Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af sonja77

  1. Og så var det at det gik op for mig at hvis jeg skal have bare en lille fornemmelse af hvor landet ligger henne, så har vi brug for nogle kommentarer. Så Cassi er meldt til i Hangaren i officiel klasse. Vi har programmet klar, en del af delene kan hun nærmest i søvne, og så er der lige lidt ting, som hun skal have lidt bedre styr på. Jeg har valgt at gøre det nemt for hende, så vi kører mange af de tricks hun er sikker i. Så kan vi altid gøre det en smule sværere når vi kommer igang igen. Så på mandag går vi for alvor igang igen.

     

    Calle skal med d. 25. på Garbogaard, og han træner på livet løs. Det bliver mest med fokus på at være sammen i ringen. Jeg har indset at han nok aldrig bliver den hund til konkurrencer, som jeg havde drømt om, så vi bruger meget tid herhjemme på at træne alle mulige tricks sammen, og han så glad for det.

     

    Især er han glad når man hiver en stok frem og han kan lave dette trick:

     

    Det bliver spændende at se jeres nye program :-)

     

    Calle er så sej til det trick :5up:

  2. Vi var også en tur i Hangaren i går. Det var lidt mærkeligt for anden gang at være afsted til HTM konkurrence og ikke skulle deltage med Cassi.

     

    Efter sidste konkurrence, så vidste jeg ikke helt hvad jeg kunne forvente af Calle. Oven i det, så har jeg ikke haft tid eller overskud til rigtig at træne med ham de sidste to uger. Han var meldt til i FP2 og jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse inden jeg gik ind med ham. Han var lidt frustreret over ventetiden og hvis der er noget han ikke kan, så er det at vente. Egentlig var der ro nok på ham, for han undersøgte fyrrummet fra ende til anden, og kom glad ind. Jeg sætter vores ting og siger vi beholder snoren på. Og så sætter han sig og begynder at gø, gø, gø... Der var ikke noget at gøre(når han får sådan et anfald, så kan man ikke nå ind til ham), og jeg sagde stop inden vi var gået igang. Det sidste vi har brug for er en rigtig dum oplevelse.

    Han om i bilen igen og skulle ikke lave noget før for sjov. Her valgte jeg først at tage ham ind, da der kun var hunden tilbage før os. Mens vi ventede gik vi rundt og snusede lidt og da hunden før os var færdige, begyndte jeg at give ham godbidder. Han nåede slet ikke op i det røde felt da han kom ind i ringen, og han var bare på. Han knoklede løs og vi havde det super sjovt i ringen. Han var især god til sine twists og turns(for Søren han har power på). Men han kunne også vise andre fine ting. Godt nok var der meget lyd på ham, men hul i det. Han forlod ikke banen og fik ikke et af sine anfald.

     

    Men det der var rigtig godt var at han generelt ikke havde de store problemer med de andre hunde. Der var kun en enkelt, som fik lov at stirre på ham, og det kan han bare ikke lide.

     

    Positivt var det også at Cassi ikke var halt da vi kom hjem og ej heller øm, det har hun ellers typisk været når hun har tilbragt meget tid i bur. Håber og tror på vi er på rette vej.

     

    Han viste da mange flere ting end twists og turns - jeg mindes mange fine øvelser. :5up: Men det er rigtigt, at hans twist og turns sætter sig i hukommelsen, for shiiiit han kan lave dem hurtigt :lol: - skøn fart og energi på ham, jeg var rigtig glad på dine vegne over, at du havde en god oplevelse sammen med ham i ringen. :-)

  3. Eneste rigtige mål er, at Lemon skal debutere i FS3 - og bestå - på et eller andet tidspunkt i løbet af året. Jeg synes ikke, at hun er helt klar til at skulle konkurrere i klasse 3 endnu (og under alle omstændigheder når vi næppe at træne et FS3-program færdigt til årets første konkurrencer), så jeg regner med, at vi starter med nogle træningsklasser, og så må jeg vurdere henad vejen, hvornår vi skal stille officielt.

     

    Jeg overvejer en lillebitte smule at lave et HTM1-program til Lemon for at få muligheden for at konkurrencetræne hende noget mere med et program af klasse 1-længde og -sværhedsgrad, men jeg er ikke sikker på, at jeg får det prioriteret, så det er ikke som sådan et mål.

     

    Derudover skal vi fortsætte med den ugentlige agilitytræning, som hun elsker, og hyrde ind imellem, hvilket hun også elsker.

     

    Jeg har ikke nogle mål for Tyson, udover at vi skal hyggetræne, og han måske skal lære lidt flere nye tricks.

     

    SÅ er konkurrenceåret slut for os. :-) Og vi har nået målene, kan jeg se.

     

    Lemon og jeg brugte en stor del af året på træningsrunder, men har her i slutningen af året bestået FS3 to gange, vundet klassen begge gange og fået cert. Vi har også debuteret i HTM1 og vundet klassen begge gange.

     

    Vi har fortsat med agilitytræningen, selvom det har været noget sporadisk her i andet halvår (og stadig er temmelig meget på hyggeplan, idet jeg ikke har taget mig sammen til at lære hende slalom, og hun stadig ikke springer på fuld højde). Vi har også hyrdet lidt, dog ikke så meget. Kombinationen af en lige lovlig hård Lemon på fårene kombineret med min totale uerfarenhed på det område giver ikke noget fabelagtigt resultat.

     

    Lemon snuppede desuden en færdighedsprøve 1 i starten af året, som hun bestod med flotte point.

     

    Og Tyson har hyggetrænet og lært nye tricks, tjek. :-)

  4. Lemon var såååå træt i går, efter at vi havde holdt jul med min familie i lørdags. Så jeg vidste ikke helt hvad hun kunne vise i ringen, men hun var så sød og god. :lun: Lavede et rigtig fint HTM1-program, ikke perfekt, men med dejlig attitude, og hun vandt klassen. I FS3 havde vi nogle kiks, det var ikke vores bedste performance, men hun knoklede på, og vi vandt sørme klassen og fik vores andet cert. :-)

     

    Desuden en mega hyggelig konkurrence for mig, fordi jeg for en gangs skyld ikke skulle dømme de officielle HTM- og FS-klasser, men kun færdighedsprøver og uofficielle klasser. Så jeg havde dels god tid til at lufte hund, klæde om, varme op og belønne, og dels havde jeg tid til at snakke med folk. Så det var en fin dag, selvom den blev ret lang med over tre timers køretur hver vej.

  5. Nå men, efter.... Laaaaaaang tids overvejelser og maaaange små firnurlige undskyldninger for at slippe udenom, så kan jeg langt om længe sige jeg har været i ringen med Yoda og lavet et FS program i en for sjov klasse :mrgreen:

     

    Endnu bedre, så kan jeg sige det ikke bliver sidste gang. :blink:

    Især fordi, at min voldsomme kvalme og ondt i maven ikke (udelukkende) skyldes nervøsitet, men at jeg rent faktisk var på vej til at blive syg :sjov:

     

    Men for pokker det var grænseoverskridende - Tilgengæld mega, mega, mega sjovt.

    Så selv med et max halvfærdigt program og noget der kun akkurat er trænet til husbehov, så gik det hele jo alligevel.

    Sødeste Dingle synes det var sjovt, efter han lige skulle i gang og lure hvad det her nu var for noget :lun:

     

    Elsker de virkelig konstruktive dommerkommentarer, det er jeg jo slet ikke vant til - Så nu tænker jeg, at jeg vist er nød til at få det program gjort færdigt og stille officielt.

    Og mon ikke Kaia også skal ud og vises lidt frem i ringen :engel:

     

    Tillykke igen, I gjorde det super både i færdighedsprøven og for sjov-klassen. :klap: Glæder mig til at se jer i ringen igen, og også Kaia. :-)

  6. Tyson skal blive ved med at hyggetræne, være forsøgshund når jeg finder på nye tricks at indlære og demohund på mine trickhold. :-)

     

    Lemon bestod FS3 i oktober og fik cert, men selvom hun har udviklet sig rigtig meget i løbet af året, synes jeg stadig, at hun mangler lidt mere modenhed og erfaring til denne klasse. Jeg laver nyt program, og så jeg forventer igen i år at bruge en stor del af årets konkurrencer på at lave træningsrunder i FS3 og få smidt legetøj ind (+ en masse træningsklasser).

     

    Nu er vi så også begyndt at konkurrere i HTM1, og det er jo en super mulighed for at lade hende arbejde i kort tid med et let program, så vi bliver i klassen, så længe vi kan. :-)

     

    Måske snupper vi en Færdighedsprøve 2 på et tidspunkt i løbet af året.

     

    I april har jeg tilmeldt hende en rallyprøve. Vi træner ikke rally, det er kun fordi det er super forstyrrelses- og konkurrencetræning, så jeg har ingen store ambitioner - men det ville da være rart at bestå, selvfølgelig. :-)

     

    Og så har Johanna ambitioner på kuldets vegne om, at de skal debutere til et agilitystævne i foråret (undtagen bror Kito, der allerede har løbet agilitystævner hele 2016). Det kunne være rigtig sjovt og hyggeligt, men det kræver så liiiiiige, at jeg får taget mig sammen til at indlære slalom, vi skal have genopfrisket posen, træne hjulet som del af et helt banegennemløb og begynde at springe fuld højde. Så vi får se. :lol:

  7. I sidste weekend var Lemon og jeg til German Open - Nations Cup i Stuttgart. Det var ligesom sidste år super sjovt og hyggeligt at være afsted. Vi var fem danske ekvipager, og alle havde en god tur. :-)

     

    Lemon stillede op i FS3 og HTM1. I FS3 startede hun meget stærkt ud og lavede en flot første halvdel af af programmet. Så begyndte hun dog at synes, at det var lidt svært med forstyrrelserne og tjekkede ud for at se, hvad der skete, da nogle fra det store publikum larmende rejste sig - og bagefter blev hun forstyrret af nogen fra den anden ringside, der lavede kysselyde. Så det tog mig lige 15-20 sekunder at få hendes fokus tilbage, og jeg nussede hende lidt for at få hende til at tune ind igen, og det blev jeg også trukket for. Hun sluttede programmet flot af, men som forventet endte vi som nr. sidst i gruppen (FS3 var inddelt i to grupper). Men jeg var stolt af hende, for hun gjorde det bedste, hun kunne i en situation, som åbenbart lige var lidt for svær for hende. :ae:

     

    Sidste år var der ingen problemer med, at hun lod sig forstyrre af de overvældende omgivelser, men i år var det jo også et meget længere program med mere krævende øvelser. Og så gik hun i løbetid, lige efter, at vi kom hjem, så hormoner kan måske også have spillet en rolle. Anyways, jeg var fuldt tilfreds med hendes indsats. :-) Og en af dommerne var så sød under præmieoverrækkelsen at sige, at det var ærgerligt, at Lemon havde mistet fokus, men at hun jo er meget ung, og at hun viste et stort potentiale. :lun:

     

    Jeg var rigtig glad for, at vi skulle på i HTM1 dagen efter, så vi fik chancen for at gå i ringen igen. Og her var hun bare en stjerne. Hun var glad og ivrig og på, så det var en rigtig dejlig oplevelse. :hjerte:

     

    HTM1:

    [video=youtube_share;kk2QbQ4QQxY]

  8. Min sødeste Lemon havde officiel debut med sit HTM1-program i går og vandt klassen. :lun:

     

    Hun var også en superstjerne i FS3, men desværre troede hun, at hendes legetøj blev smidt ind, før programmet var slut, og begyndte at lede efter det. Men hun var så dygtig indtil da, så jeg var meget tilfreds med hendes indsats, selvom det selvfølgelig var ærgerligt.

     

    I næste weekend skal vi konkurrere til Nations Cup i Stuttgart, som vi også var af sted til sidste år. :-)

     

    Lidt billeder fra HTM1

    [ATTACH=CONFIG]134868[/ATTACH] [ATTACH=CONFIG]134867[/ATTACH]

     

    [ATTACH=CONFIG]134866[/ATTACH] [ATTACH=CONFIG]134865[/ATTACH]

  9. Jeg skal ikke kunne sige det,.. det eneste jeg har oplevet personligt var at Thailo, som gammel, fik tynd mave af at blive råfodret og det hænger jo sammen med at det belaster organerne mere. Det virker ikke logisk i min hjerne at hunde skulle være så meget anderledes, og sartere, end mennesker. Hvis vi spiser sundt og varieret, er det jo ikke til at se om den ene spiser mere broccoli og den anden mere blomkål. Som jeg ser det stiller det egentlig et andet spørgsmål, nemlig om tørfoder rent faktisk er så godt for vores hunde som foderproducenterne påstår.

     

    Tja, jeg vil nu heller ikke mene, at vi mennesker er helt ens på det område. F.eks. har jeg svært ved at fordøje rugbrød, så i perioder, hvor jeg har spist det til frokost, har jeg haft meget hård mave. Mens mange andre mennesker fungerer ganske glimrende med at spise rugbrød hver dag. Linser og bønner er også sundt, men mens jeg f.eks. har en kollega, der kan spise det i store mængder, bliver jeg enorm oppustet og føler mig uoplagt, hvis jeg spiser mere end bare en lille smule. Omvendt er der måske andet, som jeg fungerer glimrende på, som min kollega ikke trives lige så godt med at spise i store mængder.

  10. Det passer meget godt med min opfattelse, alt afhængig af hvad man forstår ved et "godt" foder, selvfølgelig. Jeg har svært ved at forstå hvordan man kan afgøre at det lige nøjagtigt er foderet man ved at hunden ikke kan tåle,.. med mindre hunden ikke får mulighed for at forsyne sig selv med ting og sager under gåturene, og at man ikke giver hunden snacks eller træner med godbidder af nogen art.

     

    Når man ikke ændrer på, hvilke typer snacks og godbidder, man giver, og når det er de samme type ting, hunden kan finde på gåturen, og det dermed kun er foderet, der er ændret, så har jeg svært ved at se, hvad det ellers skulle være. ;-) Jeg taler naturligvis ikke om et par dage om dårlig mave e.l., men at man fx kan se en tydelig forskel i hundens trivsel, når den fodres med et bestemt foder.

     

    Tyson har spist meget forskelligt slags foder i løbet af årene, og som sagt har jeg af flere omgange fodret ham med Kingsmoore. Og hver gang har jeg oplevet, at når han har fået det i en periode, er hans pels blevet kedelig, og hans energinveau er dalet. Når jeg så har skiftet foder, er pelsen blevet pæn igen og energiniveauet er steget til normalt.

     

    Lemon - som fungerer glimrende på Kingsmoor - har også spist forskelligt foder, og hun trives på det meste, men da jeg i en periode fodrede hende med Orijen, var hendes afføring konsekvent smattet. Da hun skiftede foder, blev den fast igen (Tyson har derimod fin fast afføring på Orijen).

     

    I mine øjne er det svært at konkludere andet, end at det er foderet, der havde en påvirkning. Og at det altså ikke er alle hunde, der trives på det samme foder, selvom det er et godt foder.

  11.  

    - Udtalelsen "min hund fungerer ikke på x foder" er faktuelt forkert. Hvis det er et ordentligt foder, så fungerer alle hunde på det. Hundeejere er blevet ledt til at tro, at en hundelort skal se ud på en bestemt måde fra de plakater der hænger hos dyrlægen og kommer fra eks. Pedigree. Hvis hundens afføring ikke er helt optimal, er det fordi hunden får for meget at spise.

     

    Den udtalelse er så faktuelt forkert :lol: Alle hunde fungerer ikke på samme foder. Det kræver ikke de store undersøgelser at se. Det kan mange hunde bevise. Min ene hund bliver syg af foder fra nogle af de "anerkendte" mærker - uanset hovedproteinet. Det har ikke noget med afføringen at gøre.

     

    Jeg er nysgerrig omkring, hvilket foder, der var møde om, og hvad der gjorde specialisten til specialist?

     

    Jeg er helt enig i, at det er noget vrøvl. Udover at man kan kigge på ens hunds afføring - som på noget foder kan blive for blød eller komme i alt for store mængder - så kan man også kigge på f.eks. pels og energiniveau. Jeg har oplevet med Tyson, at han ikke trives på Kingsmoor, uanset variant. Jeg har afprøvet det af nogle omgange, og over længere perioder. Hans pels bliver mat og kedelig, og hans energiniveau falder. Jeg mener bestemt, at det er foder af fin kvalitet, men det passer bare ikke til ham. Lemon trives derimod glimrende på Kingsmoor.

  12. MEGA flotte programmer Sonja :5up: :klap:

     

    I bliver virkelig ustoppelige i to!!!

     

     

    -----------------------

     

    Det er mega, mega grænseoverskridende for mit OCD sind og mit kontrol-gen er virkelig sat ud af spil pt.

    Men Yoda skal starte en for sjov klasse i Hangaren.....

     

    Har jo tænkt over det i evigheder og Kaia har også været meldt til, men fik ondt i ryggen igen.

    Så selvom hun er ok, så er hendes mentale udholdenhed ikke rigtig eksisterende endnu.

     

    Så i mangel på FS hund, så måtte Yoda i aktion..... For nu VIL jeg altså prøve det!!!

     

    Det er så sindssygt grænseoverskridende for mig, for jeg er så utrolig kontrollerende og kan bedst at ting er i kasser og alting er beskrevet for mig.

    Så selv at skulle finde på noget og sætte noget kreativt sammen, det er helt enormt svært for mig.

    Og så er jeg perfektionist til fingerspidserne og det modarbejder mig lidt, så jeg aldrig helt for kastet mig ud i noget nyt fordi jeg aldrig synes det er helt godt nok.

     

    MEN.... Fik et los i bagdelen og nu skal det være.

    Starter kun en for sjov klasse og en færdighedsprøve, for vi får ikke programmet helt færdigt og jeg har brug for at kunne støtte og belønne undervejs, hvis JEG har behov for det - Yoda kan sgu' fint arbejde de par minutter :mrgreen: Men jeg har brug for livlinen her første gang.

     

    Så.... Det bliver fandeme spændende og jeg dør nok lidt et par gange inden vi får det overstået :sjov:

     

    Tak :lun:

     

    Jeg glæder mig til at se jer i Hangaren. :5up: Ingen -udover dig selv - forventer at se noget perfekt i en for sjov-klasse. Eller i en klasse 1, for den sags skyld. ;-) Og ja, nogle gange må man bare kaste sig ud i tingene og gøre det, hvis man nogensinde skal komme i gang. :-)

  13. Fik lige set dit HTM også, havde ikke lige samme overskud til at kigge op med Calle i opvarmning, som med Cassi... Og hvor er hun fin lille Lemon... Pøj pøj når i skal til Stuttgart... Og glæder mig til at se jer på Garbogaard :smil:

     

    ***********************

     

    Jeg havde begge hundene med til Samsø. Cassi gik helt ned i HTM1, hun kunne ikke rigtig noget som helst. I FS3 var hun okay, men der var nogle upsere undervejs. Ved ikke helt hvad hun har fået lavet undervejs, for hun var ikke rengående bagefter. Der har ikke været noget at se i går, så håber hun blot havde trådt forkert.

     

    Calle var i ringen for første gang siden februar. Han var kun meldt til i for sjov, så vi bare kunne lege os igennem vores sang. Han var rigtig fin og fik ikke de der dumme udfald som han af og til får. Det eneste problem var at vi ikke helt var enige om hvornår legetøjet det skulle slippes... Så vi brugte det meste af tiden på at blive enige om det :roll: Menlidt tricks fik han lavet, og når han laver noget, så giver han sig fuldt ud. Målet er at vi til Garbogaard har noget der minderom et program klar til en for sjov klasse. Overvejer lidt at melde ham til i FS1 og så bruge det som træning, men så skal jeg være sikker på at han slipper sit legetøj, for kan ikke rigtig have godbidder med så vi kan bytte.

     

    Tak tak :)

     

    Jeg så jo desværre kun Cassis HTM1... godt valg at gå ud af ringen med hende, da det var så svært for hende. :5up:

     

    Kan hun være skredet ud på det glatte gulv?

     

    Dejligt at det gik godt med Calles fokus i ringen. Så er det da en mindre ting at skulle arbejde med at få ham til at slippe legetøjet ;-)

  14. Min sødeste Lemon vandt FS3 på Samsø i går og fik cert. :hjerte:

     

     

    Hun debuterede også med sit nye HTM-program i For sjov-klassen. Hun skal stille i HTM1 til Nations Cup i Stuttgart midt i november, så det var jo ved at være på tide, at få programmet klart. :)

     

     

    Lemon syntes, at det var en svær hal, og alligevel gjorde hun det bare så super godt i ringen. Jeg er meget stolt af hende. :lun:

  15. Søndag formiddag ved Mesinge - på strandengene ud til Odense fjord.

     

    To hundeejere, to FT Cockere - begge sorte, men den ene mere lodden end den anden og noget ældre, en FT Springer brun hvid, lidt dummyer, en andrik skudt lørdag.

     

    Vi hyggede og tog 400 billeder - sluttede af med en at putte hundene hjemme i varmen mens vi fik en dejlig frokost på Tornø Hotel i kerteminde. En søndag formiddag, kan ikke bruges meget bedre :-)

     

    Først Den lidt ældre sorte Cocker:

    Kato%207_zpslbvwnx4q.jpg

     

    Kato%20i%20vand%203_zpsrn7u6xve.jpg

     

    Kato%20i%20vand%208_zpsoez8u5tg.jpg

     

    Kato%20i%20vand%2011_zpsm71doovk.jpg

     

    Så Den Brun hvide Springer:

    Donna%204_zpsiphaoixj.jpg

     

    Donna%208_zps9vhvnk4y.jpg

     

    Donna%2015_zpsxv9kfqkw.jpg

     

    Donna%2010_zpscqs0f6wx.jpg

     

    Donna%20i%20vand%205_zps8fmrxngl.jpg

     

    Og så den unge sorte FT Cocker

     

    Cool%2013_zpshhyyfbij.jpg

     

    Cool%205_zpsaa5odqzv.jpg

     

    Cool%207_zpsytykab53.jpg

     

    Cool%20og%20and%205_zpssz9shycb.jpg

     

    Cool%20i%20vand%206_zpsizpcebnb.jpg

     

    Cool%20i%20vand%201_zpswqartmqw.jpg

     

    Lækkert med arbejdende hunde, der helt tydeligt nyder at udføre deres jobs :hjerte:

×
×
  • Tilføj...