Lonny

Hvor er han bare dejlig :klap: Det lyder lidt som Luna den anden dag, hun stod og snuste og pludselig var der en der prikkede hende i nakken, hun løftede hovedet for at kigge men kunne ikke finde den formastelige, så hun forsatte med at snuse. Men søreme om hun ikke blev rodet i nakken igen, og her blev hun sgu lidt irriteret, så hun rettede sig op med et vagtsom udtryk og forsøgte at finde ud af hvor synderen var Her var det så at jeg måtte vise hende den visne gren der blæste i vinden og ramte hende hver gang hun bukkede sig ned for at snuse

Du kan enten få piller eller Advocat (duppes i nakken), og det afhænger af hvad din dyrlæge siger. Luna får Advocat, min dyrlæge mener, at det er det bedste, men da nogen hunde ikke tåler det særlig godt, så er det ikke alle der får det. Luna får Advocat én gang om måneden, og det hun skulle have det næste års tid (så har hun fået det over 2 somre), herefter vil vi forsøge at undlade den forebyggende behandling (i håb om at de inficerede snegle i haven er uddøde) og her skal vi så følge hende tæt med afføringsprøver.

Du har bestemt ikke fortjent flere syge hunde, og hvis det er, så vil jeg altså mene at skæbnen er ret hård ved dig :ae: Men da han nu kun er 15 uger, så er det jo begrænset hvor længe han kan have haft H/L og dermed hvor meget skade han kan have taget, så hvis det endelig er, så burde det være rimeligt let at behandle uden langvarige konsekvenser. Dog skal du så nok fremover have forebyggende behandling, da ormen nu er i jeres nærområde (haven).

Hvor er det dejligt at høre at alting gik godt

Ej, ej, jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive Hvor er jeg dog ked af det på jeres vegne :ae:

Tak Og ja, jeg tror jeg er kommet meget nærmere en løsning, og at denne tråd har hjulpet mig med at se hvad der egentlig er galt, i stedet for at lægge skylden på at Luna ikke må så meget...

Skønne billeder, lige til at få et smil frem på sådan et lidt grå morgen

Altså jeg kan også godt finde på sådan noget, men det er fordi at jeg altid render rundt med rester af Luna's godbidder i alle jakkelommer, så bare fordi hunden ikke er med, så er det ikke altid ensbetydende med at der ikke er en hund derhjemme :blink:

Det er sådanne oplevelser der gør det hele værd :5up:

Tak Og hvor ville jeg dog give meget for at have en madglad hund, men jeg går stadig og håber, at hun bliver mere madglad når hun er ovre unghundeperioden

Hvor er du altså sød Og ja, jeg er slet ikke i tvivl om at Luna og jeg nok skal nå langt, det tager bare lidt længere tid, men sådan tror jeg vi begge har det bedst. Jeg tror aldrig vi igen før et ønske om at træne til nogen former for konkurrence, jeg kan mærke hvordan forventningens pres helt har ødelagt glæden for os, vi er nok bedre til bare at gøre det i vores eget tempo og have det sjovt imens For lidt siden ville jeg træne lidt med hende, men ikke om tøsen gad Problemet er så, at når tingene er seriøse, så bliver jeg dødskuffet og lidt vred når hun sådan vender mig ryggen (pga. presset om at vi skal nå noget bestemt, og noget der skal være perfekt), men så længe det bare er for sjov, så kan jeg ryste lidt på hovedet af hende og vente til hun igen har lysten Så jeg tror bare ikke at Luna og jeg egner os til konkurrence træning :blink:

Hold da op nogle skønne billeder :klap: Og sikke et svineri, men hun ser ikke ud til at have bemærket at du har klippet negle

Hold da op hvor er hun bare kær :hjerte:

Ja, jeg kan også frygte at grunden til at han ikke kan findes er, at han har gemt sig et eller andet sted og er hårdt såret

Hunden Arvid har nu været væk i en uge. Desperate ejere har ledt fra helikopter uden held Eftersøgning koster Arvids ejere 30.000 kr. - Lokalavisen.dk Hvor må det altså være forfærdeligt, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan de må have det lige nu, og jeg håber, virkelig at de finder Arvid

Det er jo nok her jeg skal lære at lægge mit fokus, i stedet for hele tiden at fokuserer på det vi går glip af :hmm: Ja, det lyder bekendt :blink: Og jeg har rent faktisk lige taget konsekvensen af netop det, så jeg har besluttet at vi ikke møder op på til den sidste træningsweekend hos Canis. Vi har ikke nogen chance for at nå det vi skal kunne, og fordi at presset er så stort, så er der ingen af os der hygger os ved træningen. Jeg vil meget hellere have at vi bruger vores tid på at fokuserer på den træning hvor vi rent faktisk kan få en følelse af succes, og ikke som i øjeblikket, konstant at føle os som en fiasko. Vi går på to almindelige træningshold, og her har vi rent faktisk en chance for at nå lige så langt som de andre, og dermed føle at vi er med, og det tror jeg er det der skal til lige nu. Jeg kan i hvert fald mærke i min mave, at jeg efter beslutningen om at droppe Canis, lige pludselig igen kan fremfinde glæden ved træning, og er allerede i gang med at planlægge hvad vi skal træne til næste gang Tak for de søde ord Og nej, vi taber ikke modet, kun periodevis, derefter skal vi skam nok lande på benene igen

Hvis man læser selve artiklen, så står der rent faktisk at det er en slædehund og to blandingshunde, så du kan ikke bruge dette som argument :blink: Men ellers er jeg helt enig i dine betragtninger

Det har dyrlægen jo så nedlagt veto imod, hun mener at dette vil være at gamble med Luna's helbred... Men spørgsmålet er jo så også, er det egentlig så vigtigt for mig at komme langt inden for træning? Dybest set ville jeg jo bare langt fordi jeg ville bevise, at det kunne man også med en Amstaff... Så det har aldrig rigtig været et personligt mål for mig, sådan at gå til konkurrencer, og for at være ærlig, så tror jeg ikke jeg egner mig til det, jeg er ikke særlig perfektionistisk Så måske skal jeg bare nøjes med at hyggetræne, og så komme ud på træningsbanen og "vinde" over jer andre :blink:

Jeg tror jeg skulle have valgt en anden overskrift :blink: Men nej, jeg misunder ikke andre deres problemer, og syntes det er rigtig synd for jer :ae:

Måske skal jeg overveje denne situationen lidt mere grundigt, jeg tror, at det der går mig mest på, er den konstant dårlige samvittighed over enten at lave for meget eller for lidt med hende. Efter at hun blev erklæret "rask" begyndte jeg jo at lave mange flere fysiske aktiviteter med hende, og dermed har jeg også skåret ned på de mentale. Men inden jeg begyndte på det, så hyggede vi os jo egentlig begge to, vi gik nogle småture og vi trænede hyggeting, og alt i alt, så havde vi det rigtig hyggeligt. Mine forventninger var ikke så høje, jeg vidste jo at hun var syg. Problemet er jo nok, at jeg hele tiden har forventet at det ville være en overgang, og at vi på et tidspunkt skulle i gang igen. Dette har så vist sig ikke at være sandheden, og jeg har nok "glemt" at få denne nye "sandhed" helt ind i hjertekulen. Fordi hvis jeg havde gjort det, så havde jeg husket, at vi jo egentlig havde det rigtig hyggeligt imens vi hovedsageligt fokuserede på det mentale, og bare gjorde tingene for sjov :hmm: Nu når jeg sidder her og tænker over tingene, så er al min utilfredshed kommet i forbindelse med, at vi er blevet tilmeldt dette yderst seriøse Canis hold. Luna belønnes bedst med leg, og derfor er det blevet brugt når når vi har trænet, fordi vi har jo mange ting vi skal nå. Men i forbindelse med at der har været dette krav, og jeg dermed har haft konstant dårlig samvittighed over om det nu var for meget, så har jeg mistet lysten til at træne, fordi nu var det jo ikke længere kun for sjov, og jeg tvivlede hele tiden på om Luna nu led overlast. Men i vinters da vi bare gik og hyggede os, der brugte jeg jo kun godbidder, og det virker på også fint på vores normale træningspladser, bare ikke optimalt (som det skal hvis man træner seriøst), men det kan sagtens bruges. Og ja, det var ikke hvad jeg havde i tankerne da vi fik Luna, men det er der så mange ting der ikke er... Så får at få denne ligning til at gå op, så skal jeg nok indstille mig på, at al seriøs træning er udelukket og at vi kun kan hyggetræne. Og hvis jeg rent mentalt kan lave denne omstilling, så tror jeg rent faktisk min frustration og evigt dårlige samvittighed vil forsvinde, for Luna ser jo åbenbart ikke ud til at have problemer med at leve som hun gør :hmm:

Ja, det er så Min anden markering, ja du har jo ret, Luna virker glad og tilfreds, selvfølgelig virker hun mere glad når vi er ude og lave noget aktivt, men hun virker jo ikke utilfreds i det daglige. Så måske skal jeg til at spekulerer lidt over om mit ønske for at motionerer hende yderligere, er for hendes skyld eller min :hmm: Nej tak, og jeg er ked af at jeres liv er blevet sådan :ae: Rent faktisk, så kan jeg sagtens køre hende træt. Hun laver ikke ballade og hun virker ikke understimuleret, jeg har nok vænnet hende så meget til at hun skal aktiveres mentalt, at dette er nok for hende :hmm: Så igen er vi tilbage til, er jeg utilfreds for hendes skyld eller min egen :hmm: Jeg er vant til det, ingen af mine hunde har levet op til mine forventninger, og Luna er 10 gange lettere end Baldur :blink: Nu er du jo mere konkurrence menneske end jeg er, og har derfor nogle højere krav til din hund end jeg har, men jeg havde dog nogle ønsker om lange ture i skoven og andre sjove fysiske aktiviteter...

Hun skal holdes i ro indtil næste sommer, og herefter er der så 50% chance for at hun er rask, og hvis hun ikke er rask til denne tid, så vil hun altid være syg... Det er netop de overvejelser jeg går med, om hun ikke bare skal have lov at leve livet, og så kan jeg så sige at hun har nydt det fuldt ud, men at hun så desværre ikke får lov at nyde det så længe... Det er netop de tanker jeg går og gør mig :hmm: Det er jo ikke fordi hun som sådan går rundt og ligner en der har det forfærdeligt, jeg kan bare se hvor meget hun nyder det når hun får lov at spæne rundt, og derfor gør det mig så ondt at hun ikke kan få lov til det oftere Det var da et rigtig godt forslag, og det skal helt klart prøves af :5up: Vi gik tur hver dag i en uge, og så blev vi pludselig vækket midt om natten af at hun var ved at hoste sin lunger op og ikke kunne stoppe igen... Så den ene tur om ugen er afvejet sammen med at vi også samtidig skal kunne lege lidt hver dag, og at hun én gang om ugen lige får en halv times hundeleg. Jeg går dagligt og holder øje med hvor meget eller hvor lidt hun hoster, og hvis hun hoster mere end dagen før, så er jeg nødt til at revurdere hvor meget vi laver af fysisk aktivitet. Så det er hele tiden en afvejning for og imod, og vi oplever ikke konsekvensen når vi rent faktisk udfører aktiviteten, men først dagen (eller et par dage) efter. Det gør det rigtig svært at vurdere hvor meget eller hvor lidt hun kan tåle. Men vores tidligere erfaring har vist os, at hvis hun får én dag med fuld skrue (hundeleg eller skovtur eller frit løb) og derefter 2 dages pause, så hoster hun slet ikke, og da vi forsøgte at lave om på det, så begyndte hun at hoste. Der er jo ikke noget strengt i det du skriver, det er jo netop de tanker jeg selv gør mig... Men på den anden side, så har dyrlægen jo sagt, at hvis vi holder hende i ro i et år (indtil næste sommer), så har vi 50% chance for at hun bliver helt rask, så derfor kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke, at vi i det mindste må holde det år ud...

Ja, jeg tager altså Hjalte med i købet, det har jeg vist ikke evner og forstand til Tak, og forhåbentlig lærer han snart at geare ned

Altså, jeg kan godt pleje Cujo den næste måneds tid, men når han derefter er rask (), så beholder jeg ham, og du hænger stadig på Luna :blink:

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med denne tråd, måske have lidt luft... Jeg er ved at være en lille smule frustreret over at Luna altid skal holdes i ro, at hun aldrig må noget af det hun syntes er sjovt Hendes ture i skoven er vi blevet nødt til at droppe fordi hun begyndte at hoste, så nu kommer vi kun i skoven én gang om ugen. Leg skal jeg altid sørge for at holde på et fornuftigt niveau, og hver gang vi leger, så har jeg lidt dårlig samvittighed, for hvad nu hvis det er for meget. Naboen har givet os lov til at bruge hans 6.000 kvm store indhegning, så Luna kunne spurte rundt herinde og nyde friheden, og Luna elskede det Men det er også slut nu, folden er fyldt med tidsler og fordi Luna er så korthåret, så bliver hun helt sønderrevet. Det har resulteret i at hun har fået nogle røde bylde lignende ting, dyrlægen siger at det ikke er slemt, endnu, men hvis vi forsætter med at lade hende løbe i folden, så kan det udvikle sig til hudeksem, og bylder over hele kroppen... Så folden er det også slut med... Luna er jo unghund og har den dermed følgende energi, og hun elsker at bruge sin krop, og det er altså enormt frustrerende at vi konstant skal forhindre hende i det Hver gang vi tror, at nu er hun fit for fight, og vi kan leve et normalt liv, så kommer der igen noget nyt i vejen... Bortset fra et par uger i ny og næ hvor vi troede at hun var rask, så har vi skulle holde hende i ro fra november 2009, det er snart et helt år Så i øjeblikket står den på mentale øvelser, og korte langsomme gåture Ind i mellem overvejer jeg at sige, at nu må det briste eller bære, og så bare lade hende leve livet og lade hende nyde det, og så må vi se hvordan det går. For "problemet" er jo, at hun ikke er syg på nuværende tidspunkt, men kan blive syg, det vil sige, at hun jo har massere af energi, og jeg syntes det er skidesynd at hun aldrig må noget Nå, det var lige dagens brok fra mig...