Lonny

Ja, og aller vigtigst, så skal det være sjovt for hunden, fordi når det er sjovt, så kommer resultaterne helt af sig selv, og ejeren vil også automatisk syntes det er sjovt :5up:

Jeg kan godt forstå at I går med de tanker, selvom man altid forsøger at have hundens bedste i tankerne, så er det ind i mellem svært ikke at føle sig presset til at overskride grænserne, og så holder det op med at være sjovt. Jeg ved godt at det ikke kun er terrier, men der er altså et eller andet over det når det er en terrier der gør det, signalet kan næsten ikke blive tydligere Hvis det er herhjemme hvor hun ikke har snor på, så vender hun sig om og forlader lokalet hvor jeg er, og så kan jeg vifte nok så meget med min roastbeef, hun kunne da ikke være mere ligeglad Og hvis det er på træningspladsen, så står hun og glor lige ud i luften eller lige igennem mig, jeg eksisterer simpelthen slet ikke. Jeg kan vifte med legetøj, jeg kan lokke med godbidder, men tøsen lader som om hun er totalt blind

Det er der, jeg kan tydelig mærke forskellen Det har været surt. Problemet har jo også været, at Luna's bedste belønning er legetøj, og derfor har der været et stort pres på vedr. at bruge det som belønning, men når vi har været afsted på disse weekender, så har jeg konstant haft dårlig samvittighed over at have brugt leg så meget, for Luna kan jo ikke tåle at være så fysisk aktiv. Så det har hele tiden været en afvejning af at få det bedste frem i hende, men samtidig også undgå at gøre hende syg. Og selvom træneren er rigtig dygtig, så skal man huske, at hun er konkurrence menneske til fingerspidserne, så kravene var ind i mellem nok for høje i forhold til at Luna konstant var/er syg. Men derfor har jeg stadig lært en hel masse og har været glad for det, men jeg er nu gladere for at være stoppet :blink:

Så kort kan det siges :5up:

Nu kan jeg jo ikke lægge skylden på træneren, vi har fået lov til at vente med at gå til eksamen indtil næste år, så vi fik lige et ekstra år til at træne tingene i, så det var ene og alene mig der blev for resultatorienteret Jeg går til træning hos privat træner, og det er vi rigtige glade for :5up: Vi træner hovedsageligt "for sjov" ting, såsom at vinke, snurre rundt om sig selv og andre unødvendige ting, men det er sjovt og da man ikke skal op til konkurrence i noget af det, så falder jeg ikke i fælden med at presse Luna for hårdt. De basale ting kan jeg jo sagtens lære hende selv, vi er der hovedsageligt for at komme ud og blive socialiseret og for at møde andre hundeejere, så derfor syntes jeg bedre om dette "for sjov" hold.

Det gør hun, nogen af de ting vi har knoklet med det sidste halve år, og som ikke har villet lykkedes, det er på besynderlig vis lykkedes i løbet af den sidste 1,5 uge :blink: Så Luna kan skam godt alle de avancerede ting man skal på et seriøst hold, jeg er bare ikke i stand til at lære hende dem fordi jeg bliver for seriøs og anstrengt... Hun er igen begyndt at hoppe op ad mig når træningen er forbi, fordi hun bare er så overlykkelig og glad fordi at jeg er så glad og jubler over de små ting hun gør (noget jeg glemte før i tiden), hun stråler og jeg syntes det er sjovt, denne her beslutning skulle jeg have taget for længe siden

Det var også hvad jeg endte med at blive enig med mig selvom. Før i tiden var mit vigtigeste mål at Luna så glad ud og havde det sjovt, men pludselig ændrede det sig til at hun skulle kunne øvelserne perfekt på kortest mulig tid, og det har Luna jo selvfølgelig kunne mærke, så hun har mere eller mindre meldt sig ud af træningen, og dermed er det blevet en ond cirkel... Så nu er vi gået tilbage til det oprindelige mål, det skal være sjovt Jeg tror at det er den rigtige beslutning, jeg kan mærke det i maven Jeg vidste godt, at vi kan gå til rally på begynder niveau, men lige nu tror jeg bare vi træner for sjov på almindelige hold, og hvor er det fedt at høre at Amstaff kom på anden pladsen i dag :5up:

Jeg har jo gået på kursus hos Canis med Luna, og det har været rigtig godt, de er dygtige undervisere og vi har lært en masse :5up: Men i morgen ringer jeg til vores træner og fortæller hende, at vi ikke har tænkt os at komme til den sidste træningsweekend, og at vi heller ikke går op til eksamen... Jeg egner mig ikke til at træne på seriøst niveau, det har jeg nu erkendt og taget følgerne af det. Det sidste halve år har Luna og jeg ikke nydt at træne, vi har hele tiden forsøgt at opnå alt det vi skulle nå, og alt skulle være så perfekt som muligt. Vi var selvfølgelig bagud pga. Luna sygdom og træneren bar over med os pga. dette, men alligevel forsøgte vi at nå så langt som vi nu kunne, så det er ikke trænerens skyld at det ikke har været sjovt, det er min... Jeg egner mig åbenbart ikke til at træne så seriøst, jeg bliver alt for fokuseret på resultatet og glemmer at nyde processen. I stedet for at glæde mig over hendes små fremskridt, så bliver jeg skuffet over at hun ikke er nået længere. Når jeg ikke formår at motivere hende og hun ignorerer mig under træningen (og det sker altså, hun er jo terrier :blink:), så bliver jeg frustreret og ked af det. Nu er det 1,5 uge siden jeg besluttede at vi ikke længere ville gå hos Canis, og jeg kan bare mærke på mig selv, at det er en rigtig god beslutning. Luna er igen, for første gang i lang tid, begyndt at logre når vi træner, jeg griner og vi har det i det hele taget sjovt. Vi når det vi når (og rent faktisk meget mere end da vi trænede seriøst...), og jeg tager det ikke så tungt når tingene ikke går som planlagt. Så nu er det igen blevet sjovt at træne og jeg har lært noget værdifuldt om mig selv...

Enig! Og tro mig, denne hundelov er bestemt noget der vil være med i mine overvejelser ved næste valg, det grundlag og den måde den blev vedtaget på, siger i mine øjne meget om de partier der vedtog den, og det vil jeg bestemt ikke sådan lige glemme! Ps. fik du nogensinde svar på din mail til folketinget? Jeg har endnu kun modtaget en bekræftelse på at de har modtaget den...

Hvor godt, og hvor er han dog bare kær i sin kamp for at få spist maden først :klap:

Hun er desværre ikke helt frisk, og når jeg orker, så skal jeg nok oprette en tråd om besøget

Det er jo netop det, med menneske børn er hun jo ikke forsigtig, så hvorfra skulle jeg vide at hun ville være det med hunde børn :blink:

Der er ikke noget bedre end sådan en dejlig varm, smuk og hensynsfuld sygepasser

Det er de nok

Hun er da bare i gang med at hjælpe jer med at rydde op, og hun er overbevist om at alle tingene hører til nede i stuen

Ja, jeg skal nok lære at stole lidt mere på hende, men jeg var bare så nervøs for den lille bitte, bitte hvalp, Luna skulle jo bare træde forkert, så havde den brækket benet :blink: Tak Og ja, den der baby var godt nok en sær en, men hun ville nu gerne have været lidt tættere på, men her satte jeg altså grænsen, én ting er at hilse på en lille sød hunde baby, noget andet er altså at savle på en fremmed menneske baby

Vi var hos dyrlægen i dag, og vi mødte den sødeste lille cavalier hvalp Den var 12 uger gammel og inde til sin anden hvalpe undersøgelse. Da de kom ind skyndte jeg mig at trække Luna lidt ind til mig, så hvalpen ikke skulle blive forskrækket, men den lille hvalp var slet ikke forskrækket over store Luna. Så den forsøgte at komme hen til Luna og ejeren gav den lov. Jeg kan selvfølgelig godt se at sådan en lille hvalp skal socialiseres og at ejeren derfor syntes det var en god idé at den hilste på Luna, men jeg var ved at dø af nervøsitet... Luna er altid meget høflig når hun hilser på nye hunde, hun er meget forsigtig og de fleste kan lide hende. Men når hun så mener, at nu er vi gode venner, så skal der jo leges :banan: Og denne her lille hvalp, den var jo ikke meget større end Luna's hoved, og jeg ved jo, at Luna lege facon for det meste går ud på at hoppe op i luften og derefter bumbe ind i den anden hund Jeg forsøgte flere gange at fortælle de andre om Luna's lidt hårdhændede måde at lege på, men de blev ved at give hvalpen lang snor så den kunne nå hen til Luna, og sådan et venteværelse er altså ikke så stort :blink: Men jeg må da være ærlig og indrømme, at jeg havde konstant et godt greb i snoren, og jeg var heller ikke helt korrekt i min væremåde, for Luna's snor var altså stram det meste af tiden. Ganske vist var vi lige ved dyrlægen, men jeg ville nu alligevel stadig have det rigtig skidt med at min kåde unghund hoppede oven på en lille hvalp Men min lille tøs gjorde mine bange anelser til skamme, på et tidspunkt lagde hun sig sågar helt ned, så hvalpen bedre kunne komme til hende. Så der blev snust og socialiseret til den store guldmedalje, men lege, det fik de altså ikke lov til :blink: Og Luna blev såmænd også socialiseret imens vi var der, de havde nemlig også en lille menneske baby med, og sådan en har Luna aldrig set før, og hun har slet ikke hørt sådan en græde før... Så Luna var meget nysgerrig efter hvad det mon var for en, hen og snuse og kigge, og da den begyndte at græde, der stod hun bare og gloede, hvad var dog det for en underlig tingest den der Så dagen i dag har stået i socialiseringens tegn, vi har hjulpet nogen og de har hjulpet os :5up:

Aflivning behøver ikke altid være den eneste anden mulighed, i vores tilfælde kunne vi også bare have accepteret at han ikke var i stand til at håndtere den store verden, og så bare havde nøjes med at gå op og ned af vores egen lille vej (hvor der kun er to andre huse og vi aldrig møder nogen), og ellers kun lade ham være i vores have. Han kunne sikkert have levet glimrende på denne måde, jeg syntes bare, at hvis det var muligt, så skulle han altså have chancen for at få et mere fyldestgørende liv, og det fik han

At du godt kan tale, betyder jo så åbenbart ikke at du fortalte at de ikke virkede efter hensigten??? Hvis du har en hund der har det rigtig svært ved at fungere, så vil jeg vove den påstand, at du vil kunne se på den om den enten får lettere ved at fungere, eller om det ingen virkning, eller en dårlig virkning har, og så må man jo tage beslutningen om hvad der så skal ske udfra den viden. Hvis din hund virker gladere og har lettere ved at fungere, så forsætter man, og hvis den enten ikke får det bedre, eller den får det værre, så stopper man. Jeg kan virkelig ikke se hvordan den bedømmelse skulle være så umulig Og det er den jo så heller ikke, der er flere brugere herinde på HF der har forsøgt med lykkepiller til deres hunde, og de har alle kunne se en eller anden virkning, det være sig god eller dårlig, men ingen af dem har været i tvivl om hvilken virkning det havde.

Jeg sætter dig ikke på ignorer, jeg kunne ikke være mere enig :5up: Jeg hidser mig heller ikke op over en cyklist uden lys, en hund uden snor et sted hvor den ikke generer nogen, en der kører for stærkt på landevejen eller hvad folk nu ellers laver af lovovertrædelser... Så længe at folk ikke generer nogen eller er til ulempe, så har jeg andet at bruge min tid på, end at gå og hidse mig op over deres lovovertrædelser.

Nu er det jo ikke en listehund hun har...

Desværre er det jo nok ikke meget mere end "lidt", det er jo blevet bevist gang på gang...

Det er jo ikke Alfa rulning, det er jo bare over-nusning Men tænk hvis man fik en voksen Broholmer og fik besked på at man skulle Alfa rulle den, eller man havde gjort det med den fra hvalp af, og den en dag besluttede, at det gad den ikke mere

Ok, så imens jeg truer den med at tage livet af den (hvilket Alfa rul rent faktisk er lig med), så stikker jeg så hovedet lige ind foran dens mund Ja, så har du vist ret i at det er bedst at have lært den det fra hvalp af og håbe på, at den aldrig beslutter sig for at den ikke længere vil finde sig i det...

Undskyld, men hvordan fanden gør man det med en hund i Aslan's størrelse Jeg mener, jeg havde da rigeligt problemer med at få Baldur til at komme ned og ligge, og han vejede vel en tredie del af hvad Aslan vejer Det er endnu én af grundene til at det foreslag er så åndsvagt, for hvad pokker gør du den dag hunden er stor nok til at banke dig