Jeg er ved at lave én kæmpe frikadelle til Luna, det vil sige jeg har lavet frikadelle dej, og så har jeg puttet det i en bradepande, og lige nu venter vi så på at ovnen bliver varm nok.
Pludselig hører jeg Luna ude i køkkenet, først gør hun, så småknurrer hun lidt, og til sidst piver hun
Jeg må jo hellere gå ud og se hvad der foregår, og det viser sig så at katten er hoppet op på køkkenbordet og spiser af Luna's frikadelle dej
Og der var slet ingen tvivl, Luna var udemærket godt klar over at den bradepande var til hende, og nu stod katten og åd det
Så nu har jeg fjernet dejen, så katten ikke længere kan stjæle den, og Luna er rolig igen