cs-dumle
-
Antal indlæg
7.858 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af cs-dumle
-
-
Er vist på tide jeg får vist vores nye familiemedlem frem.
Her er Cody/ the Crocodile :
Det tog lige en uge, men så blev Dumle også ret glad for ham
Selvom de to til tider kan være ret "indviklede"
Dumle er en modig hund, der godt tør kigge i krokodillens gab:
Vores smukke hvalp:
Aftenhygge på sofaen:
Lidt efter:
Et af en aftentræt Dumle:
Hundene blev forvist til gangen mens jeg gjorde hovedrent i stue og soveværelse:
-
Tillykke med ham
Må vi ikke se ham?Tak skal du have. Jo, det må i. Regner med at ligge nogle billeder op i januar tråden på et tidspunkt.
Nogen bitte hvalpe kæmpe nuttede billeder bliver det dog ikke til. Vi fik ham som 16uger gammel fordi opdrætteren vi ellers skulle have haft hvalp fra i marts ringede og fortalte hendes veninde havde ham og hørte om vi var interesserede. Han kan ikke udstilles fordi hans ene sten ikke vil falde ned.
-
Jeg var slet ikke klar over at det er noget tid siden at I har måtte sige farvel til hende.
Det må ha' været en meget svær beslutning lige meget hvad, og jeg forstår godt at du ikke har været klar til at sige farvel.
Jeg er glad for at Dumle har det godt oven på alt det der er sket, og måske er kommet mere til sig selv. Det er heller ikke sjovt at have en hund der er bange for den anden, og nærmest gemmer sig. Han må ha' haft det rigtig forfærdeligt.
Er du nogenlunde ok?
Det var det også.
Nej, det var ikke nemt. Var også derfor vi til slut besluttede at finde nyt hjem til hende (inden vi opdagede det med huden der måske har været hævet og irriteret hele tiden
).Jeg er ok tak (nu er jeg ihvert fald).
Vi har siden fået Cody (irsk setter).
Godt en måned efter det med Nova besluttede vi at en gang to hunde, altid to hunde (ikke fordi Dumle virkede til at savne nogen, men mere af fuldstændig egoistiske grunde. Jeg kunne simpelthen aldrig forestille mig at komme hjem efter at have sagt farvel til en hund uden at der var en anden til at trøste mig).
Det blev så et godt stykke tid inden forventet, men han har hjulpet godt på at få tankerne på afstand og heldigvis fungerer ham og Dumle rigtig rigtig godt sammen. Det virker til at være rigtig godt for Dumle at prøve at det bliver fuldt ud respekteret når der bliver sagt fra og at der nu igen kan være tyggeting tilgængelige uden at der opstår problemer.
..men må jo indrømme at trods de problemer der var til slut så savner jeg bare stadigvæk min lille gryntegris ufattelig meget. Hun var jo min lille øjesten og vi havde bare så meget sammen som jeg aldrig vil glemme hende for... hun var noget helt specielt og vil bare altid have en stor plads i mit hjerte.
-
Tak skal i have alle.
Det gør mig ondt Men det lyder som om en god og samvittighedsfuld ejer har gjort det eneste rigtige for Nova.Tak skal du have Umulia.
Det er vi overbevist om. Ellers havde vi slet ikke gjort det, men hvor var det hårdt alligevel. Jeg håber virkelig aldrig jeg skal sige farvel til så ung en hund igen. Hunde skal have et langt og godt liv skal de!
:ae:Føler sådan med jer - Nova var og bliver en ener!
Men i det mindste havde hun et fantastisk liv hos jer og i traf den rigtige beslutning for hende, selvom jeg ved hvor meget det smerter jer
Tak skal du have.
Årh nej altså....
:megaked:Jeg føler virkelig med jer.
Søde, smukke, dejlige, lækre Nova, må du hvile i fred:hjerte:
Jeg sender en masse masse masse tanker og kram afsted:bighug::ae:
Håber at Dumle har det nogenlunde, og ikke er alt for mærket af at Nova ikke er hos jer længere.
Tak skal du have. Det er noget tid siden nu. Menelli skrev for mig herinde dengang det var (har ikke kunnet overskue før nu at få sagt farvel).
Dumle var nok desværre den der savnede hende mindst. Til sidst var han ret bange for hende.
Hver gang hun havde været i ham gemte han sig under sengen op til en time ad gangen og vidste tydeligvis ikke hvad han havde gjort, så han listede rundt i nærheden af hende. Han virkede helt ok da vi kom hjem uden hende. Til gengæld fandt han sig i meget mere nusning end han plejer. Det var som om han godt kunne mærke jeg havde brug for det.
-
Mit overordnede mål for mig og mine hunde i år er:
Have det sjovt og nyde hundene til fulde så længe jeg har dem!
Ellers er det:
Dumle
- Tage ud og kigge flere lydighedskonkurrencer året igennem imens vi træner "bliv belønnet for at kigge på andre hunde uden at flippe" og "nej hvor er det bare sjovt her mellem andre hunde og mennesker"
- Har hørt noget om at man må have line på det første stykke tid i rally og eftersom lydighed aldrig bliver til noget, men Dumle er blevet en drøm at arbejde med kunne jeg godt forestille mig vi kiggede lidt efter hvad det er for noget.
Cody
- Hvalpehold
- Have det sjovt, opbygge et godt samarbejde og så se hvad tiden bringer.
- Tage ud og kigge konkurrencer og blive tryg i situationen.
Mig
- Tage klikkeruddannelsen som klubben udbyder og så SKAL hun bare bestå den.
- Huske at det skal være sjovt at træne hund og at jeg gør det for min og hundenes skyld og ikke for andres.
- Tage ud og kigge flere lydighedskonkurrencer året igennem imens vi træner "bliv belønnet for at kigge på andre hunde uden at flippe" og "nej hvor er det bare sjovt her mellem andre hunde og mennesker"
-
Du var den stærkeste kærligste lille hund jeg nogensinde har kendt.
Dumle elskede dig for alt hvad du var og respekterede dig højt. Var der altid for at passe på dig og lærte samtidig en hel masse af sin lille modige lillesøster.
Du elskede et liv med gang i. Elskede at komme ud at løbe stærkt, elskede at træne og bruge hjernen, men når vi var hjemme igen var noget af det bedste du vidste at ligge lige midt på maven af en af os og hygge til den helt store guldmedalje
Du var min lille gryntegris. Snorkede i søvne og kunne sidde og kigge på en med de smukkeste øjne og give et lille grynt fra dig hvis du mente du skulle have opmærksomhed. Når man kom hjem fra skole blev man altid mødt af den gladeste lille snakkende terrier der højlydt udtrykte sin glæde mens hele bagenden logrede :hjerte:
Du elskede alt og alle.
Træning var en fornøjelse med dig. En udfordring, men dog en fornøjelse. Du fandt altid den hurtigste vej til godbidden og slap af med at snyde mig en del gange. Til gengæld lærte du mig mere end hvad mange andre hunde havde kunnet.
Det var altid en fornøjelse at have dig med rundt. Du nød de nye oplevelser og opmærksomheden når nogen gad at snakke med dig.
Da du skulle opereres for løs knæskal klarede du operationen med bravour. Genoptræningsperioden var hård ved dig, men der var ikke noget klynk fra dig og ikke halten en eneste gang under perioden. (kun brok over at der ikke skete nok).
Desværre havde vi altid kæmpet meget med dit ressourceforsvar. Helt fra vi fik dig havde du haft problemer med at sige fra overfor andre hunde når det galt mad. Vi kunne tage alt fra dig, men andre hunde kunne ikke nøjes med en advarsel når de kom tæt på du angreb dem og jagede dem langt langt væk.
Da dit temperament ændrede sig til slut og du begyndt at angribe Dumle og bide hul i ham, i vores øjne helt uden grund, troede vi det var din adfærd med ressourceforsvar der havde udviklet sig.
Vi havde dig til dyrelæge og fik tjekket ledende igennem, så vi var sikre på det ikke var knæet, men da der ikke var noget her heller besluttede vi at finde et nyt hjem til dig uden anden hund.
Lige da vi havde påbegyndt dette lagde vi mærke til noget... din underuld var nærmest fuldstændig forsvundet i løbet af meget kort tid, derudover så vi at de betændte knopper du før var blevet behandlet for ved haleroden nu var ud over en stor del af kroppen. Vi bemærkede nu at du også sov en hel del mere end du plejede og var meget i et "enten eller mood". Enten sov du for dig selv og ville helst ikke forstyrres, eller også lå du ved os og puttede og ville ikke rigtig have Dumle i nærheden eller også var du helt i hvalpe-agtig hopla.
Dagen inden vi skulle til dr. dyr kom du humpende ind fra haven med benet oppe i lås, som inden din knæ-operation.
Jeg husker tydeligt aftenen inden vi skulle til dr. dyr. Selvom du fint havde affundet dig med der ikke måtte være hunde i den nye seng måtte vi denne aften tage dig ned af sengen 3 gange. Vi besluttede til sidst at du denne nat måtte være i sengen og putte mellem os. Et valg jeg aldrig siden har fortrudt.
Da vi kom til dr. dyr dagen efter fik vi at vide at din hudirritation kunne skyldes allergi eller sukkersyge. Med benet var det straks værre. Knæ-operationen var gået op og skulle der en ny operation til ville de være tvunget til at gå ind og skære i brusken. Genoptræningsperioden ville være meget længere end den forrige og du ville i løbet af kort tid få slidgigt og ville aldrig rigtig kunne vende tilbage til det liv du elskede så højt.
Vi besluttede i samarbejde med dyrelægen at dette ikke ville være et liv for dig. Vi valgte at sige farvel. Det var den værste beslutning jeg nogensinde har skullet tage i mit liv. Jeg glemmer det aldrig og turen hjem i bilen og forestillingen om nu at skulle fortsætte livet uden dig...
Min lille skat... jeg elsker dig og savner dig så forbandet meget. Det var en fornøjelse at få lov at være en del af dit liv og en ære at have kendt dig. Jeg håber du har det bedre hvor du er nu. Du skal vide at du altid vil være elsket og savnet herfra. Mindet om dig lever videre i hjertet. Hvil i fred min lille gryntegris
-
3
-
-
Haha jamen så er der da vist ingen tvivl om at det er Christian vi skal til
Søger efter Magtor så
Lykkeliv - Det lyder som en plan. Det må vi lige finde ud af
-
Ses du ikke til træning med MissMenelli? Hun er vist helt vildt glad for ham hun tager sine hunde til :5up: (hvis navn jeg ikke kan huske).
Jo, har også snakket med hende om ham.
Det lyder som noget, men skal lige have kontaktoplysninger på ham og vil gerne høre andres erfaringer om muligheder i nærheden også, men han er helt klart med i overvejelserne
-
Jeg syntes Dumle er blevet lidt stiv i hans gang med bagbenene og vil gerne have ham mærket igennem af en dygtig person.
Det der så også er vigtigt for mig er at det er ok at jeg har mundkurv på Dumle. Både fordi jeg er mere afslappet i det og fordi Dumle er. Det skal simpelthen accepteres af den person vi skal til.
Derudover behøver det ikke koste en bondegård, men personen skal være dygtig, både til sig fag og til hunde generelt (gider simpelthen ikke ud til en der ikke kan acceptere at min hund bliver møgnervøs i de situationer).
Så forslag til hvem jeg kan kontakte er meget velkomne (vil gerne høre personen ad hvordan det foregår inden vi tropper op).
-
Ja selvfølgelig har jeg oplevet lignende
Dumle kan også finde på at humpe når han stresser eller bliver overtræt. Engang måtte jeg fjerne ham og spærre af for ham samt give timeout hver gang. I dag er det ofte nok med en "a-a", men bliver han ved at forsøge kommer han i bilen. Jeg har så en ven der også ofte siger "Lad ham bare. Hun skal nok sige fra når han bliver for meget." Til det plejer jeg bare at sige "det er jeg ikke i tvivl om, men jeg vil ikke have han gør det, får han lov ved en kunne han jo finde på at gøre det ved en der ikke er i stand til at sige fra."
og så bliver det respekteret. Er det ikke lige denne person, men personer jeg ikke orker at diskuterer nøjes jeg som regel med en "det kan godt værre, men jeg vil ikke have han gør det".
-
Jeg passer her i weekenden en lille CKC dreng på 2 år. Da vi var på morgentur i dag, lignede han pludselig en mellemting mellem en hvis hofte var gået af led og en der havde et epileptisk anfald. Tillige skreg han i vilden sky:shock:
Jeg satte mig og beroligede ham, og mærkede på det ben han havde "ondt" i. Det viste sig at der sad en lille gren i pelsen på inderlåret. Da jeg fjernede den var han fit for fight igen:lol:
Min venindes coton er nøjagtig lige sådan. Bella derimod piver aldrig! Heller ikke da hun skar sin trædepude helt op i vinters:???: Hun er en sej lille dame!
Hvordan er jeres hunde? Seje eller pylrede?
Total seje...
Eller Nova er ihvert fald. Dumle har haft nogle dårligere erfaringer med ting der gør ondt, så han har haft noget med at sige "av" inden det egentlig gør ondt, men det går rigtig godt fremad med at få overbevist ham om at det altså ikke gør nas længere.
Nova er bare gigant sej. Efter patella operation måtte vi hurtig overveje om det var for længe at give smertestillende fordi hun ikke ville lade være med at trække i linen når vi kom ud på tredje-dagen, når hun bliver trimmet er der intet og jeg har klippet hul på en af hendes negle uden at opdage det før jeg opdagede den blødte, Nova sagde ingenting.
Dumle har en lav smertegrænse, men er ikke ellers pylret.
Min venindes hund derimod... en lille fluffy blandingshund... den er bare den største pivskid jeg kender
Når den skal have snor på lyder den til tider som om den får stukket en kniv i siden og det samme når den får skæld ud eller bliver bange for andre hunde.Den har det med at rende rundt om Dumle og gø ham lige ind i hovedet med en meget meget lys gøen. Det bryder Dumle sig ikke om, men han kan ikke rigtig finde ud af at sige ordentlig fra, det er jo stadig en hvalp, så han flytter sig bare.
Jeg stiller mig så ind imellem venindens hund og Dumle og spærrer vejen for hvalpen.... Sidste gang kom jeg til at sige "hold" (bestemt, men ikke i højt toneleje eller ondt eller lignende) da jeg gik ind foran... og hunden høl og skreg og rendte væk og kiggede på mig som om jeg havde tæsket den (og det er altså IKKE en hund der bliver opdraget med tæsk og ryk i linen)
-
Tak for det.
Det jeg frygter mest ved en evt. op. er at skulle holde hende i ro.
Der er ALTID gang i hende. Hun hopper op i sofaen, gyngestolen, sengen og danser meget på bagbenene for at få opmærksomhed.
Tror det bliver vildt svært, men må have fat i et bur hvis det skulle blive aktuelt.
Er spændt på hvad dyrlægen siger på tirsdag. Jeg kan ikke se på hende at hun har ondt. Hun stopper bare med at træde på benet et stykke tid og så er det over igen.
Gitte
Det var også min værste frygt (og faktisk også hvad jeg endte med at syntes var værst)... men hvis det endelig skal være så er det også bare så vigtig at tage det seriøst i tiden efter. Det kan være svært og man syntes til tider det er rigtig synd for hunden, men jeg valgte at sige at 3mdr er jo ingenting ud af et langt hundeliv, så det er hurtigt ovre... og det var det så
-
Dumlemor (eller hvad hun nu hedder herinde) har for ca. 3 mdr. Siden fået opereret hendes cairn terrier i det ene knæ for patella. Hun har rigtig god erfaring med det og kan sikkert fortælle en masse. Prøver lig at hive hende ind i denne tråd
Jeg kan da ihvert fald fortælle hvordan det er gået for os
men det bliver en lang smørre Det der er med patella operationen det er... hvis hunden har patella i sådan en grad at de skal ind og lave en ny fordybning i knoglen (egentligt skærer et stykke af knoglen ud), så kan hunden med tiden få slidgigt... der er så bare det at hunden alligevel får det med tiden pga. patella, så hvis hunden går og er generet af det og har smerter kan man lige så godt få opereret, så hunden kan leve smertefrit.
Nova var begyndt til tider at gå og trække det ene bagben op og halte rundt. Ofte satte hun sig ned og slikkede på det når det skete. Jeg tjekkede og tjekkede, om der sad noget i poten o.l.
Da det skete tredje gang opdagede jeg at jeg kunne strække hendes ben ud. Når jeg gjorde det gav det et mærkeligt "hop" inde i benet og så kunne hun gå lidt igen, men kort efter var det galt igen.
Nova er ingen pivet hund. Hun har oplevet en del der burde gøre ondt, men uden at give en lyd fra sig, så når hun satte sig til at slikke på det vidste jeg at noget var galt!
Vi fik hende tjekket ved dr. dyr.
Først tjekkede han begge knæled. Det ene var fint, det andet smuttede desværre nemt ud af plads. Vi fik derefter tager røntgen af hendes knæ og fik konstateret patella og blev enige om at operation var det bedste.
Nova kom ind til operationen.
Da vi kom og hentede hende fik vi at vide at det heldigvis ikke havde været så slemt som forventet. Fordybningen i knæet var ikke helt så dyb som den skulle være, men dog dyb nok! Det den var gal med var det "gardin" (kaldte dr. dyr det), der sad omkring. Det var alt for løst, så det var blevet strammet op.
Operationen i sig selv var ikke det værste... men tiden efter. Nova skulle holdes i ro 3mdr. Den første måned som burhund (fordi hun heller ikke måtte hoppe i seng eller sofa mente dr. dyr at det var sikrest at hun var i bur) og alt skulle foregå i snor indtil sidst i forløbet. Vi fik at vide at den periode virkelig er alt afgørende for hvordan det videre forløb ser ud. Først og fremmest er det jo vigtigt at det ikke springer op, så man skal starte forfra (og hunden skal opereres igen!) og så det hele får ro til at hele ordentligt og rigtig! (så hunden kan leve et langt og godt liv bagefter!).
Dagen efter operationen havde vi en hund der pev og pev og tydeligt både havde eftervirkninger efter narkosen og havde ondt! Det skar i mit hjerte at høre på. Hun prøvede flere gange at ligge sig til at sove, men lige som hun havde lagt sig vågnede hun pivende og skrigende op igen. Jeg holdte det ud til hen på eftermiddagen hvor vi ringede til dr. dyr og fik lov at give hende en kvart smertestillende ekstra. Endelig kunne hunden få sovet og der kom mere ro på.
På anden dagen var hun i meget bedre humør. Hun kom ud af buret og blev løftet ud på plænen for at tisse 5 gange i løbet af dagen. Hun begyndte allerede her at støtte let på benet ind imellem.
På tredje dagen blev hun igen løftet ud for at tisse nogle gange... men nu var hunden altså ved at være frisk! Hun støttede meget mere på benet end jeg havde regnet med.
På fjerde dagen støttede hun næsten hele tiden på benet... og hun begyndte at trække fremad i snoren når vi var ude for at tisse.
På femte dagen begyndte hun at trække endnu mere og kunne finde på at lave et lille hop fremad!
Jeg ringede til dr. dyr for at høre om vi måtte lave noget fodersøg og fik lov til istedet at gå meget korte ligeud godbidsspor (fordi jeg her nemmere kunne kontrollerer hendes bevægelser, hvor hun ven fodersøg nemt kunne komme til at lave et vrid lige som hun opfanger en godbid ved siden af e.l.).
Det hjalp en hel del. Nova blev overlykkelig da hun fik lov til at gå et lille spor og det blev nemmere at slappe af.
Vi begyndte nu også at tage hende med i sengen ind imellem, hvor hun kunne ligge og hygge med os mens vi så lidt fjernsyn, men med line på så vi var sikre på hun ikke hoppede ned og med godt styr på at hun forblev i ro!
På sjette dagen var der kun ganske få gange hvor hun ikke støttede på benet. Hun fik nu også lov at komme med i køkkenet (hvor der ikke er noget hun kan hoppe op på) når en af os vaskede op eller lavede mad.
På syvende dagen var hun ved at være ganske utilfreds og begyndte igen at trække og hoppe når vi var ude. Vi lavede så et ekstra kort ligeud spor (var nu oppe på 3 ganske korte om dagen). Det var ok, men hun var bestemt ikke glad for alt det ro længere!
8 dage efter operationen begyndte vi at træne lidt dut på hånden også (en øvelse hun kender, som vi kan leve så hun ikke skal bevæge sig dumt efter og som hun ikke blev frustreret og begyndte at hoppe rundt over) og de ultrakorte ligeud spor var blevet en lille smule længere (godt 10 skridt) samt fik lov at ligge i mere varieret tid (op til 3 timer).
9 dage efter operationen ringede vi til dr. dyr for at høre hvordan og hvorledes når vi nu nåede dag 14.
Han var positiv overrasket over at høre at hun havde støttet fuldt på benet i 3 dage, men mente dog at det for det første skyldtes at vi havde været så gode til at passe på og for det andet at hun havde en god muskelmasse inden operationen (så hun havde heller ikke tabt så meget i den periode hun havde været helt i ro). Han fortalte så om en yorkie, der havde fået samme operation som hende, på samme dag. Den ville ikke gå på andet end tæpper og støttede stadig ikke fuldt på benet.
Vi fik lov til at gå igang med de korte gåture allerede dagen efter.
Det blev en svær start med en hund der bare ville trække frem, men hun fandt hurtig ud af at hun ikke kom frem ved de trækkende hopagtige bevægelser og begyndte at gå normalt. Hun blev utrolig skuffet da vi kun lige kom lidt op ad fortorvet inden vi vendte om igen.
Derfra har vi langsomt øget længden på gåturene.
Efter 2mdr ringede vi igen til dr. dyr for at høre hvornår vi kunne regne med hun måtte være sammen med Dumle (vores anden hund) igen.
Dr. dyr var meget glad for at høre at hun ikke havde været halt siden sidste samtale. Han fortalte at yorkien lige var kommet ind dagen inden, her var det gået op
Han fortalte så også at de selv havde sagt de nok ikke havde været konsekvente nok med at hunden ikke måtte komme i møblerne og løbe rundt hjemme. De havde syntes det var lidt synd for hunden, men kunne godt se nu at det andet jo var mere synd!Vi fik lov at lade Nova rende løs som en del af genoptræningen også, men i starten kun på steder uden for mange skråninger!
Efter 2 uger med det måtte hun også løbe på skråninger.
og endelig efter 3mdr måtte hun hoppe i møbler og lege med Dumle.
Hun fik de første par dage lov til at rende i møbler uden Dumle fordi jeg var pyller.
I dag kan vi slet ikke mærke på hende hun er blevet opereret. Hun hygger med Dumle og os, nyder livet som hund, er med på gode gåture og er igen med til træning. Dog venter vi lidt endnu med løbetræning til eftersøgningen, spring og apport.
Inden Nova skulle opereres søgte jeg meget efter folks erfaringer efter operationen, men havde utrolig svært ved at finde nogle... men da jeg endelig gjorde var det hovedsageligt om hunde der efterfølgende har levet et helt normalt hundeliv.
Jeg havde en veninde hvis hund lige var blevet opereret for patella inden Nova. Hun havde fået en ordentlig træningsplan med til hunden til genoptræning og skulle i waterwalk med den, samt give kosttilskud.
Jeg hørte dyrelægen ad og han sagde at det vigtigste at styrke i genoptræningen var den naturlige bevægelse under gang! Derfor var hans råd de langsomt øgede ture i snor. Svømning ville han fraråde, da der er lavet nye undersøgelser om at nogle hunde har en tendens til at bevæge bagbenene ud til siden under svømning og det ville ikke være godt for en nylig opereret patella-hund. Waterwalking ville han ikke afslå, men han fandt det ikke nødvendigt og hvis vi ville gøre det et andet sted skulle vi være velkommen til at ringe og høre om hans mening til om hun var klar til det inden. Kosttilskud mente han ikke ville være til nogen skade, men fandt det ikke nødvendigt da de ikke havde været inde og "bore" i knoglen. Havde de været det ville han havde anbefalet det for at forebygge slidgigt mest muligt på længere sigt.
Vi har også købt et back on track dækken til Nova, som hun kan få på i køligere vejr og efter en længere gåtur eller træning (har så også købt et netdækken til Dumle og har bestemt ikke fortrudt det!).
Jepjep... det var vist vores erfaring indtil videre... men spørg hvis der er noget.
-
Er blevet tilknyttet en gruppe med vi med hund.
Der kører en debat iøjeblikket om at en hundeejer, tager sin løbske tæve med i snor i hundeskoven, hvor andre hunde er løse. Hvordan forholder I jer, hvis jeres hanhunde løber fri, ind og ud af krat, og så støder på en tæve i løbetid? Selvfølgelig forsøger man at kalde sin hund til sig, men synes det er svins at de ikke kan lufte tæven et andet sted, i den periode, når den nu alligevel skal være i snor.
Synes det er synd for tæven ligesåvel hanhunden, som skal gå og snuse til alle tissetårene, og stresse.
Det syntes jeg ikke helt er iorden. Som sagt tidligere... hanhundeejerne burde kunne kalde deres hunde til sig, men det er bare langt fra altid tilfældet når der er tæver i løbetid i nærheden. Syntes egentlig mest af alt det er synd for tæven.
Lidt det samme som hvis man har en hund som ikke kan tåle andre hunde og man tager den med i skoven i snor, hvor der render en masse løse hunde rundt. Er det OK at den bider de hunde som kommer hen til den?
Nej, det er ikke ok at den bider, men det er heller ikke ok at andre lader deres hunde rende lige hen til en hund i snor.
Selv går jeg ikke med min hanhund, der ikke er glad for alle andre hunde, i hundeskoven... men det er mere fordi jeg syntes det er synd for ham gang på gang at blive udsat for at hans grænser bliver overskredet.
-
Lige pludselig har du vænnet dig til det og kan slet ikke lugte det mere
Jeg får altid den der "dit hjem lugter af våd hund" af min lillesøster og kan også godt huske lugten af hund ved vores nabo når jeg kom for at lufte deres golden (jeg syntes så det er en fantastisk lugt, men nok fordi den er forbundet med fantastiske minder).
Dumle lugter meget af hund og det syntes jeg er super hyggeligt. Syntes også goldens, bordere og aussies gør det.
Nova lugter mere... hmm... af støv
Får ofte at vide at hun ikke lugter så grimt som andre cairns, men det tror jeg lidt har noget at gøre med at vi passer hendes trim, at hun stort set aldrig bliver badet, men ofte skyllet og vigtigst af alt at hun bliver børstet regelmæssigt! men Dumle han lugter altså bare af hund lige meget hvad. Faktisk næsten mere når han lige har været i bad
-
Okay.
Uh ja så ved jeg desværre ikke helt. Du skal jo nok ende med at have en verbal kommando til dut, som du kan sige når han er på længere afstand.
Dumle er også til tider nervøs for klik-lyden, specielt når vi er indendørs (ved ikke om den lyder kraftigere så). Jeg har en lyd jeg bruger (smæld med tungen), det virker bedre inde, men ellers at pakke den ind ja.
-
oog så blev det lige tid til spam med Dumle og Nova
Nova tigdyr
Det er godt at kunne jagte mus igen
smukke-pigen på tur
For mine hunde er jo altid smukke i alle situationer...
eller...
Dumle på jagt efter Nova
og han fandt hende!
Hyggelige tumling
og den hyggelige gryntegris
Har altså svært ved at forstå at folk med to eller flere hunde kan få billeder af hundene hvor de er fine. Et splitsekund stod kræene så flot og lige som jeg tager billedet ryger Novas tunge ud og Dumle vælter
-
2
-
-
Hvis afføringen ser sådan lidt slimet brunlig ud... og stinker! Kan det sagtens være fordi de springer.
Du skal så lige lidt indenfor for at ramme dem
De sidder på bestemte "klokkeslet" Dumle havde engang problemer med analkirtlerne og når de springer ved når han laver afføring i dag kan han også engang imellem pive. Det sker dog sjældent, men er sket nogle gange.
-
Er da ellers en flot hund
Ved ikke om det kan hjælpe dig, men kender en med en cocker der klikkertræner. Hun havde også problemer med at hunden ville jagte cykler. Hun har lært ham at "dutte" på hånden med snuden og fryse. Så når der kom en cykel eller lignende forbi lavede de det til en sjov øvelse at fryse på hånden mens den kørte forbi. Til at starte med kun på lang afstand for at sikre succes, men sidenhen tættere og tættere på. I dag kan hun stå med ham hvor han selv fryser med snuden på hendes ben når han ser en cykel komme imod dem
-
Nova gør det også... nærmest hele tiden når hun går roligt tempo... hun ligner også en gås
Hun har gjort det både før og efter patella-operation.
Fik at vide ved dyrelægen at hun havde en smule løse hofter, men at det bestemt ikke var noget der gjorde noget, men ved ikke om det kan have noget med det at gøre
-
Hvis ikke de kan være på hver side af børnegitter i soveværelset hvad så med at de begge er i soveværelset med børnegitter i? Så kunne Ayo få ro og der ville stadig være et klart signal til Liva om at i går (børnelåge og hun kan bedre se det).
Vi endte også med en hund der gerne vil have hele huset (Nova) og Dumle der bare skal være i buret. Vi forsøgte at have dem i hver deres rum, men det stressede dem så meget at vi endte med at prøve med begge hunde i bur (ville ikke have at Nova rendte og forstyrrede Dumle), så de kunne se hinanden. Så fik vi to hunde der sov alene-tid væk. Det hjalp åbenbart begge hunde at kunne se hinanden og Nova kunne fra hendes bur se at Dumle bare sov og så gjorde hun også (hun var så også burtrænet på forhånd).
-
Hvor mange faste hundevenner har din hund?
Dumle har Nova, lille Otto (som vist er mere belastning end ven
), det sorte får Schizo og cockeren Aslan. Før havde han også Lexus, der var den bedste i verden men håber på Frank engang får en ny Dumle-ven.Nova har Dumle, lille Otto (der er ved at få venne potentiale, men stadig er lidt en belastning
), svigermors to paps hunde og så er hun vild med store Alf.Bruger du de store hundeskove, som ikke er hegnet ind?Bruger du de små hundeskove, som er hegnet ind?
Bruger slet ikke hundeskove. Foretrækker at finde hundevenner og aftale hvordan turen skal foregå istedet.
Må din hund hilse på fremmede hunde, I møder på jeres gåtur, med snor på?Nova må gerne, Dumle må ikke.
Må din hund hilse på fremmede hunde, I møder på jeres gåtur, uden snor på?Nova må gerne lege med dem uden snor efter det er aftalt (hvilket som regel indebærer at de har hilst i snor inden eller at hun undtagelsesvis er med i en hundeskov).
Dumle må ikke.
Må din hund lege med andre hunde, før eller efter I træner?Ja, efter må de gerne hvis det er aftalt.
Må din hvalp deltage i hvalpefrikvarter?
Ja, sådan som de foregår i vores klub (bliver afbrudt hvis de er for voldsomme o.l.) må en fremtidig hvalp gerne.
Går du til træf med din hund?Har nogle gange været til hundetræf, hvor der var gåtur i snor med Dumle.
Kunne du finde på at mødes med en fremmed - fx en du har mødt over nettet - til en hundelegedag?
Ja. Med Dumle fik vi nogle faste hundevenner ud af det og har fået nogle gode gåture med andre hanhunde uden problemer. Med Nova har vi ikke haft behov for det da der har været rigelig med faste hundevenner at mødes med.
-
Øy hvor skønne!!
Er sleeet ikke fordi jeg er misundelig på alle dem der bliver så heldige at hvalpenusse små langører
Mange gange tillykke med dem :hjerte:
-
Jeg møder dem heldigvis ikke ret tit, har for langt størstedelen af tiden alle de dejlige arealer helt for mig selv.
Men en dag var jeg på stranden med min grækertæve på knapt 7 år og min GD-hanhund på knapt 5 år.
På vej tilbage fra stranden skal man af en lille sti imellem sommerhuse op til parkeringspladsen. Mine hunde er i snor, jeg ser så at der kommer to mennesker gående med to hunde, en amstaff og en DSG/jack russel-agtig tingest. Sidstnævnte er løs.
Jeg tager mine i kort snor, stiller mig på ydersiden af dem og trækker ind i indkørslen til et af sommerhusene, så de kan passere.
Gudhjælpemig om den lille pis'køter ikke render op og stiller sig og stirrer på min hanhund og knurrer af ham!
Jeg kalder de to mænd an og beder dem om at kalde på deres hund.
Responsen var: "Har du ikke styr på din hund?". Og så kunne man stå der og tage hensyn med alle sine talenter, indtil 10 kg. arrig terrier fik nok af at nedstirre 83 kg. grand danois og pilede videre.
I GUDER, hvor får man lyst til at slippe 83 kg. irriteret hanhund og lade dem få kærligheden at føle.
Hvis man da ikke var et nogenlunde rationelt menneske, that is
Havde sagt "har du?" tilbage... Du havde jo fint styr på dine... men det turde jeg godt nok ikke! Man kommer jo lidt til at overveje hvor meget manden holder af hunden?
Billedtråd, januar 2013
i Vis os din perle
Besvaret
Hehe det er jo så ikke engang helt løgn
Godt nok ikke udseendsmæssigt, men vi er jo faldet for Dumles energi og milde sind, men vi ville gerne undvære det ustyrlige stress og ressourceforsvaret.
Vi har så haft kig på den irske noget tid, men syntes i starten den virkede for stresset. Lige indtil vi fik øjnene op for hende her opdrætteren, der havde fået avlet en del mere ro og "overblik" i hendes hunde (at de så også har længere øre og mere pels fordi det er udstillingsmodellen måtte vi jo tage med) og så fandt vi ud af der var nogle i Sverige der også lignede hendes hunde.
Egentlig skulle vi have haft hvalp fra hendes hund til marts, men så ringede hun at hendes veninde havde fået ham her fra Sverige, som ikke kunne bruges til udstilling fordi den ene sten ikke er faldet ned. Så hun havde spurgt opdrætter om ikke nok der var nogle af hendes hvalpekøbere, som hun kunne stå inde for, men som ikke absolut skulle bruge hund til udstilling, der kunne være interesserede i ham... han har samme far som hvalpene ellers ville have haft (Australsk import)... Nu stod jeg lige og havde fået 1,5måneds juleferie, hvilket nok ikke sådan lige sker igen og det passede bedre tidsmæssigt med hvalp end marts... så det var vi
og har indtil videre ikke fortrudt det en eneste gang! 
Tak skal du have. Ja han er skøn