Lonny

Ja, hvorfor ikke, jeg kan da ikke se hvorfor det ikke også skulle gøre sig gældende for hunde, måske er det ligesom med mennesker også et spørgsmål om hvilken hjernehalvdel de bruger mest, højre eller venstre

Jo, alle hunderacer, og blandinger, der skal jo nok være forskel individet i mellem

især når videnskabelige undersøgelser viser at alle hunde er lige intelligente, der er bare forskel på hvad de forskellige hunde har flair for, selvstændige opgaver eller opgaver under vejledning...

Bo er udemærket godt klar over at han absolut ikke er første priotet her i huset, desværre har han ingen interesse i at træne eller lave mere komplicerede ting end at nusse hende og gå en tur i ny og næ Hun ville helt klart have godt af at have to favorit personer, men jeg formår ikke rigtig at få ham til at gøre mere end han gør (og jeg nægter at gøre mindre ), vi havde jo lidt det samme problem med Baldur...

Jeg må se om jeg kan få lavet et ritual med at smide godbidder, vores nuværende ritual er jo lidt omstændigt (ind i bur, kong, et stk. godbid og musik...)

Nej, jeg går bare, hun skal jo ikke være alene, Bo er der Det tror jeg helt sikkert ville virke, men jeg ville jo gerne ud over det der med at hver gang vi skal ned med skraldespanden eller op til købmanden, og er væk i 5-10 minutter, så skal vi klargøre Kong, musik og bur

Det er jo nok vejen frem, men hold da op hvor besværligt Jeg mener, så skal jeg jo også køre ud til skoven flere gange dagligt, efterlade hende i bilen i ét sekund for derefter at gå tilbage igen, hvor er hun altså besværlig :blink: Tror du ikke det er bedre at forsøge at undgå at han overhovedet starter med at gø?

Ja, det var også det første der lige slog mig, og ligesom det eneste jeg kunne komme på, men jeg ville lige høre om andre havde bedre forslag, for det er jo ikke helt let at undgå at forlade ens hjem i den periode det tager at træne :blink:

Når jeg forlader Luna om morgenen, eller efterlader hende i bilen får at gå ind og handle, så er hun helt ok med det, og lægger sig bare til at sove. Men hvis jeg går hjemmefra og hun er sammen med Bo, og dermed har muligheden for at se ud igennem vinduet og observere at jeg går, så begynder hun at skrige... Eller hvis jeg efterlade hende i bilen et sted som hun normalt forbinder med gåture eller træning, så begynder hun også at skrige hvis jeg efterlader hende Hun kan også reagerer på samme måde i andre situationer hvor hun kan se mig gå min vej, og hvor hun har en fornemmelse af at jeg skal noget sjovt hun ikke skal være med til. Men f.eks. når jeg skal ind og handle, så kan hun også se mig gå væk fra bilen, og alligevel reagerer hun ikke. Hvordan kan Bo få hende til at tage det køligt at jeg tager hjemmefra uden hende? Han har forsøgt at lege med hende, men de første to minutter er hun fuldstændig ligeglad med ham, og hvis hun er ude i haven forsøger hun rent faktisk at stikke af for at lede efter mig Efter 10-15 minutter glemmer hun at jeg er gået og tingene er igen ok for hende, men det kunne jo være rart hvis hun ikke kørte sig selv op på den måde. Hendes frustration kommer kun når hun ser mig forlade hende, hvis hun kan se at jeg bare går over i bryggerset eller ned i baghaven, så er hun ligeglad, men hvis hun ser mig gå imod havelågen, så er helvede løs... Det er som om hun har på fornemmelsen at hun går glip af et eller andet, og derfor bliver frustreret, for hun reagerer som sagt ikke på at jeg går på arbejde, eller på at jeg efterlader hende i bilen for at gå ind og handle. Skal dette bare trænes lige som alene hjemme, at jeg ikke må forlade hjemmet i længere tid i de næste tre uger, men til gengæld skal gå ud i gennem havelågen flere gange dagligt (i kort tid), og efterlade hende i bilen et spændende sted flere gange dagligt (i kort tid)? Måske misforstår jeg det, men jeg ser dette som at hænge sammen med at hendes frustrationstærskel er lav, men jeg ved ikke helt hvordan jeg retter op på det. Jeg har trænet alle de gængse øvelser, afstandsbelønning, lokket hende med legetøj som hun kun får hvis hun bliver i position, kørt hende op med legetøj og bedt hende stoppe og lave en øvelse, bedt hende sitte før døren åbnes osv... Og alle disse øvelser kan hun til perfektion, og alligevel så ser det ikke ud som om hun tager denne impulskontrol/øgede frustrationstærskel med sig over i nye situationer Hendes lave frustrationstærskel kan også ses i andre sammenhænge, og viser sig som regel ved at hun skriger, og vi træner i øjeblikket meget ro på vores gåture, og der er store fremskridt at se, men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal håndtere dette med at der er visse situationer hvor hun ikke mener at det er ok at jeg forlader hende?

Hvor er de gode sammen Men gjorde den der skærm ikke frygtelig ondt på Martin, da jeg sad og så videoen tænkte jeg ikke, pas dog på de der bisser, men pas dog på at du ikke skær dig på den der skærm

Luna var jo også falsk drægtig, og hun lagde heller ikke mælk op eller passede bamser, hun var bare mere tryghedssøgende, lidt mere pivet og lidt mere træt. Men jeg syntes ikke at det påvirkede hende enormt, og så snart jeg var klar over at det bare var falsk drægtighed, og kunne slippe bekymringerne, så havde vi egentlig en helt ok periode på 2-3 uger hvor vi bare tog tingene lidt mere afslappede. Jeg har ikke valgt at sterillisere Luna på grundlag af dette, så længe at hendes løbetider/falsk drægtighed kun viser sig ved lidt nedsat aktivitetsniveau og lidt mere morsyge, så ser jeg ingen problemer i det. Men hvis det bliver værre, så ville jeg da begynde at tænke på sterrilisering, men så vidt jeg ved, så kan det gå begge veje fra nu af (3. løbetid), hun kan begynde at hvile så meget i selv at det fremover måske slet ikke vil blive et problem, eller det kan blive værre, og indtil jeg ved hvilken vej det går, så gør jeg ingenting

Hvorfra ved du at han ikke har ondt, alt i dit sidste indlæg indikerer netop at han har ondt

Det var også bare i relation til mit eget tidligere indlæg, hvor jeg jo netop forsøgte at skrive at det måske kunne skyldes dårlige oplevelser at Gracie opførte sig sådan nu, så det var ikke for at miskreditere dit indlæg :ae: Men i begge tilfælde er løsningen jo nok den samme, sørg for gode oplevelser med hanhunde, og undlad at de får lov til at overskride hendes grænser, og evt. begrænse antallet af møder med hanhunde

Enten har det gjort ondt som Kleo er inde på, eller også gør det stadig ondt og det er derfor han reagerer. Mit bud ville være at få ham en tur forbi dyrlægen og få tjekket hans ben/ryg, for det der lyder altså som smerter. Min gamle hund gjorde pludselig sådan en dag, det var så i forbindelse med at han skulle have dækken på og jeg skulle løfte hans bagben, han markerede, og jeg kunne slet ikke få dækkenet af ham igen. Jeg endte med at måtte give ham mundkurv på og nærmest klippe dækkenet af ham igen Han havde aldrig gjort sådan før, og jeg bliv meget forskrækket, så jeg ringede til en adfærdsbehandler, og det første hun gjorde var at sende mig til dyrlæge, og det første dyrlægen sagde var, "at det lyder som et rygproblem det der", og ganske rigtig, en scanning viste at han havde lændeskred, og det at jeg havde løftet hans bagben havde gjort vanvittigt ondt på ham

Men nu har Misja jo også haft nogle øv oplevelser med hanhunde, så måske kommer sådan noget ikke altid kun i kraft af alderen, men også grundet dårlige oplevelser, og så når tæven bliver gammel nok til at sige ordentlig fra, så oplever man hende pludselig som en skrap tante

Hvor er de søde sammen, og der er godt nok knald på Nelson, han må da være godt træt efterhånden

Hvor er han bare sød Vi måtte også bruge indhegning (bur) til Baldur og Luna, de kunne slet ikke stoppe med at lege igen. En enkelt gang forsøgte vi at se hvad der skete hvis vi ikke stoppede dem, men efter at de havde leget med fuld skrald i 2,5 time, så gav vi op og forsatte med at skille dem ad med jævne mellemrum, sådan en lille hvalp har jo ikke godt af at tumle så voldsomt i så lang tid

Det er f.eks. i disse situationer vores kat bliver sur... Luna vil bare så gerne ligge sådan, men hendes hoved er for tungt, så katten bliver mast, og bliver derfor skidesur Så det er ikke fordi at Luna er ond ved kattene at de bliver sure, hun er bare for stor og for kontaktsøgende i forhold til hvad de bryder sig om, og selvom Luna syntes en katteklo gør ondt, så stopper det hende ikke i at forsøge igen 2 minutter senere, så derfor får de ikke lov til at være alene sammen, Luna skulle jo gerne beholde begge øjne :blink:

Jeg har bare aldrig hørt forkortelsen "amf" for en amstaff

Selvom samojeden opførte sig pænt, så kan hun jo sagtens have besluttede (efter kastraterne) at alle hanhunde er nogle idioter, og at det er bedre at bede dem om at skride med det samme, hellere det end at blive humpet Jeg undrer mig så over at kastraterne fik lov at humpe hende, måske er det bare måden du fik det skrevet på (), men for mig lyder "ihærdig humpen" sagtens som noget der kan have fået hende til at miste lysten til åndsvage hanhunde?

Der skal en masse tilvænning til. Så hvis din bolig er stor nok til at I kan øve inden for, så ville jeg starte her og få hende vant til kørestolen før I overhovedet bevæger jer uden for. Start med at trille roligt rundt og lad hende være fri, beløn hende for at følge dig imens du bevæger dig rundt, forhåbentlig vil hun så efter hånden falde mere til ro.

Jeg ville også fange det at stå på tre ben, jeg tror at det er den letteste måde at gøre det på. Men jeg ville nok ikke gøre det på gåturerne, der er så mange ting der forstyrrer at det kan være meget svært for hende at vide hvad du klikker for. Du vil ikke kunne få den samme løftede pote inden for, men når hun sætter i gang for at gå, så starter hun vel med at løfte den ene forpote, og her skal du så være hurtig :blink: Jeg fik på et tidspunkt stillet den opgave at frishape (ingen lokning) at Luna skulle stå med den ene bagpote løftet i 5 sekunder, jeg fik aldrig gjort noget ved det, men alene det at den skulle frishapes fortalte mig at jeg skulle "fange" hende i det, så jeg tror, at det er vejen frem

Så har hun jo alligevel været færdig i et stykke tid :hmm: Jeg tænkte bare, at når det nu især var hanhunde hun blev sur på, at så troede nogen af dem måsek stadig at hun var i løb, og derfor var de irriterende? Har hun haft dårlige oplevelser med hanhunde der har forsøgt at parre hende imens hun var i løb? Eller har hun haft nødig at sige fra ofte under sin løbetid, således at det nu er blevet ren refleks? Kan hun være falsk drægtig og deraf irriteret? Det kommer ikke så meget bag på mig at hun måske ændrer sig overfor tæver, men jeg er lidt overrasket over at det især er hanhunde :hmm:

Han skulle godt nok have den et par gange, men så var det også nok at hun vendte hovedet og kiggede på ham

Hvor længe er det siden at hun var i løb?