Lonny

Hvor sjovt, gud ved om der en gang er nogen der har forsøgt at lære ham ikke at tigge

Med Luna kan jeg jo direkte se det på hende, hun er helt manisk og hun nærmest ryster når hun spiser græsset, men det er så også et (ifølge Luna) enormt højt krav jeg stiller til hende, for katte er jo skabt til at løbe efter

Så vidt jeg husker, så er Wash unghund? Luina er jo også unghund, og hun har lige haft en periode hvor hun blev bange for de særeste ting midt om natten, her virkede det at tænde lyset og vise hende tingen hun var bange for, så fandt hun ud af at det bare var en af de sædvanlige ting, og kunne lægge sig til at sove igen. Det stod vel på i en lille måneds tid, og så gik det over af sig selv

Man kan da heller ikke sådan lige fjerne noget så livsnødvendigt :blink:

Hvor sødt Og ja, jeg tror det er en måde at bevare selvkontrollen på, Luna har lidt af det samme, enten finder hun et stykke legetøj og farer rundt med, eller også hopper hun op og ned af os, så vi forsøger så vidt muligt at sørge for at der er legetøj inden for rækkevidde :blink:

Det er sjovt at se den selvkontrol de kan udvise, men at de samtidigt er nødt til at kanaliserer deres energi over i noget andet, for eller ved de at de mister kontrollen

Luna har et par søde overspringshandlinger som gentager sig gang på gang Vores genbo har jo en hulens masse katte, og Luna vil utroligt gerne hen til dem :banan: Når jeg så beder hende om at lade være med at trække og at prøve på at ignorerer dem, så drejer hun væk fra dem og begynder at spise græs på en helt desprerat måde, og det er tydeligt at hun kun spiser græsset fordi at det skal forhindre hende i at trække En mindre sød overspringshandling hun laver er, at hver gang hun skal have sele på, så stikker hun af fra mig, så skal vi bruge 5-10 minutter på at gå stille og roligt rundt i huset (jeg jagter hende ikke, vi går bare tur), hvorefter hun til sidst vælger at sætte sig i sin kurv og afvente at jeg kommer med den dumme sele. Hun kan absolut ikke lide selen, og hvis jeg forsøger at indfange hende og tvinge den på, så ryster hun som et espeløv, så jeg har lært at acceptere at vores turer bliver forlænget med 5-10 minutter i stuen, fordi at sådan har hun det tilsyneladende bedst Hvad har jeres hunde af sjove/pudsige, eller mindre sjove overspringshandlinger?

Selvfølgelig Men I skal nok lige afvente hans reaktion på pillerne før vi arrangerer noget, med Baldur tog det 3-4 uger før virkningen rigtig viste sig, og det er jo først her, at træningen rigtig har effekt.

Det er da også helt vildt tarveligt at komme hjem med sådan en åndsvag lampe, hvis han ville af med jer, så kunne han jo bare sige det :ae: Men du er altid velkommen herhjemme, så kan vi lege lidt fangeleg igen :banan:

Jeg må viste vente med at se filmen til jeg kommer hjem :blink: [ATTACH]32711[/ATTACH] Jeg kan især godt lide linie to

Nej, men du kan jo kigge på den... Du kender jo din hund, så du vil kunne se om den virker til at have fået det bedre eller dårligere, om den er blevet mere sløv eller mere frisk osv. Og i tilfælde af at du opdager, at disse piller har en negativ effekt, så er der selvsagt ingen grund til at forsætte med dem.

Så må I jo byde på frokost igen :blink: Og hvor er det godt at høre at han er i bedring :ae:

Neeej, hvad er det dog for noget Stakkels jer, det er da dybt uretfærdigt at det sådan bliver ved :ae: Rigtig god bedring med ham :ae:

Vi tog til træning og hun fik en masse godbidder, og her til morgen så hendes afføring heldigvis helt normal ud :5up:

Med hensyn til sofaen, så kunne I jo bygge en lille trappe? Til Baldur havde jeg nogle havehynder som lå ovenpå hinanden, det udgjorde en billig og let form for trappe, og så klarede han selv det der med at komme op og ned. Nogen gange var turen dog lige lovlig hård

Ikke så vidt jeg er informeret. Hun kan også godt se tingene, men hun kan ikke genkende dem og bliver derfor ængstelig. Men hun er jo kun 1,5 år, og i vinters blev hun jo stort set holdt indenfor pga. sygdom, så dette er egentlig første gang at hun sådan rigtig oplever mørke uden for sin egen have, så jeg tror mere at det er det at tingene ser anderledes ud i mørke der gør hende nervøs.

Men mavefornemmelser viser sig desværre ofte at være korrekte...

Ja, han var også noget trykket, og reagerede ved lyde og hurtige bevægelser, så jeg tror bestemt også at han var lidt mørkeræd i går :ae:

Vi var til træning i går, og nu er vi kommet så langt hen på efteråret at det er begyndt at blive mørkt imens vi træner. Og man kunne tydeligt se på Luna at hun absolut ikke brød sig om det, selv træneren spurgte hvorfor hun var så duknakket... Hun var meget obs, stiv i kroppen og ville ikke lege med Møffe, hun begyndte at miste interessen for godbidderne og var i det hele taget bare fuldstændigt opslugt af at holde øje med alle skyggerne. Hun virkede ikke panisk eller sådan rigtig bange, bare meget agtpågivende og lettere urolig. Kan jeg gøre andet end at sørge for at vi kommer ud efter mørkets frembrud og får en masse hyggelige oplevelser? Og kan jeg være så heldig, at det bare er en del af hendes unghunde periode (spøgelsesalderen), og at det derfor vil gå over af sig selv?

Jeg er enig med dem der siger "vent!", han har først brug for at lære dig at kende, og stole på dig, før du kan forvente at han har tillid til at du kan hjælpe ham i de situationer hvor han er bange. I stedet ville jeg få nogle enetimer hos en adfærdsbehandler, hvor du lærer at håndtere hans små særheder og han ikke bliver overvældet.

Bortset fra det med at tisse, så kan det godt lyde som Luna når det klør et sted hun ikke kan nå, jeg plejer så at klø hende der, og så går det over igen. Så du kan jo se om det hjælper at klø hende

Her serveres det med en teske Og grunden til at der bliver brugt teske er netop også, at ellers ryger der en finger med i købet :blink: Tak

Jo, men jeg har tidligere trænet med leverpostej, og så tror jeg altså ikke at det kan blive værre

Du fik bare skrevet at det ikke måtte være under et træningsforløb :blink: Men jo, hun ville nok være sikker på at I samtidig træner, for det er som sagt ikke normalt at dyrlægerne udleverer det uden at ejeren også har en plan for den fremtidige træning, det skal jo ikke være en sovepude

Hvad mente hun med det, meningen med Clomicalm er jo netop at man skal forsøge at træne adfærdsproblemerne væk mens hunden er i behandling for sin angst, de færreste dyrlæger udleverer det uden også samtidig at have hørt hvilken plan ejeren har for den fremtidige træning af problemerne. Det er meningen at Clomicalm skal være et støttende produkt under træningen, det er ikke meningen at det skal være selve behandlingen. D.A.P og Zylkene har på ingen måde nær samme virkning som Clomicalm, og jeg tvivler på at du vil have nogen effekt af dem.