bernerazuro

Njah, har rigelig projekter liggende endnu hos Møffe Så tror bare jeg nøjes

Iiih, tak altså skal I have mange gange for ros! :kys: Er da også lidt stolt over mig selv, men synes også at det er gået over al forventning - han er jo bare så dygtig til det! :hjerte: Men ved jo også, at han har en dejlig natur på det ounkt, den blev bare spoleret lidt, da han var omkring et år :hjerte: Jeg er også rigtig imponeret over hans tillid! Men det største var nok dengang, han vendte ryggen til en knurrende hanhund, da jeg bare stille og roligt sagde "Møffe, kom" - der boblede jeg altså også af stolthed Så det er nok vores to største sejre - det frivillige valg og tilliden til at stole på min bedømmelse :hjerte:

Jeg kan intet finde ud af, ved selve kropsholdningen - men jeg er altså heller ikke vant til kompakte, haleløse engelske bulldogs overhovedet Måske hvis jeg kiggede igen :hmm: I så fald må det blive på et andet tidspunkt...! Det eneste jeg så, var: Ører tilbage - og så syntes jeg, at den så lalleglad ud på et tidspunkt, hvor den knurrede, altså, der var lidt fjollebevægelser over den - sådan, i selve kropsholdningen :stupid: Men kun på det ene tidspunkt (måske fordi den var modsigende i kropssproget, afstandssøgende og forsøgende opblødende? :hmm: Bare lige en tanke, der slog mig...). Men kropsholdningen bliver altså skjult i bygningen for mig... Men har også kun set den to gange, så forklaringen kan måske findes der. Og ja, rigtig spændende med trykket bag kæben, det lagde jeg også udmærket mærke til - måske et forsøg på at skjule brugen af halsbåndet og så bruge hænderne i stedet, fordi der netop har været en del "halsbånds-debat"? Det ligner i hvert fald samme princip for mig...

Ikke det special-designede, men selve princippet med linen bag ørerne - og forskel er der jo netop ikke på de to ting! Næsten 2 minutter inde: [media] [/media] Og hold kæft hvor er jeg dårlig til at læse bulldogs - kan intet læse på den af kropssprog

Har forsøgt at holde igen med lidt pral af min lille dreng hele dagen, men nu kan jeg altså ikke holde kæft mere! :hjerte: Jeg har jo altid forsøgt, at lære Møffe, at være "konfliktundvigende/-løsende" ved at være over, forhindre, aflede, belønne osv. i forskellige situationer, alt efter hvad problemet er. Vi havde så en periode, hvor han havde et par dårlige oplevelser med andre hanhunde og derfor selv kunne finde på at spille lidt op. Og hvis den anden hanhund begyndte på noget, som jeg stoppede - så forsøgte Møffe på det (fx. hoved på skulder eller humpe). Jeg har efterhånden fået pillet den dårligere forventning af ham, virker det heldigvis til Og det andet er vist også på retur. Men idag skete der noget, som aldrig er sket før, endnu et skridt i den rigtige retning! :hjerte: Vi var i skoven og gik ude på et åbent areal. Jeg har overset en sort hanhund, der går et stykke fra sine ejere (så menneskene, men der var ingen hund i nærheden), men Møffe ser den. Han lægger sig ned, som nu Møffe ofte gør, mens han lader den anden hund komme hen. Da de står ca. femten meter fra hinanden vel, rejser Møffe sig op og går meget stille hen mod den anden hanhund (han plejer ikke at være så forsigtig, så allerede her tror jeg, han var usikker på noget). Jeg kigger desværre lige den anden vej her, men da jeg vender mig om, kan jeg tydeligt se på Møffes kropsholdning, at der er "noget galt" i hans optik. Han har stillet sig op og de to hunde står og "måler" hinanden og jeg begynder at gå deroverimod for at aflede Møffe, som jeg plejer - men ve' I hvad? Det var slet ikke nødvendigt! Møffe valgte HELT af sig selv at stoppe pjattet, vendte sig og gik lidt usikkert de første par meter (stadig meget "imponerestillings-agtigt", den anden hund var jo stadig lige bagved), hvorefter han gik det sidste stykke over til mig uden den mindste tøven - "hey mor, den hund er dum, så jeg kommer lige her over, så bliver alt nemlig godt" DET er et stort skridt i den rigtige retning, synes jeg - det har han aldrig gjort før! Han har altid bare stået og ikke rigtig vidst, hvordan han stoppede de her konflikter :hjerte: Og nu gik han bare over til mig :banan: Og han fik selvfølgelig både ros, nus og godbid for det, hvorefter vi gik væk fra den anden, i Møffes øjne "dumme", hund :hjerte:

Der er et par stykker :hmm: Har bare lykkeligt fortrængt mindet om dem!

Jeg oplevede en gang at der kom to personer cyklende forbi og snakke om "Møffe og Jayson" - der følte jeg, at min hund var lidt kendt (Jayson er en anden bernerhvalp, som bor her). Men ellers har jeg ikke oplevet det store Argh, jo, Argentos (endnu en berner) mor vidste vi boede her, længe før vi mødte hende og Argento... For Jayson og ejere var godtroende gået over til dem, for at konkludere, at "det var ikke Møffe" - og selvom kvinden lignede (langt, lyst hår, ung), så var det heller ikke Rikke Så da vi endelig mødte hinanden, kunne vi gensidigt sige: "Argh, det er DIG Jaysons ejere snakker om!" :klap:

^^ Okay, ja, det lyder pænt godt! Har selv et, der hedder "Studio Launcher", det er bare ok, og så kan man ikke sige mere om det... Har pt. 640gb. harddisk (hvoraf noget er brugt) og skulle jeg få fat i Pinnacle så sletter jeg da godt nok det gamle "Studio Launcher" - for DET fylder altså også rigtig meget! Uh, og mis_menelli...? Jeg er efterhånden forvirret med om hvorvidt du og Bamse skulle filmes - og af hvem?

Som frk. Smilla siger, skal hunden være færdigudvokset før man overhovedet begynder Jeg begyndte at løbe med Møffe, da han var ca. 1½ år ca.. Det er ikke langt vi løber, vi snakker bare om 1½-2km hveranden dag (min kondi er pænt skidt, men vi arbejder op mod lidt mere). Jeg har altid haft ham i let halsbånd + let line, når vi løber. Pt. har jeg et Nome-halsbånd, som jeg foretrækker til løb og så en webbingline. Synes sådan set at hunden nærmest helt af sig selv afpasser sig ens tempo - dog havde Møffe lidt svært ved at forstå, at man ikke måtte lette ben og snuse, når vi løber, det er jo også for stygt af mig Hvor hurtigt man må øge længden på løberuten har jeg dog ingen anelse om... Jeg har en rigtig dårlig kondi og har svært ved at arbejde den op, så derfor arbejder jeg mere ud fra min kondi end ud fra Møffes Han har MEGET bedre kondi end jeg...!

Åhr, for helvede, sejeste lille hvalp! :hjerte:

Advarslen til hans halsbånd har nu altid været der - at han så ikke følger den selv, er noget andet... Har da set ham gøre brug af det på en engelsk bulldog Altså, tyndt halsbånd oppe bag ørerne...

Åhr, jamen, Vilya og Kimmi er jo også bare for seje! Tusind tak for videoerne! :5up: Er sikker på, at de nok skal være til inspiration for os - har da i hvert fald allerede tænk mig den der afledningsøvelse med Vilya :klap:

Puha, nej, det kan jeg godt forstå! Det ville IKKE være sjov...!

Nåh, stakkels Sally :ae: :hjerte: Og sikke noget, at hun fik revnet sit sår, det lyder da ikke godt... Men god det er ordnet! Tænk, jeg troede hun var blevet steriliseret for laaaaaang tid siden

Åååhr, Sally :hjerte: Meget bidsk! Hvad har hun lavet, siden hun har skærm på?

Det var så lidt Håber det også hjælper jer :5up:

Ja tak! Og det "sjove" er jo, at var pågældende hunden bare kommet hen og havde taget bolden, no drama - så havde Møffe bare tænkt "whatever" (hvis altså ikke han var hoppet afsted i en gang "du kan ikke fange mig, nener-nener-nener"-leg ).

Møffe har samme problem og herhjemme løses det med kopattesalve. Ikke fedt, synes han, men det er super effektivt :5up: I år har vi fået taget det i opløbet, men sidste vinter så næsen absolut ikke for køn ud!

Ahhhh, selvfølgelig! Så bare slet ikke noget bold på videoen Hun er da bare dygtige, hende Lea :hjerte:

Hvor er Lea bare dygtig! Møffe ville have mistet al fornuft, så snart han så bolden og sprunget over og kigge forventningsfuldt på legetøjs-indehaver i pænt langt tid, er jeg overbevist om Men får Lea en fremadsending, eller hvad er det, der sker til sidst?

Synes heldigvis, at han lever fint op til det Han er den super tålmodige og blide type, der aldrig siger noget til noget - medmindre det faktisk virkelig ER uretfærdigt - fx. en hund, der forsøger at tyrannisere noget fra ham (bold, fx., Møffe får bold, anden hund spurte hen og viser virkelig tænder, mens den knurrer - SÅ siger Møffe "stop det der du"/AKA brummer tilbage - men angriber ikke, men bakker ej heller ud - mor skrider tilgengæld ind her, da det ikke er en smart konflik imo, det er altså ikke Møffes job at opdrage andres ukendte og uhøflige hunde og han skal slet ikke have et hak i tuden på den konto ).

Sigurd, selvfølgelig sætter vi grænser for hunden. Det er jo ikke det, der snakkes om, hvis jeg ellers har forstået hele denne debat korrekt. Møffe må ikke komme i sofaen, der har vi (eller mine forældre valgt) at sætte en grænse ved at stoppe adfærden med et nej og upædagogisk flytte ham fysisk, hvis han alligevel gjorde det (havde han nu haft ressourceforsvar havde vi grebet det anderledes an, nemlig med desideret træning - og lur mig, om han så ikke havde lært det hurtigere end på ½år ), ved at han ikke må bide (nej, ignorering, afledning osv.) og meget andet. Men jeg respekterer samtidig, hvis Møffe har nogle grænser. Hvis han knurrede ad mig i madsituationer, ville jeg træne på det, så han fik tillid. Viste han tegn på, at han ikke brød sig om at blive krammet, ville jeg stoppe og træne tilliden osv. Her sætter han nogle grænser, jeg respekterer dem - men manipulerer dem væk, da jeg ikke vil have dem. Jeg tvinger ikke hunden i den forstand, at hunden lægger mærke til tvangen. For at tage et eksempel, så ressourceforsvaret hos den 8 uger gamle goldenhvalp. Jeg ville nok have grebet det anderledes an end Ninjamor, da jeg vil se det væk hurtigst muligt (ikke fordi jeg ikke tror på Ninjamors metode) og derfor lege bytte-bytte købmand og mor + knogle = fest osv. i den dur. Jeg vil mene, at en lille hvalp typisk vil lære det temmelig hurtigt, medmindre den VIRKELIG har haft nogle dårlige erfaringer, der har sat sig godt fast (og så ville du, med din metode, nok blive markeret over for og ikke kun knurret af). Man kan selvfølgelig sige "visse vasse, lille hvalp, ingen alvorlig skade". Jeg har det bare sådan, at det ikke er en undskyldning, at jeg ikke står med en fuldvoksen kaukasisk ovtcharka eller engelsk mastiff (av). Skal jeg nok - jeg har prøvet at holde mindre foredrag for ham flere gange om det, men han fatter det sjovt nok ikke Nu møder vi så heller ikke den hund så ofte længere og Møffe er blevet noget mere moden *HOST!!!* i sin adfærd, så det går lidt bedre nu. Og derudover, så tror jeg også Møffe mener, at han er for sig til andre idoler end sankt benharden i parken nu Kæft, han er fjollet, mere hvalp en han var som hvalp, når han møder den! Men han har tilgengæld selv fået flere fans

Skønne dreng! :hjerte:

Hehe, Møffe beundrede også en blandingshund i vores park STORT. Jeg aner dog ikke, hvad han så i ham, for det var faktisk en ret usikker hund - den der type, der spiller sej og selvsikker. Lidt sjov, men ALT hvad han gjorde, ville Møffe også gøre - der var bare det problem, at denne hund faktisk ikke rigtig gad andre hunde Så jeg fik pænt Møffe væk de fleste gange, så han ikke fik alt for mange rap over snuden ved sin blotte tilstedeværelse

Det ved jeg ikke - min står på "strak e-mail besked" eller sådan noget og har vist altid gjort det