Jeg vil starte med at sige at denne adfærd ikke som sådan volder os problemer, og jeg ved også godt hvordan jeg vil tackle det, men jeg er nysgerrig med hensyn til hvorfor Luna reagerer som hun gør
Nå Luna møder sine legekammerater eller nye hunde, så hilser hun gerne og har heller ingen problemer med at jeg hilser på de andre hunde, og det er altid hyggeligt at sidde og få godbidder sammen med de andre hunde. De andre hunde kan kravle op på samme bænk som mig, de kan kravle op på skødet af mig imens jeg sidder på bænken, jeg kan få hundekysser, og i det hele taget må andre hunde næsten alt
Men alt dette må de kun hvis jeg sidder på en stol/bænk eller står op, hvis jeg sætter mig ned på græsset og en glad hund kommer hen for at hilse på mig og evt. forsøger at kravle op på skødet af mig, så bliver Luna usikker. Normalt vil hun slet ikke fokuserer på at en velkendt hund hilser på mig, hun vil bare tulle rundt og forsætte med hvad hun nu var i gang med, men hvis jeg sidder ned på græsset, så kommer hun straks hen og hele hendes kropsholdning viser hun er usikker på situationen.
Hun gør ikke noget, men hendes kropsholdning bliver stiv og hun rejser børster, men hun hverken siger eller gør noget. Jeg har aldrig oplevet hende have denne stive kropsholdning i nogen som helst andre situationer end når jeg sidder ned på græsset og andre hunde kommer hen og er meget overstrømmende i deres hilsen på mig (nærmest kravler op på skødet af mig).
Min tolkning af situationen er, at Luna føler sig utryg fordi at jeg sidder i en udsat position og at hun ikke bryder sig om at de andre hunde kravler rundt oven på mig når jeg er i en sådan en udsat position. Så jeg tror at hendes adfærd skyldes at hun tror hun skal passe på mig fordi jeg er i denne udsatte position. Men jeg kan sagtens tage fejl, og derfor var jeg nysgerrig efter at høre hvad I andre tror er grunden til hendes adfærd.
Og så vil jeg da forresten også gerne høre hvis I andre har haft lignende oplevelser