Hundeelsker22

I har rigtig mange gode tanker og tror det er blevet en kombination af det hele. Jeg tror vi er blevet overvældet af hvor stor en udfordring det er at have hund, selvom vi jo har passet hund før for mine svigerforældre osv. Derfor har vi valgt at omplacere hende - og denne tråd er lavet herinde. Hvis nogen kender nogen som søger en omplaceringshund og har tiden og evnerne til hende, så må i meget gerne sende hende vores vej Mange tak for alle jeres svar og tonen har slet ikke været hård. Jeg er vant til at komme på betydeligt hårdere forums i forhold til sprog.

Hej Hunde-Forum, Vores 5 år gamle tæve, Hudson, søger et nyt trygt og kærligt hjem. Hun er en yderst kærlig Terveuren med lidt Japansk Spids i sig, som kan give den familie der får hende rigtig meget kærlighed. Vi er nødt til at give slip på hende da vi overtog hende for 6 mdr. siden fra hendes fødefamilie, men har måtte sande at hun har nogen problemer der skal tages hånd om som vi ikke har tiden eller evnerne til at klare. Disse problemer er: · Hudson er bange for at blive forladt. Hun piver af og til og er meget opmærksomhedskrævende, hvilket gør at hun hele tiden skal tjekke hvor folk er. Dette gør også at hun knytter sig ekstremt hurtigt til nye mennesker, men gør så også at hun ikke er god til at være alene hjemme. Derfor skal den nye familie have tiden til at gentage hendes træning i det. · Hudson er kræsen. Hun er blevet meget forkælet ved sin tidligere familie, hvilket gør at hun står ved bordet når der spises. Hun kan sagtens blive bedt om at ligge sig ned, hvilket hun også gerne gør indtil der er en der rejser sig. Hun kan ikke lide traditionel tørfoder, hvis det ikke er blevet blødt i vand og der er dressing, ketchup eller andet menneskemad i det. Doktor dyr beskrev hende som en letvægter. · Hudson kan ikke med andre hunde eller små børn. Hun er meget jaloux anlagt og kræver derfor alt din kærlighed. Hvis den familie hun kommer til får styr på disse ting, så har du verdens dejligste hund. Hun er super kærlig og drøn lækker. Jeg har faktisk aldrig set én flottere hund. Hun kan godt lide både at bruge hjernen og få motion og hun elsker at møde andre hunde og mennesker på gaden så længe de bare ikke er for aggressive (læs: snuser hende i numsen). Vi forestiller os at Hudson vil have bedst af at komme til en familie med lidt ældre børn, som måske bor i et hus eller på en gård og hvor hun ikke skal være alene hjemme for lang tid og hvor hun kan få en struktureret dagligdag. Så hvis det er dig eller du mener at du kan give hende et godt hjem, så er i velkomne til at kontakte mig på 42723119. Herunder kan i se nogen billeder. Med venlig hilsen Lars

Som sagt de ting i kommer med her virker bare til for meget arbejde for os. Det var jeg på ingen måde parat til da jeg fik hende, fordi vi forstod det som om at vi fik en hund der ikke havde nogen problemer overhovedet. Vi ville bare give hende et 'godt' hjem, hvor hun kunne slappe af. Tydeligvis en fejlvurdering af os.

Det er vores første hund, ja. Kæresten er dog vokset op med en af de klogeste hunderacer, så hun er ikke helt fjern fra hvad det vil sige at have hund. Hun hjælper selvfølgelig og involverer sig ligeså meget i hunden som mig. Ærligt talt, så synes jeg faktisk vi er gode hundeforældre når vi har tiden til det, men der kommer perioder hvor vi simpelthen bare er for optaget andetsteds. Vi har f.eks. lige skrevet projekt i 1 måned, hvor kæresten følte hunden blev forsømt. Det har nok også gjort, at man har overkompenseret lidt når man så fik hende. Jeg tror dog at hun har de samme problemer som din hund, hun piver nemlig sjældent når hun er alene hjemme om dagen. Men så snart det bliver mørkt, så vil hun gerne have vi er der. Men ja, tror også det vil være bedst at omplacere hende. Tror dog bare ikke det bliver nemt når hun er så opmærksomhedskrævende og ikke kan med børn, selvom hun nok nemt kan læres det da hun virker meget klog. Det er meget få problemer vi har med hende, men vi har nok bare ikke overskuddet eller viljen til at skulle lære hende disse ting. Vi havde jo forstået på de tidligere ejere at der absolut ingen problemer var med hende, men det fandt vi dog ret hurtigt ud af ikke var helt korrekt

Vi havde nok forestillet os det blev som når man besøger svigerforældrenes hund. Det blev det ikke. Jeps, det kunne vi måske sætte op. Det løser dog ikke problemet med praktik-perioden ! Det løser heller ikke problemet med, at hun fylder for meget. Jeg giver hende jo alt min kærlighed, hvilket gør at fokus kommer væk fra kæresten. Jeg troede personligt jeg havde kærlighed nok til begge, men det må jeg nok sande jeg ikke har mens jeg læser.

Hunden får 4-5 gåture om dagen, nogen gange 1 på 10 km eller mere. Der leges hertil indtil hunden ikke gider mere. Hunden gider ikke lege bold og vil nærmest kun lege med pind, hvor vi kaster den og hun så løber hen til den og så skal vi jagte hende. Mærkelig leg egentligt, men ret sjov. Det gør dog at man ikke kan køre hunden ligeså træt, som når man leger med bold med en stædig Border Collie som løber indtil man siger stop. Vi har prøvet at lukke døren flere gange, hvilket resulterer i hun piver indtil vi åbner den (1 til 2 timer har det været).

Er der en grund til du vælger aflivning og ikke bare omplacering?

Hunden er alene når vi ikke er hjemme. Vi bor i en 2 værelses, 56 kvm lejlighed i et betonbyggeri. Dette er også et problem, for da vi holdte en lille kom-sammen for 5 mennesker i lørdags, så eskalerede situationen yderligere. Da vi tog i byen ved en 3 tiden fandt vi ud af hun stod og gøede og pev i næsten 1 time efterfølgende, så vi var nød til at tage hjem med det samme. Vi er så gået igang med alene-hjemme træning og det reagerer hun godt på, men alt det sjove ryger også lidt i baggrunden når man ikke må sige ordentlig hej og farvel til ens hund når man forlader hende og kommer hjem til hende. Den romantiske forestilling om en hund er ligesom bare væk, hvor det er meget mere pisk end gulerod for tiden. Det går selvfølgelig også ud over hvordan vi ser på hende.

Ja, vi står i et vaske-ægte dilemma herhjemme. For 4-5 måneders tid siden blev vi tilbudt én hund, som skulle omplaceres fordi hendes tidligere ejere havde fået børn. Hunden var blevet jaloux og havde snappet ud efter børnene, så de så sig nødsaget til at skille sig af med hende. De ville aflive hende og da mig og kæresten er studerende med meget fritid, så tænkte vi at det kunne vi da sagtens klare. Hunden er rigtig dejlig - det er en tæve, 5 år gammel og af racen Terveuren. Men hun er helt ekstremt opmærksomhedskrævende, hvilket har slidt rigtig meget på forholdet. Med dét mener jeg at kæresten føler at jeg meget tit når jeg ikke obsesser over en eller anden akademisk artikel eller opgave, så kommer jeg meget tit til at bruge den ekstra tid på hunden fremfor på hende. Ergo, er det hunden der får min kærlighed, hvilket gør at både undertegnede og kæresten ikke har lyst til sex så meget. Når vi så endelig har det så står hunden der og slikker på min kærestes albue, piver eller skal ud og tisse. Den energi vi før havde til hinanden (især min energi) bliver brugt på hunden fremfor på min kæreste, som er vant til at blive behandlet som en prinsesse og det skal hun også. Dette er dog ikke det eneste problem. Vi er som sagt begge studerende - kandidatstuderende - så vi skal i praktik her om et halvt år på vores 9. sem. Det kan enten være i en tidsperiode fra 3 til 6 mdr og i første omgang tænkte vi, at hunden kunne komme med men efter vi er begyndt at kende hende så ved vi at vi ikke kan give hende den opmærksomhed hun kræver i den periode. Min kæreste anklager så min dårlige samvittighed ved, at sige at jeg i sin tid sagde at praktik ikke var så vigtigt. Det har jeg så fundet ud af det er. Jeg vil selvfølgelig ikke stå i den situation, at jeg om 4 år må tage til takke med et middelmådigt job fordi jeg tilvalgte en hund. Det er jeg simpelthen for meget karrieremenneske til og jeg har bare kæmpet alt for hårdt til at opgive det pga. samvittighed. Det har så selvfølgelig ledt til diskussionen om børn, om hvor vidt jeg ville være ligeså kynisk i sådan en situation. Det har jeg så affundet mig med, at det ville jeg ikke. Jeg sidestiller slet ikke en hund med et barn. Men hvad synes i - vil hunden kunne klare endnu en omplacering? Jeg vil nemlig på ingen måde tolerere at min kæreste bliver hjemme et halvt år, når jeg ved at det på ingen måde er det hun gerne vil. Hun sagde allerede dengang, at hvis jeg ikke blev hjemme så skulle vi ikke have hund. Derfor vil jeg selvfølgelig heller ikke lade hende blive hjemme, da det vil skabe en ubalance i forholdet hvor hun vil holde det imod mig i lang tid fremover. Det skal også lige siges at vi er forlovede, så vi skal på ingen måde gå fra hinanden pga. en hund i min verden.