Lonny

Jo, men hun var bare så træt til sidst, og vi sad jo henne ved spisebordet, og så skulle hun være i sofaen 3 meter væk, og det var i Luna's øjne alt for langt væk, når man nu var træt og morsyg :blink:

Prøv at læse denne guide, den kommer omkring det meste Ny hvalp i huset Og som de andre siger, gå ud og køb en bog om det at have hvalp

Jeg kan godt se hvad du mener, men vores køkkenbord er f.eks. 3 meter langt og 2 meter dybt, og det står frit ude i rummet, så det er altså ikke sådan lige at skærme af, og der skal dæleme mange bageforme til for at have dem hele vejen rundt langs kanten

Jeg tror helt bestemt at Luna har dannet denne kæde, hun ser det ikke som et forbud, men som enhver anden øvelse. Ja, det gav fn mening, jo større motiviation, jo sværre er det at arbejde med og lykkedes. Jeg fjerner hende jo ikke, da mit nej automatisk får hende tilselv at fjerne sig. Hun har ikke godbidssøg steder hvor hun normalt ikke må være, så jeg gemmer ikke godbidder i vindueskarmene eller på bordene. Luna er kun opdraget operant, jeg tror at de gange hun har fået en reel skideballe kan tælles på én hånd. For selvom hun ikke husker forbuddet, så reagerer hun jo i situationen, og jeg har derfor ikke fundet anledning til at skælde hende ud. Det eneste tilfælde hvor jeg har brugt kropssprog er i forbindelse med min mad på sofabordet. Her valgte jeg at snerre (forsøge at lyde som en sur hund) af hende når hun forsøgte at stjæle. Det virkede rigtig godt og hun forsøgte aldrig at tage min mad, men inden for den sidste måned har hun stille og roligt glemt dette igen, og hun forsøger nu igen at tage min mad, men stopper dog når jeg igen snerrer. Men i og med at hun jo reagerer på mine signaler, så har jeg aldrig følt det store behov for at være skælde ud, hverken med min stemme eller mit kropssprog. Det er måske en fejl? Jeg går selv og overvejer om jeg bør lægge et lidt truende kropssprog ind over mit forbud, altså at bøje mig ind over hende og sige nej med en dyb stemme, og stoppe med belønningen. Men jeg er sådan i tvivl, for dybest set gør hun jo som jeg siger, men forbuddet bliver bare ikke siddende. Jeg ønsker ikke at være den der skælder min hund ud hele tiden, men på den anden side er det heller ikke sjovt for nogen af os (især mig) at skulle rende rundt at sige konstant nej. Så vil jeg hellere have en effektiv måde at lave forbud på, så dette forbud kun skal gentages få gange. ps. Selvfølgelig bruger jeg kropssprog i dagligdagen, her bliver den brugt som flyt dig, sæt dig igen (hvis hun rejser sig efter hun er blevet sat af), og ting som dette. Men jeg har aldrig brugt det som skæld ud, kun som pres i situationer hvor hun ikke har gjort som jeg ønskede. Så vi er vant til at bruge kropssprog, bare ikke som skældud og dermed heller ikke truende, kun et lettere pres.

Jeg kan da godt lægge et billedet af den kvarte menneske lagkage der er tilbäge :blink: Den blev rigtig god :mums: Nej, Luna havde almindelig menneskegæster og det var vist også rigeligt i hendes øjne, 2 timer før de skulle hjem, der forsøgte hun flere gange at lokke mig til at vi skulle i seng og putte. Så tl sidst tog vi hendes kurv og satte den lige ved siden af min stol, og så lagde hun sig her og faldt i søvn

Spist et flag Den må du vist lige uddybe

Det er da gået helt galt, og skal jeg være ærlig, så tror jeg at det er for sent med de der alfa rulninger, du må vist bare erkende at din plads er neders i herakiet

Tørrede lever godbidder. Du køber noget lever, skærer det i små tern, smider det i en varmluft ovn i 2-3 timer ved 100 grader. Stegt kylling skåret i tern. ost skåret i tern.

Den var så god, at du er tilgivet

Ja, men jeg kan bare ikke lige gennemskue hvad det er Luna syntes der er så stor en belønning, der ligger meget sjældent noget hun kan spise, men hun ligner en der undersøger om der gør. Selvfølgelig har hun haft uscces én eller 2 gange, men på f.eks. køkkenbordet, der er det kun lykkedes hende en eneste gang, og alligevel forsætter hun Og på trods af at vi nu har sagt nej i et halvt år, så gør hun det stadig.

Hvad er det dog for en tankegang du har Det er da hendes fødselsdags lys

Det ser altså også rigtig hyggeligt ud, der er nærmest julestemning på dine billeder

De første par gange frygtede jeg også at Luna måske havde ondt i tænderne, men da hun så gnaskede et marvben i atomer, så besluttede jeg mig for at hun bare var kræsen :blink:

Flere, jeg vil have flere billeder :klap: Hvor er de bare dejlige at se på

Det er godt at hunde er mere interesseret i smagen end i udseende :blink: Her har I Luna's lagkage Den ser måske ikke ud af så meget, men Luna udviser meget stor interesse for den, så jeg tror at den er god nok

Det var da en god idé :5up: Luna 20 dage gammel, og verdenen er helt ny Baldur der undersøger hvad det er for en lille dims vi har taget med hjem Men Baldur faldt dog med et brag for den lille tøs, og tog hende til sit hjerte, og her ser I dem dagen efter hun var flyttet ind Luna er ude og blive socialiseret, og er lidt forbløffet over kæmpe Samson der gør af hende Luna bliver miljøtrænet, og lige fra starten af var hun en lille sej tøs, der var intet der skræmte hende :5up: Og dog, til Roskilde dyreskue stødte Luna på nogle enorme hunde, og de var altså lidt skræmmende :blink: Luna til sin første og eneste udstilling, hvor hun fik en 2.plads og bedømmelsen særdeles lovende Og her ses det tydeligt hvem der sidder på tronen og bestemmer i vores hjem Og i aften kan I så komme til at se hvordan hun ser ud på sin fødselsdag, når hun nyder sin helt egen lagkage :mums:

Så fylder tøsen 1 år i dag Det er utroligt så stærkt tiden den går, og vi har nydt næsten hvert et øjeblik. Ingen herinde er vist i tvivl om hvor glad jeg er for Luna, så hendes dag bliver fejret med manér :banan: Jeg skal til at lave en lagkage til hende, og i aften får vi gæster, og så får hun jo nok også en lille gave :klap: Der kommer billede af lagkagen senere, og selvfølgelig også en lille film hvor hun spiser den Så sig tillykke til Luna på hendes første fødselsdag

Jeg tror at det er vane, Luna er på præcis samme måde Jeg tror bare at de vil have maden på samme måde som de er vant til, ellers bliver de lidt forvirrede, og da Luna ikke er overvældende madglad, så betyder det ikke noget for hende at ignorerer mad.

Ja, problemet er netop det du har beskrevet. Og det kan godt være at du har ret i din sidste pointe, med at man skal overveje om man virkelig orker... Jeg orker f.eks. ikke at overvåge hende 24/7, og det vil jo gøre, at hun ind i mellem vil få succes. Og problemet er jo nok også, at ganske vist syntes jeg at det kunne være rart at hun lod være, men det generer mig ikke nok til at jeg er villig til at skulle overvåge hende 24/7. Så jeg havde håbet, at der var en lettere måde :blink:

Jamen så er Luna og Jackie jo på en eller anden måde ens, det kan godt være at det ikke er terrier genet, men så frækhedes genet de begge har arvet

Var det ikke også hende der spiste peberbolsjer og drak af glasset?

Hun har havedøre hun kan kigge ud af, men vinduerne er sjovere, det kunne jo også være at der lå en godbid :blink: Men det er ikke kun vinduerne der er et problem, det er forpoterne på køkkenbordet, da der jo også kunne være noget lækkert :mums: Det er at løbe hen over sofabbordet, fordi det jo er den korteste vej fra den ene sofa til den anden I det hele taget er det i alle tilfælde hvor der skal bruges et "nej det må du ikke"... Det kan godt være at du har ret i det med terrieren

Jeg har for et halvt års tid siden lavet et lignende indlæg, men jeg syntes bare ikke at de råd jeg fik virkede (eller jeg har ikke gjort det rigtigt), så her kommer det igen Luna har lært signalet nej, ved at jeg havde en godbid i hånden og når hun forsøgte at tage den, så sagde jeg nej, og så snart hun ikke viste interesse, så fik hun en anden og bedre godbid. Og nu kan vi sige nej til godbidden ligegyldig hvor den er, og Luna gør som hun skal. Hos os er "nej" et signal, så det bliver sagt som et hvert andet signal, jeg hæver ikke stemmen, og jeg skælder ikke ud. Vi kan så også sige nej til andre ting, f.eks. at stå med fødderne i vindueskarmen og kigge ud. Luna reagerer som hun skal, så hun har umiddelbart forstået hvad nej betyder... Problemet er bare, at "nej" i hendes hoved ikke betyder, at det må hun aldrig gøre igen, det betyder, at det må hun ikke gøre lige nu. Så i morgen vil hun igen stå med poterne i vindueskarmen... Da jeg spurgte om det sidst, så fik jeg at vide at hun bare skulle have det at vide tilstrækkeligt mange gange, så ville hun forstå at dette nej gjaldt altid. Men nu har vi altså sagt "nej" i et halvt år, og Luna forstår det stadig ikke :damn: Hun reagerer som sagt med det samme, hun stopper med det hun er i gang med, men så gør hun det bare igen dagen efter... Hvad gør jeg forkert?

I starten blev jeg direkte syg, både over bræk og lort, men i dag tror jeg bare jeg har vænnet mig til det, dog er bræk stadig det værste, den der lunkne ildelugtende sø med klumper i

Jeg syntes at det er rigeligt hårdt at have én hvalp, og kunne aldrig i mit liv finde på at have to En anden ting I skal tænke på er, at når de to hvalpe vokser op sammen, så vil de knytte sig enormt til hinanden, og dermed mindre til jer. Der skal lægges et stort stykke arbejde i at I får gjort jer lige så interesante som den anden hvalp, og det kan nogen gange godt være svært.