KarinaG

Ja jeg bliver jo nok nød til at dele det op, hun får skam ikke en hel frikadelle (fik jeg vist ikke formuleret tydeligt nok *S) men ca. en lille kvart - den må så deles yderligere op (godt hun er madglad) og så får hun jo morgenmaden lige bagefter, det må så gøre det ud for hele belønningen

Tak Klüssendorf - og ja det er lidt sådan Misja også har det, hun vil meget mere end hun har udholdenhed til Men kva at hun ikke længere udsættes for røg, så burde lungerne restituere over noget tid og dermed komme sig helt - det er hvad jeg kan forstå på dyrelægerne, så det er hvad jeg sætter min lid til Det lyder dog forfærdeligt med jeres hund , er det lige som os mennesker hvor nogle også får rygerlunger selvom de aldrig har været aktive eller passive rygere ? Min egen onkel har fx. ikke røget, hverken aktivet eller passivt, hele hans liv og dog har han fået netop rygerlunger (kold, hedder det vist)

Misja er på skrump, så hun får kun ET styks. frikadelle

Kampsvaner! GISP!!! UD med dem, forbyd dem ved lov hele bundtet, svaner ER bare farlige

I mine mindre pædagogiske og eksperimenterende hjørner gør jeg det på samme måde og der holder jeg også Misja om munden, indtil jeg har set hende synke 1-2 gange. Først DER er jeg nemlig sikker på at hun ikke også har lavet krøller inde i munden og dermed, kan spytte pillen sårn ud af mundvigen som en anden cowboy, igen

Nå ja, sat sammen på den måde ligger jeg da selv flad af grin og tænker at hun nok gør lidt sådan her af mig :blink:

Nå ja, dåmme mig altså :stupid: Og jeg tror heller ikke damen vil tage hendes medicin selv, hverken nu eller fremover - men jeg prøvede sku da Så måske jeg bare skulle holde op med at eksperimentere - selv om jeg egentlig synes hun var sød, sådan som hun gjorde hvad jeg bad hende om (tage pillen i munden selv), men også uden at sluge sin pille :klap:

De ser da ud til at have haft det herligt sammen i det gode vejr! Tak for kigget

Hih en sød historie og ja, nok meget godt med det hegn Jeg har dyyyb respekt for vores faste svane-par hernede, de har ynglet i et par år og har lært at "skyde før de spørger" Misja har aldrig jagtet dem, hun har lært fra lille hvalp at det er en af de ting der "ikke eksistere" så hun ser dem praktisk taget ikke og går derfor glad og gerne ud for at bade lige ved siden af dem. DET MÅ HUN IKKE!!! Er du gal de kan både bide og slå hårdt med næb, vinger og hals og de er bare kolde i deres bareste - æm - fjer og angriber alt hvad de mener kommer for nær For et par somre siden så jeg hannen drukne en gåse-unge der var kommet for tæt på dens svane-unger

Jow det kunne jeg godt, eller gøre som jeg plejer (ligesom René) Men jeg tænkte et eller andet med, at hun er så skie flink til så mange ting - og hun ved jo tydeligt (imø) også godt hvad jeg vil have hende til, men pillerne smager åbenbart så meget af AYRK at de bliver spyttet ud selv gemt i en lækker frikadelle Så, så meget for pædagogik og frivillighedens vej, i hvertfald her

Ååårr mand, noget hø Lonny! Altså det er jo godt at du har fået mere klarhed, men det er sku da skidt at 1. Luna er stadig syg og 2. de ved ikke hvad eller hvorfor og 3. derfor heller ikke helt hvilken behandling der skal til den bagved liggene sygdom Jeg HÅBER og krydser fingre og Misjas poter for, at alt kommer for en dag nu her ved de næste undersøgelser :ae: Det andet er da ikke til at holde ud

Sådan plejer jeg også at gøre, men jeg har været i mit mere pædagogiske hjørne tror jeg

Misja er jo på medicin i disse dag, 1 pille hver morgen sammen med morgenmaden mod røde mandler og hoste. Jeg har prøvet at putte den i madskålen sammen med hendes sædvanlige vand + lakseolie + tørfoder, ALT bliver slugt og pillen spyttet ud og ligger fint på gulvet ved siden af skålen! Så i morges synes jeg ikke det var sjovt længere så nu skulle hun bare have den før morgenmaden men sammen med et stykke frikadelle, så jeg puttede pillen godt ind i delle-stykket - så lang så godt - troede jeg :slem: For ind røg frikadellen og pillen blev sorteret fra inde i munden og spyttet pænt ud igen! - 1. gang og igen 2. gang! :damn: Nå, andre metoder skulle til. Jeg KUNNE vælge at proppe den ned i halsen på hende og se hende synke og SÅ give frikadellen, men i stedet valgte jeg at tilbyde hende pillen fra min hånd og holde frikadellen frem i den anden som lokkemad Misja tog også pillen vildt pænt, ind i munden......og spytte den ud på gulvet og så gå efter frikadelle-hånden...nej-nej sådan leger vi ikke, så mig pillen op i hånden igen og mitte tage den pænt op i munden - og spytte den pænt ud igen og gå efter delle-hånden....nej-nej sådan leger vi ikke, så forfra....og mitte, igen forfra ind og spyt ud :stupid: Klog hund Dum hund Enden på det blev, at JEG puttede pillen ind i munden på hende, laangt ned i munden og JEG roooste da hun med det samme sank og HUN fik sin frikadelle :klap: Gad vide om jeg har en dum hund eller en klog hund, i morgen tidlig :hmm: Se det var lidt lørdags-pille-snak herfra Herlev

Tak Lonny Jeg håber og håber og håber, hun har ikke hostet siden i morgs så nu har det bare at holde op!

Jeg er som sådan enig med dig i, at har "øvelsen" ikke noget formål, ja så er den jo formåls løs og noget man bare gør fordi man kan! Men som jeg læser det herinde, og som jeg selv har det, er den "øvelse" et led i en større helhed og har som sådan så også et formål

Jamen jeg bruger kun Ballerup dyreklinik (har de lukket så kbh. dyrehospital), var Mads jeg var inde hos denne gang og ja det er super vigtigt at de forstår at man som ejer også skal "med" i behandlingen

INTET kunne erstatte Buster-hund, heller ikke da jeg få uger efter sad med mit lille nye vidunder Misja i favnen. MEN, jeg kunne både rumme at glædes over, gå op i med krop og sjæl, forundres over det lille mirakel OG elske hende fra snude til halespids - OG samtidig begræde tabet over Buster. Jeg opdagede at der skulle gå næsten 2 år efter Busters død, før bestemte minder og tidspunkter ikke trak tåre og gråd alt i mens min dejlige sorte tøs kunne ligge og snorke lige bagved mig. Ikke at jeg gik rundt i snot i 2 år, men blot at der var tidspunkter der fik tåre frem. Selvfølgelig i mindre og mindre grad... Jeg fandt det meget mærkeligt og paradoksalt, men kunne også høre fra så mange andre, at de havde haft det på samme vis når næste hund kom hjem, så kort tid efter. Nogen vælger at vente længe, af forskellige årsager, på næste hund og andre gør ikke. Jeg er typen der ikke gør, hullet er for stort og jeg ved at ingen af dem - både den hund jeg sørger over og den lille nye - mister noget af mig. Mærkeligt at man kan "dele" sig selv på den måde, men sådan har det været for mig - og sådan tror jeg det vil blive igen næste gang om mange-mange-mange år (Misja bliver nemlig lige så gammel som jeg). Så jeg kan godt forstå dig og dine tanker nu og måske, vil du også opleve disse blandede følelser når den lille ny kommer. Men jeg tror også at du hurtigt vil opdage at du kan begge dele, sørge på nogle tider når den lille ny ikke "er på" og glædes og gå op i den lille ny, når den er vågen og "kalder" på dig

Tark Buddha Og jaah, det var gode nyheder....jeg er bare så glad for de dyrelæger derinde

Helt enig (også i hele indlægget)! :5up:

Sådan er det også "indlært" herhjemme, med alle hundene.

Hun ville vente til jeg havde sat skålen og rejst mig op For hos mig er værsgod nu bare blevet noget jeg siger pr. automatik, når hun får mad. Det var kun da hun som hvalp var over mig før skålen blev sat ned - ligesom med Max og for den sags skyld også Buster... Når først de lige kan vente de 10 sek. det tager mig at sætte skålen ned før de kaster sig over maden, er jeg ligeglad - maden er deres!

Enig og det ville mine heller ikke, hverken når jeg har haft 1 hund eller 2 hunde eller mine egne og plejehunde. Men de lære lidt impulskontrol af praktiske årsager, ikke fordi jeg har et behov for at føle mig magtfuld Et godt eksempel var Max, et kæmpe skrummel af en golden der var pænt udsultet og skeletagtig da jeg fik ham og ved hans første måltid herhjemme hoppede op og plantede hans giga poter på madskålen (der var vand + tørfoder), så det hele tog en splaskende flyvetur ud over det hele Han lærte at slå rumpen i sædet og fik ikke lov at kaste sig over skålen, før der blev sagt værsgo. Han lærte hurtigt at kontrollere sig selv, så hurtigt blev det som med mine andre hunde, at værsgo blev sagt mens jeg satte skålen ned. Men under indlæring, tager det da lidt tid før det forgår på den måde og det ser jeg ikke et problem i. Lige som andre skriver er der mange gode grunde, i min verden til, at min store hund/store hunde ikke bare fræser derud af i alle situationer men det fratager dem ikke at være både opfindsomme og initiativrige på så mange andre områder

Man skal bare huske ikke at komme til at klemme den om maven hvis den har spist, for så kan den nemlig også kaste op Men ellers er jeg enig :blink: Jeg bruger nu altid en tægetang (hader nemlig at røre ved noget der hedder noget med edderkop), den købte jeg på apoteket for nærmest ingen penge.

Tak J! ......og ja jeg er også på mange måder lettet, selvom hun jo stadig ikke er rask så var min frygt for lungeorm, der måske var ved at tage livet af hende, ved at tage livet af mig så jeg bare sad og stirrede og lyttede hele tiden - kæft jeg var bange til sidst

Fy for pokker da også! Det lyder som en slem omgang smerter han har, stakkels lille hund og stakkels jer :ae: Jeg håber og beder til, at han har det lidt bedre i dag ?