Inspireret af en debat på en anden side, så vil jeg da lige spørge om I går færre eller kortere ture med jeres hunde her i kulden?
Luna kommer ikke nær så meget ud som hun plejer, hun fryser alt for meget.
I forgårs var vi ude og gå i 20 minutter, hvorefter vi legede i haven i 15 minutter, og da vi kom ind hikkede hun i 10 minutter, hvorefter hun sov som en bevidstløs resten af dagen.
I går var vi ude og gå i 1 times tid, og efter en halv time begyndte hun at pive og humpe for hver 20 meter, det eneste der hjalp var, at jeg tog hendes pote op i hånden og varmede den i et par sekunder. Og igen var hun som bevidstløs i flere timer efter.
Så vi er nede på at gå én eftermiddagstur hvor vi så også leger i haven bagefter. Om morgenen vil jeg ikke gå med hende, for hun fryser så meget efter gåturen at hun har behov for min kropsvarme og en dyne i minimum en time efter gåturen, og det kan jeg jo ikke give hende om morgenen da jeg skal på arbejde.
Om aftenen er hun som regel stadig bustet efter vores eftermiddagstur og vil bestemt ikke udenfor, og da jeg selv syntes det er koldt og meget mørkt, så skal jeg være ærlig og sige at jeg ikke presser hende...
Og det er ikke pga. salt, vores veje er ikke strøet med salt, det er derimod kulden hun slet ikke kan have, og det på trods af at hun har dækken på. Hun syntes det er rigtig hyggeligt at være afsted, og hun tumler rundt og nyder det, men det er helt ufatteligt så meget det tager på hende at skulle forsøge at holde sig varm under gåturen.
Jeg tror at hun fryser så meget fordi hun ikke har underuld, og samtidig fordi hun ikke spiser specielt meget, så hun er ekstremt tynd og har dermed ikke noget kropsfedt til at beskytte hende heller.
hvad med jeres hunde, hvordan trives de i det kolde vejr, og hvor meget er I ude og gå ture?