cs-dumle

Øv Nova er dum lige nu syntes jeg Hun gik helt amok på Kapi over en grankogle i dag. Jeg syntes hun er mærkelig. For det meste har hun ikke ressourceforsvar, men så lige engang imellem kommer det op i hende Det alleraller værste ved det er at hun ikke stopper igen når den anden hund giver sig! Første gang var da hun ikke var mere end 12uger gammel hjemme ved HundensVen nytårsaften. Hun havde fundet en af Karinas ben og da Karina kom hen gik Nova helt amok. Stoppede ikke igen selvom Karina trak sig, så blev Karina sur, men stoppede hurtig da vi fik fat i Nova som endda fortsatte lidt endnu med at skælde ud. Anden gang var i Dollerup hvor hun fandt en fårelort. Dumle kom 3gange og huggede af den. Det skulle han selvfølgelig heller ikke når Nova havde fundet den, men da hun så sagde fra blev hun igen ved og ved selvom Dumle pev som en stukket gris. Tredje gang var så nu her, hvor vi var i skoven med Kapi og Nova og begge render glade rundt. Kapi finder en grankogle som den ene veninde kaster. Kapi kommer først hen til den og Nova kommer og stikker snuden i den. Kapi siger fra og SÅ blev hun gal og hun blev ved og ved med at skælde ud og hapse i ham selvom Kapi løb hen til os, pev og havde halen mellem benene. Først da veninden så sit snit og fik fat i Kapi og fik taget ham op og jeg fik snor på Nova stoppede hun igen. Hvad sker der lige? Hvorfor forstår hun ikke at stoppe igen når de andre hunde respekterer at hun siger fra?

Okay... jamen jeg kunne jo ikke lige se der ikke var noget listehund i.

bombastic - er din hund en blanding? Det kunne godt ligne at der måske er en lille smule kaukasisk ovtchark i... måske endda lidt ambull... og så en tyndere race med længere snude :hmm:

Den tid Nova var på hvalpefoder fik de fodersøg hver for sig. Det gør de stadig ofte i dag, for de er allerhelveds dårlige til at dele og farer begge lige direkte hen for at se hvad den anden finder

Jeg er mere af den overbevisning at trænerne ikke altid har styr over konsekvenserne af de træningsmetoder de foreslår og hvis de har, at de ikke altid er lige gode til at sikre sig at ejer har forstået hvad der blev foreslået.

Altså nu kan jeg jo se at Dumles dyrelægeskræk måske vil kunne kureres helt uden at overskride hans grænser, men hvor han selv flytter grænserne. Helt væk vil det nok desværre ikke gå, da der altid vil være ubehag ved dyrelægen, men det vil måske kunne hjælpe en hel del. Jeg tænker om de mange aflivninger er konsekvensen af den holdning eller om de er konsekvensen af den holdning, at det er nødvendigt at overskride hundens grænser. Jeg kan ikke umidelbart forestille mig en situation i adfærdsregulering hvor jeg finder det seriøst nødvendigt. Jeg tror det kan være lige så forskelligt fra hund til hund, som fra race til race, men igen hjælper det nok at få hunden fra et godt sted med gode forældrehunde.For Dumle har hans baggland helt sikkert noget at gøre med måden han er på. Han kan være usikker på meget, men jeg har også set cockere der bare tager et dyrelæge besøg i stiv pote. Nova er af en race der er kendt for ikke at ville have klippet kløer, men det var de opmærksomme på fra opdrætters side, så håndtering generelt (inklusiv klipning af kløer) har vi aldrig haft problemer med med hende. Så jo, jeg tror da det gør noget, men man kan jo ikke avle alle racer tolerante overfor alt, man må jo undersøge hvad man vil have inden man vælger hund.

Okay. Nej, det syntes jeg ikke det gør. Jeg har virkelig tænkt og tænkt og forsøgt at se en situation for mig hvor jeg syntes det, men nej. Det kan godt være det virker, men så tænker jeg "hvad har man forsøgt med inden?" og jeg syntes risikoen er stor hvis ikke det virker!

Jeg er overhovedet ikke sikker på hvad der diskuteres her men vil alligevel komme med lidt. For mig er der ingen tvivl om at jeg ville bruge samme metoder til adfærdsregulering som jeg bruger til øvelser, hvis det kan lade sig gøre. At have set hvordan Dumle har ændret sig efter vi er begyndt på klikkertræning, at se hans lyst til træning og hans glæde og iver efter det. Hvordan han pludselig kan træne i miljøer, hvor han før knap kunne opholde sig, at han kan ignorerer andre hunde der står 2meter væk, hvor vi før skulle mindst 20meter væk, det har virkelig overbevist mig om at det her funger, det her forstår hunden og dette er hunden tryg ved. Sidste gang vi var ved dyrelægen forsøgte jeg så at bruge det her. Ville først nøjes med at få ham op på vægten og klikke for det. Allerede her blev det klart at så snart klikkeren blev fundet frem slappede Dumle mere af og var klar over at det var på hans præmisser. Dyrelægen kom ud og sagde vi gerne måtte låne konsultationsrummet. Jeg tænkte at vi da altid kunne klikke for hvert skridt han tog imod det, men i løbet af 3klik var Dumle inde i konsultationsrummet og til slut var han endda oppe og lave flere frivillige dæk på bordet. Det var en enorm sejer og en enorm forandring fra en hund der sætter alle 4 i så snart vi bevæger os imod rummet, stresser sindsygt så snart vi er inde og snapper til højre og venstre når han kommer på bordet. Alt foregik på hundens præmisser, alt var frivilligt, når hunden bevægede sig ud af konsultationsrummet fulgte vi med og så gik han selv ind og hoppede frivillig på bordet når han var klar igen. Der er ingen tvivl for mig om, at skulle jeg lave adfærdsregulering på en hund, så ville jeg indrage det jeg har lært fra klikkertræning så meget som mulig. Så kan det godt være at det tager længere tid osv. men det er til gengæld fantastisk at se de fremskridt hunden laver helt på eget initiativ!

Var også min tanke om hun er vant til at komme med rundt? Når vi har vores hunde med et nyt sted skal de også lige rundt og snuse af og så ud og tisse lige efter (også selvom de lige har tisset inden de kom ind). Det er som om det stressende ved et fremmed sted gør at de skal tisse mere. Nova vil også helst ligge tæt på mig når hun skal slappe af et fremmed sted og helst blødt og trygt i sofaen. Så sent som i dag trænede jeg med hende ude ved veninden at man ikke må være i sofaen ude ved andre (hun må nu gerne for min veninde, men hun kan ligeså godt lære at det gælder alle andre steder end hjemme). Hun havde en stor lækker pude lige ved siden af mig på gulvet ved sofaen, men først da jeg satte mig på gulvet ved siden af puden faldte hun i søvn. Det kan godt være det er noget tryghedsnoget der ikke burde være, det ved jeg ikke, men det gør mig nu ikke noget, jeg er alligevel altid med når hun er ude Det lyder som om hun er blevet forskrækket da han kom ind af døren? Hvis hun ikke er vant til at komme med rundt og er vågnet ved en pludselig lyd og så har været et fremmed sted, men havde glemt det kan det måske godt have noget at sige?

Hundene får både mad og ben i hver deres bur herhjemme. Tyggepinde kan de tolererer at spise i hinandens selskab, men ellers er det i bur.

Snor på på steder der er åbne for almindelig færdsel... ville ønske de lavede noget lignende her. Så kunne det da være folk kunne lade være med at rende rundt med ustyrlige hunde uden snor midt inde i byen. At de ikke må være i hundeskove fatter jeg ikke, men jeg ville alligevel aldrig tage en hund med mundkurv i en hundeskov. Jeg syntes at have gjort mig den erfaring at det mest er arrige hunde der luftes i hundeskove

Jeps. Dumle er kendt som cockeren der ikke kan lide andre hunde og Nova som den overivrige og uimodståelige terrier. En dag Dumle havde været med til hundetræf og vi kun havde Nova med på tur var der en mand der stod og ordnede hæk der sagde "I har da vel ikke kun en hund nu? I plejer da at have to ikke?". Damen i rækkehuset siger altid "så dejlige hunde og dejligt at i rydder op efter dem", når vi kommer gående forbi. Dumle er mærkelig nok højt elsket af alle de gamle damer, hvis hunde han hader og så af min fætter, der også bor i byen. Nova er højt elsket af mange gamle damer og små børn, specielt min venindes storesøsters datter, der ellers er bange for hund, er blevet rigtig glad for Nova.

Hvorfor skal den forstå den er blevet snydt? Er det ikke bare en retfærdighedsfølelse vi mennesker har? Hvis vores hunde er klar over de blev snydt så ville de da ikke gå fra tingen.

Jeg bytter ikke altid... jeg snyder også... præcis som hundene snyder hinanden det må man nemlig gerne, det har bare den bivirkning at hunden som regel lærer af sine fejltagelser.

Dumlen: [ATTACH]38343[/ATTACH] Sådan kan man også se ud: [ATTACH]38344[/ATTACH] Mmmm solskin: [ATTACH]38345[/ATTACH] Det er lykken med vådt græs igen: [ATTACH]38346[/ATTACH]

Var ude og terpe teori ved veninden igår. Nova var med og hen på eftermiddagen gik vi en tur med hende og venindens hund Kapi :hjerte: Kapi elsker at jagte grankogler. Nova ville vældig gerne være med, men hver gang grankoglen var kastet og hun kom først kunne hun virkelig ikke forstå hvad der var blevet kastet og rendte istedet med den nærmeste pind

Dumle hader dem når de banker på. Han kommer altid i bur inden jeg åbner. Han syntes nemlig postbude skal dø når de banker på. Banker på, vader ind og bringer altid store farlige firkantede brune genstande med ind i huset. Nova kommer også i bur, men det er mere fordi hun vil overdynge dem med uendelig kærlighed, som i postbuddets tilfælde godt kan indbefatte en lille tistår i gangen, for de er jo også lidt farlige med de store pakker. Er vi ude på tur elsker begge at møde postbuddet, så har de godter med og giver som regel en og så er de gode til at nøjes med at give Dumle guffer uden at nusse. Det syntes Dumle vist er genialt Hyron der er vores tidligere nabohund hader postbude ligemeget hvor han ser dem. De skal bare ikke være der!

Dumle havde samme problem. Bjørn gjorde det at han gav Dumle apportbukken i en sit, klikkede og belønning. Det gjorde han et par gange. Så lod han Dumle samle den op fra lige foran Bjørn, ventede, Dumle satte sig, klik og beløn. Så kom den efterhånden længere og længere væk. (Edit: Her havde han også lavet frivillig sit foran fører forinden). Han var også ved at træne den på platform på et tidspunkt. Da Dumle havde forbundet platformen med at skulle sidde tæt foran Bjørn fik han apportbukken i munden og så satte han sig helt automatisk.

Jeg havde tidlig fri i dag... så Nova og jeg tog chancen og bevægede os i hundeskov. Lige da vi kom var der en lab. Nova fik hilst på den, men mistede overraskende hurtigt interessen for den og fulgte med på tur Indkaldet fungerede super, men jeg er også blevet bedre til at vente med at kalde til Nova ikke snuser så der er større chance for succes I starten var turen lidt anspændt for os begge. Jeg gik konstant og lyttede efter andre hunde og Nova kunne man godt se ikke var helt vant til at gå i skoven uden snor. Hun holdte sig noget mere tæt end hun plejer, men efter et stykke tid var vi begge blødt op og da vi kom ind af de lidt mere tætte skovstier nød Nova at rende i krat og finde mus. (og ja, jeg skal nok snart få ordnet hendes pels så hunden kan se noget igen ).

Den er så fantastisk Der henne ad slutningen hvor han siger "show... flow... go..." det grin der kommer efter er bare guld værd

Lørdagshygge :hjerte:

Dumle plejer at potedaske Nova og legeknurre når han vil have hende i leg... i dag satte Nova sig bestemt på røven (med bagpoterne lidt for langt fremme nærmest), kiggede intenst på Dumle, gav sig til at knurre meget lyst og sige mærkelige lyde og da Dumle bare sad og gloede meget mærkeligt på hende, med løftede øre og hovedet på skrå, gav hun ham et poteskub. Dumle nærmest sprang tilbage, men kort efter fattede han dog legebudskabet i det Man skulle vist have været der, men Dumle så bare så sjov og forundret ud og Nova prøvede virkelig ihærdigt

Dumle var nem. Der har aldrig været de store problemer med indkald. Lige i en "teenage" periode, men som hvalp holdte han sig altid tæt og den ene gang vi ikke gjorde gemte vi os også. Han blev også utrolig bange. Heldigvis kunne vi høre han blev utryg (han gik og pev) og sprang ud fra skjulet, men selv fra hvalp stoppede han op og ventede når han var rendt langt foran. Nova har altid været ligeglad. Indkald er en kamp med hende. Andre mennesker, andre hunde, mus osv. var nu alligevel sjovere end vi var. Gemte vi os var hun ligeglad og godbidderne var aldrig helt så gode som alt det andet. Pivdyr var en overgang, men det gik hurtig over.

Det må hun ihvert fald. Hun er fantastisk god til at forklare sig og holde sig på egen boldbane (og så er hun super dygtig til at træne hund). Haha du har helt ret. En svensker med tattoo, der lugter af både alkohol, skov, hund og røg må da lige være sagen :klap: Han er også fantastisk god til at fortælle folk hvad de skal

Det er hun da allerede. Hun har da været med til at uddanne Thomas og så har hun en deeeeejlig hund Mødte dem til konkurrence i Skive.