Mettemille
-
Antal indlæg
472 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Mettemille
-
-
Lige præcis...
Pyt med de forkerte svar, det er der ikke noget at gøre ved
Men tak for dine svar, der er nok nogle der vil svare på den måde alligevel.. hehe
Nu ved jeg ikke hvad jeres ambitioner er med bachelorprojektet, men alene det, at nogle bliver i tvivl om, hvad der spørges til, har jo stor indvirkning på validiteten af det, i undersøger; altså om i faktisk måler det i ønsker at måle. Derfor har jeg ikke lyst til at svare, for jeg bliver forvirret.
I kunne jo bruge denne tvivl til at lave et realitetstjek af jeres undersøgelsesmetode, som vil komme til at fremstå med større validitet med nogle justeringer.
Det er såmænd ikke for at hakke, men et oprigtigt godt råd at få styr på undersøgelsesmetodikken. Nu ved jeg ikke hvilket fag i kommer fra, men jeg ville blive slagtet, hvis det var min undersøgelse - jeg læser psykologi og skriver pt bachelor.
Steinar Kvale har f.eks. skrevet et par gode bøger om emnet :5up:
-
I fodrer jeres hunde skrupforkert, allesammen.
Mit klumrehoved til Happy ved hvad der er godt at spise:
Hele køkkenruller.
Pakker med papirslommetørklæder.
Lätta margarine - med samt emballage.
Brugsens jordbærmarmelade i 1 kilos bægre, dog uden emballage.
Hele sardelpølser, med og uden plasticovertræk.
Nybagte franskbrød (hele)
Hele agurker, også med plasticovertræk.
Kiwier, æbler, bananer, æggeskaller.
Pindebrænde.
Kondomer, gerne brugte.
Tyggetov, 90 cm langt, 3 cm tykt. Nemt at få ind, sværere at få ud.
Hvordan
Jeg vil gerne bidrage med følgende:
Andre hundes opkast
Andre menneskers opkast
Madpakker - med staniol
Alles bæ (man ved når det er fra et menneske pga toiletpapiret
!).Tyggegummi incl. papiret (dog en fordel hvis det foregående er blevet indtaget)
Slikskålen
Sukkerskålen
Andre menneskers sukker og slik
Kærgården, økologisk
Et kyllingeskrog (fra skraldespanden)
Læbepomader
8hour creme (ikke den billige, nej tak)
Ørepropper - noget af det bedste, de behøver ikke være brugt
Meget dyre ørepropper, speciallavede, ikke mine
Næsespray
Mælkebøtter
Jordbær
Moreller, brombær og kirsebær. Man plukker selv, men kan også godt vente indtil de bliver plukket for en.
En pakke rugbrød, det meste gravet ned rundt omkring i sofaen
-
En overgang fodrede jeg med hjemmelavet mad, det er et hit, for en smule kræsen er hun.
1/3 kød/indvolde (fra forskellige dyr, ko, gris, fisk, kylling), 1/3 grønt (fx. rødebede, gulerod, broccoli, sellerirod o.a.) og 1/3 brune økoris.
Vitaminpulver, olie og glucosamin oveni.
Fordele:
Jeg synes hun fes mindre af det, hun er rigtig vild med det, og der er ikke mange tilsætningsstoffer, når man selv laver det og jeg ved, hvad der er i hendes mad. Pelsen og det hele er fint på hjemmelavet. Tror jeg kom frem til, at det kostede mig 500 kr/md. Oveni kommer gnaveting som ben og diverse, der køber jeg hos Rigtig Hundemad.
Ulemper: Der er ikke meget tyggeværdi i, det er væk på et splitsekund, det kan ikke anvendes som godbidder til træning og det tager tid at lave, blande og fylde i poser. Jeg plejer at lave til ca. 10 dage ad gangen, og fryser portioner ned. Det tager nogle timer at lave.
Jeg holder pause med det nu, men vender tilbage til det igen. Alternativt kan man jo fodre med ½ hjemmelavet og ½ tørkost. På ren hjemmelavet får mille omkring 400 g dagligt + en tyggeting såsom en hønsefod.
-
Jaa, samme her. Jeg har en hvalp der aabner skuffer og dore!!
Begge to elsker at stjaele og de er utrolig opfindsomme og gode til det!Jeg elsker deres intelligens, faktisk virker deres intelligens ret veludviklet, fordi som du er inde paa, den er mere kreativ end 'nu gor jeg det du siger jeg skal'.
Iforhold til min cocker,Nemo, oplever jeg mine mynde som meget mere intelligent , paa trods af at Nemo ellers er utrolig arbejdsintelligent, reagere hurtigere paa kommandoer og har vaeret en utrolig udholdende agility vovse i sin tid.
Det er sjovt, for selvom mille nu er 8, glemmer jeg stadig hvor tyvagtig hun kan være. Sidst vi var på besøg hos nogle, tog det hende 5 minutter at finde og åbne foderspanden samt åbne lågen til skraldespanden og stjæle skrald - min egen fejl at jeg ikke var obs, men de tog det pænt.
Mynder er jo generelt lavet til selvstændigt arbejde, derfor oplever jeg, at de er mindre afhængige af vores guidning, og mere tilbøjelige til at prøve selv - hvad de så har succes med ret ofte.
Klikkertræning/operant læring er et hit her i al fald :5up:
-
Hvordan oplever jeg træningen .. tja:
Lidt som du nævner, er der et uforudsigelighedsaspekt ved træningen, men den kommer jo ikke helt ud af det blå (okay, næsten ikke i al fald:lol:), men har tilknytning til at koncentrationen ikke holder så længe. Derfor skal træningspas være korte og varierede.
10 minutters træning af gangen er oftest max for mig og Mille efterfulgt af en pause hvorpå jeg kan fokusere på træning igen. Det oplever jeg passer meget godt til mit temperament også.
Det er ikke læringen der volder besvær, for Mille fanger ting hurtigt, men hun har nok ikke sans for perfektion, hvorfor øvelser altid udføres med en vis kreativitet. Selv er jeg ligeglad med om den ene pote ikke står korrekt eller plads er lidt skæv, men jeg er heller ikke konkurrencemenneske - kun på mine egne vegne. Synes ikke hunden skal lide under noget, den ikke er gearet til heller.
Almindelig højre-venstre march keder hende til døde, lydighed for lydighedes skyld er ikke motivation nok. Lydighed for at opnå selvstændighed, kreativitet eller frihed er straks noget andet.
Jeg har beskrevet det i en anden tråd:
Vi har en øvelse, der hedder "find noget" = find hvadsomhelst du vil, og giv mig det - bestem selv. Når mille vælger at det er en genstand fra sofabordet jeg skal have (som ellers er ellers forbudt område), belønner jeg alligevel. Her er det hensynet til hendes behov for at være kreativ og selv bestemmende, der overskygger mit behov for 100 % lydighed - i sidste ende får jeg mere motivation ved at tænke sådan. Som Randis Nanna vil hun også have svært ved at arbejde i den tid, en konkurrence tager.
Og nej, mynder er ikke dumme men har vel det man kan kalde lav arbejdsintelligens sammenlignet med andre samarbejdende typer.
På et tidspunkt var der en tråd herinde om, hvad vores hunde kunne, jeg kan bare ikke finde den. Der fandt jeg ud af, at mille faktisk kunne en hel del. Bl.a. kan hun gå ud i køkkenet, åbne skuffen, samle en klud op, som hun kommer tilbage med og dutter mig på munden med.
Hun lærte tingene hver for sig, og var lynhurtig til at kæde dem sammen.
Hun appoterer også gerne og har en rigtig blød mund, der kan bære de mindste ting uden at smadre dem.
Hun kan også rydde sit legetøj op og smide det i sin kurv, såvel bukke, vinke, gø, række tunge, zigzag, hviske, gø, skubbe mig med siden, pote, hihgfive, finde personer ved navn, se til højre, bakke, balancere på genstande, trykke på lysboksen ved lyskrydset, holde positionen mellem mine ben i gang, trille en bold med næsen, ja/nej, samle ting op jeg taber og give mig det i hånden o.a.
Men perfekt bliver det nok ikke, for det er mest kun hvis hun lige gider
-
Doberfan, jeg er ikke i tvivl om at du har et stort hjerte
-
Så er der lidt flere billeder af Jerry (og Bonnie:mrgreen:) fra formiddagens tur til stranden.
Imorgen skal jeg nok præsentere dem begge i den anden myndetråd.
Og FrøkenWhipsy: Du har ret, Jerry har lyse øjne, de er faktisk næsten nøjagtig samme farve som hans pels. Bonnie har sjovt nok også lyse øjne, de er næsten samme farve som hans, så de er et smuuukt par
Dejligt at høre og de klæder hinanden
Oplever du at han har let ved at knytte sig til dig/jer? -
Super lækre hunde :5up:.
Jeg havde aldrig troet jeg skulle falde for mynde hunde
.Jeg tror at hvis man først vænner sig til deres udseende, så kommer det ligeså stille snigende - det der med at falde for dem.
-
En rigtig mynde stjæler
Mille er bare en rigtig smuk stor dame, hvor alt sidder som det skal
Hvor er hun sød på billederne. Hun kan vist snørre alle om sin pote
Ja, sådan skal hun bare være, det må være det nye argument:banan:
Hun er stor ja, og man kan egentlig godt se det ift dalmatineren på billedet.
-
Navn Mille
Race : Whippet
Farve : Koplettet
Fødselsdato : 18-8-2003
Yndlingsaktiviteter : Opspore og æde mus, frihed, putte i sofakrogen
Hade ting : Dyrlægebesøg, kulde
Udstillinger/stævner : Ingen, prøvet lure coursing een gang
Personlighed : Blid, sensitiv, kreativ, tyvagtig
-
Det er hårdt :ae:
Siden hun kunne løbe derfra, har han måske ikke nået at skade hende så voldsomt endda, men jeg forstår din bekymring til fulde og håber hun vender hjem. Uden at kende til din situation eller forhistorien med de to, så håber jeg du finder en løsning. Det er ikke altid kat og hund harmonerer med hinanden :ae:
-
Halløjsa, Jerry er ventet med spænding kan jeg se..
Det er gået rigtig fint. Han er naturligvis 1000 gange mere lækker i virkeligehden end på billeder, og han er super sød og en rigtig venlig og kærlig hund :hjerte::hjerte:
Bonnie synes han er søøøødd....
Han må gerne være her, og de leger så fint sammen - i starten gik hun straks i mellem hvis Jerry ville nusse og møsse med os, men det gik hurtigt over, og nu må vi gerne møsse.:hjerte:Jeg har ikke taget så mange billeder endnu, jeg har haft travlt med at møsse.......men i får lige et par stykker, og så lover jeg at tage multimange de næste par dag, og spamme helt vildt
Dejligt at høre de klikker så hurtigt. Hvis man gerne må være forelsket i andres hunde, så er jeg det i al fald i Jerry, for gud hvor er han dog bare en smuk hund
-
hvorfor dog... det er der da så mange andre der ikke er
Joeh, men den ene elendighed retfærdiggører jo ikke den anden, jeg skal jo også kunne sove om natten (kun iført værktøjsbælte, men det er jo bare noget jeg lader som om :slem:).
Ja det var ikke mig der startede den lumre tone, følger den bare til dørs og i seng
-
-
-
-
Du har ingen fotoalbum på din profil
-
Tak, tak
Nå-ok, trode ikke der var noget der ville ligge mærke til at jeg var smuttet 
Jo da, bare vent og se
-
Velkommen tilbage, har godt lagt mærke til i har været væk
-
Hvad var det for en dame du var på kursus hos? Bare fordi jeg er nysgerrig:-)
Jeg kan ikke ligefrem påstå at jeg selv kan genkende det, fordi kontakt er noget jeg altid har skulle slide for. Frihed og selvstændighed er jo en stor belønning for min mille, så derfor har jeg måtte tænke omvendt af det, jeg selv har lyst til (kontakt); at belønne med frihed og mulighed for at være selvstændig. Af den omvej får jeg mere kontakt.
Men emnet er spændende og tror damen har en pointe i, at kontrol og kontakt nogle gange tager overhånd. Ikke forstået sådan, at hver mand skal slippe sin hund løs, men at hunden får tid til at fordybe sig i egne oplevelser på turen. Udfordringen er nok der, hvor hunden er så fokuseret på ejer, at den ikke fordyber sig overhovedet.
-
Det lyder ikke rart. Kan der måske sidde en nerve i klemme? Det kan man jo ikke se på røngten billeder. Ellers prøv at opsøge en alternativ dyrlæge, en kiropraktor eller fysioterapeut. Rigtig god bedring :ae:
Tak
, jeg er selv begyndt at tænke i de baner og som du siger, kan noget også sidde i klemme, fordi det virker så lokalt. -
Prøver at poste billederne af hende fra dit link
-
Hej Folkens,
Jeg håber, det er okay at jeg lige læsser af, for jeg er ved at drive mig selv til vanvid.
For godt et år siden hentede min kæreste og jeg den skønneste hundehvalp. Hun hed Sally, var halvt labrador og halvt slædehund (Eurasier), og havde krudt i røven.
Hun satte sit præg på os. Hun var desværre kropumulig og meget svær at lære noget som helst, men samtidig var hun så kærlig og havde så mange små skønne særheder i sin personlighed, at hun bare skulle se på mig med sine brune øjne, og så var alt det andet helt ligemeget. Hun var i dén grad fars vaps, og var sågar med mig på kontoret en gang imellem.
Med tiden blev det lidt bedre med lydigheden, men det var et udpræget tilfælde af, at hun lysterede når hun havde lyst. Det kunne jeg sådan set også godt leve med, for hun var så glad, hengiven og energifyldt, at hun ikke kunne undgå at gøre mig i godt humør - uanset om hun lystrede eller ej.
Desværre viste sig en mørkere side, hvor hun kunne finde på at skubbe til min hånd med snuden (med tænderne), når jeg prøvede at lægge hende af - eller hvor hun sprang direkte op igen. Uden at knurre eller være "farlig", men der var ingen tvivl om, hvad hun mente.
Jeg fik hjælp af vores hundetræner og diverse andre, men det hjalp ikke rigtig ... Efterhånden virkede det nærmest som om hun søgte konfrontationerne, og søndag aften kulminerede det, da hun flere gange var gået ud af sin kurv mens vi spiste. Det var helt fast rutine, at hun var i kurven mens vi andre spiste, og det plejede ikke at volde de store problemer. Jeg gik derfor hen og stillede mig foran kurven (for at signalere, at hun skulle blive deroppe), og så kiggede hun på mig med "mord i øjnene" (ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare dem) på en måde, så jeg både fik det koldt ned ad rygraden og begyndte at svede på resten af kroppen. Så sagde hun en strubelyd, og smed sig heldigvis ned i stedet for at ryge på mig.
Herfra turde jeg ikke have hende mere, ej heller turde jeg at bortadoptere hende. Jeg var simpelthen bange for, at hun enten skulle blive aggressiv over for den nye ejer, eller ville ende sine dage som en "bundet til radiatoren så vi har styr på den" hund.
Jeg tog derfor den en af de sværeste beslutninger i mit liv og ringede til dyrlægen. Tirsdag 11.30 gik vi ind i rummet (Sally ledte som altid vejen, hun elskede at være hos dyrlægen) og efter bedøvelsen faldt hun stille i søvn mens hun lå i vore arme.
Sally var genstand for megen kærlighed, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det korte liv hun havde var helt fantastisk. Godbidder, et par misser at lege med, løbeture på marken hvor man kunne strække de smukke ben ud, og især masser af kærlighed. Hun var altid sprudlende glad, og jeg savner hende forfærdeligt. Jeg har det forfærdeligt med det, også selv om jeg godt ved, at der ikke rigtig var andre udveje.
Dyrlægen var rigtig sød og forstående, og gjorde det lidt lettere at komme igennem oplevelsen, men lige nu kommer det hele bare tilbage i bølger. Når jeg går ned ad trappen ser jeg hende lige smutte om hjørnet, og når jeg triller kontorstolen ind under bordet føler jeg at jeg er lige ved at køre over hendes hale.
Jeg ved godt, at det hele bliver OK igen en dag, og at jeg så kun vil huske hendes gode sider, men puha hvor jeg savner hende lige nu.
Heldigvis er missen her stadig, hun nyder godt af at være eneste dyr i huset pt.
Farvel, fars smukke Sallyhund. Må du trives på regnbuebroen og hvor er du dog savnet.
Jeg prøvede at indsætte mine 2 yndlingsbilleder uden held (fordi jeg er ny bruger), men de kan ses på fotoarkiv punktum com skråstreg sally
Selvfølgelig skal du bare læsse af herinde. Det har været en svær beslutning at tage og savnet er jo stort og er mikset med, at du har det forfærdeligt med at have truffet beslutningen.
Med det du fortæller, synes jeg beslutningen var rigtig. I forsøgte at hjælpe hende, og valgte at hun skulle herfra istedet for at ende i en ukendt situation. Det er jo også at drage omsorg at sige farvel.
Jeg tror Sally fandt ro tilsidst og det håber og tror jeg også du vil, når der er gået noget tid. :ae:
-
"bor kunne". Det ved jeg nu ikke Jeg er mere af mottoet " En hver kvinde med respekt for sig selv, faar andre til at goere arbejdet for sig.
Kan ikke fordrage handyman projekter
Det kan jeg godt. Der er ikke noget bedre end at møje sig til og få jord under neglene. Jeg er f.eks. helt vild med at klippe hæk med en hækkesaks - jeg har bare ikke nogen (hæk altså; saksen har jeg). Næh kvinder med respekt for sig selv kan bære alt - også et stykke værktøj
Fodring af Mynder
i Mynde
Besvaret
Hold da op en omgang! Man bliver en smule skeptisk ift dyrlæger. Det kan godt være de er eksperter i medicin, men nogle glemmer at ejer kender dyret bedst.