eller lign. som ved allergi fx. Og så er der det, at når hun går i gang med at slikke/bide sådan og pibe, hvis vi så stikker hende vores hånd, så er det nok for hende at slikke på dén - dog meget manisk og hårdt ifht når hun normalvis slikker. Men så kan slikken på vores hånd gøre det - så behøver hun ikke hendes poter. Derfor tror jeg ikke på at der er noget med hendes poter.. Hun kan indimellem også skrige. Jeg ved virkelig ikke hvor man skal starte - og dyrlægen gør heller ikke. Derfor ville jeg høre om nogen herinde har nogle input til hvad man kan kigge efter/undersøge hende for - ville I ikke sætte en yderligere undersøgelse igang?? Og så er der jo lige det at hun er sig selv 100%, hun spiser og drikker som hun plejer, spiser hårde tyggeting (ergo tror jeg heller ikke på at det er noget inde i munden), hun leger vildt med de andre, vil gerne gå ture og har normal afføring. Der er INTET der tyder på noget som helst, udover de her sære "anfald" som kommer med nogle måneders mellemrum, er kortvarige og forsvinder igen uden vi gør noget som helst.. Og er vi på gåtur fx så stopper hun ikke op og skal slikke på hendes poter. Så er der ingenting. Min umiddelbare tanke er, at hvis hun fejler noget fysisk, så virker det mere som sådan nogle pludselig anfald af smerte der kommer, hvor hun ligesom afreagere ved at slikke så manisk på os eller hendes poter. Altså lidt ala hvis vi pludselig får kraftige smerter hvor man ligesom karter rundt og ikke kan sidde stille... Det virker lidt ala sådan. For hun kaster sig lige pludselig ned, piber og bider og slikker på hendes poter.. Sådan meget akut-agtigt. Men for derefter at lege med de andre, gå ud og spise, ville gå tur osv. Så selv ikke i tiden hvor anfaldene står på, er der noget at mærke på hende.. Og så synes jeg jo også, at hvis nu det er noget kronisk mave/tarm sygdom fx, at det ville være underligt om det kunne være startet for over ½ år siden, ikke være blevet behandlet - og det så ikke er blevet værre eller vi har set andre tegn. Ik? Ja, jeg er for første gang fuldstændig på bar bund - har absolut ikke den mindste anelse for om der kan være noget galt og i så tilfælde hvad det kan være.. Hvad ville I gøre? Afskrive det som noget adfærds-værk? Sætte nogle undersøgelser igang hos dyrlægen? Hvis ja, hvor skal man så starte henne? Kom med jeres tanker omkring det, ALT er mere end velkomment!! Hilfe!!!!
  17. Gæst

    dierra, 9uger.

    Hej alle sammen, Mig og kæresten hentede vores hund her for 4dage siden. Han er den mest dejlige, nemme og smukkeste hund jeg nogen sinde har haft. Men her de sidste 2 dage er er hans afførring blevet tyndere og tyndere. Startede med let slimet, og her idag er han så begyndt at få meget tynd afføring. Hans gamle ejer gav ham valpefoder fra fakta, og vi fik en hvalpemad med fra dyrelægen. kan han have svært ved at fordøje den nye mad vi har fået fra dyrlægen?.. Er bekymret for ham da han nu laver afførring 2-3 gange i timen.... Skal jeg vente det ud?. Han er leger ligeså snart vi giver ham den mindste opmærksomhed.. logrer med halen, og på de 4 dage vi har haft ham, ved han allerede hvor han skal besørge, er selvfølgelig små uheld engang imellem.. Kan det være stress fordi han er taget fra sin mor? Spørgsmål spørgsmål spørgsmål.. Men tænkte hvis der er nogle der ved noget om det her, så må det være jer.
  18. Er der nogen der har erfaringer med multiresistente bakterier eller problemer med bugspytkirtlen? Efter Bella blev behandlet mod lungeorm, fra slut november til slut december, har hendes afføring været meget skiftende. Det har aldrig været vandigt, men for det meste har det været så blødt, at det ikke er til at samle op. Da vi stoppede behandlingen lige op til jul og antibiotika ofte slår maven i stykker, startede vi med skånekost og zoolac/paraghurt. Da det ikke havde nogen effekt, aftalte vi med dyrlægen at behandlede med Flagyl samt skånekost. Der kom en bedring, men ved afslutningen af behandlingen var diarreen tilbage. For at undgå reinfiktion, har vi vasket hendes tæpper og desinficeret hendes kurv. Hun har ikke fået lov at drikke af vandpytter og har selvfølgelig samlet op efter hende. Mængden af afføring er normal og hun har ingen problemer med at holde sig. Der er ingen tegn på blod eller slim og hun er ikke "syg". Derfor skal vi nu have dyrket en afføringsprøve, da dyrlægen tænker på enten multiresistente bakterier eller problemer med bugspytkirtlen.
  19. Molly, en Golden Retriever på et år, er blevet kræsen i forhold til Acana, Orijen, Naturea, Go osv. Det skete i slutningen af hendes løbetid for et par måneder siden, og i tre uger spiste stort set ingen ting. Efter at have været stædig i tre uger blev hendes afføring gul og meget hård. Hun var træt og depri og ville ingenting. Jeg gav op og tog til dyrlægen, som naturligvis kun anbefaler deres eget foder - Hills og Royal Canin. Endte med at købe to kg Hills natures best, som Molly synes er rigtig godt. Det synes jeg så ikke, så prøver at indføre det gode foder igen, men hun nægter at spise det. Er der nogen der har oplevet noget lignende, eller nogen der ved, om de såkaldt gode kornfrie produkter bliver lavet på en bestemt måde, som hun måske kan lugte og forbinder med noget skidt? Gode ideer til, hvad vi kan gøre ønskes! Kh Mollys bekymrede far
  20. Gæst

    Hjertesyg hund

    Hejsa Alle, Jeg har en Chihuahua på lidt over 8 år, Bertil hedder han. Jeg havde i en små 14 dage oplevet ham lidt mere træt end normalt, men ikke mere end jeg synes han plejede være efter vores gåture og leg med min datter. Her sidste fredag skulle han til hundefrisøren og have klippet negle, og jeg synes han "rallede" en smule, når han trak vejret. Men tit kan det også bare være af, at snuse fra gåturen. Han er helt tosset med at gå, som de fleste andre hunde, men da vi skulle til hundefrisør var han godt nok noget dvask. Han stoppede også op flere gange på turen. En time efter var vi hjemme igen, og nu synes jeg godt nok han trak vejret underligt. Skyndte mig bestille en akut tid hos dyrlægen, og fra hvad jeg troede "blot" var en influenza udviklede sig til vand i lungerne Jeg var grædefærdig Min lille Bertil har det en del andre hunde døjer med, nemlig endokardiose ( tror jeg nok det hedder, det er hjerteklapperne) Han har udviklet for stort hjerte, og derfor var vandet kommet i kroppen. Jeg havde det virkelig SÅ dårligt, at jeg ikke havde set tegnene. Men dyrlægen forsikrede mig om, at vand i lungerne er noget der kan opstå i løbet af få timer, pyha. Dårligt hjerte er noget der kommer over tid. Lille B er nu sat på hjertemedicin og vanddrivende. Han får ½ tablet af vetmedicin om dagen, og 1 furix vanddrivende pr dag. Han blev desuden sat i ilttelt hos dyrlægen, og fik taget billeder af hjerte og lunger. Han har bare virket som han plejede op til, og på så få timer, altså fra morgen til middag udviklede det sig så groft Det er vel en slags hjertesvigt der er igang, når hunden først udvikler vand i lunger/krop. Vi har været grædefærdige hele denne uge. Er ved blive helt tosset, man tjekker jo ham hele tiden. Her de sidste par dage er han virkelig blevet den Bertil vi havde før. Han virker frisk, glad, leger, spiser og alt det der hører til en kvik hund. Jeg læste på nettet, at hunde der får konstateret denne hjertelidelse og for stort hjerte ikke har længe igen - gennemsnit max 9 måneder. Det er slet ikke til holde ud til at tænke på Dyrlægen har sagt til mig, at jeg ikke skal være så nervøs, for han ser flere og flere hunde der bliver ældre end 2 år efter konstatering af hjertesygdom. Behandlingen for disse hunde idag er rigtig gode. Jeg er sådan ret sur. For det er ½ år siden Bertil fik en tandrensning hos en anden dyrlæge, og her fik jeg intet at vide om for stort hjerte/dårligt hjerte. Bertil var utroligt længe om komme sig efter den narkose, og havde blod i afføring osv. Men dyrlægen sagde der intet var galt med ham. Jeg har mine tvivl, for det er vildt nok at min lille B på under et halvt år kunne udvikle SÅ stort hjerte, han må også have haft det dengang Det er nu en anden dyrlæge jeg har nu, føler den dyrlæge jeg har nu er bedre. Er der andre herinde der har en hjertesyg hund på samme behandling som Bertil? Det ser heldigvis ud som om Bertil reagerer virkelig positivt på behandlingen. Hvordan havde jeres hunde det? Kunne den leve med det dårlige hjerte længere tid? Han skal forresten til kontrol idag, og jeg er virkelig nervøs for det. Håber virkelig på det bedste. Jeg undrer mig bare over, at når jeg læser om hjertesygehunde, så har den været træt længe, lagt sig ned under flere gåture, haft svært ved finde ro, hostet - men ingen af disse ting har Bertil haft ( kun trætheden, der op til, også pludselig kom alt det vand ) Tusind tak fordi i læste med. Og glædelig jul til allesammen ( Vi er vist enige om, at den bedste julegave jeg har fået i år er, at min hund er reddet
  21. Messi (1,5 år) har haft problemer med maven i en lille mdr.'s tid. Haft lidt diarré og blød mave på skift. Han har været på skånekost (udkogt ris + kogt kylling/ris) + Prescription Diet i/d. Mens han er på skånekost er hans afføring fast dog kommer der ikke så meget. Lige så snart vi har trappet ud af skånekosten og er oppe på en dagsdosis af hans vanlige tørfoder, ja så er den gal igen. I onsdags kørte han på alm. tørfoder og torsdag morgen var hans afføring helt fin. Torsdag middag det totale splittenskid. Jeg begynder faste og kontakter dyrlægen for at høre om det ville være en idé med nogle afføringsprøver. Bare for en sikkerheds skyld. Hun syntes det lød som om hans tarmflora var helt i udu og syntes at vi skulle forsøge at køre ham på i/d'en i 4 uger for at se hvordan han reagerede på det. Jeg starter så op i går middag (da har han fastet 24 t). Udkogt ris + kogt fisk + 1/4 i/d. Nåh, ja ligeså zoolac. Men, men, men.......hans diarré er startet igen. Vi er også ude om natten og cirka hver 3. time om dagen. Han er så igen fastende fra i går middag. Og i dag er jeg startet op med pro-colin. Nu kommer der lidt spørgsmål fra mig. Og I må bærer over med mig. Det er første gang vi er i den situation, så jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal bærer mig ad. Kan jeg give ham 3 x pro-colin i stedet for 2? Han har fået 2 gange i dag og diarrén fortsætter. Er kogt havregrød bedre i opstarten end udkogt ris? Og kan jeg evt. give ham noget her til aften. Jeg er fuldstændig overbevist om at han er meget sulten. Over de sidste 2 dage har han fået hvad der svarer til en kvart mængde af en hel dagsration. Håber nogle har erfaringer de kan dele ud af. Tak.
  22. Bella er lige blevet testet fri i en afføringsprøve, men jeg har en grum mistanke om at hun er smittet. Dog kan man jo ikke finde larver i afføringen i starten (har jeg hørt), men hvor tidligt kan en snaptest vise om hunden er smittet? Grunden til min mistanke, er at hun små harker. Og lige nu har hun et lidt atypisk forløb med mavesyge. Superskidt søndag morgen, frisk resten af søndag, frisk og rask med normal afføring mandag, og så dårlig mave igen her til morgen. Nu er hun frisk igen, og vil både lege og spise.
  23. Vi har haft vores cocker spaniel hvalp i 2½ md nu - 5½ md gammel. Hun har aldrig været renlig, og vi er ude med hende mange gange om dagen, 10-15 gange. Når hun går for sig selv, følger jeg gerne efter hende og lukker hende ud i haven, men hun vil hverken tisse eller lave med mindre vi er med (Vi skamroser/belønner hende når hun laver ude). Lige så snart hun kommer ind og ser sit snit til det, går hun bag ved et møbel eller ind i et andet rum og tisser/laver. Jeg har læst, at hvalpe ikke vil lave 'ude' men kun hjemme på eget territorium, men der kommer INGEN andre hunde ind i haven, så det kan ikke være fordi hun føler sig truede af andre/voksne hunde. Og for at det ikke skal være løgn, nu er hun også begyndt at æde sin egen afføring!! som gør at hun stinker ud af munden. Hvorfor GØR hun sådan???! Mangler hun vitaminer? (Vi giver hende speciel hvalpefoder fra en hundetræner.) Er hun bange for at vi opdager det og så vil hun udrydde det inden vi opdager det, eller hvad??!
  24. DitteB

    Alene hjemme igen igen

    Jeg har brug for et råd her, vi har en sød lille bichon havanais som nu er ca 6 mdr gammel. Vi fik ham da han var 2 mdr. Den første måned var vi hjemme med ham. Han er både fræk og nysgerrig. Vi begyndte til hvalpetræning og trænede/øvede også herhjemme med ham, og han gjorde store fremskridt. 3 mdr gammel begyndte vi så at træne alene hjemme med ham. Vi begyndte i det små med meget korte intervaller og alt gik super godt, dog tyggede han i sko og lign. hvis noget lå fremme, fair nok, efterhånden har vi fået flyttet hvad der flyttes kan. Men så er det, at han bliver mere og mere kreativ, nu der ikke var så meget på gulvet han kunne napse. Så begyndte han at udforske nye områder, reolerne, tv, printer, sofa, bøger mm. Han kan pludselig nå utrolig højt op på reolerne, når han står på tæer nærmest på sofaryggen og har en engels tålmodighed. Dvs, hver dag når vi kom hjem, havde han fundet på noget nyt han havde flænset. Først var det knækbrød fra køkkenskuffen og lign., så lukkede vi af til køkkenet, så var det gulvhøjtalerne, så lukkede vi af til dem osv. Vi fik at vide flere steder fra, at han nok havde for meget plads at boltre sig på og for mange fristelser, og at vi skulle sætte ham i bur. Det vil vi egentlig helst undgå. Vi indrettede vores gang og badeværelse til ham i stedet og startede helt forfra med alene-hjemme træningen. Vi gik fra ham kortvarigt og allerede da vi kom hjem 3.gang, havde han fundet ud af, hvordan han kunne skubbe en meget tyk træplade til siden og muntre sig med toiletbørste, wc papir mm. Alt var splittet ad (på det område der var lukket til for) og jeg aner ikke hvordan han har kunne komme igennem der. 4.og 5.gang havde det igen lykkedes ham at komme forbi "afspærringen" og han havde lagt afførring adskillige steder på det "forbudte" område.(den problematik havde vi også i starten, hvor han altid besørgede foran de to steder der var lukkede døre og dermed off limit (børnenes værelser). Nå, vi lukkede i stedet døren ud til wc'et og lod ham være kun i gangen. Der var kun hans legetøj og puder og tæpper og bolde med godbidder i og den slags lovlige ting, og da vi kom hjem, havde han lagt lorte flere steder. (vi var stadig ikke længe væk, og normalt kan han jo godt holde sig mange timer ad gangen). Dagen efter havde han fået lågen (børnesikringsgitter!) åbnet (igen, jeg aner ikke hvordan det er lykkedes ham!?) og han havde splittet stuen ad. I dag da vi kommer hjem, havde det ikke lykkedes ham at slippe gennem trappegitteret, men til gengæld er alt i gangen så smurt ind i lort, selv væggene. Han havde lagt mange og åbenbart fået trådt godt rundt i dem, hoppet op ad gitteret og væggene mm. Hvad pokker gør vi nu? Er der kun buret tilbage?? Han er ikke glad for at være lukket inde jo, så det er vi ikke rigtig fortalere for her. Han piver efter kort tid i transportburet bare, selvom vi er der, det virker til han ikke kan lide at være spærret inde, men aner ikke om det kan forholde sig sådan. Men det her er jo også uholdbart. Vi er jo netop startet forfra og er kun væk fra ham korte intervaller. Han virker bestemt ikke ked af, at være alene hjemme, snarere tværtimod, han virker virkelig til at have en fest (vi har spioneret ind ad vinduet, han trisser glad rundt med høj hale og helst hen til alle de ting han ikke må, når vi er hjemme.) Når vi er hjemme, eller i hvert fald mig, så er han verdens sødeste hund og han forstår så udmærket et nej og respekterer det også. Faktisk er det efterhånden meget lidt "ballade" han laver når vi er hjemme, og den smule han forsøger stopper han bare man "rømmer" sig nærmest. Han sover meget om aftenen og er altså frisk om formiddagen. Kan vi lave det om, så det er omvendt? Vi forsøger at aktivere ham mere om aftenen, for at holde ham igang og aktiv, men han sover fint om natten og er åbenbart klar på sjov om dagen. Lang smøre, hvad pokker gør vi herfra? Som det er pt, er det jo det sekund vi forlader matriklen han går i gang. Lader vi ham være i hele lejligheden igen og tager skaderne med oprejst pande og håber på han ikke bliver så kreativ så det er ledninger mm. han går i gang med på et tidspunkt, eller andet farligt for ham? Eller træner vi bur-træning med ham (vil jeg nødig, han piver bare han er i transportburet mere end ti minutter)(og vil han overhovedet lade være med at lave lort i sit bur, når nu han gør det i gangen og sådan alligevel?) Han er ikke helt renlig endnu, men om natten f.eks kan han godt holde sig og normalt om dagen når han har været beskæftiget med at hive bøger ned fra hylderne og andet spas, så har der ikke været afføring eller tis indenfor, men nu hvor han "keder sig", gør han det åbenbart over det hele (og han har masser af må-godt-legetøj i gangen, både bolde, godbidder, tyggeben, mad-søg, mm. så han har ting at beskæftige sig med.) Er der nogen der har den perfekte løsning (udover at blive hjemme? Vi skal jo på arbejde igen snart og kan ikke blive ved med at flexe mellem hvem der møder tidligt osv fordi den ikke kan være alene hjemme). Kh Ditte ps, Hvordan kan det være han er så "forhippet" på præcis de ting der er spærret af/nej-ting? Jeg mener, lågen ud til toilettet har jo været der også når vi er hjemme og der er ingen problemer med han vil derud. Så snart vi er ude af øje, så er det ligesom han målrettet og meget tålmodigt går efter det og han stopper ikke før opgaven er fuldført. Det samme i vores kolonihave. Han storhygger, lige indtil han fandt et hul der går ind under kolonihaven hvor han kan mase sig igennem, vi siger nej, han bruger de næste 1000 forsøg på at gøre alt hvad han kan for at komme derhen, sådan helt målrettet. Vi sætter "hegn" for, han går helt amok så snart han tror vi ikke ser ham, går han målrettet efter netop denne nej-opgave? Og han stopper først når han ser vi har fået øje på ham. Han er så lidt indrestyret , men helt klar på en ydrestyring jo. Er han bare ualmindelig klog/snu?
  25. Vi står foran et foderskift fra et kortfrit foder til et andet kornfrit foder (Olivers). Lige pt. er min Golden ramt af dårlig mave. Han har desværre den dårlige vane at han æder græs med rodnet og hele mollevitten. Det har så resulteret i en dårlig mave. Han havde diarré i søndags og blev så fastet 1 døgn hvor han fik 2 x canikur som det eneste. Mandag er vi så startet op med skånekost bestående af udkogt ris + div. kogt fisk og kogt kylling samt lidt tun i vand + skånetørfoder fra dyrlægen. Og selvfølgelig canikur som vi her onsdag har halveret mængden af, da det afføring der kommer er fast og har været det siden i går. Så er det jeg tænker.......ville det være smartest at starte op med det nye foder nu eller skal han have lov til at spise de 9 kilo op af det faste foder der er tilbage? Kan jeg risikerer at han igen får dårlig mave fordi han overgår til andet foder i forlængelse af skånekosten (ved godt at der skal blandes lidt alm. tørfoder i skånekosten lidt af gangen over 4-5 dage)? Min umiddelbare tanke er, at hans mave måske ikke "genkender" det nye foder og går i smadder igen (sig bare til hvis det er helt ude i hampen og jeg bare er hysterisk:oops:). Det skal lige siges, at vi ikke skifter foder fordi han ikke trives på det gamle. Det er af praktiske grunde. Der er kun 1 forhandler af det foder her på Sjælland (pt. i Slagelse hvor vi bor). Vi har nu oplevet et par gange at de ikke har det hjemme når vi mangler (syntes ellers vi kommer i god tid). Leverandøren sender ikke ud til private og skal vi have det andetsteds fra skal vi kører til opdrætter i Maribo. Og der immervæk et stykke vej. Olivers er noget nemmere at få fat i og findes også i forskellige variationer. Det gør vores gamle foder ikke. Håber nogle ligger inde med råd.
×
×
  • Tilføj...