Lonny

Jeg har hørt det rigtig mange gange, og tit fortæller ejeren at hunden gør det lige foran dem, og jeg kan jo kun sidde og tænke mit, såsom "gud ved hvor længe den har gået rundt lige foran dig og forsøgt at gøre opmærksom på at den skulle ud..."

Jeg kan godt forstå at du er frustreret :ae: Personligt er jeg bundhamrende egoistisk, Luna skal ikke bruges til at socialisere andres hunde, jo hvis det drejer sig om hvalpe, men ikke med unghunde/voksne som ikke er godt nok socialiseret, jeg er simpelthen ikke villig til at løbe risikoen. Og selvfølgelig får internaterne hunde ind som er ok, men netop kamphunde nægter internaterne jo at tage imod, så disse hunde er hunde der er fundet på gaden, bundet uden for internatet osv.. Så man ved absolut intet om hundens fortid, men alene det at ejeren kan finde på at gøre sådan overfor deres hund, i stedet for at tage ansvaret og få den solgt eller aflivet, det siger måske lidt om den tilværelse hunden har haft indtil nu...

Det har du nok ret i, og evt også fordi hun bare ville have hunden væk derfra, så hun var sikker på at det ikke gik galt igen.

Jeg kan søreme da godt forstå at du er blevet forskrækket, og jeg kan da slet ikke forstå at kvinden bare går uden at høre hvordan det står til med Oscar... Om du vil skifte mening om en hel race og mene at de ikke bør have lov at være her udfra din ene oplevelse her, det kan jeg jo af gode grunde ikke blande mig i. For amstaff'en er det utroligt vigtigt at den bliver godt socialiseret lige fra hvalp, og med godt socialiseret mener jeg ikke at den skal hilse på alle hunde den møder, nej, jeg mener at den skal have positive oplevelser. Dette gør at den får et godt hundesprog, og at dens lunte bliver længere, men det er ikke en garanti for at den når den bliver voksen kan med hunde af samme køn. Du skriver i historien ikke noget om hvor gammel den er, eller om det også var en hanhund, men du skriver at det er en internat hund, så dybest set aner ejeren ikke hvor godt den blev socialiseret i den vigtige prægningsperiode. Grunden til at denne periode er så vigtig er, at den skade eller manglende socialisering der sker i denne periode, den er næsten umulig at rette op på senere hen. Jeg elsker racen, men jeg ville aldrig købe en fra et internat, da jeg ikke ved hvad sådan en hund har med i bagagen, og hvor godt den er socialiseret. Det er ok at andre gør det, de skal bare huske at disse hunde som regel har egetkønsaggressioner som kan forstærkes af en manglende socialisering i alderen 6 - 16 uger. Desuden er en internat hund sjældent en amstaff (jeg tror aldrig jeg har hørt om det), men derimod en blandingshund hvor dens forældre ikke er mental testet og opdrætteren som regel ikke ved noget om det at få hvalpe, og det hjælper jo igen ikke på hundens temperament.

Jeg giver dig helt ret, at tilhører eliten betyder vel at du og din hund kan mere end de fleste andre, og så bør den også kunne øvelserne selvom der er forstyrrelser. Ellers kan alle jo melde sig til, og derefter undskylde den dårlige performance med at publikum forstyrrede

Nu ved jeg ikke hvor små børn du taler om, men de kan jo godt lære at det har en effekt at tude, og at derfor gør det. Så her afhænger det nok lidt af alderen og situationen du taler om. Hunde kan også godt lære at pive for at få opmærksomhed, bare spørg Luna :blink:

Den skal jeg da huske

Jeg læser det gang på gang alle mulige vegne (ikke så meget herinde), at folk spørger om det er dominans/protest/opmærksomhed der er grunden til at deres hund besørger inden for, og ofte lige i nærheden af ejeren. Hvorfor har folk fået den idé at hunde er så intelligente, og dog alligevel så dumme, at de vælger denne måde at få negativ opmærksomhed på? Jeg mener, tror de virkelig at en hund vil gå og gemme på tis/lort lige indtil det rette øjeblik komme hvor de "ved" at nu vil det generer ejeren mest muligt at de gør det lige foran dem på det nye tæppe? Både ved dominans/protest/opmærksomhed, så findes der vel mange lettere og hurtigere måder at vise/få det på end ved at besørge indenfor? Jeg forstår det simpelthen ikke, er der nogen der kan forklare mig hvordan man logisk set når frem til den konklusion?

Jeg tror ikke at det er bevidst at man prøver at skubbe ansvaret fra sig, jeg tror bare at det er en menneskelig refleks Og jeg mente rent faktisk at jeg selv var ret god til at erkende mine egne fejl, lige indtil jeg en dag fik skrevet herinde "jamen, hun kan i alle andre situationer, bare ikke lige i den...", og fik noget så frygteligt på puklen, fordi at så kunne jeg jo bare have indlært øvelsen ordentlig. Og helt ærligt, jeg blev sgu lidt fornærmet lige til at starte med, meéeen efter et par timer væk fra tastaturet og lidt tænketid, så måtte jeg jo give vedkommende ret

Jeg har lige læst denne artikkel af Morten Egtved, og jeg skal da ærlig indrømme at jeg følte mig lidt ramt Så nu vil jeg ind i mellem stille mig foran mit spejl og sige " Argh, Luna har ikke lært det godt nok endnu" :blink: ----------------------------------------------------------------------- Cecilies hund, Tia, stilte til sin først konkurranse i lydighet kl. 1. På fellesdekken lå hun til å begynne med pent og pyntelig, men etter ca. 30 sekunder reiste hun seg opp, forlot plassen sin og travet bort til mor (noen som har opplevd det før…?). Noen andre hundefolk som stod utenfor ringen spurte etterpå Cecilie hvorfor Tia hadde reist seg. "Hun kan ikke øvelsen godt nok ennå", svarte Cecilie. De kikket rart på henne. "Men hvorfor ble hun ikke liggende?", spurte de igjen. "Hun har ikke lært øvelsen godt nok ennå, sa Cecilie på nytt. "Jammen, det må jo være en grunn til at hun reiste seg". De var tydeligvis på ingen måte fornøyd med svaret. Cecilie kastet et oppgitt blikk bort på meg før hun sa "Vel, hannhunden som lå ved siden av stirret på henne, og hun er jo litt utrygg på andre hunder. I tillegg var hun sikkert litt sliten etter den lange bilturen på morgenen også". "Å ja, det var derfor". De virket endelig fornøyd med svaret. Vi diskuterte dette fenomenet litt i etterkant. Ikke selve fellesdekken, for vi var fullt klar over hvorfor Tia ikke ble liggende. Feilen skyldtes etter vårt syn på ingen måte en lang biltur eller den ivrige hannhunden som lå ved siden av henne. Derimot hadde vi å gjøre med en 14 måneder gammel tispe med lopper i blodet, som ikke har trent fellesdekk særlig lenge, på et nytt sted med nye ukjente hunder… Vi var på forhånd rimelig klar over at dette fort kunne skje. Tia var rett og slett ikke "gjennomtrent" på øvelsen fellesdekk, ikke halvveis en gang. Enkelt og greit, hun hadde ikke lært øvelsen godt nok ennå. Så hvorfor ville ingen godta den forklaringen? Når vi tenkte etter kom vi fort til at dette er et fenomen som er meget utbredt blant hundeeiere som trener et eller annet med hunden sin. Det å innrømme at hunden ikke kan øvelsen godt nok ennå er noe man veldig sjelden hører fra hundeeiere. Derimot hører man rett som det er mange andre forklaringer (les: bortforklaringer) når ting går galt. Her er et lite utvalg: " Det må ha vært bærplukkere i sporet" "Det var så vått på bakken" "Hun var så ukonsentrert idag" "Han skjønner at det er konkurranse" "Noen har strødd godbiter på bakken" "Det må ha vært tisper med løpetid her" "Han er jo midt i den fysiske kjønnsmodningen" "Han prøver å teste lederskapet" "Jeg oppfører meg helt annerledes når jeg er inne i konkurranseringen" "Jeg blir så nervøs når andre ser på" "Hun vet egentlig hva hun skal gjøre men gidder ikke" "Han prøver å snike seg unna" "Det var for varmt idag" "Det var for kaldt idag" .....osv. (legg til flere på egen hånd!) Hvis vi ser nærmere på alle disse bortforklaringene på hvorfor det gikk galt, kunne vi faktisk byttet ut hver eneste en av dem med en atskillig mer fruktbar forklaring: "Hunden min kan det ikke godt nok ennå." Hunden er jo ikke ferdigtrent før den kan følge et spor over moltemyra på en søndag i august. Den skal kunne gå fri ved foten uten å bry seg om tispeflekker og godbitlukt på bakken. Den skal villig legge seg midt i søledammen når du sier ligg. Den skal være så sikker på øvelsene at den ikke bryr seg om du oppfører deg litt annerledes eller skjelver litt mer i stemmen enn vanlig (man kan trene på det óg!). Den skal tåle at det er varmt eller kaldt (innenfor rimelighetens grenser). OK, jeg vet at alt dette krever MYE trening. Men før du har trent hunden din så mye har du faktisk ingen rett til å forvente at alt skal fungere knirkefritt på en konkurranse. Hvis du ikke har trent så mye må du rett og slett forvente at ting av og til går galt. Og da er IKKE årsaken at hunden er teit eller at omgivelsene er bråkete - årsaken er at hunden ikke kan det godt nok ennå. Punktum. Hvorfor har hundeeiere så utrolig vanskelig for å si denne setningen? Noe av årsaken ligger sannsynligvis i at denne forklaringen flytter ansvaret fra hunden eller noe i omgivelsene og over på oss selv. VI har ikke trent hunden vår godt nok ennå… Men er dette egentlig noe å skamme seg over? Jeg synes ikke det. Så lenge man innser dette viser det at man har forståelse for hva som er den egentlige årsaken til at hunden ikke bestandig gjør som vi vil. Man innser at hunden er tidlig i læringsprosessen ennå, og da er løsningen på problemet også åpenbar: Man må trene mer i mange forskjellige situasjoner. Og gradvis får man en sikrere og sikrere hund. Det er det god hundetrening dreier seg om. Hvis man derimot begynner å skylde på faktorer i omgivelsene blir "løsningen" ofte å fjerne disse uønskede forstyrrelsene fra treningen. Hundeeieren blir veldig fokusert på å passe på at det ikke er andre hunder i nærheten når han skal trene, han må passe på å bestandig finne den tørreste flekken på bakken når han skal trene ligg, han må for enhver pris forsikre seg om at det ikke er bærplukkere i mils omkrets når han skal trene spor osv. På denne måten kan hundeeiere på en elegant måte kamuflere det de ikke vil innse: Hunden kan ikke øvelsen godt nok ennå… Og resultatet er at hunden etter all sannsynlighet aldri blir gitt sjansen til å lære noe godt nok noen gang. Med slike hunder vil man oppleve at de av og til (under optimale forhold) kan prestere veldig bra, men andre ganger ikke fungere i det hele tatt. Enda verre blir det hvis man begynner å skylde på "den ukonsentrerte hunden". Da er veien kort til gammeldagse harde metoder som egentlig bare er nok en måte å kamuflere at man ikke er flink nok til å gå gradvis fram i treningen. Selvsagt kan og bør man begynne treningen på nye øvelser uten flere forstyrrelser enn nødvendig, men før eller siden må man komme seg videre. Hvis ikke blir hunden aldri bra nok trent til at vi skal kunne stole på den. Veldig ofte kompliserer man hundetreningen mer enn nødvendig. På de fleste spørsmål jeg får om hvorfor ting gikk galt er svaret rett og slett at hunden ikke har lært det godt nok ennå. Jeg vil gå så langt som å si at hvis en hund ikke gjør det du vil har den PR. DEFINISJON ikke lært det godt nok ennå. Hunden er jo ikke "ferdigtrent" før den kan utføre en øvelse i de fleste tenkelige situasjoner, er den vel? Og glem forklaringer som at "hunden EGENTLIG vet hva den skal gjøre". Bullshit! Det er fullstendig uinteressant hva du innbiller deg at hunden din "vet" eller ikke ! Så lenge den faktisk ikke GJØR det, kan den det fortsatt ikke godt nok etter mitt syn. Hvis du vil bli en bedre hundetrener foreslår jeg at du stiller deg foran speilet og kjører litt "personlig momenttrening" en gang iblant. Se deg inn i speilet og si med største selvfølgelighet: "Nnggh... - hunden min har ikke lært det godt nok ennå". Prøv så å gjenta det samme et par ganger til. Det bruker å bli lettere etterhvert... "Nnggh…- hunden min kan det ikke godt nok ennå!"

Hold da op hvor er han kær

Jeg ser dem heller ikke, jeg kan ikke holde det ud Så dem jeg har fundet her, dem har jeg bare zappet igennem for at se om der var noget af hans sædvanlige vold/overgreb, og da jeg så der var det, så kiggede jeg ikke mere...

National Geographic har slettet filmene fra YouTube pga. de har rettigheder til filmene, det er derfor du ikke længere kan finde så mange

Eller denne her [media] [/media] Og nu gider jeg altså ikke søge mere, jeg bliver i så dårligt humør

Nu har jeg ikke lyd på her på arbejdes, så jeg ved ikke om klippet er på engelsk Men er det denne her du leder efter? [media] [/url][/media]

Du skal da droppe ringtræningen og træne dette i stedet, der er måske ikke så meget prestige i den nye karriere, men der er gode penge i den

Hvor er det bare godt :klap: Jeg kunne nu ikke lade være med at grine da jeg læste det, hvad forventer folk, et frådende monster eller hvad Nej det gælder også når ejeren har været super god, hvor er det bare godt gået :5up: Det er utroligt så svært det kan være nogen gange, man vil jo så gerne være høflig, og samtidig har man mest lyst til bare at vende om og gå sin vej. Hvor er det godt at du valgte den svære men rigtige vej :klap:

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har læst den, og alligevel sidder jeg og tuder hver gang Jeg føler så meget med den hund, og alle de andre der bliver udsat for noget lignende, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i at folk kan gøre det

Han er bare lidt langsom i optrækket, men så må du trøste dig med at han er sød :ae: :blink:

Ham her skal jeg ud og besøge i morgen Vi skal ud og gå en lang tur og lære hinanden at kende, herefter er det meningen at jeg skal være hans besøgsven Og hvis ham og Luna kan lide hinanden, så kan han måske til og med få lov at komme hjem og besøge os

Tak, jeg bliver så glad når folk lægger mærke til at Luna er dygtig

Næ sådan en frossen kong er vel guf for en baby der er ved at skifte tænder :5up: Ja, det må du hellere, for her vil vist selv jeg begynde at finde det underligt

Ja, og jo flere der ejer hende, jo flere kan også gå tur med hende, i og med at et af forslagene er at kun ejeren må gå tur med hende. Så hvis hun en dag kommer i pension eller jeg bliver syg, så kan hun desværre ikke blive luftet, bare ærgeligt, "ingen arme ingen kage" ...

Jeg er ikke helt sikker på, at folk ikke ville kigge skævt til lille xxx der ligger 4 måneder gammel og gnasker i en skrigende rød kong fyldt med leverposteg