Mettemille
-
Antal indlæg
472 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Mettemille
-
-
Han er kær! Tillykke med mange dejlige dage og år der ligger forude sammen med ham
-
Jeg kender dem godt. Selvom man signalerer på lang afstand, at man tager hunden til sig og trækker ind i siden for at tage hensyn, er de alligevel sure. Måske har de dårlige erfaringer med hunde, måske har de en dårlig dag, er blevet fyret, skilt eller ... Og så kom du bare lige i vejen. På en eller anden måde, er det jo en ret "fattig" reaktion, hvis du forstår? Og ærgeligt for dem, de føler de er nødt til det..
Du er nok nødt til at tænke om dem, at når de er så sure - trods alle hensyn - så må der være et eller andet, der ikke fungerer for dem til hverdag. Nogle gange kan de afvæbnes på forhånd med et smil og et hej, det tager den værste gas af ballonen. Har du prøvet det?
Det burde ikke være nødvendigt, nej, men det kan være strategisk rigtigt.
Kender i dem, der insisterer på at passere venstre mod venstre - selvom man går i venstre side selv og har hunden tæt på venstre side, for netop at undgå personen kommer i kontakt med en hundesnude eller poter? Jøsses altså, og så får man et surt blik, mens man forsøger at hive hunden til sig over i højre side. Jeg er begyndt at standse helt, så er det op til dem at trække væk. Det er næsten sådan en pis-territorium-af duel
De tidspunkter jeg ved, der er mange løbere ude der hvor vi normalt går - der bliver jeg hjemme. De er et folkefærd for sig :damn:
-
Jeg glemte at Mille også laver de mærkeligste lyde når hun sover, generelt drømmer hun meget og hele kroppen spjætter og hopper, mens benene styrter afsted.
Det er sgi svært at beskrive lydene, men dels er det knurren, dels iviviv, piv, små vyf-lyde, dyb knurren og så mareridsthylet, som jeg kun har hørt 3-4 gange i hendes liv - det lyder som en blanding mellem et barn og en ulv aooooooooooooo og så har hun helt vidtåbne tomme øjne imens, det er p.. uhyggeligt og jeg var ved at dø af skræk, første gang jeg blev vækket af det
-
Med dén indstilling, er jeg helt sikker på Motor også gerne vil møde dig
-
Hun gør faktisk aldrig når der kommer gæster, eller det banker på døren.
Når jeg leger med hende, bruger hun lyd, sådan en hhhaaaahhhh lyd og legeknurrer.
Ser hun en kat der løber tæt forbi os brølegør hun, det er stygt og meget voldsomt, men jeg har lagt en del i at hun skal tie stille, så det er kun hvis den er helt tæt på.
Lyden af en kvæler kæde, lyden af en der cykler med sin hund der halser og lyde der ligner, kan hun godt gø af, sådan korte gø med masser af luft, skarpe gø. Men det er fordi hun er blevet overfaldet nogle gange og har dannet en association til det. tærsklen er dog blevet højere med træning og tilvænning og gode oplevelser.
Schæfere - dem gør hun af. Det er knyttet til overfaldene.
Indimellem hviner hun hysterisk, hvis tæppet krøller forkert under hende
-
Hvor er han altså skøn, jeg er helt vild med det billede hvor du har smidt noget ud i vandet, som han bare står og råber af :klap:Og så spurtetur bagefter, nøj han er herlig, ham ville jeg gerne møde
-
Fy da føj for noget møg, og nogle mega grimme oplevelser I der har haft
Jeg håber da så sandeligt at Gudrun så igen kan noget med sine hænder og nåle. Og så er det bare hårdt arbejde at holde dem i ro, især når det begynder at gå bedre.
Men jeg har selv haft tanke på deres rygge, når de sådan vrider sig i de mest bizarre sovestillinger
.Jeg krydser i hvert tilfælde fingre for jer.
Tak!
Ja, vi har været ret uheldige, hun har også døjet med en forstuvet tå i over et halvt år, et glasskår der måtte opereres ud af tåen. Hun er hårdt prøvet den stakkels Mille, men heldigvis har hun masser af gnist og livsvilje og er i bund og grund en glad hund.
-
Hvad er der dog med stakkels Mille ??
Jamen, det er en lidt længere historie. For 3 uger siden røg vi akut på skadestuen, fordi hun havde tegn på disucprolaps (hun har haft en tidligere), som vi fik smertstillende for, samt hun skulle holdes helt i ro.
Nogle dage efter, begyndte hun at skrige når hun skulle ryste sig (men kun da, ellers var der ikke smerteudbrud, og hun har været glad nok ellers) for derefter at blive halt på forbenet.
Dyrlægen havde ikke nogen forklaring, andet en vi må vente og se.Røngten viste ikke noget synderligt og jeg overvejede CT, men hun har gradvist fået det bedre mht at ryste sig og under alle omstændigheder er ro + medicin måden at behandle diskusprolaps på, hvis den er mild.
Gudrun har en gang før udrettet et lille mirakel for Mille, så med en kombi af akupunktur, osteopati osv håber jeg hun kan gøre forskellen for os
I 3 uger har vi kun gået ture a 10-15 min varighed, så vi er begge ved at være frustrerede. Vi savner vores lange ture, og Mille vil SÅ gerne bevæge sig noget mere
-
Jamen, godt så! Så kommer vi da bare over til jer, no problemos. Du siger til når (ikke hvis) smukke Mille har det bedre
Jah! :klap:
Mille har det faktisk lidt bedre, hun får kun metacam nu og kan ryste på hovedet uden at hyle og blive halt På tirsdag skal vi over til Gudrun i Jylland, for at hun kan hjælpe bedringen på vej. Så jeg er optimistisk nu
-
De er begge skønne...sjovt nok noget forskellige i mentalitet, men for dælen hvor er det bare mærkeligt med de fællestræk der er for whippets....ja faktisk for alle mynderne, som jeg kan forstå !
Vores sover også i de mærkeligste positioner, gerne tæt og i ske (de er normalt ikke i sengen, kun når vi er ude på tur !), og ofte med åben mund. Og så stjæler de også alt hvad de lige finder interessant og kan nå.
Og så trykker du lige på et ømt punkt, for jeg er alt for sløv til at finde kameraet frem, men nu lover jeg at der skal komme nogle af dem snarest
Det glæder jeg mig til
Apropos det med at sove i mærkelige stillinger OG steder og med den åbne hajmund:
-
Vi har det princip herhjemme, at til hverdag når de har været alene hjemme i de mange timer, så skal vi ingen steder begge to, hvis de altså ikke kan komme med.
Det er de så til gengæld også smadder go'e til, for de har begge været slæbt med rundt helt fra dag 1.
Vi har faktisk heller ikke haft alene hjemme problemer med nogen af dem !
Generelt kan man sige at de faktisk har været fantastiske ambassadører for racen i den tid vi har haft dem, og jeg tror der er et par nye whippet ejere på vej i fremtiden.
De er begge fra Kennel Sea Leopard !
Det er en god regel i har der, sådan har jeg det også og bliver hellere hjemme, hvis hun har været alene hjemme om dagen.
Det lyder som et par dejligt harmoniske hunde begge to :5up:Hov, kommer der forresten ikke billeder af de to?
-
Han er da alt for kær, tillykke med ham
-
I har næsten sammen frisure :klap:
-
Lidt flere ..
-
Øglemand er bare super sød - og det er Mille selvfølgelig også
Jeg har forøvrigt lige set et spændende program om klikkertræning af varaner. Måske Øglemand også kan lære et par tricks :5up:
De er i al fald søde på hver deres måde
Han stikker ikke så meget som han ser ud til, det er kun piggene i hovedet der er hårde; resten er snyd Jeg har nu aldrig tænkt på at klikkertræne ham, men hvorfor ikke
- men tænker det bliver pokkers svært at fedte rundt med græshopper og klikker på en gang, samtidig med at han måske ikke er den største begavelse -
Virkelig gode billeder. Øglemand ser altså rigtig sød ud og de klær mærkelig nok hinanden tros den store forskel. alså hvor er de søde sammen
Tak skal du ha'
-
Jeg har lovet at vise billeder af Øglemand (ja det hedder han altså
), som er en skægagame. Så er er han, sammen med Mille på altanen. Vanen tro laver Mille mærkelige fjæs hver gang jeg hiver kameraet frem, så det får i også et af -
Det er længe siden vi har hørt fra dig i tråden her, er du ok? :ae:
-
Og det er en whippet du taler om?
Det går sagtens et par numre større.
I det mindste ligger i da samme vej
Mille og mig former som regel et L, selvom vi starter med at ligge parallelt. Ku' være man skulle overveje at indføre dobbeltdyne? :hmm: -
Jeg har svaret 2 - 3 timer, fordi det nok er mest typisk, men så er der også dage, hvor vi går 4 -5 timer med stop undervejs, hvor vi slapper af og får lidt forsyninger, inden vi går videre.
Hun får 3-4 ture, hvoraf de korte er ca 20 min, og så en rigtig lang, ofte midt på dagen eller om aftenen.
Vi går dog nok kortere tid i vinterperioderne, til gengæld går vi hurtigere
-
Ja vi ved også at han er i det bedste hænder os dem, og vi står faktisk også for at skal have tørster her i weekenden så det er bedst at han bliver der. Men vi savner ham helt vild meget.... Snakkede om at de godt kunne lave den service at tage nogle billede af ham og sende til os, så vi kan følge lidt med, og se om han har det godt.... Vi kan jo ikke sådan besøge ham.
Nå men glæder os til at høre i morgen hvordan han har det.
Selvfølgelig savner man jo kræet helt enormt, men i det mindste er i sikre på han ikke får bevæget sig for meget rundt. Jeg krydser fingre for ham og for at tiden skal gå hurtigt for jer alle
-
Endelig har vi snakket med en dyrelæge, som kunne fortælle at Jensen måske lige havde været lidt for kåd og derfor har fået et lille tilbage fald. Men det skete sommetider. Der var hunde der var friske lige med det sammen og nogle der var lamme i op til 10 dage efter operationen. Men humøret er højt hos Jensen og som dyrelægen sagde, så snakker han gerne med og æder som en tyndetærsker.
Han vil dog skulle blive der til engang i næste uge for de vil være helt sikker... Det er jo også en kæmpe operation.
Så længe appetitten er der, og humøret, så skal det nok gå. Selvom i nok savner ham, så er det nok hos dyrlægen han kan få mest ro.
Jeg kan huske at da min første hund var blevet opereret for duscusprolaps, gik de første dage også lidt op og ned, men hun klarede det strålende, også selvom vi fik hende med hjem med det samme. -
Ventetiden er ikke rar nej, man håber bare på det bedste og kan ikke rigtig andet. :ae:
Mon ikke han er i gode hænder?
Jeg håber for Jensen og venter i al fald med fra sidelinien efter nyt. -
Jamen katten er en udekat, og er som sådan ikke ret meget hjemme.. Når han er, så beder han hundene om at skride hvis han bliver træt af dem (med en lille klo på næsen!). Og hvis de løber efter ham, ja så skrider han da bare.
Sååå..det går såmænd nok. Desuden, så er Mille vel alt for optaget af Jerry til at lægge mærke til katten..:slem:
Jah, men hvis nu i kommer til sjælland, så kan den mærkelige englænder, katten og børnene passe hinanden, og Mille undgår rifter på næsen - det ser ikke pænt ud når man er på date heller :slem:
Hvornår giver jeres mynde lyd?
i Mynde
Besvaret
Hehe, de er "ment to be" :klap:Faktisk er jeg nødt til at lade Mille sove for sig selv, hvis jeg skal rigtig tidligt op, fordi hun er så støjende i søvne. Det sker heldigvis sjældent