Hop til indhold

KimJ

Members
  • Antal indlæg

    648
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af KimJ

  1. Jeg fik et råd engang om at putte en smule æble eddike i drikkevandet til hundene. Det skulle dels pynte på tænderne dels afhjælpe fisen under bordet. Vi prøvede det men holdt op igen. Tror ikke det hjalp.

     

    Reagerede hundene ikke på lugten? Jeg forsøgte at bruge det mod forhudsbetændelse, men selv den mindste smule i foderet, fik Luffe til at gå i sultestrejke.

     

    Korvis: Jeg har det indtryk, at mange tilhængere af BARF fremhæver ulemperne med dannelse af tandsten ved fodring med tørfoder. Det overraskede godt nok også mig, da jeg troede at det forholdt sig omvendt, altså at tørfoder skulle afhjælpe tandsten. Desværre er mange erfaringer jo ret ukomplette, og meget info er nok farvet af økonomiske interesser.

  2. Jeg har ikke læst hele denne tråd, men vil alligevel komme med et bidrag. Jeg har været bruger herinde af flere omgange de seneste år. Første gang, da vi fik vores første hund i 2012.

     

    Jeg føler selv, at der er blevet taget godt i mod mig. Jeg synes dog alligevel, at tonen er lidt skarp overfor folk der efterspørger råd omkring køb af hund. Jeg læser ofte de tråde og forventer allerede inden jeg åbner den, at der vil være en del, som stiller spørgsmål til om den nye bruger egner sig som hundeejer, om de har tid nok, om de har sat sig nok ind i det, om racen er rigtig osv osv.

    Det er som om brugerne herinde åbner de tråde med et kritisk sind og er indstillet på, at nu skal de negative aspekter findes. Det synes jeg er lidt ærgerligt i et ellers godt forum :)

     

    Jeg synes ikke man skal lægge så meget i de advarsler og formaninger der kommer. Det er jo i princippet de samme formaninger man, helt uden at tage anstød af dette, finder i enhver bog som beskæftiger sig med hundeanskaffelse. Hvis spørgeren ikke ligefrem selv informerer om at han/hun HAR læst om disse ting, er det vel egentlig et godt sted at starte? Så kan man altid diskutere om formuleringen kunne være mere elegant, men alle svarer sikkert så godt de kan.

  3. Jeg har kun erfaring fra en hund, men der var det meget tydeligt at det gjorde en forskel at gå fra tørfoder til BARF.

     

    Desværre kan jeg ikke pege på om der er forskel på hvilket tørfoder man bruger, da vi skiftede meget i vores søgen efter noget kræet ville æde, men allerede i en alder af to år havde Luffe tydelige brune belægninger på alle tænder, på trods af at han fik kødben mindst en gang om ugen (vi gjorde så heller ikke andet). Disse belægninger forsvandt dog helt i løbet af et par uger, efter overgangen (vi skiftede fra den ene dag til den anden) til BARF.

  4. Man kunne spørge om, hvordan og hvem der skal styre, hvordan individuelle medlemmer skal koordinere deres væremåde?

     

    Hele det her cirkus med at nogen vil prøve at styre hvordan et internet forum med helt igennem autonome medlemmer skal være, bliver forsøgt med jævne mellemrum i næsten alle fora, og jeg har stadig til gode at se et positivt resultat. I bedste fald ignorerer de gamle medlemmer der sigtes efter, i vid udstrækning tiltaget eller bliver bare mere markante i deres udmeldinger (tryk avler ALTID modtryk). I værste fald forlader de simpelthen bare forummet, og man har bare fået skiftet til nye medlemmer, som typisk ikke ligger inde med samme viden og erfaring. Tilbage har man så et forum som er rigtig venligt, men også så begrænset at ingen tør være uenige, og ingen har den viden som gør at det kunne være interessant at komme der.

     

    Hvad er vigtigst; at de gamle medlemmer som jo faktisk ER HF, føler sig tilpas og velkomne, eller at potentielle nye medlemmer som MÅSKE en dag vil kunne tilføre HF samme værdi, for enhver pris skal fastholdes?

     

    Det er ikke sådan at jeg mener at nye medlemmer bare skal have med grovfilen, hvilket de faktisk heller aldrig får, men på den anden side kan jeg heller ikke se hvorfor medlemmer der allerede har bevist deres engagement i HF, nærmest skal udskammes for deres indsats, og det er, uanset intentionen, lige præcis det der foregår her!

  5. Der er for mig, 2 grunde:

     

    Man skal altid prøve at forbedre debat, dialog og kommunikation - og jeg har den opfattelse, at når man starter og kører en debat som denne, vil folk uanset hvor positive eller defensive eller sure eller glade de har været for denne debat, måske alligevel ændre måden at "modtage nytilkommere på" næste gang der dukker en op. Nogen vil måske ændre lidt i retning af at være mindre problematiserende, mere åbne overfor hvad der kan lade sig gøre og også sige hvad de mener på en måde som TS ikke vil kunne misforstå eller tolke som mistillid og en dialog som ikke er i øjenhøjde. Så altså: Jeg tror det hjælper.

     

    Den anden grund er, at jeg synes dialogen herinde netop bærer præg af indforståethed og at alle kender alle - og jeg ville foretrække at der kom flere nye til (gerne med andre holdninger) som blev på HF og som kunne give dette et friskt pust.

     

    Det vel ok at andre ikke kan se at disse 2 grunde er gode, men de er mine:blink: og jeg synes de er gode.

     

     

    Så basalt set, vil du simpelthen have, at resten af HF skal rette ind efter hvad du ønsker siden skal være, uanset at du tilsyneladende er temmelig alene om disse ønsker. Du har helt ret i at det er din ret at mene sådan, men så er det vel også resten af forsamlingens ret, at anse din holdning for at være så enestående, at den trygt kan ignoreres?

  6. Det skulle forstås som svinen til på personligt plan. Det mener jeg ikke, at have oplevet, men jeg har da heller ikke læst samtlige tråde.

     

    De svinere jeg refererer til, har været MEGET personlige. Heldigvis er de ikke ofte forekommende, og det ser ud til at der er længere og længere mellem dem. Jeg kan selvfølgelig kun tale om debatter jeg selv har deltaget i, og jeg følger langt fra alle tråde, så oplevelsen kan sagtens være anderledes for andre medlemmer.

  7. Altså der er ingen der sviner hinanden til, der er plads til alles meninger og folk er da åbne for både forslag, kritik og andres forskelligheder.

     

    Du må være meget selektiv med hvilke debatter du går ind i eller husker. Lad os nu ikke gøre HF bedre end det er; der forekommer indlæg som går langt over stregen for selv den mest simple form for rimelig omgangstone. Faktisk er nogle af de værste svinere jeg selv har oplevet, kommet her fra. Heldigvis er det ikke en generel trend, men det forekommer.

     

    Sagen er bare, at man aldrig helt kan undgå den slags, og man kan i hvert fald ikke sidde og beslutte i en debat hvor 1-2% af forummets medlemmer deltager, at det ikke må ske igen. Det samme gælder i øvrigt for denne tråds egentlige emne. Jeg er heller ikke sikker på at det kun er af det onde, at debatterne nogle gange koger over, og luften bliver renset, så længe det ikke bliver almindeligt forekommende.

     

    PBC:

    HF er, på godt og ondt, et forum som allerede har fundet sin form, og som medlemmerne generelt er rimelig tilfredse med. Hvorfor ikke bare bruge det til det som du nu kan få ud af det og finde det du synes der mangler, et af de steder du nævner, som allerede tilbyder dette? Dine evindelige forsøg på at ændre HF til noget du åbenlyst er ret alene om at ønske, og ikke mindst måden du gør det på, får dig faktisk til at fremstå nøjagtigt som det du (måske med en vis ret) kritiserer forummets "gamle" medlemmer for at være.

  8. Hejsa. Tråden her udsprang fra min tråd om hvorvidt en schæfer vil være et match for mig. Jeg tænkte lige jeg kort ville opsummere, hvorfor JEG synes den gik skævt.

     

    Alt i alt følte jeg, at jeg ikke blev mødt og øjenhøjde og mange virkede meget skeptiske, helt ude til det punkt hvor jeg fik en fornemmelse af, at nogle i tråden bare ville besværliggøre det for mig. Så vidt jeg kan huske skrev jeg i en ordentlig tone, indtil der kom et skarpt indlæg fra en, hvori der stod, at det i hvertfald aldrig nogensinde skulle ske, at jeg skulle have en schæfer (jeg snakker om indlæg 70). Som jeg svarede (i en lidt hård tone, ja), så synes jeg vedkommende havde skrevet et meget dovent og ukonstruktivt indlæg. I bund og grund konkluderede vedkommende bare, at en schæfer er et forfærdeligt match uden at begrunde HVORFOR. Og fra det punkt begyndte det at gå ned ad bakke. Herefter kommer der nogle andre indlæg, som ligesom indlæg 70, havde til formål at provokere (og ja, nogle vælger explicit at skrive, at nu skriver de noget for at provokere). Og hvis TS så bliver provokeret af det, hvis skyld er det så? Jeg synes ikke man behøver være Einstein for at regne den ud.

     

    Derudover oplevede jeg nogle enkelte, som lægger ord i munden på mig (dvs. fordrejer det jeg har sagt) eller skriver indlæg, hvori de modsiger sig selv. Eller der bliver lavet nogle - undskyld mit franske - hjernedøde koblinger mellem, at fordi jeg skriver jeg ikke orker at besvare flere indlæg lige nu (jeg havde brugt over 30 min på at læse +10 indlæg og derefter besvare dem), så vil jeg heller ikke orke at tage mig af en hund. Det er indlæg som der SLET IKKE gavner noget. Man kan ligeså godt bare hælde benzin på bålet. Og så er der en anden som skriver, at h*n synes det vil være en katastrofe at sætte mig sammen med en schæfer, fordi jeg i et enkelt indlæg vist nævner at have set hvordan CM håndterer hunde (og jeg forstår stadigvæk ikke hvorfor der er så meget modstand mod CM, men det er OT). Går man så en side eller to frem i tråden, skriver samme person, at "det kan sagtens gå an...".

     

    Så kan I have jeres meninger om mig, og dem må I gerne have, men hvis I skal gøre det lettere for en anden som mig, som søger råd, og hvor I umiddelbart tænker det IKKE er et match, så skal I ændre strategi, så det ikke ender ligeså galt.

     

    1) Man skal ikke skrive provokerende indlæg

    2) Man skal ikke lægge ord i munden på TS og fordreje, hvad der bliver sagt

    3) Man skal komme med konstruktive indlæg, dvs. ingen indlæg som "det vil ikke gå an" uden at komme med en begrundelse på hvorfor. TS kan komme til at føle, at vedkommende skriver indlægget for at være på tværs

    4) Man skal ikke kun fremhæve det negative, men også fremhæve det positive ved et match. Ellers kan TS føle, at folk leder efter grunde til, hvorfor ens drømmehund ikke er et match for en, og det kan være et triggerpunkt. Dog skal ens grundlæggende holdning til situationen selvfølgelig se dagens lys

    5) Man skal ikke lege bedrevidende. Det er det jeg mener med jeg ikke blev mødt i øjenhøjde. Jeg synes nogle mennesker herinde føler sig lidt hævet over andre, især over de mere uerfarne hundeejere, og det kommer til udtryk i deres indlæg. Husk; vi er allesammen lige

     

    Man kunne også koge det ned til, at du simpelthen skal tage dig lidt sammen, og vænne dig til at du engang imellem, både på nettet og IRL, vil komme til at møde mennesker som bare ikke mener at dine ideer er så gode som du selv synes? Det behøver de faktisk ikke at begrunde, men alligevel har alle der har rådgivet, gjort det de kunne for at forklare deres holdning, ud fra den baggrund de nu engang selv har.

     

    At du synes at de "besværliggør" tingene for dig, hænger udelukkende sammen med at du ikke har indset, at uanset hvor meget andre klapper dig på ryggen og siger god for det, er valget og ansvaret dit, og dit alene. Du har fået præsenteret nogle argumenter for og imod, det er op til dig at vurdere om argumenterne er relevante for dig eller ej, og træffe dit valg ud fra det.

     

     

    Helt generelt:

    Det kan da ikke være meningen at man skal have en spindoktor til at rådgive sig, når man på en helt almindelig hyggeside skal give et godt råd, bare for ikke at risikere at komme til at støde et curlingbarn på manchetterne?

    At en enkelt bruger, der efter egen indrømmelse kommer her primært for at møde holdninger der er modsat hans egne, har så travlt med at prøve at opdrage andre til at de ikke må sige hvad de mener, er jo ironi på et højere plan, og svært ikke at trække på smilebåndet over, hvis ikke det var fordi det faktisk lykkedes for ham, at få folk til nærmest at undsige deres oprindelige holdninger, i stedet for bare at holde fast i deres ret til at mene det de nu engang gør.

    • Like 1
  9. Aha. Læs lige her om isocyan: https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/e/c-0-7-epoxyharpikser-og-isocyanater Det er ikke upåvirkeligt efter hærdning. Støvet fra det når det påvirkes er pisse giftigt! Og der blev skrevet der var åbent til nerven, så er der risiko for det kommer i blodbanen direkte.

     

    Det er ikke sekundlim der er tale om i dit link, men derimod to-komponent epoxy lim. Det ville jeg heller ikke bruge, og det ville mildest talt også være ret vanskeligt at påføre.

     

    Sekundlim er en-komponent lim. Det mest kendte mærke er nok Lock-Tite, men der er andre på markedet, herunder nogle som er direkte beregnede til at lime levende væv fat, og også nogle som bruges til at spraye på åbne sår.

  10. Det er ikke korrekt. Sekundlim bruges i mange andre sammenhænge til at lime levende væv fast, og er helt upåvirkeligt så snart det er stivnet. Jeg har brugt det som beskrevet, og bruger det i forbindelse med nogle af de sarteste levende væsener på kloden (koraller). Der findes sågar en version som bruges til at sprøjte på åbne sår. Det indeholder noget som kaldes Cyanoacrylat.

     

    Nu er det så i dette tilfælde ikke den levende del af kloen jeg foreslår man limer sammen, men den døde del, og det er udelukkende for at forhindre at kloen flækker yderligere fordi den hænger fast i ting eller p.g.a. at der slikkes på den.

  11. Mit gæt her, er at vi hver især mener at vi har valgt den rigtige løsning på netop dette punkt. Det ville jo være ret let at lave om på, hvis man mente noget andet...

     

    Jeg opfatter "samvær" som tid mellem Luffe og jeg selv, på en måde som ekskluderer alle andre, herunder fruen og katten. Andre hunde ville lide samme skæbne, så jeg synes ikke at man bare kan sige at "vi alle sammen er sammen" på den måde.

    Det er såmænd ikke fordi vi laver det helt vilde; Helt almindelig småsnak, pillen i pelsen efter burrer, udredning af filtrede totter, lidt anden hygiejnisk pleje samtidig med at der leges lidt "hvalpebidning" og andre ting som egentlig ikke involverer den store aktivitet. Jeg er sikker på at det er noget der styrker båndet mellem os, og det er noget jeg ville hade at skulle rationere, fordi der også skulle være tid til andre.

    Til gengæld har jeg selvfølgelig en større opgave med at lade min hund få tid sammen med andre hunde, hvilket heldigvis er nemt her hvor vi bor.

  12. Niels, det kan du jo godt mene, men det tror jeg altså ikke var TS's oplevelse. Jeg tror hans oplevelse var at han først blev skudt i sænk mht Finsk Laphund og senere mht Schæfer hund.

     

    Det fører ikke nogen steder hen at debattere hvem der "har ret" - altså hvem der har forstået det rigtigt. Som i al kommunikation er det ikke det man siger der egentlig er vigtigst, men det der bliver forstået. Kun hvis man skal føre retssager, bliver det faktisk sagte interessant.

     

    Hvis man svarer en TS er det vel for at hjælpe ham (selvom mange herinde tilsyneladende har en mission om at beskytte hundene, hænger det jo sammen men at hjælpe TS) og så er det faktisk rigtig vigtigt hvad han forstår. Hvad man faktisk har sagt er jo ikke værdifuldt, hvis det ikke er forstået.

     

    Det man forstår er afhængig af, hvad der faktisk siges, tonen, holdningen, det man fortolker og det man tror står mellem linjerne. Jeg siger ikke det er let, men jeg synes at de gode intentioner i svarene ofte beskæmmes af forbehold, advarsler og risikovurderinger - og heraf følgende misforståelser.

     

    Det lyder meget sympatisk og velmenende, men giver ikke rigtig nogen mening. Man har jo ingen kontrol over hvordan ens indlæg bliver modtaget, så man kan ikke gøre andet end det de fleste gør, nemlig at prøve at kommunikere sine meninger så klart ud som muligt. Det er så op til modtageren at opfatte tingene positivt eller negativt, og her er der desværre mange mennesker som fejler med bravour. Mit gæt er, at de fleste af dem som dropper H-F p.g.a. at de bliver "skræmt", gør det samme alle andre steder, hvor de ikke får ret.

     

    Det er ikke det samme som at vi ikke alle sammen bør tænke over hvordan vi formulerer os, men hvis det bliver på bekostning af at tilbageholde korrekte faktuelle oplysninger, kan vi jo lige så godt lade være med at skrive i det hele taget.

  13. Det må vel komme an på hvor meget tid og energi man har, for den skal jo deles mellem det antal hunde man anskaffer sig. Der kommer jo ikke flere timer i døgnet fordi man har flere hunde....

    Jeg tror ikke det nødvendigvis er lykken (for hundene) at være flere, hvis det er for at undgå alene hjemme tiden, hvis ejer så ikke har særlig meget tid til aktivering, træning osv. af den enkelte hund.

     

    Jeg er meget enig, især m.h.t. det at flere hunde kommer til at dele den opmærksomhed en enkelt hund får for sig selv.

     

    Det bliver dermed et kompromis, hvor man på den ene side har fordelene ved at have flere hunde sammen, som måske mest er noget de har glæde af når man ikke selv er der, og de fordele der er ved at have hunden alene, som mest kommer til udtryk når man er sammen med den. Hvad der vægter mest, er nok så forskelligt fra den ene hunde/menneske/situation-konstellation til den anden, at det bliver for tåbeligt at prøve at sætte faste retningslinjer for hvad der er "rigtigst". En ting er dog sikker; det er lettere at tilgodese en hunds fysiske behov, hvis det ikke skal afstemmes med andre hunde i husstanden.

     

    Jeg er ikke enig i præmissen Øffegrisen indirekte opstiller, at man bedre kan lade sine hunde være alene fordi de har hinanden, end en enkelt hund. Intet tyder på at de savner deres "flokleder" mindre fordi de er flere som er ladt tilbage. Uanset hvad, trækker det ned i livskvaliteten for hunde, at være meget alene hjemme. Det er så bare et af livets realiteter for de fleste hunde, som vi må prøve at kompensere for, når vi kommer tilbage til dem, og i øvrigt minimere efter bedste evne.

  14. Selvfølgelig griber man ind i hundens naturlige, medfødte egenskaber hvis man vil have dem boende hos sig, men jeg vil sammenligne det med at man har en kop der kan indeholde en begrænset mængde væske. Hver gang du har en situation hvor hunden skal gå på kompromis og rette til, får du hældt lidt væske i koppen. Er det et stort indgreb (som f.eks. at være alene hjemme) hældes der en stor mængde væske i koppen, er det et mindre indgreb (som f.eks. at undlade at markere op ad naboens havenisser) bliver der hældt en lille mængde væske i.

     

    Racernes egenskaber gør at der er forskel på mængden af væske en bestemt situation udløser. F.eks. vil dét at skulle færdes i snor til dagligt tilføre en stor mængde væske hos en spaniel, men en ret lille mængde hos en chi. Dét at skulle være alene i 8 timer vil betyde en stor mængde væske hos en selskabshund, men en mindre mængde hos de mere selvstændige terrier,.. osv.

     

    Og så er det bare at jeg siger: Det er ikke rimeligt at anskaffe sig en race der gør, at dens kop næsten er fuld når man har lagt alle sine sjatter sammen,... uanset hvor forelsket man er. Og jeg mener heller ikke at man skal støtte op om at andre gør det, for det er hundene der kommer til at betale regningen.

     

    Glimrende formuleret! Jeg har selv en ide om nogenlunde det samme, blot set lidt fra den modsatte ende; Når man har en hund og gerne vil give den et så optimalt liv som muligt, kan man trykke på flere "knapper" (fodring, aktiviteter, hyggetid, pladsforhold, kontakttid o.s.v.). Man kan stort set aldrig give et 100% ideelt liv på alle parametre, men man kan forsøge at "score" højt på de vigtige punkter, i overensstemmelse med den race man har. Altså forsøge at "fylde koppen" på den positive måde.

  15. Der råfodres... SÅ umiddelbart noget uhygiejnisk :-D

     

    Vi råfodrer også, men man kan få aktiveringslegetøj som sagtens kan klare at blive "ladt" med kødstykker, da de er lavet af plastic og dermed kan vaskes. Nogle af dem kan endda gå i opvaskemaskinen! Måske det ville være noget?

     

    luffe2015060701.jpg

  16. Jeg spørger ikke hvad du vil tilråde andre, men hvordan "man" vælger - altså en selv.

     

    OK, beklager misforståelsen.

     

    Mit eget valg, der som skrevet tidligere, primært blev drevet af at jeg synes at Hovawart bare er de smukkeste hunde der findes, var egentlig ret simpelt. Den skulle jo ikke bruges til noget specifikt, ud over at den skulle være en del af vores lille familie og være tryghedsgiver for fruen, når jeg er på arbejde om aftenen/natten.

     

    Det sidste er den jo eminent egnet til, så den lå lige til højrebenet, men når man læser de forskellige racebeskrivelser på nettet og i diverse bøger, er der unægtelig nogle advarsler som fik mig til at tøve en kende; egetkønsaggression, stærke dominante tendenser generelt, ikke helt lette at træne og generel konsensus om at det ikke er en race for førstegangsejere. At en tidligere hundeopdrætter af springerspaniels og ejer af en rottweiler nærmest slog kors for sig, da jeg annoncerede vores valg, var heller ikke opmuntrende...

     

    Jeg VILLE dog have en hovawart, og forberedte mig så godt jeg kunne på udfordringen. Jeg havde med i overvejelserne, at vi var i den heldige position at være meget fleksible i vores livsstil (ingen børn, stort set altid nogen hjemme, masser af plads m.m.) så jeg tog chancen, uden at spørge flere til råds.

     

    Der har egentlig ikke været de store overraskelser. Alle de "problemer" vi er blevet forelagt, har vist sig at passe i større eller mindre grad, men de er ret lette at leve med, og de passer egentlig meget godt med min egen tilgang til tingene.

  17. Det er jo let nok hvis der altid har været en race "som er min" og den passer fint ind i mit liv. Den er det man kunne kalde et godt match.

     

    Men hvis man nu, på de følelsesmæssige plan, er mest tiltrukket af racer der ikke ud fra objektive kriterier er et godt match, hvad kommer så til at veje tungest.

     

    Skal man vælge mellem racer som matcher godt, men som man ikke er umiddelbart er tiltrukket af ud fra devisen at når man først har den, vil man selvfølgelig også elske den og blive glad for den. Man bliver på sigt glad for at have valgt en race som let falder ind i det livsrum man har og som har og man slipper for meget bøvl og at begrænse hundens naturlige udfoldelse - fx at gø.

     

    Eller skal man i højere grad følge sit hjerte og så forholde sig flexibelt til det med "et godt match" man kan jo dog tilpasse sig, opdrage hunden til fx ikke at gø, tilvænne og kompensere. Efter devisen "Hvor der er hjerterum er der også livsrum"!

     

     

    For mit eget vedkommende ville jeg aldrig have valgt Springer Spaniel ud fra mit hjerte. Jeg var helt klart til større og mere kontante racer - Ruhåret hønsehund, men drengene ville have en mindre hund og det blev Spaniel, som jeg vel trods alt havde et blødt punkt for fordi vi havde sådan en dejlig Cocker Spaniel derhjemme (i mit barndomshjem) og fordi det jo dog trods alt ikke bare er en pusse nusse hund.

     

    Det er et valg som man selv kan tage. Der er stor forskel på at tilråde andre, som man ikke har noget kendskab til, at gør det samme.

  18. Genlæste den lige og i modsætning til mine to andre tråde, så synes jeg sgu nogle var ALT for barske her. Virkelig. Bliver næsten ked af det igen.

    Men flere spørger til, om hun kunne have ondt.... Det troede jeg ikke. Men set i bagspejlet, så havde hun nok præcist det. Og det gør sgu ondt at vide. Men hun VAR ved dyrlægen og blev tjekket. Uden de fandt noget :( :(

     

    Jeg har også lige læst tråden. Måske er jeg mere hårdhudet (eller måske er det lettere når man ikke selv er i skudlinjen?) men bortset fra et enkelt typisk "her er chancen for at være forarget og det skal selvfølgelig udnyttes" indlæg i starten, som jo også imødegås af en anden mere fornuftig debattør, er de fleste indlæg der er rettet til dig, jo ganske fornuftige.

     

    Det meste af debatten er slet ikke relevant for/rettet mod dig, hvilket kan være irriterende, men vel ikke ligefrem hårdt?

  19. Jeg mener, som andre før mig har skrevet, at et bur ikke er nødvendigt, men kan være praktisk. En stor hund repræsenterer dog ofte en udfordring, da buret jo bliver tilsvarende stort, og ofte kan blive lidt af en udfordring at indpasse fornuftigt i hjemmet.

     

    Muligheden for at sove i soveværelset, vil til gengæld med garanti blive populært!

  20. Det må da nærmest være en selvfølge, at man rådgiver til den til den forsigtige side?

     

    Hvis den der spørger bliver afskrækket af at der sidder nogle brugere der kan opfattes som om at de har Nej-hatten på, er det sikkert ikke en kommende hundeejer med mod på at overkomme de udfordringer det helt klart giver, hvis man får valgt sig en hund som ikke passer til det liv man har tænkt sig at leve.

     

    Har h*n derimod fået udfordringerne præsenteret, og vælger at tage dem op, er der da større chance for at det går godt, end hvis de kommer som en overraskelse efterfølgende.

     

    M.h.t. alder, er jeg ikke sikker på at unge mennesker i dag generelt er værre end for 20-30 år siden, men der er nogle ting der er universelle, uanset hvornår man er/var ung; Der er bare større usikkerhed om hvilken vej livet går, og der er typisk også mindre råderum hvis tingene ikke går som planlagt. Det kunne godt pege i retning af, at man måske skulle vælge en hund der er let at indpasse i en omskiftende tilværelse, indtil man er blevet lidt mere "sat"? Hvornår man er ude over "ungdomsfasen" er selvfølgelig meget individuelt.

     

    Hvis man helt vil undgå at støde nogen, uden at det hele går i rygklapperi, kan man jo altid linke til en god racebeskrivelse, og opfordre spørgeren til selv at vurdere om det ser ud som noget der vil virke. Selvfølgelig burde man kunne forvente at folk af sig selv har fundet på det, inden de spørger her, men overraskende mange mennesker mener at det tager for lang tid at søge informationer der tager mere end 10 sekunder at læse (og så kom jeg også lige af med et surt opstød :cool: ).

  21. Man kan vel sige, at hvis TS i den pågældende tråd, har brugt spørgsmålet som en test af om han VIRKELIG gerne ville have en schæfer, og han stadig er opsat på det efter denne omgang, så er tråden en uforbeholden succes :cool:

     

    Spøg til side; Uanset hvor man færdes på nettet, er man altså nødt til at være i stand til at modtage meldinger der ikke nødvendigvis er dem man håber på. Det hjælper også gevaldigt hvis man prøver at anskue andres indlæg på en måde, så de ikke nødvendigvis "oversættes" til at være så negativt som man kan få dem til at være. Ofte ligger der jo en betydeligt mere positiv mening bag den, typisk meget korte, sætning, end det man selv kan dreje den over til at være.

     

    På den anden side, er det selvfølgelig også ret smart hvis afsenderen formulerer sig på en måde som ikke automatisk leder i den forkerte retning, men når man kommunikerer med en man ikke kender, og ikke kan se reaktionen fra, bliver det let vanskeligt. En mere positiv vinkling end den mange bruger, ville dog næppe skade...

     

    H-F er ikke specielt slem, i forhold til de fora jeg ellers læser med på, men både spørgerne og dem som svarer har ofte mange følelser med i debatten, i forhold til f.eks. et teknikforum. Det giver ekstra faldgruber, og som ny er det sikkert svært at finde melodien. Mit råd er at fortsætte med at læse med, og spørge igen hvis man synes man har brug for det. Med tiden ser man jo hvem der er værd at lytte til, og hvem man med fordel kan ignorere (ja, dem er der også et par stykker af på H-F, ganske som alle andre steder hvor mange mennesker mødes).

     

    Jeg tror ikke på at det vil hjælpe med en standart procedure for hvordan man skal svare, og en instruktion til nye, hjælper erfaringsmæssigt ikke, af den simple grund at de nye som regel ikke har tid til at læse den, inden de stiller de første spørgsmål! Så er det nok bedre, hvis man forsøger at slå koldt vand i blodet, både på sig selv og det nye medlem, gyde lidt olie på vandene og forklare baggrunden for de svar der gives, og måske også søge lidt ind til, om det aktuelle spørgsmål nu også er det spørgeren i virkeligheden ønsker svar på.

     

    Man skal så heller ikke glemme, at der faktisk af og til dukker medlemmer op, som det ikke kan betale sig at gøre så meget ud af at holde på.

×
×
  • Tilføj...